Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for Global Klimahand-
ling
Dato
10. september 2021
Forslag om forordning om at sikre lige vilkår for bæredygtig flytrans-
port (EU) 2021/0205
(”ReFuelEU Aviation”)
KOM nr. (2021) 561
Notatet sendes tillige til Folkertingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og
Transportudvalg.
1. Resumé
Kommissionen har d. 14. juli 2021 som led i Kommissionens
’fit
for 55’-pakke frem-
sat et forslag til en forordning, der har til formål at sikre, at en stigende andel af det
anvendte brændstof til luftfarten i EU er bæredygtigt, samt at der sikres lige konkur-
rencevilkår for luftfartssektoren i Europa.
Forordningen indeholder et forslag om et europæisk iblandingskrav af bæredygtigt
flybrændstof med underkrav om iblanding af syntetiske brændstoffer. Forpligtelsen
til iblanding pålægges brændstofleverandører i europæiske lufthavne. Dertil påhviler
det luftfartsoperatører (EU og ikke-EU), der letter fra en EU-lufthavn, at demonstrere,
at minimum 90 pct. af brændstofbehovet for ruter fra EU-lufthavne, er dækket med
flybrændstof, der er tanket i EU-lufthavne, ligesom det påhviler lufthavne at stille den
nødvendige infrastruktur til rådighed til levering, opbevaring og tankning af bæredyg-
tige flybrændstoffer.
Forslaget bidrager til EU’s klimamål om mindst 55 pct. CO
2
-reduktion i 2030 og kli-
maneutralitet i senest 2050. Forslaget vurderes at kunne medføre erhvervsmæssige
og samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark
Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at fremme udbuddet og efterspørgs-
len efter bæredygtige flybrændstoffer i EU og sikre, at produktion og anvendelse er
baseret på robuste bæredygtighedskriterier. Regeringen bakker op om et europæisk
iblandingskrav til luftfarten og arbejder for et fælleseuropæisk minimumskrav for
iblanding af bæredygtige flybrændstoffer med højt CO
2
-fortrængningskrav, der kan
fremme anvendelsen af PtX-brændstoffer. Regeringen ønsker et højt ambitionsni-
veau for iblanding af bæredygtige flybrændstoffer for at fremme den grønne omstil-
ling af luftfarten.
Side 1/12