Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 487
Offentligt
2450323_0001.png
Foretræde for Transportudvalget 28. september 2021
Om forestående udbygningslov for Københavns Lufthavn i Kastrup
Deltagende organisationer: Rådet for Bæredygtig Trafik (delegationsleder), Bevar
Jordforbindelsen og CPH uden Udvidelse (se baggrundsinformation om organisationerne
sidst i dokumentet).
Ifølge regeringens udspil ”Tættere på" er planen, at udbygningsloven for Københavns
Lufthavn (CPH) skal behandles i det kommende folketingsår. Som klima- og miljø
organisationer og borgere på Amager er vi bekymrede for dette, og mener at følgende
punkter især kræver politisk opmærksomhed og handling:
En stigning i flyvning fra CPH til 40 mio passagerer vil betyde en ekstra klimaeffekt
på ca. 2 mio tons CO2e. Den nuværende udledning fra lufthavnens passagerer var i
basisåret 2017 cirka 7 mio tons CO2e, så den samlede udledning – forudsat 40 mio
passagerer – vil være ca. 9 millioner tons CO2e.
1
Det svarer til næsten 10 procent af
de forventede udledninger i 2030, i fald 70 %-målet i øvrigt bliver opfyldt. Skulle det
blive til 60 mio passagerer, vil udledningerne stige tilsvarende. Der er i beregningerne
taget højde for tekniske forbedringer af fly og afvikling af flyvning. Ny viden om
flyvningens klimapåvirkning viser, at sektoren nu globalt opgøres til at stå for 9% af
de globale udledninger (se bilag om fact-finding konference).
Udenrigsflyvning indgår ikke i det danske nationale klimaregnskab. Indenrigsflyvning
har kun et forsvindende omfang i Danmark. Vi kan IKKE kan forestille os, at
Folketinget i denne sammenhæng kan ignorere udenrigsflyvningen, som foranlediges
af danske rejsende eller turister til/fra Danmark. På luftfartsområdet fører Folketinget
indtil nu en generel politik, der overlader ansvaret for klima reguleringen til EU og FN.
Med hensyn til udvidelsen af Københavns Lufthavn er det grundlæggende spørgsmål
derfor, om Danmark har et nationalt klimaansvar for regulering af luftfart til og fra
Danmark, og om hvor hurtigt man tror, luftfart med rimelighed kan reducere
udledningen af klimagasser.
Som borgere har vi krav på, at politikerne tager ansvar for, at alle konsekvenser af en
så omfattende udvidelse af lufthavnen belyses grundigt. Her må alle relevante
ressortområder områder tænkes sammen – klima, sundhed og miljø, herunder også
lokale miljøpåvirkninger. Behandlingen af udbygningsloven må ikke kun ses, som et
spørgsmål, der falder under Transportministeriet, men særligt sundhedsområdet må
også tænkes ind. Hvert år er luftforurening skyld i 4.600 for tidlige dødsfald samt
mange sygdomme som astma, bronkitis, lungecancer og hjertekarsygdom mm.
Forskning viser, at særligt børn er udsatte i forhold til påvirkningerne fra
luftforurening, og der ligger i områderne omkring lufthavnen mange børneinstitutioner
(se vedlagte kort). Nyere forskning viser, at luftforurening kan medføre nedsat
fødselsvægt
2
, hæmmet udvikling af lungefunktion hos børn og unge, allergi, og der er
også forskning som viser en potentiel sammenhæng mellem luftforurening og
1
https://bevarjordforbindelsen.dk/wp-content/uploads/2019/09/Baggrund-faelles-udtalelse-om-Kastrup-
Lufthavn-efteraaret-2019.pdf
2
https://www.theguardian.com/environment/2019/sep/17/air-pollution-particles-found-on-foetal-side-of-placentas-st
udy?fbclid=IwAR3r1gWcbqOZOjF7sklrvvUqVeSvWlnINwb2EEnBJKiR_WSGU5BKzq39bL0
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 487: Materiale til brug for foretræde 28/9-21 vedrørende udvidelsen af Københavns Lufthavn i Kastrup, fra Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl.
2450323_0002.png
autisme i Danmark
3
, og at luftforurening øger risikoen for kroniske sygdomme hos
børn
4
. Der er således mange grunde til at tage luftforurening og
sundhedskonsekvenser alvorligt.
Hele grundlaget for udvidelsen af CPH henføres til Luftfartsloven §57 stk. 2 nr 6 om
CPHs forpligtelser til at sikre den nødvendige kapacitet med hensyn til afvikling af
lufttrafik
5
. Men CPH’s egne tal angiver, at passagertilvæksten sker blandt
transitpassagerer og ikke blandt de øvrige passagerer. Derfor mener vi ikke, at
udvidelsen kan retfærdiggøres med henvisning til den nødvendige kapacitet og kritisk
infrastruktur for Danmark.
Det er nødvendigt at stille konkrete krav til flybranchen i forhold til klima reduktioner.
Vi mener, at branchens egen “klimapartnerskabsrapport” fra 2020 er ganske
utilstrækkelig, og i øvrigt er der ikke politisk fulgt op på denne
6
. Det er ikke hensigten
med foretrædet at pege på én bestemt løsning på luftfartens underbeskatning. Vi gør
dog opmærksomme på en ekstra mulighed, nemlig gennem takstsystemet, som er
forankret i Trafikstyrelsen. I 2019 blev flyselskabernes takster sat ned med 5 % for at
gøre CPH mere attraktiv at vælge for flyselskaberne. Dette var oveni en nedsættelse
på CPHs eget initiativ i 2018 på 10%
7
. Taksterne ville også være en mulighed for at
stille krav til de flyselskaber, som bruger lufthavnen, hvor andre lufthavne i Europa
stiller krav til flyselskaberne, bl.a. i forhold til natflyvninger, brug af nyere fly mm.
Ligeledes må der under behandlingen af udbygningsloven stilles konkrete krav om
reduktion af støj og luftforurening. Lufthavnen skriver ”at nye standpladser skal skabe
plads til større fly, der kan håndtere nye og mere brændstofeffektive flytyper, der
støjer mindre og udleder mindre CO2”. Men mange passagerer er i transit og skal
videre til andre lufthavne i Europa med mindre fly, og dermed vil en stor del af
flyvninger stadig være de eksisterende mindre fly. I forhold til støj italesætter
lufthavnen planerne om at forskyde tværbanen, som en gevinst for naboerne, da det
vil begrænse operationerne ind over byen. Dette bruges af lufthavnen som et af
argumenterne for, at den samlede støj ikke vil stige. Men kun 1-2% af de årlige
operationer bruger tværbanen, og for os naboer er det ikke de 1-2% af operationerne
om året, der er problemet, men den konstante støj fra de op mod 300.000
operationer om året. Der er mere og mere fokus på sundhedskonsekvenserne af
støj, som kan resultere i demens og kræft
8
. Støjgrænserne er reguleret i
støjhandlingsplanen fra 2018
9
samt vejledningen om flytrafik fra 1994
10
.
Miljøstyrelsen og Miljøministeriet er i gang med en revision af vejledningen fra 1994.
Opsummerende opfordrer vi til, at de alvorlige konsekvenser for både klimaet generelt og
nærområdet tages alvorligt, og at en eventuel udvidelse behandles ud fra et
3
https://ing.dk/artikel/luftforurening-oeger-boerns-risiko-kroniske-sygdomme-244169?fbclid=IwAR2YCsF7jT9HAO
UMNJtwRXNn0mXOueX5_2FdjKl4yzXhjZTBsWHe3OHZDfw
4
https://ing.dk/artikel/luftforurening-oeger-boerns-risiko-kroniske-sygdomme-244169?fbclid=IwAR052fF
xaWhLEy-FgTXRdC1nKkSDyveb6JoXOcfiIgMBRelNuw6tW8hkrnU
5
6
7
https://bevarjordforbindelsen.dk/luftfarten-vil-flyve-under-klima-radaren/
Mandag Morgen den 17. december 2019
8
https://ruc.dk/nyheder/ny-forskning-trafikstoej-oeger-risikoen-demens
9
https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2018/okt/stoejhandlingsplan-for-koebenhavns-lufthavn/
10
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/1994/87-7810-117-4/pdf/87-7810-117-4.pdf
Side 6 i Masterplanen
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 487: Materiale til brug for foretræde 28/9-21 vedrørende udvidelsen af Københavns Lufthavn i Kastrup, fra Rådet for Bæredygtig Trafik m.fl.
2450323_0003.png
forsigtighedsprincip:
udvidelsen kan kun ske under hensyn til
meget præcise vilkår,
der
tilgodeser klimaet i al almindelighed og miljøet i nærområdet.
Vi inviterer medlemmer af transportudvalget til at medvirke til at lave en fact-finding
konference (bilag).
Fakta om organisationerne:
Rådet for Bæredygtig Trafik:
Vi er en forening og NGO, som arbejder for bedre vilkår for
de bæredygtige trafikanter – og en begrænsning af bilismen. Vi markerer os i den
trafikpolitiske debat, arrangerer offentlige møder og udarbejder løbende en lang række
høringssvar med fokus på kollektiv trafik, transportpolitik, infrastrukturprojekter, transportens
klima- og miljødimension m.m. Læs mere på
https://baeredygtigtrafik.dk/
og
https://www.facebook.com/baeredygtigtrafik/
Bevar Jordforbindelsen:
Vi er en forening, der i 2018 blev stiftet for at øge
opmærksomheden omkring flyvningens negative konsekvenser i al almindelighed og
specifikt at sætte op imod en udvidelse af Københavns Lufthavn i Kastrup. Læs mere på
https://bevarjordforbindelsen.dk/
og
https://www.facebook.com/bevarjordforbindelsen
CPH uden Udvidelse:
Vi er en borgergruppe dannet af helt almindelige borgere på Amager.
Vores formål er at bekæmpe støj, lugt og forurening fra lufthavnen samt sikrer, at vi som
naboer bliver hørt. I løbet af de sidste 4-5 år har vi oplevet en mærkbar forøgelse af støj- og
lugtgenerne fra lufthavnen og vi er derfor bekymrede for, hvad en yderligere udvidelse vil
betyde for os og vores børn. Læs mere på
http://cph-udenudvidelse.dk/
og
https://www.facebook.com/groups/CPH.udenudvidelse
Skitse til en fact-finding konference på Christiansborg, efteråret 2021.pdf
Oversigt-over-skoler-og-institutioner-i-område-omkring-lufthavn.pdf
Bilag: