TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 456: Orientering vedr. hændelse på Vilsundbroen, fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 456
Offentligt

Dato

Sagsbehandler

Mail

Telefon

Dokument

Side

5. august 2021

Niels Højgaard Pedersen

[email protected]

+45 72 44 75 34

21/10962-2

1/2

Notat om hændelse ved Vilsundbroen d.

31. juli 2021

Beskrivelse af hændelsesforløbet

Lørdag den 31. juli faldt broklappen på Vilsundbroen ned i forbindelse med, at den var ved at lukke.

Omkring kl. 15 blev en sejlbåd rutinemæssigt lukket igennem Vilsundbroen. Da broklappen herefter skulle

lukkes, skete det ikke på den sædvanlige, rolige måde. Broen var bemandet med en særdeles erfaren bro-

vagt. På trods af dette måtte den chokerede brovagt se til, mens den tunge klap kørte ned, og han nåede

ikke at gribe ind, før den faldt i med et stort brag. De første sekunder så dette ikke faretruende ud, men snart

fik broklappen fart på og stoppede først, da den ramte anslaget på broen.

I løbet af de næste minutter fik brovagten lagt broklappen på plads igen, så vejtrafikken fra kl. 15:20 kunne

fortsætte. Vejdirektoratets rådgiver blev tilkaldt og kom ud på broen sammen med den entreprenør, der se-

nest har arbejdet på broens automatiske styresystem. Broens konstruktioner blev efterset, og der var ingen

tegn på alvorlige skader, hverken på maskineri eller brokonstruktion. Derfor kunne de normale åbninger for

søtrafikken genoptages lørdag omkring kl. 19, og broen fungerede herefter normalt igen.

Årsagen

Efter en undersøgelse af forløbet er konklusionen, at broklappen i den aktuelle situation havde lukket i uden

den sædvanlige styring, som sker ved hjælp af en motor. Dette kunne blandt andet aflæses af de data om

broens betjening, der er gemt i styresystemets log, hvor alle brovagtens valg og styringens aktioner registre-

res. Denne registrering sker bl.a. med henblik på at give mulighed for at gennemgå forløbet i forbindelse

med eventuelle utilsigtede hændelser. Styresystemets log viser, at brovagten aktiverede lukningen, inden

åbningen var afsluttet.

Der var kun en enkelt sejlbåd der skulle igennem, og det var hensigten at få åbnet for vejtrafikken så hurtigt

som muligt

–

helt korrekt betjening, men desværre med uventede konsekvenser.

Efter at brovagten har aktiveret lukningen, stopper broen med at gennemføre åbningen uden at stoppe klap-

pen i dens fuldt åbnede position. Det har den konsekvens, at broens parkeringsbremse ikke aktiveres, og at

broens lukkeforløb ikke aktiveres korrekt. Broen falder derfor ned fra en position, hvor den næsten er i top.

Der er i broens styresystem mulighed for at aktivere et såkaldt "forceret stop". Brovagten kunne i forbindelse

med denne hændelse have aktiveret dette stop og have standset klappens bevægelse. Klappens bevægelse

i forbindelse med denne hændelse er dog indledningsvist så langsom, at brovagten ikke har anledning til at

formode, at der ikke er tale om et normalt forløb. Det er først, da klappen når relativt langt ned, og hastighe-

den er relativt høj, at brovagten kan konstatere, at der ikke er tale om et normalt forløb. Brovagten når dog

ikke at aktivere et "forceret stop".

Årsagen til det hårde fald er således todelt: Først bliver lukningen af broen ikke gennemført korrekt på grund

af en fejl i det automatiserede styresystem. Derpå nåede brovagten ikke at aktivere den indbyggede mulig-

Vejdirektoratet

Guldalderen 12

2640 Hedehusene

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 456: Orientering vedr. hændelse på Vilsundbroen, fra transportministeren

hed for et såkaldt ’forceret stop’, så klappen faldt

hele vejen. En oprindelig fodpedal, der kunne bremse bro-

klappen og som ofte har været brugt ved lukning, indgår ikke i den nuværende automatiserede betjening og

er tidligere blevet demonteret. Den kunne derfor ikke anvendes.

Det skal understreges, at der på ingen måde er tale om fejlbetjening fra brovagtens side, og hændelsen

kunne være sket, uanset hvem der havde haft vagten.

Kunne hændelsen være undgået?

Da brovagten oplevede det uventede fald, savnede han den funktion, der tidligere har været en del af den

måde, broen blev betjent på: En mekanisk fodbremse, som brovagten selv trykkede på og dermed kunne

bremse broklappen. I det nuværende styresystem indgår en elektronisk styret bremsefunktion (forceret stop),

der betjenes ved en knap på brovagtens manøvrepult. Brovagten nåede ikke at aktivere denne bremse.

Forebyggende tiltag/handlinger:

Styring af broklapperne på Vilsundbroen foregår nu om dage ved en automatiseret proces, men der kan

være behov for, at brovagten griber ind i denne proces, for eksempel når en ambulance under udrykning er

på vej. Her kan brovagten aktivere et ’forceret stop’. Det medfører, at klappen standses blidt og kontrolleret.

Efter hændelsen i lørdags er programmeringen af styresystemet blevet justeret, så en situation som denne

ikke vil kunne opstå igen. Hvis den sædvanlige styring skulle svigte, vil funktionen ’forceret stop’ nu automa-

tisk blive udløst og standse bevægelsen af klappen på en kontrolleret måde, så brovagten ikke behøver at

gribe ind.

Der var ikke på noget tidspunkt i forløbet fare for brovagten, trafikanter eller sejlere. Vejtrafikken tilbagehol-

des med bomme, før åbning af broklappen påbegyndes, og lukningen påbegyndes først, når sidste skib har

passeret. Der er således ikke anledning til at ændre på den måde, trafikken afvikles på under manøvrering af

broklappen.

Fremtidig fjernbetjening

Siden begyndelsen af 1990’erne er broens styresystem flere gange blevet moderniseret, og processerne

med at åbne og lukke er nu fuldt automatiseret. Den oprindelige fodpedal indgår ikke i den elektroniske sty-

ring af broklappen - funktionen er erstattet af den automatiserede proces.

Lørdagens hændelse har intet at gøre med den kommende fjernbetjening af Vilsundbroen. Automatisering er

en af de forudsætninger, der skal være på plads for at kunne fjernbetjene klappen, og opdatering af styresy-

stemet indgår i den almindelige løbende modernisering af broen. De sidste, supplerende ændringer, der skal

udføres på broen, for at den kan fjernbetjenes, er nu under projektering.

Vejdirektoratet vurderer, at situationen muligvis ville kunne have været afhjulpet hurtigere i en fjernbetje-

ningscentral, hvor flere brovagter er på arbejde samtidig og kan støtte hinanden. Det vigtigste er dog, at sty-

ringen nu er ændret, så det ikke kan gentage sig.