Odderkystens Fællesudvalg
/v Gunner Jørgensen, Hybenvej 17, 8300 Odder
Mail:kontakt@odderkystensfaellesudvalg.
Dato: 22. november 2020.
Til Trafikministeren, Vejdirektoratet , Kattegatkomitéen og Odder Byråd.
Bemærkninger til Kattegatforbindelsen.
Ligesom forundersøgelser har konkluderet, at en forbindelse fra Mols via Samsø ikke er en
mulighed, opfordrer vi til allerede nu at drage en tilsvarende konklusion, for en forbindelse via syd
for Dyngby til Samsø. Forundersøgelsen angiver at en sådan forbindelse vil medfører store lokale
problemer, da der skal etableres veje gennem mange bevaringsværdige landskaber og gennem nogle
af Danmarks mest attraktive fritidshusområder, med meget ødelæggende konsekvenser for disse
områder. En humoristisk frtitidshusejer har udtalt at "Linjeføringen gennem vores område øst om
Saksild er så vanvittig, at man kunne have Vejdirektoratet mistænkt for at sabotere projektet."
�½��
Vi foreslår man placerer bro og veje, der hvor der bor færrest mennesker, og hvor en motorvej kan
give mest vækst, og vil derfor pege på en forbindelse syd for Hou, med en motorvej fra
Tebstrup/Gedved mod Gylling/Søby. Her bor få mennesker og en støjdæmpet motorvej kan give
vækst i disse områder. Erfaringer fra andre områder, viser at en bro ikke giver særlig meget vækst i
de byer der ligger op til broen. Væksten sker langs motorvejene, hvor man har glæde af forbedrede
transportmuligheder.
Med henblik på at skæmme områderne mindst muligt, anbefaler vi en tunnel via sænkekasser,
således at der værnes mest muligt om bevaringsværdige områder, både i vores område, på Samsø og
på Sjælland.
En vejforbindelse via Tebstrup/Gedved til Gylling Næs vil give lidt længere køretid, når man
kommer fra nord og lidt kortere når man kommer fra Syd, men alle må ofre sig, også bilisterne som
må køre lidt længere, så landskaber og fritidshusområder kan bevare deres herlighedsværdier,
desuden spares der mange penge ved at udelade en motorvej fra Hørning/Stilling til Hou.
Vi er bekendt med at der er Natura 2000 områder ved Gylling Næs, men uanset hvor man placerer
forbindelsen, vil vandstrømninger fra Nord til Syd, medføre at disse områder bliver påvirket i
etableringsfasen, og tror på at naturen efterfølgende retter op på tingene.
En togbane i området vil medføre mange gener, i form af støj, vejafspærringer m.m., desuden er
prisen for en togbane ca. 60 milliarder eller ca. 50% af de samlede udgifter. Vi foreslår at togbane
udgår af planerne, og at man i stedet etablerer busforbindelse med el drevne busser.
Antal biler i trafikprognoserne bør reduceres med mindst 20%. Covid-19 pandemien har medført,
at der nu bliver holdt langt flere virtuelle møder, sådan vil det også være i fremtiden. Mindre trafik
vil medføre, at færre biler vil holde i kø på indfaldsvejene til de store byer.
Vi håber i vil gøre brug af vores bemærkninger, som vil bevare mange områder, og give store
anlægsbesparelser til tog og motorvej fra Stilling/Hørning til Saksild/Dyngby.
Med venlig hilsen og på vegne af
Odderkystens Fællesudvalg
Gunner Jørgensen
Formand
Odderkystens Fællesudvalg er en fællesforening, som repræsenterer 22 fritidshusejerforeninger langs Odderkysten, med mere end 2200 medlemmer.