EN EGHOLM-MOTORVEJ BØR OPGIVES! 87 gode grunde:
FORÆLDEDE FORUDSÆTNINGER
1. En Limfjordsforbindelse via Egholm vest om Aalborg er et forældet projekt, der ikke vil aflaste Limfjordstunnelen
tilstrækkeligt.
Hvis byen var rund, ville det være logisk at tænke symmetrisk og tilføje den manglende vej i vest.
Men byen er snarere oval, som figuren viser, hvor de to nuværende forbindelser er indtegnet med rødt. Se også
punkt 2.
.
2. I de sidste 40 år har Aalborg udviklet sig drastisk mod øst med AAU, regionssygehus, containerhavn, store
virksomheder og fragtcentraler
Industri er markeret med rødt på dette kort:
3. Aalborgs "trafikale midte" i øst-vest aksen ligger i dag ved Limfjordstunnelen, altså hvor E45 krydser fjorden. Ikke
ved Limfjordsbroen.
4. Bygger man i vest, forsømmer man en nødvendig udbygning i øst. Der er næppe penge til begge dele.
5. Det kommende Regionssygehus, som bygges i Aalborg Øst, kan ikke undvære en sikker trafikal forbindelse til
ambulancer nord fra.
Hvis en ambulance skal fra Frederikshavnsmotorvejen til regionssygehuset i morgenmyldretiden, og der er prop i
Limfjordstunnelen, kan resultatet blive en tur på over 25 km via Egholm
6. I området øst for den østlige linje (Aalborg Ø) bor der i dag lige så mange som i Hobro. Vest for den vestlige linje
bor meget få.
Vest for den vestlige linje ligger et område med flade marker, landsbyen Nørholm, Klitgaards Fiskerleje og Limfjorden
(Nibe Bredning).
Det er ikke lige så vigtigt med en motorvej her som mod øst, hvor Aalborg udvikler sig.
UTILSTRÆKKELIG AFLASTNING
7. Hvis det kun var fjerntrafik, der skulle krydse Limfjorden, ville modellen med en vestlig motorvej aflaste ca. 50 %.
Men det er det ikke.