Drøftelse af motorvejsstøj og Infrastrukturplan 2035
Formand og næstformand for By- og Kulturudvalget i Odense Kommune ønsker foretræde for Folketingets Transportudvalg for
at drøfte aktuelle støjudfordringer fra E20 Fynske Motorvej og Svendborgmotorvejen, samt drøfte muligheden for fremrykning af
støjafskærmning
–
dette med afsæt i den nyligt vedtagne Infrastrukturplan 2035.
Baggrund
By- og Kulturforvaltningen arbejder ud fra denne fælles kerneopgave: Bæredygtige løsninger for Odense, der fremmer
økonomisk vækst og menneskelig værdi. Og netop den kerneopgave betyder, at By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune
har en væsentlig snitflade til og interesse i, hvordan vejstøjen fra de statslige veje
–
og i særlig grad motorvejene
–
håndteres
og afhjælpes.
Dels fordi forvaltningen jævnligt får henvendelser fra berørte borgere, og virksomheder vedr. vejstøj fra motorvejene, og der er
opstået borgergrupper, som arrangerer borgermøder om deres gener fra støjen. Forvaltningens mulighedsrum ift. besvarelse er
at oplyse om, hvilke støjniveauer borgerne udsættes for, hvilke muligheder og planer, der er for at løse eventuelle problemer og
hvad status er for mulige løsninger. Det gøres i den forbindelse klart, at bekæmpelse af motorvejsstøjen er Vejdirektoratets
ansvar, men at Odense Kommune prøver at øve indflydelse gennem høringssvar m.m., således at støjdæmpende tiltag
gennemføres hurtigst muligt.
Dels fordi de stigende støjniveauer fra motorvejen påvirker Odense Kommunes mulighed for byudvikling i de områder, hvor
støjniveauet er for højt. Langs store dele af motorvejsstrækningen syd om Odense er der arealer, der potentielt vil kunne
udvikles til boligformål, men hvor støjen er for massiv til, at det kan lade sig gøre. Eksempler herpå er i forstæderne Holluf Pile
og Højme, hvor en potentiel byudvikling er afhængig af, at der etableres støjværn.
Ønske om foretræde
Formand og næstformand for By- og Kulturudvalget ønsker på baggrund af ovenstående udfordringer at drøfte følgende forhold
med Folketingets Transportudvalg.
Behov for nye støjmålinger langs hele motorvejsstrækningen, der grænser op til Odense Kommune.
Trafikken langs E20 Fynske Motorvej syd om Odense er stigende, hvilket har medført, at de oprindeligt udførte støjdæmpende
tiltag ikke længere er tilstrækkelige til at sikre, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejstøj kan overholdes.
Der bør derfor foretages opdaterede støjberegninger før der etableres nye støjdæmpende tiltag og udvidelser af
motorvejsnettet. Beregningerne bør foretages med en fremskrevet trafik, for at sikre, at nye støjdæmpende tiltag vil have
tilstrækkelig effekt i en periode efter de er etableret. Det er praksis, at der regnes ud fra en trafik, der er fremskrevet 10 år ud i
fremtiden.
I 2022 skal Vejdirektoratet gennemføre ny støjberegninger langs statsvejene som fastlagt i bekendtgørelse nr. 1065 af 12.
september 2017 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner m.v. (ny kortlægning hvert 5. år).
Denne kortlægning ser formand og næstformand for By- og Kulturudvalget frem til bliver gennemført og forventer, at nye
støjdæmpende tiltag og udmøntning af den nye pulje til bekæmpelse af trafikstøj på samlet 3 mia. kr. sker snarest herefter.
Fremrykning af udvidet støjafskærmning
I 2018 blev støjafskærmning til motorvejsstrækningen omkring Sanderum fremrykket, og i Infrastrukturplanen for 2035 er
lignende støjafskærmning for Thujavej blevet fremrykket til 2022. Det er formand og næstformand for By- og Kulturudvalgets
klare ønske, at øvrige områder langs E20 Fynske Motorvej syd om Odense, der også er særlig støjudfordret, bør betænkes med
samme fremrykning.
Særligt påvirkede boligområder
Af støjhandleplanen for statens veje 2018-2023 er identificeret en række områder som er særligt støjpåvirkede (dvs. områder
med over 65dB) og som ligger udenfor udvidelsesprojektet for motorvejen. Formand og næstformand for By- og Kulturudvalget
ønsker, at disse og andre områder (eks. boligområder, der er støjramte fra Svendborgmotorvejen) ligeledes tilgodeses af den
nye støjpulje.
Formand og næstformand for By- og Kulturudvalget ser frem til at drøfte ovenstående punkter med Folketingets
Transportudvalg ved et kommende foretræde snarest muligt.