TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 451/20 vedrørende flypassagerrettigheder, Airhelp, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 93
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

21. december 2020

2020-8419

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transportudvalg

vedrørende afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-451/20, Air-

help

1 Indledning

Landesgericht Korneuburg (den regionale domstol i Korneuburg, Østrig) har fo-

relagt EU-Domstolen to præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af flypassa-

gerrettighedsforordningen

, hvoraf det første vurderes at være af dansk inte-

resse.

Med det spørgsmål ønsker den forelæggende ret svar på, om forordningen finder

anvendelse, når en passager har en samlet rejse med et EU-luftfartsselskab med

afgang fra en lufthavn beliggende i et tredjeland til en lufthavn beliggende i et

andet tredjeland, men hvor passageren har en mellemlanding i en lufthavn be-

liggende i EU.

2 Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

Sagen vedrører en tvist mellem luftfartsselskabet Austrian Airlines og selskabet

Airhelp, som i sagen har fået overdraget et eventuelt kompensationskrav mod

luftfartsselskabet fra en passager, der havde booket en rejse fra Moldovas hoved-

stad Chişinău til Bangkok med

en mellemlanding i Wien. Flyafgangen

fra

Chişinău

til Wien blev aflyst kort tid før afgang, og Austrian Airlines om-

bookede passageren til en flyvning fra Istanbul til Bangkok. Passageren ankom i

Bangkok med en lang forsinkelse og gør derfor krav på kompensation i henhold

til forordningens regler om kompensation i tilfælde af aflysninger, boardingaf-

visninger og lange forsinkelser.

Det var under behandlingen af sagen ved den foreliggende ret ikke muligt at fast-

slå, hvordan passageren blev transporteret fra Chişinău

i Moldova til Istanbul.

Flypassagerrettighedsforordningen gælder i henhold til artikel 3, stk. 1, for pas-

sagerer til en flyafgang fra en medlemsstats lufthavn og for passagerer til en fly-

afgang fra en lufthavn beliggende i et tredjeland, når bestemmelseslufthavnen er

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestem-

melser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller

lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 451/20 vedrørende flypassagerrettigheder, Airhelp, fra transportministeren

beliggende i en medlemsstat, og når det transporterende luftfartsselskab er et

EU-luftfartsselskab.

Begge de oprindelige delflyvninger (henholdsvis

Chişinău

til Wien med et EU-

luftfartsselskab og Wien til Bangkok) ville hver for sig som selvstændige flyvnin-

ger omfattet af forordningen. Da flyvningerne imidlertid er foretaget i henhold

til en samlet reservation, der samlet set starter og slutter uden for EU, har det

givet anledning til den præjudicielle sag. En direkte flyvning mellem første af-

gangssted og endeligt bestemmelsessted ville ikke være omfattet af forordnin-

gen.

Den centrale juridiske problemstilling i sagen er således, om forordningen på en

rejse med et EU-luftfartsselskab i henhold til en samlet reservation, der starter

og slutter uden for EU, aktiveres af en mellemlanding i et EU-land.

3 Regeringens interesse og synspunkt i sagen

Det er Regeringens opfattelse, at der bør afgives indlæg i sagen, idet sagen ved-

rører et væsentligt spørgsmål om forordningens anvendelsesområde. En ud-

strækning af anvendelsesområdet til at gælde i situationer som i hovedsagen

–

det vil sige, hvor afgang og endeligt bestemmelsessted er i et tredjeland men med

mellemlanding i EU

–

kan i Regeringens optik medføre usikkerhed om anven-

delsesområdet i en række øvrige situationer, der ikke direkte svarer til situatio-

nen i den forelagte sag.

Der kan eksempelvis opstå tvivl om samlede rejser, der begyndes og sluttes uden

for EU, men hvor flyvningerne foretages

i henhold til en såkaldt code share-af-

tale

eller udføres af

to forskellige luftfartsselskaber.

Hvorvidt sådanne flyvnin-

ger vil være omfattet af forordningens anvendelsesområde, er ikke klart. Dette

er særligt tilfældet, hvis dele af den samlede rejse udføres af et tredjelandsluft-

fartsselskab, hvilket

–

ud over et spørgsmål om, hvorvidt forordningen finder

anvendelse på en sådan situation

–

kan give anledning til håndhævelsesmæssige

udfordringer.

Derudover kan det give anledning til en uigennemsigtig retstilling, hvis forord-

ningens anvendelsesområde dermed i visse situationer også kan afhænge af den

geografiske placering af en mellemlanding.

Det er på den baggrund Regeringens opfattelse, at der i et indlæg bør argumen-

teres for, at flypassagerrettighedsforordningen ikke finder anvendelse i de til-

fælde, hvor passageren som led i en samlet rejse starter og slutter sin rejse i et

tredjeland.

Side 2/3

En aftale, hvorunder et luftfartsselskab anbringer sin designatorkode på en flyv-

ning, der betjenes af et andet luftfartsselskab, og sælger og udsteder billetter til den

pågældende flyvning

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 451/20 vedrørende flypassagerrettigheder, Airhelp, fra transportministeren

I sagen C-537/17, Wegener

, fandt EU-Domstolen, at flypassagerrettighedsfor-

ordningen finder anvendelse, når en passager rejser fra et medlemsland til et

tredjeland og oplever en forsinkelse på en delflyvning uden for EU. Domstolen

lagde til grund, at en flyvning med en eller flere tilsluttede flyforbindelser, som

har været genstand for en samlet reservation, udgør en helhed med henblik på

passagerens ret til kompensation i henhold til forordningen. Denne fortolkning

bekræftes i sag C-502/18, Ceske aerolinie

, hvor en passager skulle flyve fra Prag

til Bangkok via Abu Dhabi, og hvor der på andet led af rejsen opstod en forsin-

kelse. EU-Domstolen udtalte, at

”anvendeligheden af [flypassagerrettigheds-

forordningen] skal vurderes i forhold til det første afgangssted og det endelige

bestemmelsessted”.

Derudover er det Regeringens opfattelse, at forordningen er tiltænkt at finde an-

vendelse på passagerer, der i forbindelse med påbegyndelsen eller afslutningen

af en rejse befinder sig i EU. Det er i den konkrete sag ikke klart, om passageren,

der kræver kompensation fra luftfartsselskabet, på noget tidspunkt har befundet

sig i EU i forbindelse med den omlagte flyvning.

På den baggrund vil der i indlægget argumenteres for, at forordningen

–

i over-

ensstemmelse med forordningens ordlyd og EU-Domstolens praksis

–

alene bør

finde anvendelse på samlede rejser, der tager sit afsæt i eller afsluttes i et med-

lemsland. Flyvninger fra eller til lufthavne i et medlemsland, der foretages som

led i en samlet rejse, hvor passageren ikke har til hensigt at tage ophold i det

pågældende EU-land, bør ikke omfattes af anvendelsesområdet.

Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen, hvori ovenstående juridi-

ske argumentation vil blive gjort gældende over for EU-Domstolen.

Side 3/3

Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 31. maj 2018 i sag C-537/17, Wegener,

EU:C:2018:361.

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. juli 2019 i sag C-502/18,

České aeroli-

nie, EU:C:2019:604.

Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. juli 2019 i sag C-502/18,

České aeroli-

nie, EU:C:2019:604, præmis 16.