Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 93
Offentligt
2310812_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
21. december 2020
2020-8419
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Transportudvalg
vedrørende afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-451/20, Air-
help
1 Indledning
Landesgericht Korneuburg (den regionale domstol i Korneuburg, Østrig) har fo-
relagt EU-Domstolen to præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af flypassa-
gerrettighedsforordningen
1
, hvoraf det første vurderes at være af dansk inte-
resse.
Med det spørgsmål ønsker den forelæggende ret svar på, om forordningen finder
anvendelse, når en passager har en samlet rejse med et EU-luftfartsselskab med
afgang fra en lufthavn beliggende i et tredjeland til en lufthavn beliggende i et
andet tredjeland, men hvor passageren har en mellemlanding i en lufthavn be-
liggende i EU.
2 Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
Sagen vedrører en tvist mellem luftfartsselskabet Austrian Airlines og selskabet
Airhelp, som i sagen har fået overdraget et eventuelt kompensationskrav mod
luftfartsselskabet fra en passager, der havde booket en rejse fra Moldovas hoved-
stad Chişinău til Bangkok med
en mellemlanding i Wien. Flyafgangen
fra
Chişinău
til Wien blev aflyst kort tid før afgang, og Austrian Airlines om-
bookede passageren til en flyvning fra Istanbul til Bangkok. Passageren ankom i
Bangkok med en lang forsinkelse og gør derfor krav på kompensation i henhold
til forordningens regler om kompensation i tilfælde af aflysninger, boardingaf-
visninger og lange forsinkelser.
Det var under behandlingen af sagen ved den foreliggende ret ikke muligt at fast-
slå, hvordan passageren blev transporteret fra Chişinău
i Moldova til Istanbul.
Flypassagerrettighedsforordningen gælder i henhold til artikel 3, stk. 1, for pas-
sagerer til en flyafgang fra en medlemsstats lufthavn og for passagerer til en fly-
afgang fra en lufthavn beliggende i et tredjeland, når bestemmelseslufthavnen er
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om fælles bestem-
melser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller
lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 451/20 vedrørende flypassagerrettigheder, Airhelp, fra transportministeren
2310812_0002.png
beliggende i en medlemsstat, og når det transporterende luftfartsselskab er et
EU-luftfartsselskab.
Begge de oprindelige delflyvninger (henholdsvis
Chişinău
til Wien med et EU-
luftfartsselskab og Wien til Bangkok) ville hver for sig som selvstændige flyvnin-
ger omfattet af forordningen. Da flyvningerne imidlertid er foretaget i henhold
til en samlet reservation, der samlet set starter og slutter uden for EU, har det
givet anledning til den præjudicielle sag. En direkte flyvning mellem første af-
gangssted og endeligt bestemmelsessted ville ikke være omfattet af forordnin-
gen.
Den centrale juridiske problemstilling i sagen er således, om forordningen på en
rejse med et EU-luftfartsselskab i henhold til en samlet reservation, der starter
og slutter uden for EU, aktiveres af en mellemlanding i et EU-land.
3 Regeringens interesse og synspunkt i sagen
Det er Regeringens opfattelse, at der bør afgives indlæg i sagen, idet sagen ved-
rører et væsentligt spørgsmål om forordningens anvendelsesområde. En ud-
strækning af anvendelsesområdet til at gælde i situationer som i hovedsagen
det vil sige, hvor afgang og endeligt bestemmelsessted er i et tredjeland men med
mellemlanding i EU
kan i Regeringens optik medføre usikkerhed om anven-
delsesområdet i en række øvrige situationer, der ikke direkte svarer til situatio-
nen i den forelagte sag.
Der kan eksempelvis opstå tvivl om samlede rejser, der begyndes og sluttes uden
for EU, men hvor flyvningerne foretages
i henhold til en såkaldt code share-af-
tale
2
eller udføres af
to forskellige luftfartsselskaber.
Hvorvidt sådanne flyvnin-
ger vil være omfattet af forordningens anvendelsesområde, er ikke klart. Dette
er særligt tilfældet, hvis dele af den samlede rejse udføres af et tredjelandsluft-
fartsselskab, hvilket
ud over et spørgsmål om, hvorvidt forordningen finder
anvendelse på en sådan situation
kan give anledning til håndhævelsesmæssige
udfordringer.
Derudover kan det give anledning til en uigennemsigtig retstilling, hvis forord-
ningens anvendelsesområde dermed i visse situationer også kan afhænge af den
geografiske placering af en mellemlanding.
Det er på den baggrund Regeringens opfattelse, at der i et indlæg bør argumen-
teres for, at flypassagerrettighedsforordningen ikke finder anvendelse i de til-
fælde, hvor passageren som led i en samlet rejse starter og slutter sin rejse i et
tredjeland.
Side 2/3
En aftale, hvorunder et luftfartsselskab anbringer sin designatorkode på en flyv-
ning, der betjenes af et andet luftfartsselskab, og sælger og udsteder billetter til den
pågældende flyvning
2
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 93: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C- 451/20 vedrørende flypassagerrettigheder, Airhelp, fra transportministeren
2310812_0003.png
I sagen C-537/17, Wegener
3
, fandt EU-Domstolen, at flypassagerrettighedsfor-
ordningen finder anvendelse, når en passager rejser fra et medlemsland til et
tredjeland og oplever en forsinkelse på en delflyvning uden for EU. Domstolen
lagde til grund, at en flyvning med en eller flere tilsluttede flyforbindelser, som
har været genstand for en samlet reservation, udgør en helhed med henblik på
passagerens ret til kompensation i henhold til forordningen. Denne fortolkning
bekræftes i sag C-502/18, Ceske aerolinie
4
, hvor en passager skulle flyve fra Prag
til Bangkok via Abu Dhabi, og hvor der på andet led af rejsen opstod en forsin-
kelse. EU-Domstolen udtalte, at
”anvendeligheden af [flypassagerrettigheds-
forordningen] skal vurderes i forhold til det første afgangssted og det endelige
bestemmelsessted”.
5
Derudover er det Regeringens opfattelse, at forordningen er tiltænkt at finde an-
vendelse på passagerer, der i forbindelse med påbegyndelsen eller afslutningen
af en rejse befinder sig i EU. Det er i den konkrete sag ikke klart, om passageren,
der kræver kompensation fra luftfartsselskabet, på noget tidspunkt har befundet
sig i EU i forbindelse med den omlagte flyvning.
På den baggrund vil der i indlægget argumenteres for, at forordningen
i over-
ensstemmelse med forordningens ordlyd og EU-Domstolens praksis
alene bør
finde anvendelse på samlede rejser, der tager sit afsæt i eller afsluttes i et med-
lemsland. Flyvninger fra eller til lufthavne i et medlemsland, der foretages som
led i en samlet rejse, hvor passageren ikke har til hensigt at tage ophold i det
pågældende EU-land, bør ikke omfattes af anvendelsesområdet.
Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen, hvori ovenstående juridi-
ske argumentation vil blive gjort gældende over for EU-Domstolen.
Side 3/3
3
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 31. maj 2018 i sag C-537/17, Wegener,
EU:C:2018:361.
4
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. juli 2019 i sag C-502/18,
České aeroli-
nie, EU:C:2019:604.
5
Domstolens dom (Niende Afdeling) af 11. juli 2019 i sag C-502/18,
České aeroli-
nie, EU:C:2019:604, præmis 16.