UDKAST
Den 5. juli 2021
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport
1
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1.
Loven finder anvendelse for:
1) Ladestandere til elektriske køretøjer.
2) Tankstationer og LNG-tankstationer til køretøjer og søfartøjer.
3) Faciliteter til strømforsyning fra land til fartøjer.
§ 2.
I denne lov forstås ved:
Alternative drivmidler: Brændstoffer eller energikilder, som i det mindste delvist erstatter fossile
oliekilder i energiforsyningen til transport, potentielt bidrager til dekarbonisering og forbedrer
miljøpræstationerne i transportsektoren, herunder bl.a. elektricitet, brint, biobrændstoffer,
syntetiske og paraffinholdige brændstoffer, naturgas, herunder biomethan, i gasform (komprimeret
naturgas (CNG)) og flydende form (flydende naturgas (LNG)) og flydende gas (LPG).
Elektrisk køretøj: Et motorkøretøj, der er udstyret med et drivaggregat, der indeholder mindst én
ikkeperifer elektrisk maskine som energiomformer med et elektrisk genopladeligt
energilagringssystem, der kan genoplades eksternt.
Ladestander: En grænseflade, der er i stand til at oplade mindst ét elektrisk køretøj ad gangen eller
udskifte mindst et batteri til ét elektrisk køretøj ad gangen.
Normal ladestander: En ladestander, der gør det muligt at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj
med en effekt på højst 22 kW, bortset fra anordninger med en effekt på højst 3,7 kW, som installeres
i private hjem, eller hvis primære formål ikke er at genoplade elektriske køretøjer, og som ikke er
tilgængelige for offentligheden.
Højeffektladestander: En ladestander, der gør det muligt at overføre elektricitet til et elektrisk
køretøj med en effekt på mere end 22 kW.
Strømforsyning fra land til fartøjer: Strømforsyning fra land til søgående skibe eller fartøjer til
transport ad indre vandveje på kajpladsen gennem en standardgrænseflade.
Offentligt tilgængelig ladestander eller tankstation: En ladestander eller tankstation til forsyning
med et alternativt brændstof, som giver ikkediskriminerende adgang i hele Unionen for brugere.
Ikkediskriminerende adgang kan omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anvendelse og betaling.
Tankstation: En optankningsfacilitet, hvor ethvert brændstof, med undtagelse af LNG, kan tankes via
et fast eller mobilt anlæg.
LNG-tankstation: En optankningsfacilitet, hvor LNG kan tankes, bestående af enten en fast eller
mobil facilitet, en offshorefacilitet eller et andet system.
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/94/EU af
22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, EU-Tidende 2014, nr. L 307, side 1.
1