Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 444
Offentligt
2427913_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Ole Skrald, medlem af Gladsaxe Kommunalbestyrelse (A)
Martin Skou Heidemann, medlem af Gladsaxe Kommunalbestyrelse (V)
Flemming Yssing Hansen, formand for Sammenslutningen af grundejerforeninger
i Gladsaxe kommune
Dato
J. nr.
30. oktober 2019
2019-5763
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Kære Ole Skrald, Martin Skou Heidemann og Flemming Yssing Hansen
I har i brev af 7. oktober 2019 skrevet til mig vedrørende Gladsaxe Kommunes
opsigelse af driftsaftalerne om vedligeholdelse, herunder vintervedligeholdelse,
af de private fællesveje i kommunen. Det betyder, at borgere herefter selv skal
stå for bl.a. snerydning og vedligeholdelsesarbejder.
Gladsaxe Kommune henviser til en dom, hvorefter kommunerne ikke må udfø-
re driftsarbejderne for de private fællesveje.
I beder mig på den baggrund om at granske både dommen og de på området
gældende regler, således at kommunerne igen må udføre driftsopgaverne.
Jeg er bekendt med problematikken og har bl.a. afholdt et møde med borgme-
steren for Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor konsekvenserne af Ankestyrelsens
udtalelse af 13. juni 2017 om serviceaftalerne i Lyngby-Taarbæk Kommune blev
drøftet.
Jeg finder det for så vidt positivt, hvis kommuner og borgere gensidigt kan se
driftsmæssige og trafikale fordele i at indgå aftaler om vintervedligeholdelse og
renholdelse af de private fællesveje, og medvirker også gerne til at se på, hvor-
dan der kan skabes grundlag for det. Jeg har derfor bedt mit embedsværk om at
komme med forslag til ændringer af de gældende bestemmelser i privatvejslo-
ven, således at serviceordninger, som dem der har eksisteret i Gladsaxe Kom-
mune og i Lyngby-Taarbæk Kommune, vil være juridisk mulige.
På baggrund af dette arbejde vil jeg overveje, hvorvidt det er grundlag for et
egentligt lovforslag herom. I sidste ende afhænger det i sagens natur af, om der
også i Folketinget er flertal for en sådan ændring.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht