Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 444
Offentligt
2427915_0001.png
Høringssvar til ”Høring over udkast til forslag om ændring af lov om
private fællesveje”
Fra
Ole Skrald Rasmussen (A), formand for trafik- og teknikudvalget i
Gladsaxe kommunalbestyrelse
Jakob Skovgaard Koed (A), næstformand for trafik- og teknikudvalget i
Gladsaxe kommunalbestyrelse
Martin Skou Heidemann (V) medlem af trafik- og teknikudvalget i
Gladsaxe kommunalbestyrelse
Flemming Yssing Hansen, formand for Sammenslutningen af
grundejerforeninger i Gladsaxe kommune
17. december 2020
Vi blev først i går, d. 16/12 2020, opmærksomme på høringen om de private fællesveje
med svarfrist d. 18/12 2020, da Gladsaxe kommune ikke var anført på ministeriets
høringsliste.
Trods det tillader vi os alligevel at sende et høringssvar, da vi igennem det sidste års tid
har kommunikeret direkte med ministeriet og med medlemmer af folketingets
transportudvalg om vore forslag til ændringer i vejloven og loven om de private fællesveje
foranlediget af Ankestyrelsens kendelse om at der ikke var hjemmel for de
serviceordninger kommunerne havde indgået med grundejerne på de private fællesveje.
Kommunerne måtte derfor opsige aftalerne per 31/12 2019.
Da vi i går så lovteksten for første gang, blev vi bekymrede for om vore forslag til
lovændringer havde været taget med ved udarbejdelsen af lovteksten, især fordi vor
kommunikation herom har været spredt over et helt år med fare for at den kan være gået
helt eller delvist i glemmebogen.
Derfor har vi sammen med et kortfattet høringssvar vedhæftet et par filer fra vor
kommunikation med ministeriet og transportudvalgs medlemmer med detaljer og
begrundelser for vore forslag.
Hjemmel til at indgå serviceordninger
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 444: Henvendelse af 28/6-21 vedrørende de serviceordninger kommunerne havde indgået med grundejerne på de private fællesveje (vintervedligeholdelse), fra Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Gladsaxe Kommune m.fl.
2427915_0002.png
Vi forstår ikke at forslaget om ændring af loven om private fællesveje kun omfatter
kommunernes aftaleretlige grundlag for at indgå serviceordninger med henblik på at
varetage vintervedligeholdelse og renholdelse, når Ankestyrelsens kendelse omhandler
både vinter- og vejvedligeholdelse. Sådan tolkede kommunernes forvaltninger i hvert fald
kendelsen, som førte til en opsigelse af aftaler om både vintervedligeholdelse og
vejvedligeholdelse.
Vi vil derfor stærkt opfordre til at lovforslaget også kommer til at omfatte
vejvedligeholdelse. Så vidt vi kan se, kan det ske på enkel vis ved at erstatte
”Vintervedligeholdelse” med ”Vinter-og vejvedligeholdelse” i lovteksten,
således at de
hidtidige serviceordninger kan genetableres med hjemmel i lovgivningen. Så meget desto
mere fordi det vil faktisk være enklere for grundejerne at indgå aftaler om
vintervedligeholdelse end om vejvedligeholdelse, da grundejerne i almindelighed mangler
den faglige baggrund for at kunne nå til enighed om vejvedligeholdelse.
En sådan udvidelse af lovteksten har ingen økonomiske eller nævneværdige
administrative konsekvenser for kommunen og sikrer en ensartet vedligeholdelse af alle
veje i kommunen, noget som kommunen alligevel skal sikre som vejmyndighed.
Indsættelse af en ny bestemmelse i vejloven
Et andet vigtigt mål for os er at få indsat en ny bestemmelse i Vejloven gående ud på at en
kommunalbestyrelse
kan
beslutte at tilbyde vejejerne af private fællesveje en overtagelse
af disse, som derved får status som offentlige veje,
uden
de begrænsninger/betingelser for
en overtagelse, der findes i gældende version af Vejloven.
Meningen hermed er at give kommunalbestyrelserne en større
frihed
til at kunne
bestemme, om man vil tilbyde at gøre de private fællesveje til offentlige veje, idet der kan
være stor forskel på kommunerne, f.eks. i by- og landkommuner. Denne forskel bør derfor
også afspejle sig i lovgivningen, så ikke alle kommuner tvinges til at følge det samme sæt,
lidt rigide, regler i den nuværende lov.
Administrativt vil en overtagelse af de private veje betyde en forenkling, da man ikke
længere skal sondere mellem offentlige og private fællesveje i kommunen. Økonomisk vil
en overtagelse betyde en merudgift for kommunen. Den vil sikkert variere meget fra den
ene kommune til den anden og kan netop være en parameter, som kommunen kan bruge
til at afgøre om de vil anvende den øgede frihed til at tilbyde en overtagelse.
Flemming Yssing Hansen, formand
Sammenslutningen af grundejerforeninger i Gladsaxe kommune