Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 7221 8899
E-mail:
Web:
www.fstyr.dk
Notat
Sagsbehandler:
EMRA
Sagsnr.: TS0090199-00101
15-09-2021
Status på ressortoverførslen af opgaver til Færdselsstyrelsen
Politiet og Færdselsstyrelsen har iværksat en lang række tiltag for at gennemføre beslutningen
om at ressortoverføre kørekortområdet, køreprøveafviklingen og takografkortområdet fra politiet
til Færdselsstyrelsen pr. 1. oktober 2021. I det følgende beskrives det arbejde, der er
gennemført, og det arbejde, som der fortsat arbejdes videre med.
Målet er, at der med ressortoverførslen sikres en fortsat drift af områderne på den korte bane,
og at der samtidig bliver lagt et solidt fundament for forbedringer i forhold til ventetid og
digitalisering på længere sigt.
IT-løsninger
Ressortoverførslen forudsætter en række IT-løsninger, der er nødvendige for at understøtte den
fremadrettede opgaveløsning i Færdselsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om adgang til oplysninger
fra Kriminalregisteret, TACHOnet og RESPER.
Da det tidsmæssigt har vist sig vanskeligt at have alle IT-løsninger klar til tidspunktet for
ressortoverførslen, er det for nogen IT-løsninger besluttet at implementere midlertidige
løsninger. Disse midlertidige løsninger skal herefter hurtigst muligt erstattes af permanente
løsninger. De midlertidige løsninger er taget i brug af hensyn til, at opgavevaretagelsen påvirkes
mindst muligt, så borgerne ikke oplever forringelser som følge af ressortoverdragelsen og de
udestående IT-løsninger.
For en nærmere beskrivelse af de midlertidige og permanente IT-løsninger henvises der til
vedlagte notat udarbejdet af Justitsministeriet.
Færdselsstyrelsen forventer, at de midlertidige IT-løsninger i større eller mindre grad vil påvirke
sagsbehandlingstiden negativt, da der blandt andet
skal arbejdes på to forskellige PC’ere, eller
fordi der er procestid, der kræver ændrede arbejdsgange.
Færdselsstyrelsen har dertil forventeligt inden udgangen af 2023 udviklet et nyt
kørekortregister, der også sikrer adgang for politiet i forbindelse med håndhævelse på vejene.
Da det nuværende digitale teoriprøvesystem, der har været et pilotprojekt i to kredse i over ti år,
ikke kan overføres, vil det blive nedlagt og på længere sigt erstattet af et nyt landsdækkende og
digitalt teoriprøvesystem. Færdselsstyrelsen kan i den sammenhæng trække på erfaringer fra
vores nabolande, der har velprøvede systemer i drift.
Bygninger
Side 1 (3)