Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 88
Offentligt
2307923_0001.png
INDBLIK I FORSØGSORDNINGER FOR
SELVKØRENDE KØRETØJER
- forskelle mellem
Danmark
og
Sverige.
ANSØGNINGS OG GODKENDELSESPROCESSEN
TRIN FOR TRIN
Senest opdateret: oktober 2020
g
r
en
eli
r
- s
se
m
nd
desøge
er
ort
rel
j
øjs tan
g
p
ø
re t
en
gon
et
nd
gø
e
r
nin
dktil an
ret
ørgsins
rap
ke
dt
tte lite
ial
ninelse
g
r
k
kø
go
ere
er
od
en
t
sø
so
sæ ka
øg r
lg svar
er
at
omvnin
ek
ag
es
tg
-
nslssty
dt rate
an
ng å lo
a
b
s
e
s
g ø
m
n
a
ss
r
nd
dv er
as
n
at en
iga p
ke to
ng
en
er se
ke
pa
nin pr
ler
dle
rtuend
lse
od irek
eri
er ing
toritet
ler
ndærd
od lse)
ogetup
øg ndt
et
ed
nd
an
o
k
n re
d
r it
s
g
r
r
a
rd
h
er
se
nd
r g jd
sp g s
ire kal
an
tm
an ke
de t-s
vu
ere gø
jde al
eh
en de
be
dle
se hør
nd
de Ve
ns il F
eh
ran - o
er god
ejdå lo
bestlok
ist ndt
er ssor
ke ort
tes
an ort
elsdken
sb
ere tes
et tlig
ent til
ta lse t
en
b
T n
V
r
n
d
r
h
s
n
s
s
b f
ar
nd l
nd e
et
raten
mi eke
ta
go pp
be pp
rel
og t p
sty go
se ti
sin de
ets lse
rte
ud te
ind or
for a
se ss
rat
or gsra
or gsra
ins
ta
ktooff
orter b
or uppe
elstyks
ng tilla
nggøre
erdelse
er g af
er rrap
erdelse
sty
er til a
s
p
g
ti
g
g
g
g
ss
to
ss
ni
re
ss
rs
els
rdslts
ns nd
sø n
ing
sø rin
sø so
sø n
se rin
sø rt
se rin
se et
øv øjs
jdi ers
lke dt
ge
rek
vn
rds
Fænke
An dke
Prøret
As rde
As rde
An rde
An ses
An dke
As st-s
An ppo
Tra dke
Ve -ug
Foeken
sø
jdi
ø
Fæ
(e
go
k
vu
vu
An
Pr
vu
as
Ve
go
te
ra
go
i4
b
1
1
2
2
3
3
4
4
5
5
6
6
7
7
8
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Danmark
9
Sverige
An
An
A
Tr
T
T
Tr
A
Tra søg
Tra søg
gonsøg
an ans
kørans
vurans
An
kic ans
vunsøg
dk er
ret po
sø po
rde po
rde er
ns er
k-o po
ns er
sø
en fo
ge rts
po se
rts
øj rts
po se
ge
rin rtst
rin ud
ff
de rb
rs ty
og ty
rs
rts nd
r ts n d
gs yr
mø tyr
g a arb
vu rel
lse ere
ta
tyr er i
rap els
tyr er v
tesrels
els
de e
f t ejd
rde se
rte
af de
els nte
els ur
t-s en
po en
est er
me n a
rin n b
rt
tes r o
de
en re
en
r t go
etu go
lok
est
gs eha
d a fh
rin
sse
t-s g ig
dk
p pdke
rap n
ali
gs
ns olde
me
en
etu an
erk
nd
tet
dle
øg r
rap
po r
de
dp
p p gsæ å lok er
læ
er
rt
r
po
as
rin
ali
å l tt
rte
sa
gt
tet
ok er
ge
nt
ali en
il
rer
il
tet de
lig
Danmark
Sverige
LOVGIVNINGSMÆSSIGE
RAMMER PÅ PLADS
Sverige
April 2017
Danmark
Juni 2017
3
5
SAE
GODKENDTE FORSØG
12
2
SAE
FØRSTE GODKENDTE FORSØG
Sverige
Januar 2018
Danmark
Marts 2020
INVOLVEREDE AKTØRER
2017
2018
2019
2020
2021
4
0 1
2
3 4 5
MULIGE NIVEAUER FOR
SELVKØRENDE KØRETØJER
SAE
4
Kilde: LINC
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Henvendelse af 16/12-20 vedrørende ansøgnings- og godkendelsesprocessen til forsøgsordningen for selvkørende køretøjer, fra LINC
2307923_0002.png
ANBEFALINGER
til at forbedre forsøgsordningen
for selvkørende motorkøretøjer
Projektet LINC arbejder på at teste selvkørende shuttles på et område på
DTU Campus i Lyngby. De selvkørende shuttles skal her køre i et mindre
område med gående, cyklister og bilister. Hastigheden på de selvkørende
shuttles vil være op til 20 kilometer i timen på udvalgte strækninger, og der
vil være en steward om bord i tilfælde af uforudsete hændelser. De tre
shuttles fra producenten Easymile kører endnu ikke på DTU Campus, selvom
projektet i mere end to år har arbejdet på at forberede testen og på ansøg-
ningen til Vejdirektoratet. Den ansøgning er en forudsætning for, at køretø-
jerne kan køre under den danske forsøgsordning for selvkørende
motorkøretøjer.
Partnerne bag LINC projektet har oplevet forsøgsordningen og ansøgning-
sprocessen som kompliceret og hæmmende for at teste selvkørende shut-
tles i Danmark. Derfor har partnerne arbejdet med input til, hvordan vi kan
forbedre den danske forsøgsordning, så vi hurtigere – og selvfølgelig stadig
sikkert – kan få testet selvkørende køretøjer på de danske veje.
1
AFSKAF DEN POLITISKE PROCES,
SOM ER TIDSKRÆVENDE OG KOMPLEKS
I Danmark er tilladelsen til at køre med selvkørende køretøjer afhæn-
gig af en politisk vurdering. Vejdirektoratet udarbejder en bekendt-
gørelse, som sendes i re ugers o entlig høring. Herefter forelægges
den for Transport-, Bygnings- og Boligudvalget og godkendes til sidst
af Transport-, Bygnings- og Boligministeren. Processen er meget
følsom overfor eksempel udskrivelse af valg, Covid-19, Folketingets
sommerferie m.v. Til sammenligning er godkendelsen i Sverige og
Norge udelukkende en administrativ afgørelse.
2
HAV FORSKELLIGE ANSØGNINGSPROCESSER
AFHÆNGIGT AF SELVKØRENDE NIVEAU
Selvkørende køretøjer har forskellige niveauer for, hvor selvkørende
de er. De nuværende danske forsøg kører på niveau SAE niveau 3,
hvor der er en steward om bord til at håndtere uforudsete hændelser
og overtage styringen med køretøjet. Ansøgningsprocessen for SAE
niveau 3 bør være smidigere end eksempelvis SAE niveau 4, hvor
køretøjet er helt selvkørende.
MANGE FASER FORHALER PROCES
Formelt set er rammerne for forsøgsordningen og for at godkende test af
selvkørende køretøjer inddelt i faser:
1. Godkendelse af assessor
2. Vurdering af ansøgningen
3. Udarbejdelse af godkendelse
4. Politisk proces
Reelt set er der dog en række omfattende og meget tidskrævende faser, som
går forud for selve forsøgsordningen. Det handler eksempelvis om godken-
delse af selve køretøjet, at få godkendt den prøvningsinstans, som varetager
godkendelsen af køretøjet og at udarbejde en assessorrapport, som ligger til
grund for ansøgningen til Vejdirektoratet. Altsammen faser der kan forhale
processen. Derfor har LINC udarbejdet på seks anbefalinger, som kan
forbedre ansøgningsprocessen.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 88: Henvendelse af 16/12-20 vedrørende ansøgnings- og godkendelsesprocessen til forsøgsordningen for selvkørende køretøjer, fra LINC
2307923_0003.png
ANBEFALINGER
...fortsat
3
AFSKAF ASSESSORORDNINGEN,
SOM FORLÆNGER ANSØGNINGSPROCESSEN
I den danske forsøgsordning vurderer en assessor færdselssikker-
heden ved konkrete forsøg. I Sverige foretager Transportstyrelsen
denne vurdering.
Involvering af assessoren forlænger ansøgningsprocessen, da Vej-
direktoratet skal sætte sig ind i den assessorrapport, der er udarbej-
det sammen med ansøgeren. Herefter har Vejdirektoratet opfølgende
spørgsmål og afklaringer, som kan betyde at dele af den ellers
assessor-godkendte rapport, skal omgøres. Samtidig er der ikke fra
myndighedernes side krav om, hvilken metode assessoren skal bruge
til eksempelvis risikovurdering. Det betyder i praksis, at assessoren
langt hen ad vejen kan fastsætte egne standarder og metoder for
arbejdet – og løbende kan tilpasse metoden, som derfor forlænger
processen.
5
LAV SKRIFTLIG VEJLEDNING
OM ANSØGNINGSPROCESSEN
Ansøgningerne er i sig selv en tidskrævende
og dyr a ære, hvilket
gør det svært at skrue en bæredygtig forretningsmodel sammen for
ansøgeren. Derfor bør der være en vejledning, som angiver mere
speci kt, hvilke ting ansøgningen skal indeholde og hvor lang tid, de
enkelte processer er estimeret til at tage.
6
TILDEL ANSØGEREN EN KONTAKTPERSON OG
GIV KLARE TIDSANGIVELSER
Når først ansøgningen er indsendt til Vejdirektoratet, så mangler der
et indblik i, hvor ansøgningen be nder sig i processen. Som ved
ansøgning om byggesager, så vil det være fordelagtigt, at der, når
ansøgning er indsendt, foreligger en proces for forløbet herefter,
samt for hvordan og hvornår ansøger kan forvente en godkendelse.
I den forbindelse er det vigtigt, at ansøger bliver tildelt en fast
kontaktperson hos myndighederne, som hele tiden kan svare på,
hvor i processen ansøgningen be nder sig.
4
INTEGRÉR GODKENDELSEN AF KØRETØJET I
DEN SAMLEDE ANSØGNING
I øjeblikket består ansøgningsprocessen reelt af to ansøgninger – en
køretøjsansøgning til Færdselsstyrelsen og en ansøgning om risiko-
vurdering af testruten til Vejdirektoratet. Køretøjsgodkendelsen bør
integreres i ansøgningen til Vejdirektoratet. I Sverige varetager
Transportstyrelsen både køretøjsgodkendelsen og risikovurderingen.