Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 498
Offentligt
2455863_0001.png
29.09.2021 22.06
Kronik: Lynetteholm og Holmene skal konkurrere om knap overskudsjord | Ingeniøren
Annonce
Kronik: Lynetteholm og Holmene skal
konkurrere om knap overskudsjord
(Illustration: By & Havn)
Af
Hans Schjær-Jacobsen
29. sep 2021 kl. 10:46
 
4
Holmene umiddelbart syd for Avedøre Holme er nu politisk godkendt, og dermed er konkurrencen med Lynetteholm om den
knappe overskudsjord blevet en realitet. Risikoen er høj, for at opfyldningsprojekterne ikke bliver selv nansierende pga.
store forsinkelser og svigtende indtjening.
Dette kan også få store negative konsekvenser for de meget ambitiøse by- og erhvervsudviklingsplaner, som bygger på
opfyldningsprojekternes gennemførelse.
De to opfyldningsprojekter skal bruge masser af såkaldt overskudsjord, dels til opfyldning, dels til nansiering gennem
deponeringsafgifter (gate fees). Begge projekter hævder, at der er rigelige mængder overskudsjord til rådighed, men nye
https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-holmene-skal-konkurrere-knap-overskudsjord-250518
1/3
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Henvendelse af 4/10-21 vedrørende overskudsjord til brug for Lynetteholm og Holmene, fra Hans Schjær-Jacobsen
2455863_0002.png
29.09.2021 22.06
Kronik: Lynetteholm og Holmene skal konkurrere om knap overskudsjord | Ingeniøren
aktindsigter afslører, at analyserne, bevidst eller ubevidst, er baseret på
mangelfulde og forkerte forudsætninger.
Når behovet for jord til Lynetteholm opgøres, ignoreres behovet for jord til
Holmene, og når behovet for jord til Holmene opgøres, regnes med et behov
til Lynetteholm på kun halvdelen af det faktiske. Behovet for overskudsjord i
forhold til den producerede mængde undervurderes, og overskudsjord
kommer i underskud, dvs. overskudsjord bliver en knap ressource.
I fraværet af en regional planlægningsinstans og med afskaffelsen af den
kommunale anvisningsret- og pligt for overskudsjord, er der ikke styr på
koordineringen, og området er blevet markedsgjort.
Der medgår i alt 80 mio. ton overskudsjord til etablering af Lynetteholm. By
& Havn påstår, at den nødvendige jord let kan fremskaffes, idet der i
perioden 2013-2019 er leveret i gennemsnit 2,6 mio. ton ren og forurenet
jord pr. år til det hidtidige depot på Nordhavn (notat, 11. februar 2019).
Heraf kom 70 pct. fra København og Frederiksberg Kommuner og resten fra
omegnskommuner (notat, 16. november 2020). Ved en ekstrapolering af den
gennemsnitlige årlige leverance på 2,6 mio. ton kan opfyldningen altså
gennemføres på 30 år, hvis Lynetteholm er eneste aftager.
Ikke desto mindre fremgår det af Transportministerens svar til
Transportudvalget (17. november 2020), at der er betydelige jordmængder til
rådighed for andre store projekter, f.eks. Holmene:
»På baggrund af erfaringerne fra Nordhavn og forventninger til kommende
byggerier og infrastrukturprojekter i København og Frederiksberg Kommune
vurderer By & Havn, at der vil være tilstrækkelig overskudsjord i
hovedstadsområdet til at fylde nyttiggørelsesprojektet Lynetteholm op.
Desuden er det vurderingen, at opfyldningsprojektet Lynetteholm er robust i
forhold til etablering af andre jordopfyldsprojekter i hovedstadsområdet til
modtagelse af betydelige jordmængder, f.eks. Holmene ved Avedøre, og at sådanne projekter kan realiseres parallelt.«
Relateret jobannonce: Arkil søger projektchef eller projektleder til vores anlægsafdeling i Hovedstaden
I sin analyse af markedet for overskudsjord på opdrag fra Hvidovre Kommune antager Cowi, at der kun vil medgå i alt 40 mio.
ton til opfyldningen af Lynetteholm. På den baggrund vurderes det, at der genereres tilstrækkelige mængder overskudsjord i
hovedstadsområdet til Holmene samtidig med etablering af Lynetteholm (teknisk notat, 24. oktober 2018). I virkelighedens
verden skal Lynetteholm dog bruge i alt 80 mio. ton, ikke 40 mio. ton som antaget.
Holmene efterspørger rundt regnet 50 mio. ton overskudsjord til anlæg af de i alt ni øer (Holmene, Hvidovre Kommune, 22.
maj 2019). Den samlede efterspørgsel efter jord til de to megaprojekter er således 130 mio. ton. Med en årlig produktion på
2,6 mio. ton ser vi på følgende scenarier:
Hvis Holmene modtager 1 mio. ton og Lynetteholm 1,6 mio. ton pr. år (nyeste estimater, By & Havn, udateret regneark),
er begge opfyldninger færdige samtidigt på 50 år.
Holmene ønskes imidlertid gennemført på ca. 20 år, dvs. der skal bruges ca. 2,5 mio. ton jord pr. år. Hvis det lykkes
projektet at tiltrække denne årlige jordmængde, er der praktisk talt ingen jord til rådighed for Lynetteholm før om 20 år,
hvorefter opfyldning kan ske på ca. 30 år.
Hvis Lynetteholm starter med at aftage alle 2,6 mio. ton pr. år, vil opfyldningen være færdig på 30 år, hvorefter
opfyldningen af Holmene kan påbegyndes og færdiggøres på 20 år.
Prognosen for generering af 2,6 mio. ton jord pr. år er højst usikker, da hovedstadsområdets høje byggeaktivitet i perioden
2013-2019 næppe fortsætter i de kommende år. Hertil kommer, at en betydelig andel heraf forventes at komme fra anlæg af
metrobetjening og østlig omfartsvej i forbindelse med byudviklingen på Lynetteholm m.m.
Hans Schjær-Jacobsen er civilingeniør, lic.techn., HD
(Illus.: Privatfoto)
Annonce
https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-holmene-skal-konkurrere-knap-overskudsjord-250518
2/3
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 498: Henvendelse af 4/10-21 vedrørende overskudsjord til brug for Lynetteholm og Holmene, fra Hans Schjær-Jacobsen
2455863_0003.png
29.09.2021 22.06
Kronik: Lynetteholm og Holmene skal konkurrere om knap overskudsjord | Ingeniøren
Dette bidrag af overskudsjord er derfor først til rådighed, efter at opfyldningsprojektet Lynetteholm er færdiggjort, og kan
derfor ikke uden videre opregnes som et leveringspotentiale. I scenarier, hvor der genereres mindre jord end den årlige
prognose på 2,6 mio. ton, vil tidshorisonten for færdiggørelse naturligvis blive tilsvarende forlænget. I disse betragtninger er
der end ikke levnet muligheder for alternative anvendelser af overskudsjord, f.eks. til opbygning af støjværn og sikring mod
havstigninger og storm od.
Cowi har på foranledning af København og Hvidovre Kommune kigget på mulighederne for at importere overskudsjord fra
Sverige (rapport, 3. juni 2019). Det skal betragtes som en strategisk reserve, dersom danske leverancer ikke er tilstrækkelige.
Ud fra ovenstående gennemgang kan situationen siges at være meget sandsynlig. Imidlertid er analysen af den svenske
reserve ikke ført igennem og lader stadig mange forhold stå uafklarede.
Både Lynetteholm og Holmene forventes egen nansieret af
gate fees
for modtagelse af overskudsjord til deponering. Det
forudsætter naturligvis realisering af speci kke gate fees, men ingen har indregnet negative gate fee-konsekvenser af
konkurrencen mellem projekterne som følge af, at overskudsjord er en knap ressource.
Det vil ikke være lovligt at eliminere konkurrencen ved aftaler om koordinering af gate fees. De to opfyldningsprojekter skal
derfor alene af den grund betragtes som nansielle højrisikoprojekter.
Læs også:
Kronik: Lynetteholm er et økonomisk højrisikoprojekt
Fokus:
Hovedstad 2070
Emner :
Anlæg
,
Byplanlægning
se emner samlet
https://ing.dk/artikel/kronik-lynetteholm-holmene-skal-konkurrere-knap-overskudsjord-250518
3/3