Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 92
Offentligt
2309092_0001.png
Forundersøgelse af
Amagermotorvejen
Sammenfattende rapport
Rapport 607 - 2020
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0002.png
Titel
Forundersøgelse af Amagermotorvejen
- sammenfattende rapport
Dato:
December 2020
Tryk:
Vejdirektoratet
ISBN (NET):
978-87-93945-76-0
ISBN:
978-87-93945-75-3
Copyright:
Vejdirektoratet, 2020
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0003.png
Indhold
Indledning
1. Sammenfatning
2. Eksisterende forhold
3. Trafik
4. Udbygningsløsninger
5. Undersøgte alternativer
6. Miljøforhold
7. Areal- og ejendomsforhold
8. Erhvervsanalyse
9. Anlægsoverslag og samfundsøkonomi
10. Baggrundsmateriale
4
6
10
14
26
34
38
48
50
52
60
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0004.png
Indledning
På baggrund af Aftale om Finansloven for 2019, har
Vejdirektoratet gennemført denne forundersøgelse af
mulige udbygningsløsninger for Amagermotorvejen.
I forundersøgelsen er de trafikale, miljømæssige, are-
almæssige og økonomiske vurderinger samt beskri-
velser af udbygningsløsningerne foretaget på over-
ordnet niveau. Resultatet af forundersøgelsen viser,
at det er teknisk og miljømæssigt muligt at udbygge
Amagermotorvejen. For at kunne vurdere de miljø-
mæssige konsekvenser i detaljer, vurderes det dog
nødvendigt at gennemføre en VVM-undersøgelse af
udbygningsløsningerne.
Denne rapport sammenfatter resultaterne af forun-
dersøgelsen. Et arbejde som indledningsvis har haft
fokus på at kortlægge eksisterende fremkomme-
lighedsproblemer på Amagermotorvejen, Avedøre
Holme og det omkringliggende vejnet. Dernæst har
fokus været på at vurdere de tekniske og trafikale for-
hold ved forskellige udbygningsmuligheder, og på den
baggrund at skitsere og beskrive trafikale, tekniske,
miljømæssige og økonomiske effekter af konkrete ud-
bygningsløsninger for Amagermotorvejen. Ved vur-
deringen af de trafikale og erhvervsmæssige effekter
ved en udbygning er der desuden set på effekterne
ved en samtidig udbygning af Motorring 3, Øresunds-
motorvejen og ved fortsat stigende aktiviteter på
Avedøre Holme inklusive etablering af Holmene syd
for Avedøre Holme.
Forundersøgelsen er gennemført af Vejdirektoratet
bistået af et teknikerudvalg med repræsentanter fra
Brøndby, Hvidovre, Københavns og Tårnby kommuner
samt Foreningerne på Avedøre Holme.
Derudover har Vejdirektoratet, Hvidovre Kommune
og Københavns Kommune drøftet mulighederne for
at samtænke udbygning af Amagermotorvejen og
stormflodssikring ved Kalveboderne. Selv om forun-
dersøgelsens udbygningsløsninger for Amagermotor-
vejen ikke omfatter anlægsaktiviteter ved Kalvebo-
derne, så vurderes det relevant med en fortsat dialog
mellem de tre parter med henblik på at drøfte græn-
seflader og mulige samarbejdsmuligheder.
Der er gennemført en ekstern kvalitetssikring af for-
undersøgelsen. Her er det blandt andet vurderet om
trafikberegningerne, de økonomiske overslag, de
tekniske forudsætninger samt analysen af den sam-
fundsøkonomiske rentabilitet har en tilfredsstillende
kvalitet. Ved den eksterne kvalitetssikring er der ikke
fundet væsentlige fejl og mangler i de fremlagte ud-
bygningsløsninger samt tilhørende anlægsbudgetter
og samfundsøkonomiske analyser.
På Vejdirektoratet.dk
findes en hjemmeside for pro-
jektet, hvor du kan læse både denne rapport samt en
lang række baggrundsrapporter.
Der gennemføres ikke offentlige høringer ved for-
undersøgelser, men du er velkommen til at kontakte
Vejdirektoratet med bemærkninger og opklarende
spørgsmål.
Hvad er en forundersøgelse?
En forundersøgelse er en mindre grundig un-
dersøgelse end en VVM-undersøgelse.
I en forundersøgelse kigger man på mulige
løsninger og anlægspriser, men de vil kun
være vejledende. En forundersøgelse afsluttes
med en rapport til transportministeren. Det er
dernæst en politisk beslutning, hvorvidt man
ønsker at gå videre med projektet. Det næste
skridt vil i så fald være en VVM-undersøgelse.
4
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0005.png
Indledning
Baggrund
Amagermotorvejen mellem motorvejskryds Aved-
øre og udfletningen mellem Øresundsmotorvejen
og Centrumforbindelse på Amager er en ca. 9 km
lang 6-sporet motorvej og en af Danmarks mest be-
lastede motorvejsstrækninger med en hverdags-
døgntrafik i 2019 på 120.000-130.000 biler pr. døgn.
Dette medfører fortsat stigende rejsetider, og at mo-
torvejen er meget følsom over for uheld og andre
trafikale hændelser.
Tilsvarende oplever trafikanterne fra Amagermotor-
vejen mod Avedøre Holme-området omfattende frem-
kommelighedsproblemer i tilslutningsanlæggene og
på det tilstødende vejnet, herunder Avedøre Havnevej
og Gl. Køge Landevej.
Hidtil er der alene set på tekniske muligheder for ud-
bygning af Amagermotorvejen, men ikke gennemført
egentlige planlægningsundersøgelser.
Holbækmotorvejen
to
Mo
rrin
g3
AVEDØRE
Køge Bugt M
otorvejen
Øresundsmotorvejen
G
øg
lK
eL
a
e
nd
j
ve
20
København C
22
21
Gl. Køge Landevej
Avedøre Holme
Figur 0.1. Amagermotorvejen mellem motorvejskryds Avedøre og Øresundsmotorvejen/Centrumforbindelsen.
5
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0006.png
1. Sammenfatning
I fremsøgningen af mulige udbygningsløsninger er der
på baggrund af workshops med inddragelse af eks-
perter, interesseorganisationer og repræsentanter fra
Vejdirektoratet samt de berørte kommuner fremkom-
met en række mulige udbygningsforslag og alterna-
tiver, som efterfølgende er reduceret til to konkrete
udbygningsløsninger. Udbygningsløsningerne er de-
taljeret beskrevet i kapitel 4.
For hver udbygningsløsning gives et overordnet over-
blik over de trafikale, miljømæssige, og økonomiske
effekter. I forundersøgelsen er der også set på sam-
menhængen med de omkringliggende motorveje og
erhvervsområdet Avedøre Holme.
I kapitel 5 findes en kortfattet beskrivelse og vur-
dering af de undersøgte alternativer, som har været
skitseret i undersøgelsesforløbet, men som af for-
skellige årsager er blevet fravalgt.
strækningens nødspor. Baseret på erfaringer fra en
tilsvarende løsning på Hillerødmotorvejen etableres to
nødlommer i hver retning.
Der er to varianter af denne løsning:
I variant A inddrages nødsporet permanent til kø-
respor således, at der på alle tider er fire kørespor
til rådighed i hver retning.
I variant B inddrages nødsporet alene til kørsel,
når der er behov for det, eksempelvis i myldreti-
derne.
Variant A og B kan kombineres på strækningen.
Endelig omfatter udbygningsløsning 1 et trafikledel-
sessystem og ca. 5 km støjafskærmning.
I udbygningsløsning 2 suppleres de nuværende tre kø-
respor i hver retning med to kørespor i nye parallelle
fordelingsveje mellem motorvejskryds Avedøre og Kal-
vebodbroerne på begge sider af Amagermotorvejen.
Desuden etableres fire kørespor på strækningen mel-
Udbygningsløsningerne
I udbygningsløsning 1 etableres fire kørespor i hver
retning mellem motorvejskryds Avedøre og tilslut-
ningsanlæg (TSA) 20 (København C) ved at inddrage
AVEDØRE
20
Avedøre Holme
21
København C
22
Gl. Køge Landevej
Figur 1.1. Oversigtsplan med udbygningsløsning 1.
6
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0007.png
Sammenfatning
lem Kalvebodbroerne og TSA 20 (København C) ved at
inddrage nødsporet. På Amager etableres de fire kø-
respor i hver retning således inden for det nuværende
vejareal, som ved udbygningsløsning 1. Der ændres
ikke på broerne ved Sorterenden og Kalvebodløbet.
Der anvendes dog et reduceret tværsnit.
Til- og frakørselsramperne i TSA 22 (Gl. Køge Lan-
devej) og i TSA 21 (Avedøre Holme) omlægges og til-
sluttes de nye fordelingsveje. Ramperne fra et nyt til-
slutningsanlæg (TSA 21a) ved Jernholmen tilsluttes
ligeledes fordelingsvejene.
Den eksisterende rampe fra Motorring 3 til Køge Bugt
Motorvejen udbygges til to spor ligesom Køge Bugt Mo-
torvejen udbygges fra tre til fire vestgående kørespor
fra motorvejskryds Avedøre til TSA 25 (Vallensbæk S).
Endelig omfatter udbygningsløsning 2 et trafikledel-
sessystem og ca. 8 km støjafskærmning.
Kapaciteten på Amagermotorvejen afhænger i høj
grad af til- og frakørslernes indbyrdes placering og
deres udformninger. Amagermotorvejen, især i den
vestlige ende, er karakteriseret ved tætliggende til-
slutningsanlæg og flettestrækninger, der er med til at
reducere kapaciteten markant.
Kombinationen af de store trafikmængder og korte af-
stande mellem flettestrækninger/tilslutningsanlæg har
vist sig at være de primære årsager til problemerne på
Amagermotorvejen. Problemerne forstærkes yderli-
gere af en relativt høj andel af tung trafik.
For at kunne beregne trafikantgevinster og eksterne
effekter til den samfundsøkonomiske analyse er der
gennemført trafikberegninger for Basis 2030 og 4
scenarier vedrørende udbygning af Amagermotorve-
jen, samt Motorring 3 og Øresundsmotorvejen.
Udbygningsløsning 1
Ved udbygningsløsning 1 forventes inddragelsen af
motorvejens nødspor at give en mindre forbedring i tra-
fikafviklingen. Erfaringer fra Hillerødmotorvejen viser,
at det har haft en god effekt på fremkommeligheden at
Trafikale effekter
Der er foretaget en grundig analyse af trafikafviklin-
gen på Amagermotorvejen, der viser, at trængslen i
høj grad skyldes bolig-/arbejdsstedtrafik.
AVEDØRE
25
20
Vallensbæk S
Avedøre Holme
21b
København C
22
Gl. Køge Landevej
21a
Jernholmen
Figur 1.2. Oversigtsplan med udbygningsløsning 2.
7
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Sammenfatning
inddrage nødsporet. For trafiksikkerheden er det dog
nødvendigt at anlægge nødlommer og benytte over-
vågning af trafikken. Sidstnævnte er medtaget i det tra-
fikledelsessystem som indgår i udbygningsløsningen.
For udbygningsløsning 1 viser trafikberegningerne, at
den forbedrede fremkommelighed vil medføre en for-
øgelse af trafikken på Amagermotorvejen med ca.
1.600-1.800 pr. hverdagsdøgn. Stigningen skyldes dels
en lille overflytning af trafik fra Holbækmotorvejen og Gl.
Køge Landevej, dels en forøgelse af antallet af bilture.
I udbygningsløsning 1 får trafikanterne en forøgelse af
den frie rejsetid grundet reduktionen i tilladt hastighed
i myldretiderne. Derimod reduceres forsinkelsestiden
grundet den øgede kapacitet. Den frie rejsetid forøges
mere end trængselstiden for trafikanterne reduceres.
I udbygningsløsning 1 er der en forøgelse i antal
kørte kilometer, da nogle trafikanter vælger at køre
en længere rute.
(ved Jernholmens forlængelse), som aflaster det eksi-
sterende TSA 21.
I udbygningsløsning 2 får de eksisterende trafikan-
ter en besparelse i kørte km, da nogle trafikanter får
en kortere rute til eller fra Avedøre Holme på grund af
det nye tilslutningsanlæg.
Trafikberegningerne for såvel udbygningsløsning 1
som udbygningsløsning 2 viser, at det vil give betyde-
lige trafikale fordele, hvis der parallelt med udbygnin-
gen af Amagermotorvejen sker en forbedring af ka-
paciteten på Motorring 3 og Øresundsmotorvejen. Se
mere om dette i kapitel 3.
Erhvervsforhold
Udbygningsløsning 2
Ved udbygningsløsning 2 forventes etablering af for-
delingsveje langs motorvejen at give en større for-
bedring af såvel rejsetid som fremkommelighed. Dette
skyldes, at man ved denne løsning adskiller lokaltra-
fikken med den gennemkørende trafik på den mest
følsomme strækning mellem motorvejskrydset ved
Avedøre og TSA 21 Avedøre Holme. Det er på denne
strækning, at tilslutningsanlæggene ligger tæt. Analy-
serne viser, at det især er på denne strækning, at den
ind- og udflettende trafik og vognbaneskift reducerer
hastigheden markant.
For udbygningsløsning 2 viser trafikberegningerne, at
trafikken på de gennemgående spor og fordelingsve-
jene tilsammen vil stige med ca. 4.100-4.200 pr. hver-
dagsdøgn. Endvidere aflastes de gennemgående spor
for trafikken til og fra tilslutningsanlæggene, som i
stedet benytter fordelingsvejene. Den øgede trafik
skyldes dels stigningen i det samlede antal bilture,
dels overflytning af trafik fra Holbækmotorvejen, Gl.
Køge Landevej samt Folehaven-Ellebjergvej.
I udbygningsløsning 2 får trafikanterne en besparelse
i både den frie rejsetid og forsinkelsestid. Etablering
af det nye tilslutningsanlæg giver trafikanterne fra el-
ler til den østlige del af Avedøre Holme en hurtigere
forbindelse, hvilket giver en besparelse i fri rejsetid.
Fordelingsvejene etableres med to spor i hver retning,
og den samlede kapacitet på Amagermotorvejen og
fordelingsvejene er dermed større end i udbygnings-
løsning 1, hvor der kun etableres ét ekstra kørespor
i hver retning. Besparelse i forsinkelsestid er derfor
lidt større end i udbygningsløsning 1, men det skyldes
også etableringen af nyt tilslutningsanlæg TSA 21a
På baggrund af den gennemførte erhvervsanalyse
vurderes det, at der vil være betydelige gevinster for
erhvervslivet, hvis Amagermotorvejen bliver udbyg-
get. Det er dog en gennemgående pointe fra de gen-
nemførte interviews, at en kapacitetsforbedring på
E20 Amagermotorvejen ikke bør stå alene, da man
derved blot risikerer flaskehalse andre steder på vej-
nettet i hovedstadsområdet.
I forhold til planerne om udvidet erhvervsaktivitet
på Avedøre Holme, herunder etablering af Holmene,
så vurderes alene udbygningsløsning 2 at give det
nødvendige løft til infrastrukturen til og fra Avedøre
Holme. Dertil kommer, at fordelingsvejene vil beskytte
den gennemkørende trafik på Amagermotorvejen
mod forstyrrende lastbiltrafik i forbindelse med etab-
leringen af de nye øer.
Natur og miljø
I forundersøgelsen er der foretaget en udvælgelse af
miljøforhold, som vurderes relevante at vurdere på
dette planlægningsstadie. I en eventuel VVM-under-
søgelse vil vurderingerne blive baseret på et bredere
og mere dækkende miljøbegreb, og der vil være mu-
lighed for at vurdere påvirkninger på et mere detalje-
ret grundlag blandt andet på baggrund af feltarbejde.
I en VVM-analyse vil klimaeffekter af projektet og tra-
fikken også blive analyseret nærmere.
Generelle påvirkninger
Forundersøgelsen behandler en række miljøforhold,
som vurderes relevante at få afdækket på dette sta-
die. Det drejer sig om planforhold, natur- og kultur-
mæssige beskyttelsesinteresser, rekreative forhold,
fredninger, jord, overfladevand og grundvand samt
påvirkninger af luft og støjforhold.
Udvalgte fokuspunkter
I det følgende sammenfattes de væsentlige miljø-
fokuspunkter og konklusioner i forundersøgelsen.
8
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0009.png
Sammenfatning
Der er tre fredninger omkring Amagermotorvejen,
Vestvolden, Kalvebodkilen og Amager vildtreser-
vat og fredning. For fredningerne Vestvolden og Kal-
vebodkilen vurderes de to udbygningsløsninger at
kunne rummes inden for fredningernes bestemmel-
ser, da udbygningen sker inden for en i fredningerne
fastlagt transportkorridor. De to udbygningsløsninger
vurderes ikke at være i strid med Amager vildtreser-
vat og frednings formål.
Natura 2000-området nr. 143 "Vestamager og havet
syd for" vil blive direkte berørt af begge udbygnings-
løsninger ved etablering af en nødlomme inden for
området. Natura-2000 og området vil blive påvirket af
øget støj. Da ingen kortlagte naturtyper inddrages, og
ændringen i støjpåvirkningen er minimal, samt at øg-
ning sker over en længere periode, vurderes projektet
på det foreliggende grundlag ikke at påvirke Natura
2000-området væsentligt. Dette vil - sammen med
dybere analyser af øvrige emner - blive analyseret
nærmere i en evt. VVM-undersøgelse.
Der er registret flere bilag IV-arter omkring Amager-
motorvejen herunder arter af flagermus samt grøn-
broget tudse. Senere feltarbejde skal udføres for at
afdække tilstedeværelsen af bilag IV-arter og behovet
for afværgetiltag.
Der inddrages beskyttet natur i form af strandeng ved
begge udbygningsløsninger. En række regnvandsbassi-
ner som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, om-
bygges i større eller mindre grad. Ved udbygningsløs-
ning 2 inddrages ligeledes to naturlige vandhuller. Der
vil i nødvendigt omfang blive etableret erstatningsnatur.
Udbygningsløsning 1 og 2 vil begge medføre en på-
virkning af arealer, hvor der er kortlagt jordforurening,
hvorved der skal håndteres forurenet og lettere for-
urenet jord. Generelt forventes det, at udbygnings-
løsning 2 vil omfatte håndtering af langt større jord-
mængder end ved udbygningsløsning 1.
Et stort antal boliger langs Amagermotorvejen er i dag
påvirket af støj, og der indgår derfor 5 og 8 km støj-
afskærmning i henholdsvis udbygningsløsning 1 og 2.
Støjberegningerne viser, at støjskærmene vil medføre
en betydelig reduktion i antallet af støjbelastede boli-
ger, hvilket vil være til gavn for naboerne til vejen.
Anlægs- og samfundsøkonomi
På baggrund af skitseprojekterne for de to udbyg-
ningsløsninger er der beregnet basisoverslag, som
omfatter udgifter til etablering af anlægget, arealan-
vendelse, projektering, tilsyn og administration m.v. I
anlægsoverslaget benyttes primært enhedspriser fra
nyere udbygningsprojekter i hovedstadsområdet.
Basisoverslagene tillægges 40 pct. til dækning af
fremtidige ændringer, nye ønsker, krav og generelle
usikkerheder mm. jf. Transport- og Boligministeriets
budgetteringsprincipper for økonomistyring af an-
lægsprojekter. I tabel 1.2 ses det samlede anlægs-
budget (basisoverslaget + 40 pct.) for de to udbyg-
ningsløsninger.
De samfundsøkonomiske resultater for udbygnings-
løsning 1 og 2 er både beregnet for en situation med
og uden udbygning af Motorring 3 og Øresundsmo-
torvejen. Som det fremgår af tabel 1.2, er intern rente
og nettonutidsværdi størst for udbygningsforslag 2
med henholdsvis 4,6 pct. og 379 mio. kr. , mens de for
udbygningsløsning 1 er 4,1 pct. og 44 mio. kr.
Tabel 1.1. Samlet anlægsbudget for de to udbygningsløsninger for Amagermotorvejen
inklusiv 40 pct. reserve (mio. kr., prisniveau 2021, indeks 113,09).
Udbygningsløsning 1
Samlet anlægsbudget, mio. kr.
438,7
Udbygningsløsning 2
1.707,2
Tabel 1.2. Samfundsøkonomiske hovedresultater for de to udbygningsløsninger for
Amagermotorvejen. Tallet før skråstregen gælder en situation, hvor Motorring 3 og
Øresundsmotorvejen udbygges på et tidspunkt efter Amagermotorvejen, mens tallet
efter skråstregen gælder en situation, hvor de to motorveje udbygges samtidigt med
Amagermotorvejen.
Nutidsværdier, mio. kr.,
2021-markedspriser
Nettonutidsværdi
Intern rente
Nettogevinst pr off. kr.
Udbygningsløsning 1
44/1.741
4,1 /7,9
0,11/1,84
Udbygningsløsning 2
379/2.937
4,6/7,2
0,25/1,39
9
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0010.png
2. Eksisterende forhold
Projektstrækningen for forundersøgelsen af E20
Amagermotorvejen mellem Motorvejskryds Avedøre
og TSA 20 København C grænser mod vest op til E20/
E47 Køge Bugt Motorvejen og E47 Motorring 3. Mod
øst fortsætter motorvejen som E20 Øresundsmo-
torvejen. Både Motorring 3 og Øresundsmotorvejen
planlægges udbygget med ekstra spor.
Motorvejen fungerer i dag både som hovedfærd-
selsåre for biltrafik til København og Amager herun-
der Københavns Lufthavn, og som en del af en inter-
national vejforbindelse mellem Sverige og Tyskland.
Derudover giver tilslutningsanlæggene adgang til de
nærliggende beboelses-, erhvervs- og industrikvarte-
rer i Brøndby Strand, Hvidovre og Avedøre Holme.
Motorvejens historie
Amagermotorvejen er anlagt i tre etaper i perioden
1980-1987. Strækningen mellem TSA 22 Gl. Køge Lan-
devej og frakørslen til TSA 20 København C blev ud-
bygget til seks spor i 1994. TSA 20 blev etableret i 1997
som konsekvens af åbningen af Øresundsmotorvejen.
Tværprofil og hastighed
På størstedelen af projektstrækningen består motorvejen i
dag af en midterrabat, to kørebaner à tre spor, og to yder-
zoner, som tilsammen giver en bredde på 40,5 m.
I begge retninger er den skiltede hastighed 110 km/t på
Sjælland og 90 km/t på Kalvebodbroerne og Amager.
Holbækmotorvejen
Mo
torr
ing
3
AVEDØRE
otorvejen
Køge Bugt M
ev
ej
Øresundsmotorvejen
20
Gl
L
ge
d
an
København C
22
21
Gl. Køge Landevej
Avedøre Holme
Figur 2.1. Oversigt over projektstrækningen.
10
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0011.png
E k s i s te r e n d e f o r h o l d
Ydre kantbane
Nødspor
0,5 m
3,0 m
Kørespor
3,75 m
3,75 m
3,75 m
Midterrabat
indre kantbaner
6,0 m (variabel)
+ 2 x 0,5 m
Kørespor
3,75 m
3,75 m
3,75 m
Ydre kantbane
Nødspor
0,5 m
3,0 m
40,5 m
Figur 2.2. Eksisterende motorvejs tværprofil.
Skærende jernbaner, veje og stier
Motorvejen er tilsluttet det øvrige vejnet via følgende
anlæg:
Motorvejskryds Avedøre med forbindelse til E47
Motorring 3 og E20/E47 Køge Bugt Motorvejen.
TSA 22 Gl. Køge Landevej.
TSA 21 Avedøre Holme.
TSA 20 København C med forbindelse til E20 Øre-
sundsmotorvejen og Centrumforbindelsen.
samt fem mindre tunneller, der fører stier og vandløb
under motorvejen.
Derudover fører Kalvebodbroerne, der består af fire
store broer, motorvejen og en parallel cykelsti over
Kalveboderne og skaber forbindelse mellem Sjælland
og Amager.
Afvanding
Projektstrækningen afvandes i dag via midterrabat-
ten og rabatterne langs motorvejen og vandet ledes
til forsinkelse i en række regnvandsbassiner.
Da store dele af strækningen ligger meget lavt i for-
hold til både det omgivne terræn og til havniveauet,
pumpes regnvandet mange steder fra regnvandsbas-
sinerne til de nærliggende grøfter og kanaler.
Broer og bygværker
På strækningen er der ti broer, som fører veje, stier,
jernbane og fjernvarmeledninger over motorvejen,
11
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0012.png
E k s i s te r e n d e f o r h o l d
Geoteknik, jordbunds- og
grundvandsforhold
Amagermotorvejen er etableret henover meget varie-
rende jordbundsforhold.
I den nordvestlige del af området, omtrent nord for
Gammel Køge Landevej, er motorvejen etableret i et
morænelandskab fra sidste istid. Den øvrige del er
etableret i kystområder og åbent vand, som er land-
indvundet i tidligere perioder, mens den vestlige del
af Amager er indvundet i mellemkrigsårene. Avedøre
Holme blev kunstigt inddæmmet i 1960'erne og ud-
bygget i forbindelse med etablering af Amagermotor-
vejen, hvor også Skrædderholmen blev etableret som
en kunstig ø i Kalveboderne.
På baggrund af historiske kort og generel viden om
området regner man med, at den nordvestlige del af
motorvejen (nord for Gammel Køge Landevej) er etab-
leret over bæredygtige glaciale aflejringer, primært i
form af moræneler, mens den øvrige del er etableret
på opfyldning i forbindelse med landindvinding.
Figur 2.3. Høje målebordsblad (1842-1899) med Amagermotorvejen markeret med stiplet blå linje.
12
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0013.png
13
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0014.png
3. Trafik
Det trafikale grundlag danner sammen med de eksi-
sterende forhold og udfordringer på projektstræknin-
gen grundlag for identificering af udfordringerne med
trafikken på Amagermotorvejen. I denne undersø-
gelse opdeles det trafikale grundlag i to hovedemner:
Amagermotorvejens funktion.
Trafikafvikling på Amagermotorvejen.
Behov for og omfang af eventuel udbygning.
Sidst i kapitlet gennemgås trafikberegningerne for
forundersøgelsens to udbygningsløsninger, herunder
ændringen i trafikken på vejnettet og trafikantgevin-
ster i form af tidsgevinster og sparet kørsel.
Amagermotorvejens funktion
I kapitlet gennemgås Amagermotorvejens betydning
i det overordnede vejnet og vejens ”ydeevne” og
flaskehalse er forsøgt afdækket. På den baggrund
præsenteres en række af de løsningsmuligheder,
der har været drøftet og kvalificeret i forbindelse
med forundersøgelsen. I processen har fokus været
på at afdække:
Potentialet inden for eksisterende vej (fuldstændig
eller periodevis inddragelse af nødspor til kørsel)
og brug af trafikledelse (ITS).
Amagermotorvejen fungerer i vid udstrækning som en
udvekslingsstrækning mellem Motorring 3, Holbæk-
motorvejen og Køge Bugt Motorvejen i vestlig ende,
og mellem Centrumforbindelsen og Øresundsmotor-
vejen i østlig ende. Derudover kobles industriområdet
ved Avedøre Holme samt boligområderne i det syd-
lige Hvidovre på Amagermotorvejen ved TSA 21 og
TSA 22.
I de følgende afsnit beskrives de eksisterende trafi-
kale forhold på Amagermotorvejen.
Motorring 3
2
Holbækmotorvejen
Sammenfletning
Motorring 3/Holbækmotorvejen
Udfletning mod
Køge Bugt Motorvejen
Øresundsmotorvejen
20
rv
ugt Moto
Køge B
ejen
Sammenfletning
Motorring 3/Køge Bugt Motorvejen
Centrumforbindelsen/
Øresundsmotorvejen
22
E 20
21
Figur 3.1. Afgrænsning af projektstrækningen. Fra vest mod øst - sammenfletning mellem Motorring 3 og
Køge Bugt Motorvejen til TSA 20 København C.
14
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0015.png
Tr a f i k
Trafikafvikling på Amagermotorvejen
Rejsetider
Rejsetiderne på Motorring 3/Amagermotorvejen/Øre-
sundsmotorvejen (fra Roskildevej til Tårnby og fra
Tårnby til Roskildevej) viser, at trængslen (i form af
forlænget rejsetid) er mest markant om morgenen i
østgående retning, mens det modsatte er tilfældet om
eftermiddagen, se figur 3.2 og 3.3. Dette indikerer, at
det i høj grad er kørsel til og fra bolig og arbejde, der
kendetegner trafikken på Amagermotorvejen.
Minutter
25
20
15
10
5
0
06
07
08
09
Fra Roskildevej til Tårnby
10
11
12
13
14
15
16
17
18
Klokken
Figur 3.2. Rejsetider i retning mod øst (fra TSA Roskildevej, Motorring 3 til Tårnby).
Kilde hastrid, GPSWizard.
Minutter
25
20
15
10
5
0
06
07
08
09
10
Fra Tårnby til Roskildevej
11
12
13
14
15
16
17
18
Klokken
Figur 3.3. Rejsetider i retning mod vest (fra Tårnby til TSA Roskildevej, Motorring 3).
Kilde hastrid, GPSWizard.
15
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0016.png
Tr a f i k
Døgnfordeling
Udviklingen i trafikken på Amagermotorvejen hen
over døgnet viser dels, at trafikken er steget siden
2012 og dels at myldretidsperioderne både begynder
tidligere og varer længere.
I 2018 startede morgenmyldretiden eksempelvis en
time tidligere end i 2012. Årsagen er dels udviklingen
af Ørestaden og København, dels en generel stigning
i trafikken.
Køretøjer/15 min.
1.600
Døgnfordeling mod Amager
1.200
800
400
0
04
06
08
10
2012
12
2018
14
16
18
20
Klokken
Figur 3.4. Udvikling i døgnfordelingen i retning mod øst ved sammenfletning af Motorring 3 og
Køge Bugt Motorvejen. Kilde: Mastra tællinger.
Køretøjer/15 min.
1.600
Døgnfordeling mod Sjælland
1.200
800
400
0
04
06
08
2012
10
12
2018
14
16
18
20
Klokken
Figur 3.5. Udvikling i døgnfordelingen i retning mod vest ved udfletningen mod henholdsvis
Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen. Kilde: Mastra tællinger.
16
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0017.png
Tr a f i k
Hastigheder
Østgående retning
Trafikken på strækningen i østgående retning afvikles
uden problemer før kl. 6.00, hvor bilisterne kører med
en gennemsnitshastighed på 80-110 km/t, men alle-
rede fra kl. 06.00 opstår der problemer, og ved sam-
menfletningen mellem Motorring 3 og Holbækmotor-
vejen reduceres hastigheden til mellem 40-60 km/t
og yderligere til 20-40 km/t omkring kl. 06.30.
Hastighedsreduktionen indtræffer særligt i tidsrum-
met 06.30-07.00 ved sammenfletningen mellem Køge
Bugt Motorvejen og Motorring 3, samt ved TSA 21, før
frakørslen. I tidsrummet kl. 07.00-09.00 køres med
en gennemsnitshastighed helt ned på 20-40 km/t på
hele projektstrækningen, og først efter kl. 09.00 løs-
ner trafikken op igen, og hastigheden stiger til den
skiltede hastighed.
udfletningen til Køge Bugt Motorvejen henholdsvis
Motorring 3 om morgenen. Trafikken forløber upro-
blematisk indtil kl. 14.00, hvor hastigheden inden-
for 30 minutter daler til mellem 40-60 km/t. Kapaci-
tetsproblemerne varer frem til kl. 17.30, før der igen
kan køres med den fri, skiltede hastighed på pro-
jektstrækningen.
Kører man om eftermiddagen fra Ørestaden, opleves
ofte køkørsel fra tilkørslen Center Boulevard til Øre-
sundsmotorvejen, på Amagermotorvejen og et godt
stykke ned ad Køge Bugt Motorvejen og adskillige
gange helt op ad Motorring 3.
Analysen viser, at trafikken i flere perioder i løbet af et
døgn er tæt på eller over kapaciteten for Amagermo-
torvejen, og at overgangen fra tæt trafik til sammen-
brud sker brat. Hastigheden reduceres ikke gradvist,
men sker meget pludseligt, hvilket samtidig medfører
en lavere trafikgennemstrømning, som giver anled-
ning til køopbygning.
Vestgående retning
I vestgående retning er trængslen på strækningen
størst om eftermiddagen, men i de seneste år er der
også opstået trængsel mellem Gl. Køge Landevej og
17
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0018.png
Tr a f i k
Uheld og hændelser
Der er udført en uheldsanalyse over en fem-årig pe-
riode fra 2014-2018. I denne periode er der i alt regi-
streret 260 uheld.
Analysen viser, at andelen af personskadeulykker på
Amagermotorvejen har været lav og stabil, mens antal-
let af materielskadeuheld samtidig er steget markant.
Samtidig viser analysen en overvægt af materielska-
deuheld i myldretiden i forhold til personskadeuheld -
årsagen er formentlig den lavere hastighed.
Uheldsanalyser viser, at der er tæt sammenhæng mel-
lem trafiktætheden og risikoen for ulykker. Desto tæt-
tere trafik desto større risiko for uheld. Dette afspejles
også i uheldsregistreringen for Amagermotorvejen.
Uheld i spidsbelastningsperioder reducerer kapacite-
ten markant, hvilket også er medvirkende til de pro-
blemer, der observeres på Amagermotorvejen.
Kapacitet
Kapaciteten på Amagermotorvejen afhænger i høj
grad af til- og frakørslers indbyrdes placering og de-
res udformninger. Amagermotorvejen, især i den
vestlige ende, er karakteriseret ved tætliggende til-
slutningsanlæg og flettestrækninger, der er med til at
reducere kapaciteten markant.
Tilslutningen af Holbækmotorvejen til Motorring 3
samt udfletning fra Motorring 3 mod Køge Bugt Mo-
torvejen er med sin korte flettestrækning på ca.
400 m for kort i forhold til den eksisterende trafik-
mængde, og selv hvis Motorring 3 udbygges med et
ekstra spor forbedres serviceniveauet kun marginalt.
Dette forhold er dog med til at begrænse trafikken fra
Motorring 3 mod Amagermotorvejen.
Antal Uheld
40
30
20
10
0
2014
2015
2016
2017
2018
Materielskade
Personskade
Figur 3.6 Antallet af materielskadeuheld og personskade-
uheld i perioden 2014-2018.
18
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0019.png
Tr a f i k
Mulige udbygningsløsninger
Som grundlag for afdækningen af mulige udbygnings-
løsninger er der afholdt workshops med deltagelse af
interesseorganisationer og repræsentanter fra Vejdi-
rektoratet og de berørte kommuner. De afholdte work-
shops resulterede i bl.a. følgende mulige løsninger:
1) Inddragelse af motorvejens nødspor, enten per-
manent eller kun i myldretiderne.
2) Etablering af fordelingsvej på begge sider af
Amagermotorvejen mellem Gl. Køge Landevej og
Kalvebodbroerne.
3) Etablering af fordelingsvej på begge sider af
Amagermotorvejen på hele strækningen mellem
Gl. Køge Landevej og udfletning mod henholdsvis
Øresundsmotorvejen og Centrumforbindelsen.
4) Fuld udbygning til fire spor plus nødspor.
5) Fuld udbygning til fire spor plus fordelingsvej i
begge retninger.
I den efterfølgende proces er løsningrummet blevet
reduceret til to udbygningsløsninger: Udbygnings-
løsning 1 og 2, som præsenteret herover. De to løs-
ningsmuligheder udfoldes yderligere i kapitel 4. Al-
ternative og fravalgte løsninger beskrives i kapitel 5.
BRØNDBY
AVEDØRE
20
København C
22
Gl. Køge Landevej
21
Avedøre Holme
Figur 3.7. Amagermotorvejen inddelt efter influensområder. Grøn = Intet influensområde. Gul = 1 rampe.
Rød = Overlap mellem rampers influensområde
19
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Tr a f i k
Trafikal vurdering af udbygningsløsninger
Ved udbygningsløsning 1 forventes inddragelsen af mo-
torvejens nødspor at give en forbedring i trafikafviklin-
gen. Erfaringer fra Hillerødmotorvejen viser, at det har
haft en god effekt på fremkommeligheden at inddrage
nødsporet. For trafiksikkerheden er det dog nødvendigt
at anlægge nødlommer og benytte overvågning.
Der er gennemført trafikberegninger af hverdags-
døgntrafikken i 2030 for følgende scenarier:
Basis 2030: Basisscenarie med fremskrivning af
trafikefterspørgsel og alle besluttede og finansie-
rede infrastrukturprojekter.
Udbygningsløsning 1 (Ubl.1): Udbygning af Ama-
germotorvejen til 8 spor ved inddragelse af
nødsporene til ekstra kørespor. Tilladt hastighed
reduceres fra nuværende 110 km/t til 90 km/t, men
kun i myldretiderne.
Udbygningsløsning 1U (Ubl.1U): Udbygning af
Amagermotorvejen til 8 spor ved inddragelse af
nødsporene til ekstra kørespor. Tilladt hastighed
reduceres fra nuværende 110 km/t til 90 km/t, men
kun i myldretiderne. Inkl. udbygning af Motorring 3
til 8 spor (inddragelse af nødspor) samt Øresunds-
motorvejen til 6/8 spor.
Udbygningsløsning 2 (Ubl.2): Udbygning af Ama-
germotorvejen med parallelle fordelingsveje frem
til og med nyt TSA 21a vest for Kalvebodbroerne
samt 8 spor frem til Øresundsmotorvej/Centrum-
forbindelsen. Tilladt hastighed 110 km/t på gen-
nemgående spor (dog 90 km/t øst for Kalvebod-
broen) og på fordelingsveje 90 km/t.
Udbygningsløsning 2U (Ubl.2U): Udbygning af
Amagermotorvejen med parallelle fordelingsveje
frem til og med nyt TSA 21a vest for Kalvebod-
broerne samt 8 spor frem til Øresundsmotorvej/
Centrumforbindelsen. Tilladt hastighed 110 km/t
på gennemgående spor (dog 90 km/t øst for Kal-
vebodbroerne) og på fordelingsveje 90 km/t. Inkl.
udbygning af Motorring 3 til 8 spor (inddragelse af
nødspor) samt Øresundsmotorvejen til 6/8 spor.
Ved udbygningsløsning 2 forventes etablering af forde-
lingsveje langs motorvejen at give en større forbedring
på både rejsetid og fremkommelighed. Dette da man
ved denne løsning adskiller lokaltrafikken med den
gennemkørende trafik på den mest følsomme stræk-
ning mellem motorvejskryds Avedøre og TSA 21 Aved-
øre Holme. Analyserne viser, at det især er på denne
strækning, at den ind- og udflettende trafik og vogn-
baneskift reducerer hastigheden markant.
Trafikberegninger
I forundersøgelsen er de trafikale effekter ved udbyg-
ning af Amagermotorvejen beregnet med OTM (Øre-
stadstrafikmodellen) version 7.1, der ligeledes blev
anvendt i forbindelse med forundersøgelsen af Øst-
lig Ringvej og indeholder de seneste opdateringer af
vejnet og øvrige forudsætninger. I den sammenhæng
bemærkes det, at trafikmodelberegninger altid er be-
hæftet med vis usikkerhed, som på en strækning kan
være 10-25 pct. eller større afhængigt af vejens og
trafikkens størrelse.
Der er til beregningerne af Amagermotorvejen an-
vendt en række forudsætninger om den fremtidige
udvikling og fordeling af bl.a. befolkning, arbejdsplad-
ser, bilejerskab mv. samt ændringer i infrastrukturen.
Forudsætningerne er opstillet med udgangspunkt i de
forudsætninger, der blev benyttet til forundersøgel-
sen af Østlig Ringvej.
20
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0021.png
Tr a f i k
Beregningsresultater for 2030
Trafikken i Basis 2030 på Amagermotorvejen er be-
regnet til 134.000-151.000 pr. hverdagsdøgn, højst
sydøst for motorvejskryds Avedøre og mindst mellem
TSA 21 og 22. Trafiktal er vist på figur 3.8.
Antallet af bilture stiger, når fremkommeligheden sti-
ger som følge af forbedret kapacitet. Derfor stiger an-
tal bilture med ca. 600 i udbygningsløsning 1 og med
ca. 3.500 i udbygningsløsning 1U, hvor Motorring 3 og
Øresundsmotorvejen også udbygges. I udbygnings-
løsning 2 og 2U stiger antal af bilture henholdsvis 200
og 3.200.
En del af ændringen skyldes overflytning til bil fra an-
dre transportmidler, så antallet af cykel-, gang- og
kollektivture til gengæld falder. Det samlede antal
personrejser pr. dag ændres således kun marginalt.
Udover ændringen i antallet af bilture ændrer en del tra-
fikanter rute, når rejsehastigheden ad Amagermotorve-
jen forøges som følge af større kapacitet. Derfor bliver
trafikken på Amagermotorvejen større i alle scenarier.
København
3
Motorring 3
Lan
dev
ej
101,1
2
ge
Gl
91,9
ugt M
Køge B
otorveje
n
Ce
Holbækmotorvejen
nt
10,9
38,3
ru
m
fo
rb
i
nd
BRØNDBY
97,5
E20
AVEDØRE
Øresundsmotorvejen
20
København C
Københavns
Lufthavn
59,2
22
151,0
21
135,9
Gl. Køge Landevej
Avedøre Holme
134,2
135,9
Tallet angiver 1.000 biler pr. hverdagsdøgn
Figur 3.8. Hverdagsdøgntrafik i Basis 2030.
21
el
se
n
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0022.png
Tr a f i k
I Ubl. 1 stiger HDT med ca. 1.600-1.800 pr. hverdags-
døgn, som fordeler sig med ca. 800 på Centrumfor-
bindelsen og 1.000 på Øresundsmotorvejen i østen-
den, og også med ca. 800 på Køge Bugt Motorvejen
og 1.000 på Motorring 3 i vestenden. Den øgede tra-
fik skyldes dels stigningen i det samlede antal bilture,
dels ændret rutevalg som følge af den forbedrede ka-
pacitet og dermed fremkommelighed. Det betyder
også, at der sker en mindre aflastning af trafikken på
Holbækmotorvejen og Gl. Køge Landevej samt Fole-
haven-Ellebjergvej. Se figur 3.9.
3
I Ubl. 1U sker en større stigning af trafikken på Ama-
germotorvejen på grund af udbygning af Motorring 3
og Øresundsmotorvejen. HDT stiger med ca. 5.100-
5.400 pr. hverdagsdøgn, som fordeler sig med ca.
300 på Centrumforbindelsen og 4.800 på Øresunds-
motorvejen i østenden, og også med ca. 1.200 på
Køge Bugt Motorvejen og 4.300 på Motorring 3 i ve-
stenden. Se figur 3.10.
København
Motorring 3
ge
Lan
dev
ej
Ce
Holbækmotorvejen
92,9
1,0
10,7
-0,2
39,1
0,8
Gl
ru
m
fo
nt
rb
in
d
BRØNDBY
98,6
1,0
E20
ugt
Køge B
ejen
Motorv
AVEDØRE
Øresundsmotorvejen
60,0
0,8
22
152,9
1,8
21
137,7
1,8
20
København C
Københavns
Lufthavn
Gl. Køge Landevej
135,7
1,6
Avedøre Holme
137,7
1,8
Tallet angiver 1.000 biler pr. hverdagsdøgn
Tallet angiver difference til Basis 2030
Figur 3.9. Udbygningsløsning 1 sammenlignet med Basis 2030.
3
København
Motorring 3
dev
Lan
ge
Ce
Holbækmotorvejen
96,1
4,3
n
10,6
-0,2
Gl
38,6
0,3
ru
m
fo
nt
rb
in
d
BRØNDBY
102,4
4,8
E20
K
rveje
gt Moto
øge Bu
AVEDØRE
Øresundsmotorvejen
60,4
1,2
22
156,5
5,4
21
141,0
5,1
20
København C
Københavns
Lufthavn
Gl. Køge Landevej
139,0
4,8
Avedøre Holme
141,0
5,1
Tallet angiver 1.000 biler pr. hverdagsdøgn
Tallet angiver difference til Basis 2030
Figur 3.10. Udbygningsløsning 1U sammenlignet med Basis 2030.
22
el
se
2
n
100,9
-0,3
ej
el
se
2
n
100,8
-0,3
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0023.png
Tr a f i k
I Ubl. 2 stiger trafikken på de gennemgående spor og
fordelingsvejene tilsammen med ca. 4.100-4.200 pr.
hverdagsdøgn, som fordeler sig med ca. 2.200 på Cen-
trumforbindelsen og 2.000 på Øresundsmotorvejen
samt 1.400 på Køge Bugt Motorvejen og 1.700 på Mo-
torring 3. Fordelingsvejene afvikler heraf 12.500-22.400
køretøjer pr. hverdagsdøgn i hver retning, hvilket be-
tyder, at de gennemgående spor aflastes med 10.800-
22.400 pr. retning. Den øgede trafik skyldes dels stig-
ningen i det samlede antal bilture, dels ændret rutevalg
som følge af den forbedrede kapacitet og dermed frem-
kommelighed. Det betyder også, at der sker en min-
dre aflastning af trafikken på Holbækmotorvejen og Gl.
3
Køge Landevej samt Folehaven-Ellebjergvej. Det nye til-
slutningsanlæg aflaster tilslutningsanlæg 21 ved Aved-
øre Havnevej og dermed også strækninger på Stamhol-
men. Se figur 3.11.
I Ubl. 2U stiger trafikken på de gennemgående spor
og fordelingsvejene tilsammen med ca. 6.600-7.900
pr. hverdagsdøgn, som fordeler sig med ca. 1.600 på
Centrumforbindelsen og 6.300 på Øresundsmotorve-
jen samt 1.400 på Køge Bugt Motorvejen og 5.200 på
Motorring 3. Fordelingsvejene afvikler heraf 15.200-
24.300 køretøjer pr. hverdagsdøgn i hver retning,
hvilket betyder, at de gennemgående spor aflastes
med 9.700-21.200 pr. retning. Se figur 3.12.
København
Motorring 3
Lan
dev
ej
ge
Ce
Holbækmotorvejen
93,6
1,7
10,0
-0,9
40,5
2,2
Gl
ru
m
fo
nt
rb
in
d
BRØNDBY
99,5
2,0
E20
u
Køge B
gt Moto
rvejen
AVEDØRE
Øresundsmotorvejen
60,6
1,4
22
154,2
3,1
21
139,2
3,3
20
København C
Københavns
Lufthavn
Gl. Køge Landevej
138,3
4,2
Avedøre Holme
140,0
4,1
Tallet angiver 1.000 biler pr. hverdagsdøgn
Tallet angiver difference til Basis 2030
København
Figur 3.11. Udbygningsløsning 2 sammenlignet med Basis 2030.
3
Motorring 3
dev
Lan
2
ge
Ce
Holbækmotorvejen
97,1
5,2
n
9,9
-0,9
39,9
1,6
Gl
ru
m
fo
nt
rb
in
BRØNDBY
103,9
6,3
E20
ugt M
Køge B
otorveje
AVEDØRE
Øresundsmotorvejen
60,6
1,4
22
157,6
6,6
21
145,7
9,8
20
København C
Københavns
Lufthavn
Gl. Køge Landevej
143,1
9,0
Avedøre Holme
143,7
7,9
Tallet angiver 1.000 biler pr. hverdagsdøgn
Tallet angiver difference til Basis 2030
Figur 3.12. Udbygningsløsning 2U sammenlignet med Basis 2030.
23
de
lse
n
100,7
-0,5
ej
el
se
2
n
100,8
-0,4
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0024.png
Tr a f i k
Trafikantgevinster
For at kunne beregne trafikantgevinster og eksterne
effekter til den samfundsøkonomiske analyse er der
gennemført OTM-beregninger for Basis 2030 og 4
scenarier:
I Tabel 3.1 er der vist de beregnede tidsgevinster for
scenarierne i 2030.
Tidsgevinsterne er opdelt i ”fri rejsetid” og ”forsinkel-
sestid”. Den frie rejsetid er den rejsetid trafikanterne
ville få, hvis der ikke var trængsel på deres rute. For-
sinkelsestid beregnes som forskellen mellem den fak-
tiske rejsetid, hvor der tages højde for trængsel, og
den frie rejsetid.
I Ubl. 1 får trafikanterne en forøgelse af den frie rejse-
tid grundet reduktionen i tilladt hastighed på Amager-
motorvejen i myldretiderne. Derimod reduceres for-
sinkelsestiden grundet den øgede kapacitet. Den frie
rejsetid forøges mere end trængselstiden for trafikan-
terne reduceres.
I Ubl. 1U forøges den frie rejsetid yderligere på grund
af nedsat tilladt hastighed på Motorring 3 i myldreti-
derne. Forsinkelsestid reduceres betydeligt på grund
af den øgede kapacitet på Motorring 3, Amagermo-
torvejen og Øresundsmotorvejen. Trafikanter får en
besparelse i den samlede rejsetid.
I Ubl. 2 får trafikanterne en besparelse i både den frie
rejsetid og forsinkelsestid. Etablering af det nye til-
slutningsanlæg giver trafikanterne fra eller til den øst-
lige del af Avedøre Holme en hurtigere forbindelse.
hvilket giver en besparelse i fri rejsetid. Fordelings-
vejene etableres med 2 spor i hver retning, og den
samlede kapacitet på Amagermotorvejen og forde-
lingsvejene er dermed større end i Ubl. 1, hvor der kun
etableres ét ekstra kørespor i hver retning. Bespa-
relse i forsinkelsestid er derfor lidt større end i Ubl. 1,
men det skyldes også etableringen af nyt tilslutnings-
anlæg TSA 21a (ved Jernholmens forlængelse), som
aflaster det eksisterende TSA 21.
I Ubl. 2U forøges den frie rejsetid i forhold til Basis
2030 på grund af den nedsatte hastighedsgrænse
på Motorring 3 i myldretiderne. Forsinkelsestid redu-
ceres betydeligt på grund af den øgede kapacitet på
Motorring 3 og Øresundsmotorvejen samt etablering
af fordelingsvejene langs Amagermotorvejen og nyt
tilslutningsanlæg. Trafikanterne får den største be-
sparelse i den samlede rejsetid i dette scenarie.
Tabel 3.1. Tidsgevinster eksisterende trafikanter per år i 2030.
Timer per år
Fri rejsetid
Forsinkelsestid
Tidsgevinst i alt
Ubl. 1
-181.100
155.300
-25.800
Ubl. 1U
-694.800
815.400
120.600
Ubl. 2
44.800
213.800
258.500
Ubl. 2U
-456.200
978.700
522.400
24
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0025.png
Tr a f i k
Tabel 3.2 viser ændringer i antal kørte kilometer i for-
hold til basisscenariet. Positive tal viser en besparelse
af antal kørte kilometer, dvs. trafikanterne kører min-
dre i scenariet end i basisscenariet. Negative tal viser,
at antal af kørte kilometer stiger i scenariet. For 2040
er forudsat en vækst i kørselseffekten på 10 pct. i for-
hold til 2030.
I Ubl. 1 er der en forøgelse i antal kørte kilometer, da
nogle trafikanter vælger at køre en længere rute.
I Ubl. 1U er der en større forøgelse af antal kørte km,
idet Motorring 3 og Øresundsmotorvejen også bidra-
ger til, at nogle trafikanter vælger en længere tur, hvis
det giver en rejsetidsbesparelse for dem.
I Ubl. 2 får de eksisterende trafikanter en besparelse
i kørte km, da nogle trafikanter får en kortere rute til
eller fra Avedøre Holme på grund af det nye tilslut-
ningsanlæg.
I Ubl. 2U stiger trafikarbejde af de eksisterende trafi-
kanter og bruttokørsel mest.
Tabel 3.2. Besparelse i kørte kilometer for eksisterende trafikanter per år i 2030.
Mio. km per år
Kørsel eksisterende
Bruttokørsel
Ubl. 1
-1,9
-8,3
Ubl. 1U
-12,3
-57,6
Ubl. 2
0,3
-5,9
Ubl. 2U
-9,9
-58,5
Trafiksikkerhed
Ifølge den normalt anvendte uheldsberegningsmo-
del vil både udbygningsløsning 1 og 2 have en positiv
uheldseffekt, fordi der overflyttes meget trafik fra pa-
rallelle ruter til den mere sikre motorvej. Uheldsmo-
dellen tager imidlertid ikke højde for, at der er forskel
på trafiksikkerheden på motorveje ved 110 km/t og 90
km/t, samt at det også betyder noget for trafiksikker-
heden, hvor brede køresporene er, og om der er nød-
spor. Disse forskelle må således forventes at bidrage
med en negativ uheldseffekt i såvel udbygningsløs-
ning 1 som udbygningsløsning 2. For udbygningsløs-
ning 1 er det imidlertid usikkert om den nedsatte ha-
stigheds positive effekt eller køresporsbreddens og
de manglende nødspors negative effekt er størst.
Uheldseffekterne af de to udbygningsløsninger vur-
deres dog at være tæt på neutrale.
25
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0026.png
4. Udbygningsløsninger
Ved skitseprojekteringen er det forudsat, at Motorring
3 udbygges til tre kørespor i sydgående retning gen-
nem Motorvejskryds Avedøre ved inddragelse af nød-
sporet, og at Øresundsmotorvejen udbygges til tre
kørespor og nødspor i hver retning.
I dette kapitel beskrives de to anbefalede udbyg-
ningsløsninger. I det efterfølgende kapitel 5 gennem-
gås alternative løsninger og fravalgte løsninger.
fales det ved denne løsning at etablere fire nye nød-
lommer, og at den skiltede hastighedsbegrænsning
reduceres til 90 km/t på hele projektstrækningen.
Der er to varianter af denne løsning:
I variant A inddrages nødsporet permanent til kø-
respor således, at der på alle tider er fire kørespor
til rådighed i hver retning.
I variant B inddrages nødsporet alene til kørsel,
når der er behov for det, eksempelvis i myldreti-
derne.
Udbygningsløsning 1
Inddragelse af nødspor
Udbygningsløsning omfatter etablering af fire køre-
spor på strækningen mellem Motorvejskryds Avedøre
og TSA 20 København C ved inddragelse af stræknin-
gens nødspor. De fire kørespor i hver retning vil såle-
des holde sig inden for det nuværende kørebaneareal.
Baseret på erfaringer fra en tilsvarende løsning på Hil-
lerødmotorvejen, hvor der er kørsel i nødspor, anbe-
Variant A og B kan ligeledes kombineres på stræknin-
gen, Variant B har den fordel i forhold til variant A, at
der uden for myldretiderne er et nødspor tilgængeligt.
Ulempen ved variant B er, at til- og frakørselsramper
skal udformes på en anden måde end der er normal
praksis i Danmark, og afmærkningen kan virke vildle-
dende for ikke-stedkendte trafikanter.
AVEDØRE
20
Avedøre Holme
21
København C
22
Gl. Køge Landevej
Figur 4.1. Oversigtsplan med udbygningsløsning 1.
26
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0027.png
Udbygningsløsninger
Ydre kantbane
Rabat
0,75 m
2,00 m
Kørespor
3,75 m
3,75 m
3,25 m
3,00 m
Midterrabat
indre kantbaner
6,0 m (variabel)
+ 2 x 0,75 m
Kørespor
3,00 m
3,25 m
3,75 m
3,75 m
Ydre kantbane
Rabat
0,75 m
2,00 m
40,5 m
Figur 4.2. Tværprofil ved udbygningsløsning 1A gældende for projektstrækning (dog ikke over Kalvebodbroerne).
Afledte konsekvenser ved
udbygningsløsning 1
Afvanding
Geoteknik
Der er udført geotekniske vurderinger ud fra eksiste-
rende materiale for motorveje, broer og skitseprojek-
tet. Der er ikke udført nye boringer.
På baggrund af tidligere udførte boringer forventes
det ikke at støde på områder med blødbund.
Da der ikke ændres på det samlede asfaltbelagte
areal og eksisterende vandskel, vil der kun skulle ud-
føres mindre tilpasninger af det eksisterende afvan-
dingssystem, hvor der etableres nødlommer og ved
ændringer til rampetilslutninger. De eksisterende
pumpestationer er gamle, så det anbefales at udskifte
pumperne.
Broer og bygværker
Større ledninger
Broen, der fører Gl. Køge Landevej over motorvejen,
skal have nyt brodæk, da der ellers vil være for lille
frihøjde under broen. De øvrige bygværker, heriblandt
Kalvebodbroerne bevares uændrede.
Flere kabler skal omlægges i forbindelse med etable-
ring af de fire nødlommer.
27
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0028.png
Udbygningsløsninger
Støjafskærmning
Trafikledelsessystem
Når nødsporet inddrages, vil der være behov for at
etablere et trafikledelsessystem, som en del af ud-
bygningsløsningen. Trafikledelsessystemet vil bl.a.
indeholde automatisk hastighedsstyring, kø-varsling
samt information om hændelser og rejsetid. Et sådan
system vil med nogle få undtagelser være ens for va-
riant A og B.
Et stort antal boliger langs Amagermotorvejen er i
dag påvirket af støj, og der indgår derfor 5 km støjaf-
skærmning i udbygningsløsning 1. Støjberegningerne
viser, at støjskærmene vil medføre en betydelig re-
duktion i antallet af støjbelastede boliger, hvilket vil
være til gavn for naboerne til vejen.
Ulykke
Hold til højre
0-1,5 km
0-1,5 km
Rejsetid
<17>
Kastrup
17 min
Nødspor
åbent
Sjællandsbroen 11 min
50
50
50
50
50
50
Figur 4.3. Anvendelse af trafikledelsessystem. Variant A til venstre, Variant B til højre.
Figur 4.4. Eksisterende forhold. Set fra Gammel Køge Landevej mod nord.
28
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0029.png
Udbygningsløsninger
Figur 4.5. Visualisering af udbygningsløsning 1 - Variant A hvor nødsporet inddrages permanent til kørespor således, at der
på alle tider er fire kørespor til rådighed i hver retning. Set fra Gammel Køge Landevej mod nord.
Figur 4.6. Visualisering af udbygningsløsning 1 - Variant B hvor nødsporet alene inddrages til kørsel, når der er behov for
det, eksempelvis i myldretiderne. et fra Gammel Køge Landevej mod nord.
29
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0030.png
Udbygningsløsninger
Udbygningsløsning 2
Delvis udbygning med fordelingsveje
I udbygningsløsning 2 suppleres de nuværende tre
kørespor i hver retning med nye parallelle fordelings-
veje à to kørespor på strækningen mellem Motorvejs-
kryds Avedøre og Kalvebodbroerne.
Desuden anbefales det at etablere fire kørespor på
strækningen mellem Kalvebodbroerne og TSA 20 Kø-
benhavn C ved at inddrage nødsporet. På Amager etab-
leres de fire kørespor i hver retning således inden for
det nuværende vejareal, som ved udbygningsløsning 1.
Ved denne løsning skal til- og frakørselsramperne i
TSA 22 Gl. Køge Landevej og i TSA 21 Avedøre Holme
omlægges og tilsluttes de nye fordelingsveje. Desuden
skal der etableres et nyt tilslutningsanlæg (TSA 21a)
med forbindelse til Jernholmen, der forlænges og fø-
res over motorvejen. Ramperne til det nye TSA 21a til-
sluttes ligeledes fordelingsvejene. Nuværende TSA 21
bliver til TSA 21b.
Ramperne ved TSA 21a og TSA 21b kommer til at ligge
tættere end normalt på motorveje, men da de tilslut-
tes de 2-sporede fordelingsveje og hastighedsgræn-
sen på fordelingsvejene maksimalt vil blive 90 km/t,
så vurderes det at trafikken til og fra ramperne kan
afvikles trafiksikkert.
Al trafik til og fra TSA 21a, 21b og 22 vil således skulle
benytte de nye fordelingsveje, mens de nuværende
kørespor mellem Motorring 3 henholdsvisKøge Bugt
Motorvejen og Kalvebodbroerne kun kan benyttes af
gennemkørende trafik. Fordelingsvejene føres igen-
nem Motorvejskryds Avedøre i eget spor, og der skal
etableres forbindelse til og fra både Motorring 3 og
Køge Bugt Motorvejen.
Udbygningsløsning 2 vil desuden medføre udbygning
af den eksisterende rampe fra Motorring 3 til Køge
Bugt Motorvejen til to spor og udbygning af Køge
Bugt Motorvejen fra tre til fire vestgående kørespor
fra Motorvejskryds Avedøre til TSA 25 (Vallensbæk S).
På fordelingsvejene forventes en skiltet hastigheds-
begrænsning på maks. 90 km/t, mens den forbliver
110 km/t på de gennemkørende spor og fastholdes på
90 km/t på Kalvebodbroerne samt på Amager.
AVEDØRE
25
20
Vallensbæk S
Avedøre Holme
21b
København C
22
Gl. Køge Landevej
21a
Jernholmen
Figur 4.7. Oversigtsplan med udbygningsløsning 2.
30
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0031.png
Udbygningsløsninger
Kørespor
3,50 m
3,50 m
Ydre kantbane
Nødspor
0,5 m
3,0 m
Kørespor
3,75 m
3,75 m
3,75 m
Midterrabat
indre kantbaner
6,0 m (variabel)
+ 2 x 0,5 m
Kørespor
3,75 m
3,75 m
3,75 m
Ydre kantbane
Nødspor
0,5 m
3,0 m
Kørespor
3,50 m
3,50 m
63,0 m
Figur 4.8. Tværprofil ved udbygningsløsning 2.
Ny
rampe fra Motorring 3 til Køge Bugt Motorvejen
Overføring af Brøndbyvester Boulevard udskiftes
Ekstra spor på Køge Bugt Motorvejen
AVEDØRE
Ny
bro under Motorring
3
Ny
bro under rampe til Motorring
3
Ny
fordelingsvej,
vestgående
Ny
fordelingsvej, østgående
Forbindelsesrampe mod Motorring
3
Forbindelsesrampe fra Motorring
3
Figur 4.9. Ændringer til Motorvejskryds Avedøre ved udbygningsløsning 2.
31
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
Udbygningsløsninger
Afledte konsekvenser ved
udbygningsløsning 2
Afvanding
Motorvejens eksisterende ledningssystem bevares og
suppleres af et nyt afvandingssystem for de nye forde-
lingsveje, som afvandes via dræn samt via kantopsam-
ling de steder, hvor motorvejen er beliggende i om-
råde med særlige drikkevandsinteresser. Hovedparten
af strækningens regnvandsbassiner skal udvides og
pumperne i de eksisterende pumpestationer udskiftes.
Større ledninger
Broer og bygværker
Etablering af fordelingsvejene vil medføre, at flere
større ledninger skal omlægges, især omkring motor-
vejskryds Avedøre. Årsagen til de mange store led-
ninger på dette sted er, at motorvejen er beliggende
i transportkorridoren, hvor arealet er reserveret til in-
frastrukturanlæg, som foruden motorvejen også om-
fatter en stor gastransmissionsledning og adskillige
højspændingsledninger.
Derudover vil Østre Landkanal skulle omlægges på en
strækning ved det nye tilslutningsanlæg.
I motorvejskryds Avedøre skal der etableres to nye
broer. Desuden skal fem broer over motorvejen ud-
skiftes og fire mindre tunneler under motorvejen skal
forlænges. Endeligt skal der etableres en ny bro over
motorvejen ved det nye tilslutningsanlæg ved Jern-
holmen og to tunneler under S-togsbanen til forde-
lingsvejene. Sidstnævnte tunneler forventes at skulle
støbes på stedet, og rullet ind under jernbanen under
en sporspærring.
Der ændres ikke på Kalvebodbroerne.
Støjafskærmning
Geoteknik
Der er udført geotekniske vurderinger ud fra eksiste-
rende materiale for motorveje, broer og skitseprojek-
tet. Der er ikke udført nye boringer.
Ved udbygningsløsning 2 forventer man, at grundvan-
det visse steder står højt, hvor forbindelsesvejen an-
lægges, hvorfor der skal laves tiltag til håndtering af
grundvandet på disse steder.
Desuden forventes det, at der skal udskiftes en min-
dre mængde blødbundsforekomster ved anlæg af for-
bindelsesvejene.
I modsætning til udbygningsløsning 1 berører udbyg-
ningsløsning 2 også den inderste del af Køge Bugt
Motorvejen. Langs hele udbygningsstrækningen fin-
des et stort antal boliger, der i dag er påvirket af støj.
Derfor indgår der 8 km støjafskærmning langs Ama-
germotorvejen og Køge Bugt Motorvejen i udbyg-
ningsløsning 2. Støjberegningerne viser, at støjskær-
mene vil medføre en betydelig reduktion i antallet af
støjbelastede boliger, hvilket vil være til gavn for na-
boerne til vejen.
Trafikledelsessystem
Ved denne løsning vurderes det alene at være nød-
vendigt med informationstavler på Sjælland, mens
trafikledelsessystemet på den resterende strækning
vil få samme udformning, udbredelse og funktionali-
tet, som ved udbygningsløsning 1.
32
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0033.png
Udbygningsløsninger
Figur 4.10. Eksisterende forhold, Set fra Holmestien mod vest/Avedøre Havnevej.
Figur 4.11. Visualisering af udbygningsløsning 2 - supplering af de nuværende tre kørespor i hver retning med nye parallelle
fordelingsveje à to kørespor på strækningen mellem Motorvejskryds Avedøre og Kalvebodbroerne. Set fra Holmestien mod
vest/Avedøre Havnevej.
33
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0034.png
5. Undersøgte alternativer
I forbindelse med afholdte workshops og det videre
projektforløb er en lang række løsninger blevet vur-
deret. Dette arbejde har resulteret i de to udbyg-
ningsløsninger og en større gruppe af fravalgte løs-
ninger. Sidstnævnte kan overordnet set placeres i to
grupper, hvor den første er løsninger, der kan sup-
plere de to udbygningsløsninger eller etableres som
selvstændige projekter, og hvor den anden er løsnin-
ger, der ikke vurderes at være brugbare af tekniske,
trafikale eller økonomiske årsager.
ken fra Køge Bugt Motorvejen ledes ”højre om” mo-
torvejskryds Avedøre via en ”shunt”. Shunten flettes
sammen med det højre kørespor fra Motorring 3. For-
målet er at reducere antallet af lastbiler fra Køge Bugt
Motorvejen, der skal skifte vognbane flere gange ef-
ter sammenløbet med Motorring 3.
Løsningen kræver, at overføringen af Brøndbyvester
Boulevard over Køge Bugt Motorvejen udskiftes, hvil-
ket også indgår i udbygningsløsning 2.
Alternative løsninger
I det følgende er beskrevet alternative løsninger, det
vil sige anlægstekniske løsninger, der ikke i sig selv
udgør en udbygningsløsning for hele projektstræknin-
gen, men lokale tiltag, der enten kan supplere en ud-
bygningsløsning eller anlægges separat.
Ændringer til TSA 21 og TSA 22
Shunt fra Køge Bugt Motorvejen til
Amagermotorvejen
Løsningen omfatter en række ændringer til de eksi-
sterende tilslutningsanlæg TSA 21 og TSA 22 med
det formål at opdele den vest- og østgående trafik fra
Avedøre Holme ved at føre trafikken gennem det lo-
kale vejnet til hvert sit tilslutningsanlæg i hver ende af
Avedøre Holme, samt at fjerne de nuværende trafikale
problemer i rampekrydsene på Avedøre Havnevej.
Løsningen kan enten supplere en af udbygningsløs-
ningerne eller anlægges separat.
Som et supplement til udbygningsløsning 1 eller som
en ”første etape” af udbygningsløsning 2, kan trafik-
Moto
3
rring
nd
B rø
v es
by
t er
Bo
ule
rd
va
t Motorve
Køge Bug
jen
Ny shunt
Am
er
ag
tor
mo
ve
jen
Figur 5.1. Shunt fra Køge Bugt Motor-
vejen til Amagermotorvejen.
34
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0035.png
U n d e r s ø g te a l te r n a t i ve r
A ve
døre
n
Hav
eve
Gl.
an
ge L
dev
ej
Stamholmen
Stamholmen
Figur 5.2. Ændringer til tilslutningsanlæg på Avedøre Holme.
Tre spor til Centrumforbindelsen
For at øge trafikafviklingen ved signalanlægget på
Centrumforbindelsen hvor de to frakørselsramper fra
Amagermotorvejen henholdsvis Øresundsmotorve-
jen mødes, kan nødsporet på frakørselsrampen ind-
drages til kørespor frem mod signalanlægget. Der-
med forbedres fremkommeligheden for trafikanter
fra Amagermotorvejen mod Vejlands Allé, og risikoen
for at kø på rampen strækker sig tilbage til Amager-
motorvejen mindskes. Løsningen kræver en ombyg-
ning af signalkrydset, men vil dog i en normal myld-
retidssituation ikke forbedre fremkommeligheden på
Amagermotorvejen.
Løsningen kan enten supplere en af udbygningsløs-
ningerne eller anlægges separat.
Ombygning af signalanlæg
Udbygning til tre kørespor
ved inddragelse af nødsporet
jen
Figur 5.3. Udbygning af frakørsels-
rampe til Centrumforbindelsen til tre
kørespor.
Am
ag
e
rm
o to
rv e
35
Jernholmen
j
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0036.png
U n d e r s ø g te a l te r n a t i ve r
Fravalgte løsninger
I det følgende er beskrevet en række løsninger, som
er blevet drøftet, vurderet og fravalgt i løbet af forun-
dersøgelsen samt en begrundelse for fravalg. I den
tekniske beskrivelse findes en mere detaljeret beskri-
velse af disse og andre fravalgte løsninger.
Fuld udbygning med fordelingsveje
Udbygning til fire spor plus nødspor i hver retning
Løsningen omfatter supplering af de nuværende tre kø-
respor i hver retning med nye parallelle fordelingsveje
à to kørespor på strækningen mellem motorvejskryds
Avedøre og TSA 20 København C, inkl. supplering af Kal-
vebodbroerne med nye parallelle broer til fordelingsveje.
Løsningen blev fravalgt, da den trafikale gevinst på
nuværende tidspunkt ikke vurderes at stå mål med de
forventede høje anlægsomkostninger.
Løsningen består af en udbygning af Amagermotor-
vejen til fire spor plus nødspor i hver retning mellem
motorvejskryds Avedøre og TSA 20 København C.
Ramper og broer ombygges, så de er tilpasset udbyg-
ningen, mens deres placering som udgangspunkt fast-
holdes. Løsningen vil kræve en udbygning/ombygning
af Kalvebodbroerne.
Løsningen minder en del om udbygningsløsning 1,
men trafiksikkerheden vurderes at blive bedre, da
der vil være nødspor på hele strækningen. Løsnin-
gen er dog fravalgt, da den trafikale gevinst vurderes
at være meget lille i forhold til de forventede høje an-
lægsomkostninger til udbygning eller ombygning af
bygværker og udskiftning af afvandingssystemet.
Ny samlet udformning af TSA 21 og TSA 22
I TSA 22 ændres tilkørselsrampen fra Gl. Køge Lande-
vej til Amagermotorvejen vestgående fra den nuvæ-
rende direkte rampe til en sløjferampe. Desuden ned-
lægges frakørslen fra Amagermotorvejen vestgående
til Gl. Køge Landevej.
Formålet med løsningen er at reducere turbulensen
på Amagermotorvejen, der skyldes de tætliggende til-
slutningsanlæg. Virkningen vurderes dog som margi-
nal, og løsningen er derfor fravalgt.
Ave
døre
Hav
nev
Gl.
an
ge L
dev
ej
ej
Ny pa
rallelv
ej
Stamholmen
Figur 5.4 Fravalgt løsning med ny samlet udformning af TSA 21 og TSA 22.
36
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0037.png
U n d e r s ø g te a l te r n a t i ve r
Shunt mellem Øresundsmotorvejen og
Amagermotorvejen i vestlig retning
For at få lastbiltrafikken fra Øresundsmotorvejen i
vestlig retning ført ”korrekt” ind på Amagermotorve-
jen og væk fra fletteområdet hvor Øresundsmotor-
vejen og Centrumforbindelsen mødes, kan der udfø-
res en ny shunt som vist nedenfor. Dermed forbedres
fremkommeligheden for trafikanter mod Amagermo-
torvejen, og risikoen for tilbagestuvning til Amager-
motorvejen mindskes. Ligeledes sikres det at last-
biltrafikken ikke skal flette over flere kørebaner ved
sammenfletning mellem Øresundsmotorvejen og Cen-
trumforbindelsen mod Amagermotorvejen. Løsningen
kræver en ny underføring (ca. 125 m lang) under Ama-
germotorvejen/Centrumforbindelsen i et område med
højt grundvand og et stor regnvandsbassin/naturom-
råde med et mindre vandhul.
Løsningen vil være forholdsvis dyr at udføre, samt
have en begrænset trafikal effekt og kan være van-
skelig af vejvise.
Udformning og trafikale effekter af en mulig shunt (el-
ler lignende løsninger) bør undersøges nærmere i for-
undersøgelse projektet for Øresundsmotorvejen, hvor
Vejdirektoratet deltager i teknikerudvalget.
Ny shunt
Øresundsmotorvejen
Figur 5.5 Shunt fra Øresundsmotorvejen til Amagermotorvejen.
Am
ag
er
mo
to
rve
jen
Ce
nt
ru
m
fo
r
bi
nd
el
se
n
37
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0038.png
6. Miljøforhold
I forundersøgelsen er der gennemført en kortlægning
af eksisterende miljøforhold og en miljøvurdering af
de to udbygningsløsninger. I vurderingen af miljøfor-
hold er er der set på de planmæssige bindinger samt
international og national lovgivning og bestemmelser,
som har en betydning for de to udbygningsløsninger
for Amagermotorvejen.
Miljøkortlægningen er foretaget på baggrund af ek-
sisterende viden, såsom planer, kortlægninger, rap-
porter og eksisterende feltundersøgelser. Der er såle-
des ikke foretaget nye feltundersøgelser i forbindelse
med denne forundersøgelse. I en eventuel VVM-un-
dersøgelse vil der blive foretaget en nærmere feltbe-
sigtigelse og kortlægning af de påvirkede områder, og
der vil blive foretaget nærmere analyser af mulighe-
den for at begrænse påvirkningerne.
For udbygningen af Amagermotorvejen E20 vurderes
følgende emner at være fokusområder.
Fredede områder.
Natura 2000-områder.
Bilag IV-arter.
Beskyttet natur.
Foruret jord.
Herunder sammenfattes de væsentlige konklusioner
inden for disse emner.
Figur 6.1. Projektområdet med henholdsvis udbygningsløsning 1 og 2 og de tre fredede områder Vestvolden, Kalvebodkile og
Amager vildtreservat og fredning.
38
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0039.png
Miljøforhold
Fredninger
Der er tre fredninger omkring Amagermotorvejen
Vestvolden.
Kalvebodkilen.
Amager vildtreservat og fredning.
Fredningen af Kalvebodkilen
Fredningen af Vestvolden
Fredningen af Vestvolden går fra Vestmosen i Utter-
slev Mose og forløber parallelt med Motorring 3 og
Amagermotorvejen frem til Kalveboderne. Fredningen
har til formål at beskytte fæstningsanlægget Vestvol-
den som historisk monument, og bevare og forbedre
de landskabelige og biologiske værdier, der er knyt-
tet til fredningsområdet samt at fastholde og sikre of-
fentlighedens ret til at færdes i området. Der må jf. § 2
i fredningsbestemmelserne ikke foretages ændringer
af den nuværende tilstand i fredningsområdet, med-
mindre det drejer sig om forsynings- og trafikanlæg i
den på figur 6.1 viste transportkorridor.
Begge udbygningsløsninger ligger inden for den i fred-
ningen viste transportkorridor og vurderes dermed at
kunne rummes inden for fredningens bestemmelser.
Amagermotorvejen ligger inden for fredningen Kalve-
bodkilen på den vestlige del af Kalveboderne, Skræd-
derholmen og på Amager. Fredningen dækker over
den sydøstlige del af Amager og arealerne omkring
Kalveboderne. Fredningen skal sikre en opretholdelse
og muliggøre en forbedring af de biologiske og land-
skabelige værdier, der er knyttet til området, samt at
fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i
området og dets anvendelse til fritidsformål i øvrigt.
Det fremgår af fredningsbestemmelserne, at frednin-
gen ikke er til hinder for ”at der etableres forsynings-
og trafikanlæg i de to på fredningskortet viste trans-
portkorridorer over Vestamager".
Begge udbygningsløsninger ligger inden for den i fred-
ningen viste transportkorridor og vurderes dermed at
kunne rummes inden for fredningens bestemmelser.
Amager vildtreservat samt fredning af dele af
søterritoriet
Over Kalveboderne og de sydlige arealer op til Ama-
germotorvejen på Amager ligger inden for fredningen.
Fredningen har til formål at beskytte de natur- og kul-
turhistoriske værdier, der knytter sig til de lavvandede
39
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0040.png
Miljøforhold
dele af søterritoriet omkring Amager og at regulere
færdsel og jagt for at beskytte fuglelivet i området.
Herudover at sikre overholdelse af Danmarks interna-
tionale forpligtelser i henhold til fuglebeskyttelsesdi-
rektivet og habitatdirektivet.
Etablering af udbygningsløsning 1 og 2 vurderes ikke
at være i strid med fredningens formål, da fuglelivet i
området ikke vurderes at blive påvirket (se afsnit om
Natura 2000-områder).
Natura 2000-området Vestamager og havet syd for
er udpeget for at beskytte bl.a. naturtypen strandeng
og en række fuglearter. I denne forundersøgelse er
der lavet en indledende og foreløbig vurdering af, om
Natura 2000-området vil blive påvirket af de to ud-
bygningsløsninger.
Udbygningsløsningerne vurderes umiddelbart på
baggrund af de nuværende udpegninger ikke på-
virke naturtyper på udpegningsgrundlaget direkte.
De nærmeste kortlagte naturtyper er ikke særligt sår-
bare over for deposition af næringsstoffer og med
den relativt lille stigning i et område med gode spred-
ningsforhold, vurderes dette ikke væsentligt at kunne
påvirke naturtyperne på udpegningsgrundlaget. Stig-
ningen i støj vurderes at være så lille at fuglene på
udpegningsgrundlaget ikke påvirkes væsentligt af
dette. I en evt. VVM-analyse vil der være mulighed for
at analysere disse forhold nærmere.
Natura 2000-områder
Natura 2000-området nr. 143 "Vestamager og havet
syd for", som ses på figur 6.2, vil blive direkte berørt
af begge udbygningsløsninger ved etablering af en
nødlomme inden for Natura 2000-området. Herud-
over vil de to udbygningsløsninger medføre en mindre
stigning i trafikken, og dermed en øget deposition af
næringsstoffer i Natura 2000-området.
Figur 6.2. Natura 2000-område nr. 143 bestående af Habitatområde H127 og Fuglebeskyttelsesområde F111 afbilledet med
henholdsvis udbygnings-løsning 1 og 2. Kortet viser de gældende kortlagte naturtyper.
40
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0041.png
Miljøforhold
Figur 6.3. Udbygningsløsning 1 og 2 samt registrerede bilag IV-arter omkring motorvejen.
Bilag IV-arter samt øvrige beskyttede
og truede arter
I området omkring Amagermotorvejen er der af bi-
lag IV-arter registreret flere arter af flagermus samt
grønbroget tudse. Ved udbygningsløsning 2 påvirkes
et areal ved etablering af TSA 21a, hvor der tidligere
er registreret tre arter af flagermus (se figur 6.3). Se-
nere feltarbejde skal udføres for at afdække tilstede-
værelsen af bilag IV-arter.
Udover bilag IV-arter vil der muligvis også kunne fore-
komme andre beskyttede, truede eller sjældne arter.
Der er dog ikke kendskab til store forekomster af disse
inden for arealerne, som påvirkes af udbygningsløsnin-
gerne. Den eksisterende barriereeffekt forstærkes ved
udbygning af motorvejen og etablering af støjskærme.
Den eksisterende barriereeffekt vurderes at være så
stor, at udbygningen ikke vil forværre dette væsentligt.
41
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0042.png
Miljøforhold
Beskyttede naturtyper
Udbygningsløsning 1 og 2 påvirker et lille areal be-
skyttet strandeng på Amager ved etablering af en
nødlomme. Påvirkningen vurderes at medføre, at der
skal etableres erstatningsnatur for inddragelsen af
strandeng. Udbygningsløsning 2 påvirker herudover to
naturlige vandhuller og et regnvandsbassin som ind-
drages i sin helhed samt en ombygning af en række
regnvandsbassiner som dermed påvirkes midlertidigt.
Se figur 6.4. Påvirkningen vurderes at medføre, at der
i mindre omfang skal etableres erstatningsnatur.
Figur 6.4. Udbygningsløsning 1 og 2 sammenholdt med § 3-beskyttet natur, å- og søbeskyttelseslinjer.
42
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0043.png
Miljøforhold
Jordforurening
Udbygningsløsning 1 og 2 vil begge medføre en på-
virkning af arealer, hvor der er kortlagt jordforure-
ning. Der skal for begge udbygningsløsninger hånd-
teres jord, fra ren jord (klasse 1), lettere forurenet
jord (klasse 2-3) til forurenet jord (klasse 3-4). Gene-
relt forventes det, at udbygningsløsning 2 vil omfatte
håndtering af større jordmængder end ved udbyg-
ningsløsning 1, da der for udbygningsløsning 2 i større
omfang berøres arealer uden for det eksisterende
vejtracé. Se figur 6.5.
Anlægsarbejdet på de V1- og V2 kortlagte arealer kan
betyde at der skal håndteres jord forurenet med f.eks.
oliestoffer, tjærestoffer, tungmetaller samt klorerede
og/eller organiske opløsningsmidler. Jorden fra tidli-
gere losseplads-områder kan desuden indeholde af-
fald og være påvirket af lossepladsgas. På de områ-
der, hvor der skal udføres anlæsgarbejde på tidligere
lossepladser, bør jorden derfor undersøges for ind-
hold af forureningskomponenter, affalds-fragmenter
og lossepladsgas for at vurdere, hvordan jorden skal
håndteres og hvordan den kan bortskaffes.
Store dele af strækningen er områdeklassificeret,
hvilket i praksis betyder, at jorden inden for disse om-
råder administrativt er lettere forurenet jord. Dette
lægger begrænsninger på behandlingen og genan-
vendelsen af jorden.
Figur 6.5. Kortlægning af forurenet (V2) og muligt forurenet (V1) jord, samt områdeklassificering (diffus forurening) omkring
de to udbygningsløsninger.
43
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0044.png
Miljøforhold
Støj
Støjberegningerne viser, at et meget stort antal boli-
ger er belastet af støj fra Amagermotorvejen, og der
indgår derfor støjafskærmning i begge udbygnings-
løsninger. Derudover indgår støjafskærmning langs
den inderste del af Køge Bugt Motorvejen, som berø-
res af udbygningsløsning 2.
Som det fremgår af tabel 6.1, vil opsætning af støjaf-
skærmning langs motorvejen medføre et markant fald
i antallet af støjbelastede boliger til gavn for naboerne
til vejen. Effekten af støjafskærmningen omregnes til et
støjbelastningstal (SBT), hvor stærkt støjbelastede bo-
liger tildeles en større vægt end mindre støjbelastede.
På figur 6.6 og 6.7 vises resultatet af støjberegnin-
gerne for basissituationen og for de to udbygnings-
løsninger, som er beregnet ud fra den forventede
trafik i 2030.
Tabel 6.1. Vurdering af antal støjbelastede boliger og støjbelastningstallet (SBT)
i 2030 for basissituationen uden udbygning , udbygningsløsning 1 og
udbygningsløsning 2.
Scenarie
Basissituation
Udbygningsløsning 1
Udbygningsløsning 2
Antal støjbelastede boliger i 2030
63-68 dB
1.625
997
813
> 68 dB
56
30
30
> 58 dB
7.079
5.233
4.568
SBT
899
632
523
Figur 6.6. Basis, beregnet støjudbredelse fra vejtrafik (ÅDT 2030).
44
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0045.png
Miljøforhold
Figur 6.7. Udbygningsløsning 1 og 2, beregnet støjudbredelse fra vejtrafik (ÅDT 2030) med 7 m høj støjafskærmning
(sorte streger).
45
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0046.png
Miljøforhold
På figur 6.8 vises ændringen i støjudbredelsen ved
gennemførelse af enten udbygningsløsning 1 eller ud-
bygningsløsning 2. I begge tilfælde ses en væsentlig
reduktion i støjudbredelsen, især nord for motorvejen.
I baggrundsrapporten vedrørende miljøforhold findes
en mere detaljeret beskrivelse af støjberegningerne.
Figur 6.8. Ændringer i støj langs Amagermotorvejen ved udbygningsløsning 1 og 2.
46
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0047.png
47
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0048.png
7. Areal- og ejendomsforhold
I det følgende beskrives de overordnede forhold for
arealanvendelsen i forbindelse med udbygningsløs-
ningerne for Amagermotorvejen. De to udbygnings-
løsninger er beskrevet nærmere i kapitel 4.
tilslutningen til Jernholmen, der påvirker arealer uden
for vejbyggelinjen.
Området omkring motorvejen er hovedsageligt karak-
teriseret som grønt areal, bolig- og industriområder.
En udbygning af Amagermotorvejen vil primært på-
virke randarealer, der i dag er ekstensivt benyttet. På
den nordøstlige side af motorvejen afgrænses trans-
portkorridoren af Vestvolden, der er et fredet for-
svarsværk og på Amager ligger motorvejen på Kalve-
bod Fælled, der er et fredet naturområde.
Nuværende arealanvendelse
Amagermotorvejen forløber i transportkorridoren,
der er en langsigtet arealreservation i fingerplanen
til store infrastrukturformål. Der er endvidere tinglyst
vejbyggelinjer på naboejendommene til den eksiste-
rende motorvej, som skal sikre, at der ikke etableres
forhold, der vil fordyre en udbygning af motorvejen.
Idet der i projektet er tale om en udbygning af den ek-
sisterende motorvej, vil udvidelsen af selve motorvej-
stracéet kunne holdes inden for vejbyggelinjen. Ved
udbygningsløsning 2, er der enkelte forhold såsom
den nordøstlige shunt til Køge Bugt Motorvejen samt
Arealerhvervelse til vejanlæg
Erhvervelse af arealer og bygningsanlæg der er nød-
vendige for at kunne udbygge motorvejen, vil ske ved
ekspropriation. Udover de arealer der skal afstås va-
rigt til udbygningen, vil der også blive eksproprieret
48
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0049.png
Areal- og ejendomsforhold
arealer til midlertidig brug som arbejdsarealer til en-
treprenøren. Disse arbejdsarealer vil blive retableret
og givet tilbage til ejerne efter anlægsarbejdets af-
slutning. Udover areal til selve vejanlægget, skal der
også erhverves areal til udbygning af regnvandsbas-
siner og indretning af den tilstødende infrastruktur.
Endvidere skal der erhverves areal til etablering af er-
statningsnatur i de tilfælde, hvor beskyttede natur-
områder (hede, moser, overdrev, søer m.v.) berøres af
vejanlægget, og som derfor skal erstattes, oftest med
det dobbelte areal. Der forventes ikke påvirkning af
fredskov i projektet.
Ved udbygningsløsning 2 påvirkes adskillige lednings-
anlæg i tracéet langs motorvejen. Således vil eksem-
pelvis højspændings el-ledningen skulle flyttes på en
længere strækning. Ligeledes vil en stor gastransmis-
sionsledning skulle flyttes nærmere Vestvolden for
at få plads til shunten mellem Amagermotorvejen og
Køge Bugt Motorvejen.
Ledningsomlægninger
Udbygningsløsningernes påvirkning af større over-
ordnede ledningsanlæg er blevet vurderet helt over-
ordnet. I forbindelse med en eventuel VVM-undersø-
gelse vil ledningsforhold blive nærmere undersøgt.
Begge udbygningsløsninger vil påvirke større led-
ningsanlæg. Ved udbygningsløsning 1 er det særligt
støjskærmene langs den vestlige side af motorvejen,
der vil påvirke et højspændings el-ledningstracé.
Tabel 7.1 viser det omtrentlige areal, der forventes at
skulle erhverves for hvert af de to udbygningsløsnin-
ger. Tabellen viser både de varige og de midlertidige
arealerhvervelser. Derudover er det vist, hvor mange
ejendomme der skal afgive jord til vejanlægget eller ar-
bejdsarealer, og hvor mange af disse ejendomme der
forventes totaleksproprieret. Endelig viser tabellen,
hvor stor en del af det berørte areal der er fredskov.
Da der er tale om et overordnet skitseprojekt til en
forundersøgelse, vil der være usikkerhed forbundet
med de anførte angivelser. I forbindelse med en even-
tuel VVM-undersøgelse, vil der ske en mere præcis
beregning af arealkonsekvenserne.
Arealbehov og berørte ejendomme
Tabel 7.1. Overordnet bud på behovet for midlertidig og varig arealerhvervelse opgjort på hektar (Ha) og antal berørte ejen-
domme, samt behov for inddragelse af fredskovsarealer opgjort i Ha. 1 Ha svarer til 10.000 m
2
.
Varig
arealafståelse
Ha
Udbygningsløsning 1
Udbygningsløsning 2
3 Ha
17 Ha
Midlertidig
arealafståelse
Ha
6 Ha
15 Ha
Antal ejendomme
der berøres
varigt eller
midlertidigt
10
35
Antal ejendomme
der forventes
total-
eksproprieret
0
3
Varig inddragelse
af fredskov
Ha
0
0
49
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
8. Erhvervsanalyse
I forbindelse med forundersøgelsen er der gennem-
ført en erhvervsanalyse med henblik på at vurdere
betydningen og effekterne af forbedret fremkom-
melighed på E20 Amagermotorvejen. Analysen inde-
holder en statistisk kortlægning af udviklingen i ar-
bejdspladser, pendlingsaktivitet og beskæftigelse i
de direkte berørte områder omkring motorvejen, samt
en interviewundersøgelse af virksomheder i Hvidovre
Kommune og Tårnby Kommune.
kommelighed på motorvejsstrækningen af mærkbar
betydning. Nedsat fremkommelighed er tæt forbun-
det med øgede omkostninger i form af tabt arbejdstid
og i visse tilfælde merarbejde. Særligt for transport-
og logistikvirksomheder er kø på Amagermotorve-
jen en faktor, man er nødt til at planlægge efter. Ned-
sat fremkommelighed kan ses på bundlinjen, og det er
særligt af betydning på de markeder, hvor indtjenings-
marginerne er små (transport og logistik), men også
for håndværkervirksomheder og hotel- og konferen-
cevirksomheder er god fremkommelighed en vigtig
konkurrenceparameter. Trafiksituationen på Amager-
motorvejen opleves som en barriere i disse tilfælde.
Virksomheders afhængighed af
Amagermotorvejen er forskellig
Når man ser nærmere på de interviewede virksom-
heders kørsels- og transportbehov, er der en tæt
sammenhæng til virksomhedstype og transportbe-
hov og betydningen af Amagermotorvejen. Hos pro-
duktions- og servicevirksomheder (f.eks. logistik- og
transportvirksomheder, producenter, håndværker-
virksomheder) er der et relativt større kørsels- og
transportbehov end hos vidensvirksomheder (f.eks.
rådgivervirksomheder, it-virksomheder mv.). Det skyl-
des, at produktions- og servicevirksomheder i hø-
jere grad er afhængige af, at deres medarbejdere kan
være på en bestemt lokation og på et bestemt tids-
punkt. Medarbejdere i vidensvirksomheder kan der-
imod lettere gøre brug af fjernarbejde og flekstid.
Derudover kan der registreres en forskel i kørsels- og
transportbehov, som knytter sig til medarbejdernes
brug af privatbil versus offentlig transport til og fra
arbejde. Her ses en tydelig sammenhæng til arbejds-
pladsens nærhed til offentlig transport og medarbej-
deres indkomst og alder.
En vis påvirkning på
rekrutteringssituationen
I mange virksomheder har man så vidt muligt indført
flekstid for at imødekomme de udfordringer, som tra-
fiksituationen forårsager for medarbejderne. Det er
dog en reel bekymring hos virksomhederne, at de
tendenser som nogle virksomheder allerede i dag ser
i form af nedsat medarbejdertrivsel, opsigelser og af-
slag på jobtilbud, vil blive forstærket og resultere i, at
det er svært at fastholde og/eller tiltrække kvalifice-
ret arbejdskraft. Da adgang til kvalificeret arbejds-
kraft er og bliver et afgørende parameter for virksom-
hedernes konkurrenceevne og deres muligheder for
fortsat at udvikle sig og tilpasse sig markedet, må de-
cideret mangel på kvalificeret arbejdskraft anses som
en betydelig udfordring.
Blandt flertallet af de virksomheder som indgår i ana-
lysen, er en udbygning af Amagermotorvejen af stor
betydning. Bedre kapacitet på motorvejsstræknin-
gen ventes at betyde øget fremkommelighed i form af
mindre tæt trafik og kødannelse. Bedre fremkommelig
betyder relativt større sikkerhed for transporttid. At
have en tidsramme man kan planlægge efter, er for en
del af virksomhederne afgørende for deres udvikling
og konkurrencedygtighed. Samtidig anses det som
et vigtigt bidrag i forhold til at gøre virksomhedernes
til en attraktiv arbejdsplads både for nuværende og
fremtidige medarbejdere.
Transportvirksomheder og håndværk
rammes af manglende fremkommelighed
De adspurgte virksomheder oplever overordnet trafik-
situationen på Amagermotorvejen som forværret over
de seneste fem år. Der observeres tættere trafik og
hyppigere kø særligt i spidsbelastningsperioderne om
morgenen og eftermiddagen. Tidsrummet med dår-
lig fremkommelighed opleves som forlængede. For
de virksomheder hvis forretningsmodel er bygget op
på levering af fysiske produkter og services, er frem-
50
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0051.png
E r hve r v s a n a l y s e
Trafiksituationens betydning for
virksomhedernes beslutninger
En virksomhed inden for udvikling af erhvervsejen-
domme fortæller, at store virksomheder, som søger
nye lokaliseringsmuligheder, lægger meget stor vægt
på trafiksituationen, særligt for at sikre sig, at de rig-
tige medarbejdere kan rekrutteres til virksomheden.
Her spiller fremkommelighed på Amagermotorve-
jen en stor rolle for virksomhedernes beslutninger,
og særligt for fremtidsplanerne vedrørende Avedøre
Holme, Ørestadsområdet, Københavns Lufthavn vur-
deres en udbygning at være af stor betydning, fordi
motorvejen reelt opleves som den eneste vejforbin-
delse ud af hovedstadsområdet.
Hvad angår Avedøre Holme og planerne om udbygning
med ni kunstige øer - samlet kaldet Holmene, så vurde-
res alene udbygningsløsning 2 at give det nødvendige
løft til infrastrukturen til og fra Avedøre Holme. Dertil
kommer, at fordelingsvejene vil beskytte den gennem-
kørende trafik på Amagermotorvejen mod forstyrrende
lastbiltrafik i forbindelse med etableringen af de nye øer.
Opsummering
Samlet set vurderes der at være betydelige forret-
ningsmæssige gevinster for erhvervslivet, hvis Amager-
motorvejen bliver udbygget. Det er dog en gennemgå-
ende pointe, at en udbedring af E20 Amagermotorvejen
ikke bør stå alene, da man derved blot risikerer flaske-
halse andre steder på vejnettet i hovedstadsområdet.
51
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0052.png
9. Anlægsoverslag og
samfundsøkonomi
Anlægsoverslag
Der er beregnet anlægsoverslag for begge udbyg-
ningsløsninger.
Overslagene er udarbejdet i henhold til Transport- og
Boligministeriets budgetteringsprincipper for anlægs-
projekter på vej- og baneområdet. Vejdirektoratets
erfaringer med gennemførte entrepriser og enheds-
priser er beskrevet i et samlet overslagssystem, som
er benyttet til overslagene.
Detaljeringsniveauet for forslagene i en forundersø-
gelse er ikke præcise nok til at kunne angive de præ-
cise mængder af f.eks. jord eller længde af nye lo-
kale veje. Overslagene er derfor baseret på følgende
forudsætninger:
For jordarbejde er der gjort en række forsimplede
antagelser om terrænforhold, idet det aktuelle ter-
ræn ikke er opmålt. Sikkerhedsskråninger er med-
taget i de skønnede jordmængder og vejafvanding
er fastsat ud fra skønnede mængder.
Der er foretaget en geologisk screening som input
til de skønnede mængder for blødbund m.v.
Der er afsat skønnede beløb pr. km til midlertidige
foranstaltninger i anlægsperioden, som ikke indgår
særskilt i mængdeopgørelsen.
Nye faunaunderføringer (rør), paddehegn, afvær-
geforanstaltninger ved vandløb, erstatningsbio-
toper samt støjafskærmning er indeholdt i an-
lægsoverslaget baseret på et skøn, da der ikke er
foretaget egentlige feltundersøgelser. De vil blive
gennemført i forbindelse med en eventuel VVM-
undersøgelse.
Arealbehovet er opgjort ud fra det skønnede
arealbehov til permanente ekspropriationer. Heri
indgår en vurdering af omfanget af de forventede
totalekspropriationer. Arealbudgettet er opstillet
ud fra ejendomspriserne i området og på bag-
grund af ekspropriations- og taksationskommis-
sionens erstatningsfastsættelse på sammenligne-
lige strækninger.
På baggrund heraf er der beregnet et basisoverslag,
som omfatter udgifter til etablering af anlægget,
arealanvendelse, projektering, tilsyn og administra-
tion, eksklusive moms. Basisoverslaget tillægges 40
pct. til dækning af fremtidige ændringer, nye ønsker,
krav og generelle usikkerheder jf. Transport- og Bo-
ligministeriets budgetteringsprincipper for økonomi-
styring af anlægsprojekter. I tabel 9.1 vises det sam-
lede anlægsbudget (basisoverslaget + 40 pct.) for
de enkelte forslag.
Tabel 9.1. Samlet anlægsbudget for de to udbygningsløsninger for Amagermotor-
vejen inklusiv 40 pct. reserve (mio. kr., prisniveau 2021, indeks 113,09).
Udbygningsløsning 1
Samlet anlægsbudget
438,7 mio. kr.
Udbygningsløsning 2
1.707,2 mio. kr.
52
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
A n l æ g s ove r s l a g o g s a m f u n d s ø ko n o m i
Samfundsøkonomiske beregninger
I den samfundsøkonomiske analyse opgøres så
mange omkostninger og effekter knyttet til projektet
som muligt i kroner og øre. Dette sker via Transport-
økonomiske Enhedspriser, hvor der f.eks. er priser/
omkostninger for rejsetid og for klimapåvirkningen.
Dette afsnit gennemgår de samfundsøkonomiske be-
regninger, der er foretaget for følgende 4 scenarier
vedrørende udbygning af Amagermotorvejen, samt
Motorring 3 og Øresundsmotorvejen:
Udbygningsløsning 1 (Ubl.1): Udbygning af Ama-
germotorvejen til 8 spor ved inddragelse af
nødsporene til ekstra kørespor. Tilladt hastighed
reduceres fra nuværende 110 km/t til 90 km/t, men
kun i myldretiderne.
Udbygningsløsning 1U (Ubl.1U): Udbygning af
Amagermotorvejen til 8 spor ved inddragelse af
nødsporene til ekstra kørespor. Tilladt hastighed
reduceres fra nuværende 110 km/t til 90 km/t, men
kun i myldretiderne. Inkl. udbygning af Motorring 3
til 8 spor (inddragelse af nødspor) samt Øresunds-
motorvejen til 6/8 spor.
Udbygningsløsning 2 (Ubl.2): Udbygning af Ama-
germotorvejen med parallelle fordelingsveje frem
til og med nyt TSA 21a vest for Kalvebodbroerne
samt 8 spor frem til Øresundsmotorvej/Centrum-
forbindelsen. Tilladt hastighed 110 km/t på gen-
nemgående spor (dog 90 km/t øst for Kalvebod-
broen) og på fordelingsveje 90 km/t.
Udbygningsløsning 2U (Ubl.2U): Udbygning af
Amagermotorvejen med parallelle fordelingsveje
frem til og med nyt TSA 21a vest for Kalvebod-
broerne samt 8 spor frem til Øresundsmotorvej/
Centrumforbindelsen. Tilladt hastighed 110 km/t
på gennemgående spor (dog 90 km/t øst for Kal-
vebodbroerne) og på fordelingsveje 90 km/t. Inkl.
udbygning af Motorring 3 til 8 spor (inddragelse af
nødspor) samt Øresundsmotorvejen til 6/8 spor.
De samfundsøkonomiske beregninger er gennemført
med modellen TERESA med input fra trafikberegnin-
gerne med OTM (Ørestadstrafikmodellen) og effekt-
beregninger med effektberegningsmodellen ENVI.
I de samfundsøkonomiske beregninger indgår om-
kostninger og konsekvenser i form af:
Anlægsomkostninger (minus restværdi).
Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Trafikanteffekter (tid, kørselsomkostninger og
udgifter til brugerbetaling).
Eksterne effekter (støj, luftforurening og
klimaeffekter).
Øvrige effekter (afgifter, arbejdsudbudsfor-
vridning og arbejdsudbudsgevinster).
Der er ikke medregnet uheldseffekter i de sam-
fundsøkonomiske beregninger, da det ikke har væ-
ret muligt at beregne disse. Uheldseffekterne af de
to udbygningsløsninger vurderes dog at være tæt på
neutrale.
I de samfundsøkonomiske beregninger indgår ikke
trafikantgener i anlægsfasen, ligesom der heller ikke
er medregnet agglomerationseffekter (effekten af
større nærhed mellem virksomheder og arbejdsta-
gere). Begge forhold vil blive belyst i en eventuel
VVM-undersøgelse af vejprojektet.
53
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0054.png
A n l æ g s ove r s l a g o g s a m f u n d s ø ko n o m i
Trafikantgevinster
For at kunne beregne trafikantgevinster og eks-
terne effekter til den samfundsøkonomiske analyse
er der gennemført trafikberegninger for Basis 2030
og fire scenarier.
I tabel 9.2 er der vist de beregnede tidsgevinster for
scenarierne i 2030.
Tidsgevinsterne er opdelt i ”fri rejsetid” og ”forsinkel-
sestid”. Den frie rejsetid er den rejsetid trafikanterne
ville få, hvis der ikke var trængsel på deres rute. For-
sinkelsestid beregnes som forskellen mellem den fak-
tiske rejsetid, hvor der tages højde for trængsel og
den frie rejsetid.
I Ubl. 1 får trafikanterne en forøgelse af den frie rejse-
tid på grund af reduktionen i tilladt hastighed i myld-
retiderne. Derimod reduceres forsinkelsestiden grun-
det den øgede kapacitet. Den frie rejsetid forøges
mere end trængselstiden for trafikanterne reduceres.
I Ubl. 1U forøges den frie rejsetid yderligerepå grund
af nedsat tilladt hastighed på Motorring 3 i myldreti-
derne. Forsinkelsestid reduceres betydeligt på grund
af den øgede kapacitet på Motorring 3, Amagermo-
torvejen og Øresundsmotorvejen. Trafikanter får en
besparelse i den samlede rejsetid.
I Ubl. 2 får trafikanterne en besparelse i både den frie
rejsetid og forsinkelsestid. Etablering af det nye til-
slutningsanlæg giver trafikanterne fra eller til den øst-
lig del af Avedøre Holme en hurtigere forbindelse.
hvilket giver en besparelse i fri rejsetid. Fordelings-
vejene etableres med to spor i hver retning, og den
samlede kapacitet på Amagermotorvejen og forde-
lingsvejene er dermed større end i Ubl. 1, hvor der kun
etableres ét ekstra kørespor i hver retning. Bespa-
relse i forsinkelsestid er derfor lidt større end i Ubl. 1,
men det skyldes også etableringen af nyt tilslutnings-
anlæg TSA 21a (ved Jernholmens forlængelse), som
aflaster det eksisterende TSA 21.
I Ubl. 2U forøges den frie rejsetid i forhold til Basis
2030 på grund af den nedsatte hastighedsgrænse
på Motorring 3 i myldretiderne. Forsinkelsestid redu-
ceres betydeligt på grund af den øgede kapacitet på
Motorring 3 og Øresundsmotorvejen samt etablering
af fordelingsvejene langs Amagermotorvejen og nyt
tilslutningsanlæg. Trafikanterne får den største be-
sparelse i den samlede rejsetid i dette scenarie.
Tabel 9.2. Tidsgevinster eksisterende trafikanter per år i 2030.
Timer per år
Fri rejsetid
Forsinkelsestid
Tidsgevinst i alt
Ubl. 1
-181.100
155.300
-25.800
Ubl. 1U
-694.800
815.400
120.600
Ubl. 2
44.800
213.800
258.500
Ubl. 2U
-456.200
978.700
522.400
Tabel 9.3 viser ændringer i antal kørte kilometer i for-
hold til basisscenariet. Positive tal viser en besparelse
af antal kørte kilometer, det vil sige, at trafikanterne
kører mindre i scenariet end i basisscenariet. Nega-
tive tal viser, at antal af kørte kilometer stiger i scena-
riet. For 2040 er forudsat en vækst i kørselseffekten
på 10 pct. i forhold til 2030.
I Ubl. 1 er der en forøgelse i antal kørte kilometer, da
nogle trafikanter vælger at køre en længere rute.
I Ubl. 1U er der en større forøgelse af antal kørte km,
idet Motorring 3 og Øresundsmotorvejen også bidra-
ger til, at nogle trafikanter vælger en længere tur, hvis
det giver en rejsetidsbesparelse for dem.
I Ubl. 2 får de eksisterende trafikanterne en bespa-
relse i kørte km, da nogle trafikanter får en kortere
rute til eller fra Avedøre Holme på grund af det nye til-
slutningsanlæg.
I Ubl. 2U stiger trafikarbejde af de eksisterende trafi-
kanter og bruttokørsel mest.
54
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0055.png
A n l æ g s ove r s l a g o g s a m f u n d s ø ko n o m i
Tabel 9.3. Besparelse i kørte kilometer for eksisterende trafikanter per år i 2030.
Mio. km per år
Kørsel eksisterende
Bruttokørsel
Ubl. 1
-1,9
-8,3
Ubl. 1U
-12,3
-57,6
Ubl. 2
0,3
-5,9
Ubl. 2U
-9,9
-58,5
Eksterne effekter
Udbygningen af Amagermotorvejen vil også have en
betydning for klimapåvirkning, luftforurening og støj.
Disse effekter beregnes med ENVI-modellen på bag-
grund af OTM-resultater. Desuden er ændring i SBT
beregnet ved hjælp af et tredimensionel støjmodel for
de to udbygningsløsninger.
mensætningen i ENVI-modellen for lette køretøjer
fremgår af nedenstående figur 9.1. I 2080 er forudsat
100 pct. fossilfrie drivmidler.
Desuden bliver der arbejdet på udvikling af klimaven-
lige vejbelægninger, som kan begrænse køretøjernes
brændstofforbrug, og dermed udledningen af CO
2
.
Ifølge beregningerne vil Ubl. 2 medføre en lille bespa-
relse i CO
2
og luftforurening i byområder. Luftforure-
ning udenfor byområder stiger dog mere. I de andre
scenarier stiger udledning af CO
2
og luftforurening i
både land- og byområder.
I forundersøgelsen er der alene set på klimaeffek-
terne af det færdige vejanlæg. I en eventuel VVM-un-
dersøgelse vil klimaeffekterne af anlægsaktiviteterne
ligeledes blive belyst.
Klimapåvirkning og luftforurening
Selv om biltrafikken forventes at stige i fremtiden, så
forventes gradvis lavere emissioner, idet bilparken lø-
bende bliver mere brændstofbesparende og skifter til
mindre miljøbelastende drivsystemer især elbiler. Det
giver en reduktion i udledningen af CO
2
pr. kørt kilo-
meter, og nye euronormer og øget indfasning af elbi-
ler vil reducere udledningen af luftforurenende stof-
fer. Hvor hurtigt udviklingen vil gå, afhænger af den
tekniske udvikling, hastigheden for udskiftning af bil-
parken og bilparkens sammensætning. Køretøjssam-
Antal (millioner)
5
4
3
2
1
0
2017
Conventional
Euro II
2019
2021
2023
2025
2027
ECE 15/03
Euro V
2029
2031
El
2033
2035
Euro I
PREECE
ECE 15/00-01
Euro III
ECE 15/02
Euro IV
ECE 15/04
Euro VI
Euro VIc
Figur 9.1. Køretøjsbestand fordelt på
Euronorm og scenarieår, lettere køre-
tøjer. Prognose fra DTU, 2017-2035.
55
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0056.png
A n l æ g s ove r s l a g o g s a m f u n d s ø ko n o m i
Støj
Som en del af udbygningsløsning 1 og 2 opsættes
henholdsvis 5 og 8 km støjafskærmning, hvilket giver
en støjreduktion, som omregnes til et støjbelastnings-
tal (SBT) ved hjælp af en 3D støjmodel. I denne be-
regning tildeles stærkt støjbelastede boliger en større
vægt end mindre støjbelastede.
Det er ikke gennemført beregninger med 3D støjmo-
dellen for udbygning af hverken Motorring 3 eller Øre-
sundsmotorvejen. Derfor benyttes en kombination af
resultater fra ENVI og 3D støjberegninger for udbyg-
ningsløsning 1 og 2 ved beregning af de samfunds-
økonomiske effekter.
I beregningen følges ”Manual for samfundsøkono-
misk analyse på transportområdet”. Der beregnes ge-
vinster for en 50-årig periode efter åbning, hvor der
medregnes vækst i effekterne de første 10 år, hvoref-
ter de er konstante.
Diskonteringsrenten er 4 pct. de første 35 år og der-
efter 3 pct. Resultater fra den samfundsøkonomiske
analyse er vist i tabel 9.4.
Der beregnes tre resultatparametre:
Nettonutidsværdien
beregnes ved at diskontere ef-
fekterne med diskonteringsrenten, som er 4 pct. de
første 35 år, og derefter 3 pct. Et projekt er rentabelt,
hvis nettonutidsværdien er positiv.
Intern rente
er den diskonteringsrente, som giver
en nettonutidsværdi på nul. Med en skiftende ”nor-
mal” diskonteringsrente (se ovenfor), er der ingen fast
grænse for, hvilken intern rente der skal til, for at et pro-
jekt er rentabelt. I praksis er grænsen lidt under 4 pct.,
typisk omkring 3,7-3,8 pct.
Beregning af intern rente og
nettonutidsværdi
Anlægsomkostningerne i 2021-prisniveau er forudsat at
være 438,7 mio. kr. for udbygningsløsning 1 og 1707,2
mio. kr. for udbygningsløsning 2. Tilsvarende er an-
lægsomkostningerne til udbygningen af Motorring 3 og
Øresundsmotorvejen prissat til henholdsvis 300 mio. kr.
og 800 mio. kr.
56
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0057.png
A n l æ g s ove r s l a g o g s a m f u n d s ø ko n o m i
Nettogevinst pr. offentlig krone
er kort fortalt netto-
nutidsværdien divideret med nettonutidsværdien af
offentlige nettoomkostninger (typisk omkostninger til
anlæg og drift samt afgiftsændringer). Den beregnes
kun, hvis projektet har positiv nettonutidsværdi.
Alle beregnede scenarier har en positiv nettonutids-
værdi. For Ubl. 1 er nettonutidsværdien dog kun på
45 mio. kr. Grunden til det er, at tidsgevinsterne ikke
er så store i dette scenarie. Nettonutidsværdien er
størst i Ubl. 2U, hvor der også opnås de største tids-
gevinster.
Tabel 9.4. Resultater fra den samfundsøkonomiske analyse.
Nettonutidsværdi, år 2020 i prisniveau 2021
mio. DKK
Anlægsomkostninger:
Anlægsomkostninger
Restværdi
Drifts- og vedligeholdelseseffekter:
Driftsomkostninger, vejinfrastruktur
Brugereffekter:
Tidsgevinster, vej
Tidsgevinst, gods
Kørselsomkostninger, vej
Brugerbetaling, vej:
Eksterne effekter:
Støj
Luftforurening
Klima (CO2)
Øvrige konsekvenser:
Afgiftskonsekvenser
Arbejdsudbudsforvridning
Arbejdsudbudsgevinst
I alt nettonutidsværdi (NNV)
Intern rente, procent
Nettogevinst pr. offentlig omkostningskrone
Ubl. 1
-349
-419
70
-143
-142
264
361
1
-99
0
196
204
-2
-7
76
95
-47
27
44
4,1
0,11
Ubl. 1U
-1.225
-1.471
246
-373
-371
2.384
2.997
10
-625
2
199
267
-19
-49
757
652
-119
225
1.741
7,9
1,84
Ubl. 2
-1.443
-1.716
272
-157
-157
1.734
1.699
12
23
0
208
221
-3
-10
37
61
-181
157
379
4,6
0,25
Ubl. 2U
-2.373
-2.821
448
-386
-383
4.649
5.113
24
-490
2
228
302
-21
-53
819
652
-255
422
2.937
7,2
1,39
57
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0058.png
A n l æ g s ove r s l a g o g s a m f u n d s ø ko n o m i
Følsomhedsberegninger
Der er som en følsomhedsberegning også gennem-
ført samfundsøkonomiske beregninger for et scena-
rie svarende til udbygningsløsning 1, men med opret-
holdelse af den nuværende hastighedsgrænse på 110
km/t. Derved forbedres tidsgevinsterne, da den frie
rejsetid ikke bliver forøget som i udbygningsløsning
1. Det vil betyde, at nettonutidsværdien i stedet bliver
695 mio. kr. og den interne rente 9,6 pct.
Der er også gennemført følsomhedsberegninger for et
scenarie med højere vækst i tidsgevinsterne fra 2030
til 2040 (20 pct. for fri rejsetid og 40 pct. for forsin-
kelse). Som det fremgår af tabel 9.5, så vil dette med-
føre højere nettonutidsværdier og intern renter.
Tilsvarende er der gennemført følsomhedsberegnin-
ger for scenarier med højere og lavere anlægsom-
kostninger, samt højere og lavere tidsgevinster. Re-
sultatet af disse beregninger ses i tabel 9.6.
Tabel 9.5. Resultat af følsomhedsberegninger med højere vækst i tidsgevinsterne
fra 2030 til 2040.
Nettonutidsværdi, år 2021 i prisniveau 2021
mio. DKK
I alt nettonutidsværdi (NNV)
Intern rente, procent
Nettogevinst pr. offentlig
omkostningskrone
Ubl. 1
136
4,90
0,35
Ubl. 1U
2.315
8,90
2,56
Ubl. 2
613
5,00
0,40
Ubl. 2U
3.772
7,90
1,83
Tabel 9.6. Resultat af følsomhedsanalyser med højere/lavere anlægsomkostninger
og tidsgevnister.
Ubl.1
NNV
Lavt anlægsoverslag -20 %
Højt anlægsoverslag +20 %
Lave tidsgevinster -25 %
Høje tidsgevinster +25 %
100
-34
-54
143
IR
4,8 %
3,5 %
3,3 %
5,0 %
NNV
610
56
-83
840
Ubl.2
IR
5,2 %
3,9 %
3,6 %
5,5 %
58
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0059.png
59
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
10. Baggrundsmateriale
Eksisterende vejanlæg
Trafikalt grundlag
Orienterende geotekniske oplysninger
Teknisk beskrivelse
Miljøkortlægningsrapport
Miljørapport
60
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
61
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 92: Opdateret rapport fra Vejdirektoratet om forundersøgelse for udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren
2309092_0062.png
Vejdirektoratet har kontorer i:
Aalborg, Fløng, Middelfart,
Næstved, Skanderborg
og København
Find mere information på
vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk