Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 77
Offentligt
2299954_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transport- og Boligudvalget
Folketinget
Dato 8. december 2020
J. nr. 2020-6594
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Ekstern høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om infra-
struktur for alternative drivmidler (AFI-loven)
Til
Transportudvalgets
orientering sendes vedlagt udkast til lovforslag om æn-
dring af lov om infrastruktur for alternative drivmidler (Brugerinformation om
fossile brændstoffer og alternative drivmidler). Lovforslaget er samtidig sendt i
høring. Høringsfristen udløber 5. januar 2021.
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur
for alternative brændstoffer (AFI-direktivet) i dansk lovgivning. Med ændrin-
gen af loven indføres der hjemmel til, at transportministeren kan fastsætte reg-
ler om forhold vedrørende brugerinformation om fossile brændstoffer og alter-
native drivmidler, herunder krav om videregivelse af data om solgte køretøjer
og priser på fossile brændstoffer og alternative drivmidler.
Bestemmelsen om brugerinformation medfører, at der kan fastsættes regler
om, at offentligt tilgængelige tankstationer og operatører af offentligt tilgænge-
lige ladestandere skal skilte med en prissammenligning for fossile brændstoffer
og alternative drivmidler.
Med lovforslaget indføres der endvidere hjemmel til, at transportministeren
ved bekendtgørelse kan delegere sine beføjelser efter loven til myndigheder un-
der Transport- og Boligministeriet, ligesom ministeren kan fastsætte regler om
klageadgang.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht