Transportudvalget
Transportministeriet
Anmodning om foretræde for Transportudvalget:
Muligheder for fælles håndtering af fremkommeligheden på- og omkring Vejlefjordbroen
Til Transportudvalget
Vejlefjordbroen har længe været Danmarks mest trafikerede vejstrækning vest for
hovedstaden, og trængselsudfordringerne er velkendte. Med en hverdagsdøgntrafik på
over 96.000 køretøjer er kapacitetsgrænsen for længst overskredet, og der er ifølge
Vejdirektoratet kritisk trængsel på strækningen. Med en kommende motorvejsudvidelse
af E45 samt en varslet markant naturlig trafiktilvækst forventes trafikken i 2030 at stige
til over 112.000 køretøjer.
Udsigterne er dybt bekymrende. Ikke kun for Vejle by, der oplever en stribe
konsekvenser som følge af den stigende trafik. Men også for de titusindvis af borgere og
virksomheder
–
det danske vækstsamfund som helhed
–
der forsinkes og rammes på
økonomien som følger af den utilstrækkelige infrastruktur.
7. oktober 2020
Side: 1/2
Kontaktperson:
Tinus Elsig
Mobiltlf 92 43 28 68.:
Derfor har Vejle Kommune i 2018 udviklet og igangsat to fremkommelighedsprojekter,
der vil skabe robusthed i E45 omkring Vejle, og som samtidigt vil sikre Vejle mod at
blive en kronisk trafikprop. Det er samtidigt projekter, der er økonomisk små i national
infrastruktursammenhæng, men som vil have en stor gavnlig effekt på den nationale fremkommelighed.
Vejle Kommune ønsker at forelægge sagen og de mulige løsninger for Transportudvalget med henblik på en
drøftelse af mulighederne for en fælles håndtering af den trafikale flaskehals, som Vejlefjordbroen udgør for
den nationale trafik.
Vejle Kommune foreslår små greb med national effekt
Vejle Kommune vil samarbejde med staten om at sikre sammenhængen før sammenbruddet indtræffer.
Derfor opfordrer Vejle Kommune folketinget til at prioritere infrastrukturmidlerne der, hvor de giver mest
mulig værdi for pengene. Det står således klart, at ingen af de nuværende større infrastrukturprojekter, for
hvilke der er foretaget ministerielle analyser og VVM-undersøgelser, vil være i stand til at aflaste E45 i
tilstrækkelig grad. Tidligere på året stod det således også klart, at en Midtjysk Motorvej uanset linjeføring
ikke vil være i stand til at aflaste E45 i tilstrækkeligt omfang.
For at sikre robustheden i den vigtige transportkorridor arbejder Vejle Kommune derfor for at sikre en
udvidet havnerute igennem Vejle by og Ring 3 nord om Vejle by.
Borgmesterens Kontor
Skolegade 1 · 7100 Vejle · Tlf.: 76 81 00 00