Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 69
Offentligt
Til Transportministeren og Transportudvalget
I forbindelse med at Staten har besluttet at overdrage en del af Lille Syd banen mellem Roskilde og Køge til
Region Sjælland blev brugerne af strækningen mellem Roskilde og Køge stillet i udsigt, at der ikke ville ske
serviceforringelser. Jeg skal hermed venligst på vegne af brugerne af strækningen forespørge, om det er
ministerens og udvalgets opfattelse, at en øget transporttid på 4 min er en forbedring? Det er nemlig nu
kommet frem at Lokaltog ikke er udstyret med ATC som dækker strækningen fra Gadstrup til Roskilde,
hvorved de skal operere efter SIN instruks 13, der medfører at toget ikke må fremføres med mere end 70
km/t i modsætning til den normale 120 km/t.
Brugerne af Lille Syd har igennem de sidste mange år været udsat for en del prøvelse ved at være
teststrækning for det nye signalsystem. Vi har således set frem til en mere stabil drift nu, hvor det snart er
udrullet på hele strækningen, men nu må vi så se frem til serviceforringelser.
I forbindelse med overvejelserne af overdragelsen, så har man forhåbentligt fra departementets side
undersøgt alle aspekter af konsekvenserne heraf? Og i fald man var bevist om, at Lokaltog ikke var udstyret
med ATC, så er det vel undersøgt, hvordan dette kunne afhjælpes?
På vegne af den lille million der i dag bruge Roskilde
Køge strækningen og fra d. 13/12 også Østbanen, er
det håbet at man også vil sikre at brugerne af mellem Roskilde
Køge får den service man var stillet i
udsigt, hvilket i hvert fald ikke var en øget transporttid.
Med venlig hilsen
Bo C. Christiansen
Pendlerrepræsentant for Lille Syd