Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 469
Offentligt
FAKTAARK:
Hvad er Lynetteholmen
På den ene side er det en politisk hensigtserklæring: Principaftale om anlæg af Lynetteholmen –
tiltrådt af et flertal i Folketingen den 25. oktober 2018 [1] - hvor det postuleres at Lynetteholmen er
en fremtidssikring af København frem mod det 22. århundrede.
På den anden side er det et påbegyndt projekt med historisk mange vitale ubekendte og projekt
kritiske elementer.
Anlæggelse af et gigantisk depot til overskudsjord
Folketinget vedtog den 4. juni 2021: Lov
om anlæg af Lynetteholm [2].
- men det er
kun
en anlægslov for et depot til 80 mio. tons mere eller mindre forurenet
overskudsjord ude i Øresund på en næsten 3 km
2
stor kunstig ø – der skal fyldes op over de
næste 50 år. Etableringen af jorddepotet omfatter også afgravning af 200.000 kubikmeter
havneslam på havbunden ud for Refshaleøen og en efterfølgende dumpning af slammet i
Køge Bugt. Jorddepotet vil blokerer sejlrenden Kongedybet i Øresund og dermed reducere
indstrømningen af livsvigtig saltvand til Østersøen. Skal der laves afværgeforanstaltninger,
bliver det ikke billigt.
Anlæggelse af en havnetunnel
Det fremgår af principaftalen at en ny havnetunnel (Østlig Ringvej) skal trafik-betjene
byudviklingsområderne på Lynetteholmen og Refshaleøen - og samtidig reducere den
gennemkørende trafik i de centrale københavnske bydele og fredeliggøre af eksisterende
veje til lufthavnen.
Men den 28. juni 2021 blev der indgået en politisk aftale om infrastruktur-investeringer frem
til 2035 [3]. I denne aftale er der kun en ’reservation til infrastruktur der muliggør
byudvikling på Refshaleøen og Lynetteholm’ på 12,7 mia. kr. - penge som By & Havn (eller
et datterselskab Lynetteholmen I/S, der endnu ikke er etableret), får mulighed for at låne
begrundet i et anslået fremtidigt netto-overskud fra salg af byggegrunde og lejligheder på
Lynetteholmen frem mod 2075. Da Østlig Ringvej (Ø4) anslået koster over 20 mia. kr. [4],
bliver der kun råd til en halv-ringvej,
hvilket også fremgår af infrastruktur-aftalens
projektoversigt. Der sker således
ingen
aflastning af den gennemkørende trafik igennem de
centrale københavnske bydele (!) Hele Østlig Ringvej sendes dog i VVM-høring, når der er
indgået en ny politisk aftale der fastlægger linjeføring, placering af tilslutningsanlæg og
projektets låne-ramme.
Folketinget vedtog den 19. december 2019: Lov om anlæg af en Nordhavnstunnel [5]. I
denne lov forberedes en påbegyndelse af Østlig Ringvej, finansieret af selskabet
Lynetteholmen. Det forudsætter dog at der politisk er taget stilling til den økonomiske
bæredygtighed af det samlede projekt –
og det er ikke sket.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Henvendelse af 27/8-21 vedrørende Lynetteholm-projektet, fra Per Henriksen, København S
Metrobetjening af Lynetteholmen
Ud over at låne-finansiere en halv-Østlige Ringvej skal den afsatte reservation til
infrastruktur der skal muliggøre en byudvikling på Refshaleøen og Lynetteholm på 12,7 mia.
kr. [3] , også finansiere en metro.
De forskellige metro-løsninger anslås at koste mellem 6,6 mia. kr. (M4) til 22,8 mia. kr. (M5
Vest) [6]. Budgetforligs-partierne i København har i en delaftale til Budget 2021 aftalt at
man både ønsker en Østlige Ringvej til 20,9 mia. kr. og en metro-løsning (M5 eller M5 Vest)
til henholdsvis 20,5 mia. kr. og 22,8 mia. kr. [7]. Selvom der er passagerindtægter fra
metroen, efterlader det alene for metroløsningerne M5 og M5 Vest en manglende
restfinansiering
på henholdsvis 18,8 mia. kr. og 20,4 mia. kr. [6]. En restfinansiering der er
betydelig større end de 12,7 mia. der er afsat både til havnetunnelen og metroen frem til
2035 [3]. I infrastruktur-aftale 2035, er da også kun aftalt en VVM-undersøgelse af en
metroforbindelse fra Østerport over Refshaleøen til Lynetteholm. Denne løsning er ikke
uproblematisk da der så skal etableres et kontrol- og vedligeholdelsescenter (CMC) til
næsten en milliard på Lynetteholmen, til kun 3 metro-stationer. Alternativt skal der etableres
et afgrenings-kammer på metrocityringen ved Østerport Station, men et sådan anlæg vil
lukke store dele af cityringen i årevis.
Udflytning af renseanlægget Lynetten fra Refshaleøen
En afgørende forudsætning for hvor stort det fremtidige byudviklingspotentiale er på både
Refshaleøen og Lynetteholmen er om renseanlægget flyttes. Med de krav der er til bl.a.
lugtgener vil det ikke være muligt at bygge en by på op til 50.000 indbyggere og lige så
mange arbejdsplader klods op af et renseanlæg, der renser spildevandet fra over en �½ mio.
husstande. Arealerne på Refshaleøen er da også i de eksisterende lokalplaner [8], i
kommuneplanen og i Fingerplanen der trådte i kraft den 29. marts 2019 [9] udlagt til et
område for virksomheder med særlige beliggenhedskrav (miljøklasse 6 og 7).
Miljøstyrelsen vurderede i november 2020, ud fra målinger, at der ikke kan bygges boliger i
en afstand på omkring 1000 meter fra renseanlægget, hvis grænseværdien på 5 Lugtenhed
(LE) - der gælder for boligbyggeri - skal overholdes [10].
Når Transportministeren skriver den 28. maj i besvarelsen af spørgsmål 20,
»En flytning af renseanlægget Lynetten er ikke en nødvendig forudsætning eller
konsekvens hverken i forhold til etableringen af Lynetteholm
eller en eventuel senere
byudvikling.
Det er alene op til ejerne af BIOFOS A/S at bestemme, om
renseanlægget skal blive liggende eller flytte.« [11]
Er det indlysende at det har store konsekvenser for byudviklingen om renseanlægget flyttes
– og hvornår. Hvilket Transportministeren sådan set også indrømmer, når der kun - i
infrastruktur-aftale 2035 - afsættes en (låne)reservation på 12,7 mia. kr..
I resumeet af Ernst & Youngs finansieringsrapport, der forudsætter af renseanlægget
nedlægges, anslås det med en betydelig usikkerhed at finansieringsbidraget fra salg af
byggegrunde er på mellem 17,4 mia. til 22,9 mia. kr. [12].
Om Lynetteholmen kan bidrage med et finansieringsbidrag til en halv-havnetunnel og en
kort metro, er altså afhængig at om de 15 ejerkommuner i BIOFOS, beslutter at pålægge
vandforbrugerne i hovedstadsområdet en to-cifret milliard stor ekstra-regning, ved f.eks. at
udflytte renseanlægget til en ny kunstig ø ved Holmene i Hvidovre kommune [13]. En ny
kunstig ø der først skal etableres med overskudsjord, der så ikke kan deponeres i jorddepotet
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Henvendelse af 27/8-21 vedrørende Lynetteholm-projektet, fra Per Henriksen, København S
Lynetteholmen. Regeringen har den 28. juni 2021 annonceret at den træffer beslutning om
en projekteringslov for Projekt Holmene i første halvår 2022 [14].
De 15 ejerkommuner i BIOFOS har ikke truffet beslutning om at flytte renseanlægget
Lynetten.
Den økonomisk bæredygtigheden af det samlede projekt
Det er kritisk for hele Lynetteholmen-projektets økonomi, om renseanlægget Lynetten
flyttes. Hver af de 15 ejerkommuner har ifølge BIOFOS’ vedtægter vetoret – og
Transportministeren har slået fast, at det alene er op til ejerne af renseanlægget om det
flyttes [15]. Når masterplanen for byudviklingen på Lynetteholmen i Transportministerens
foreløbige tidsplan først kommer i 2025, mens der efter tidsplanen træffes beslutning om
etablering af metro- og vejinfrastruktur og fremsættelse af anlægslove i 2024 [16]. Kan det
tyde på, at Transportministeren enten satser på at BIOFOS ejerkreds træffe beslutning om at
nedlægge renseanlægget Lynetten inden 2024 – eller at havnetunnel og metro
lånefinansieres uden at ministeren har en ide om, et muligt finansieringsbidrag fra et
fremtidig boligbyggeri på Lynetteholmen.
Finansieringsbidraget fra boligbyggeri på Lynetteholmen er også i sig selv meget usikkert.
Det afhænger af en lang række kritiske ubekendte over de næste 50 år (den fremtidige rente,
de fremtidige låneregler, den fremtidige boligbeskatning, de fremtidige økonomiske
konjunkturer og beskæftigelsen - og om der bliver udbudt billigere og måske bedre boliger
eller byggegrunde andre steder i f.eks. Fingerplanen?). Hvis netto-indtægterne fra salg af
byggegrunde på Lynetteholmen ikke kan realiseres, er det tvivlsomt om der bygges ret
mange almene boliger, da disse kun kan betale halvt så meget for byggeretten som
ejerlejligheder. København hæfter nemlig for en ubetalelig gældsætning i By & Havn. En
gæld der kan fastlåse den københavnske byudvikling i et jerngreb mange årtier frem.
Dernæst er det ikke urimeligt at forholde sigt til, om det giver mening at bygge en halv-
Østlig Ringvej, hvis regeringen ikke har nogle ideer om, hvordan den resterende del skal
finansieres – samtidig med at der er betydelig usikkerhed om og hvornår Lynetteholmen
bebygges.
Alt dette gør, at det er tvivlsomt om regeringen overhoved kan fremlægge et bare
nogenlunde troværdigt anlægsbudget for principaftalen om anlæg af Lynetteholmen. En
aftale hvoraf det fremgår; at udgangspunkt er, at projektet kan finansieres af egne indtægter
[1]. Samt at »Københavns Kommune tilbagefører grundskyld vedrørende Lynetteholmen
samt arealer ejet af By & Havn på Refshaleøen til Lynetteholmen I/S frem til 2070«.
Københavns kommune kommer således til at mangle indtægterne fra grundskylden fra den
evt. nye by. Indtægter der skal dækkes af de øvrige skatteydere i Københavns kommune.
Da regeringen endnu ikke har fremlagt et samlet konsolideret anlægsbudget for
Lynetteholmen-projektet, har man således ikke dokumenteret at projektet er bare i nærheden
af at være selvfinansierende. Alt tyder nemlig på at det er meget langtfra at være tilfældet.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 469: Henvendelse af 27/8-21 vedrørende Lynetteholm-projektet, fra Per Henriksen, København S
2437727_0004.png
______
[1] Principaftale om anlæg af Lynetteholmen
https://www.trm.dk/media/3568/bilag-til-aftale_principaftale-om-lynetteholmen.pdf
[2] Lov om anlæg af Lynetteholm (L 220)
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l220/index.htm
[3] Aftale om Infrastrukturplan 2035
https://www.trm.dk/politiske-aftaler/2021/aftale-om-infrastrukturplan-2035-aftale/
[4] Forundersøgelse af en Østlig Ringvej omkring København
https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/oestlig-ringvej
[5] Lov om anlæg af en Nordhavnstunnel (L 57)
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L57/som_fremsat.htm
[6] Forundersøgelse Metrobetjening af Lynetteholm
https://m.dk/media/3381/20982-metro-rapport-lynetteholmen-19.pdf
[7] Delaftale til budget 2021 om Lynetteholm
https://www.kk.dk/sites/default/files/uploaded-files/
delaftale_til_budget_2021_om_lynetteholmen.pdf
[8] Renseanlægget Lynettens fremtid er helt centralt i Lynetteholm-projektet
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L220/bilag/35/2405826.pdf
[9] Fingerplan 2019: Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning
https://planinfo.erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/publikation/fingerplan_2019.pdf
[10] Påbud om vilkårsændring vedrørende ventilationsskorsten
https://mst.dk/media/206357/20201112-biofos-lynetten-slamforbraending-paabud-om-aendring-af-
vilkaar-vedr-ventilationsskorsten.pdf
[11] Besvarelsen af spørgsmål 20, 28. maj 2021, L 220
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l220/spm/20/svar/1788147/2404702/index.htm
[12] Opsummering af EY-analysen vedr. Finansiering og Organisering af Lynetteholm
https://www.kk.dk/sites/default/files/finansiering_og_organisering_af_lynetteholm.pdf
[13] Hvor skal fremtidens renseanlæg i hovedstadsområdet placeres?
https://biofos.dk/fremtidens-renseanlaeg
[14] Første skridt mod projekteringslov for Holmene
https://www.hvidovre.dk/Hvidovre/presse/pressemeddelelser/2021/06/holmene
[15] Kommunal politisk forståelse om Lynetteholm
https://www.trm.dk/nyheder/2021/kommunal-politisk-forstaaelse-om-lynetteholm/
[16] Foreløbig tidsplan for det videre arbejde med Lynetteholm
https://www.trm.dk/nyheder/2021/strategisk-miljoevurdering-af-lynetteholm-bliver-nu-sat-i-gang/
[17] Hvor skal jorden til øerne komme fra – og er der nok jord?
https://holmene.com/New-business-district
[18] Klimaplan for en grøn affaldssektor
https://www.regeringen.dk/media/9591/aftaletekst.pdf