TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer m.v. (national anmeldelsesordning for individuelle køretøjer, vejsidesyn af motorcykler), fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 435
Offentligt

Udkast

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer og færdselsloven

(national anmeldelsesordning for individuelle køretøjer, vejsidesyn af motorcykler)

§1

I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012,

som ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016, lov nr. 1437 af 17. december 2019, § 6 i lov

nr. 359 af 4. april 2020 og lov nr. 1063 af 30. juni 2020, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om anmeldelse, godkendelse og syn af køretøjer m.v. «

§ 1, nr. 1

indsættes efter »Godkendelse«: »og anmeldelse«.

§ 1, nr. 2

ændres »Godkendelse« til: »Anmeldelse«.

Overskriften

før § 1 a affattes således: »Godkendelse og anmeldelse af køretøjer m.v. «

§ 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1 og §1 c, stk. 1

ændres »omsætning« til: »markedsføring«.

§ 1 a, stk. 1

ændres »858/2018« til: »2018/858«.

§ 1 a, stk. 1, nr. 3

ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 1 a, stk. 1, nr. 5

ophæves.

§ 1 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Nationale individuelle motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse

og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kom-

ponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 435: udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer m.v. (national anmeldelsesordning for individuelle køretøjer, vejsidesyn af motorcykler), fra transportministeren

715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, skal anmeldes til

Færdselsstyrelsen før markedsføring, registrering eller ibrugtagning af køretøjet på færdselslo-

vens område. Forud for anmeldelse skal en kontrolenhed kontrollere overensstemmelse mellem

køretøjet og de relevante køretøjstekniske krav, som fastsættes i medfør af stk. 3. «

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

10.

§ 1 a, stk. 2,

der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

11.

Efter § 1 d indsættes:

»§

1 e.

Før markedsføring, registrering eller ibrugtagning på færdselslovens område skal føl-

gende individuelle køretøjer anmeldes til Færdselsstyrelsen:

1) Nye to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer til traktorer

eller udskifteligt trukket udstyr.

2) Ibrugtagne motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, to- eller trehjulede motorkøretø-

jer, quadricykler, traktorer og påhængskøretøjer dertil eller udskifteligt trukket udstyr

med konstruktive ændringer.

3) Importerede nye to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer

til traktorer eller udskifteligt trukket udstyr, som ikke er EU-typegodkendte.

4) Importerede ibrugtagne motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, to- eller trehjulede

køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer til traktorer eller udskifteligt truk-

ket udstyr, som ikke er EU-typegodkendte.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse af køretøjer, jf. stk. 1, herunder

krav til dokumentation. Færdselsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om prøvning af køre-

tøjer.

Stk. 3.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om ansvar og forpligtelser for fabrikanter, impor-

tører, ejere og brugere af køretøjer, jf. stk. 1.

§ 1 f.

Forud for anmeldelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, to- eller trehjulede

køretøjer, quadricykler og traktorer, jf. § 1 e, stk. 1, skal en kontrolenhed kontrollere overens-

stemmelse mellem køretøjet og den tilhørende dokumentation.

§ 1 g.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om udpegelse af tekniske tjenester, herunder om

tekniske tjenesters opgaver, kompetencer og habilitet samt overvågning af tekniske tjenester.

§ 1 h.

Færdselsstyrelsen fastsætter regler om godkendelse af kontrolenheder, herunder om kon-

trolenheders opgaver, kompetencer og habilitet samt indholdet af ansøgning om godkendelse

som kontrolenhed.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelse af medarbejdere i kontrolenheder.

§ 1 i.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om dispensation fra tekniske krav fastsat i medfør

af § 1 a, stk. 3 for handicapkøretøjer, herunder vilkår for dispensationen og om klageadgang. «

12.

I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ved overskridelse af en frist for periodisk syn, kan inddragelsen af et køretøjs nummerplader

dog først ske, efter der er sendt en anmodning herom fra Færdselsstyrelsen.«

13.

§ 11

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Konstaterer Færdselsstyrelsen, at synsgrundlaget er utilstrækkeligt, kan styrelsen stille

godkendelsen af køretøjet i bero, indtil tilstrækkeligt synsgrundlag er tilvejebragt.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

14.

Efter § 11 a indsættes:

»§

11 b.

Færdselsstyrelsen kan foretage syn af motorcykler ved vejsiden og i den forbindelse

anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted.

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter nærmere regler om syn af motorcykler ved vejsiden og om

Færdselsstyrelsens adgang til at anvise og ledsage motorcykler efter stk. 1, herunder om indret-

ning og afmærkning af køretøjer og kontrolsteder, og om krav til de synsinspektører, der skal

anvise køretøjer til kontrol.

§ 11 c.

Færdselsstyrelsen fører tilsyn med virksomheder, der er godkendt som kontrolenheder

efter regler fastsat i medfør af § 1 h.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for udfø-

relse af tilsynet, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Færdselsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse for-

anstalte uanmeldt tilsyn med kontrolenheder, herunder tilsyn med, om de køretøjer der har været

eller er til kontrol i kontrolenheden, og som befinder sig på kontrolenhedens område, er kontrol-

leret korrekt.

Stk. 4.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om tilsynet med kontrolenheder, jf. stk. 1, herun-

der tilbagekaldelse af godkendelsen.

§ 11 d.

Færdselsstyrelsen fører kontrol med anmeldte køretøjer, jf. § 1 a, stk. 2 og § 1 e, stk. 1.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle oplysninger, der er nødvendige for udfø-

relse af kontrollen, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om kontrol med anmeldte køretøjer, jf. stk. 1.

§ 11 e.

Færdselsstyrelsen kan meddele påbud om udbedring af fejl og mangler ved et køretøj,

der er anmeldt til Færdselsstyrelsen efter § 1 a, stk. 2 og § 1 e, stk. 1, herunder påbud om ud-

bedring af fejl og mangler ved den indsendte dokumentation. Færdselsstyrelsen kan endvidere

meddele påbud om, at køretøjets nummerplader indleveres til SKAT.

Stk. 2.

Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis det meddelte påbud, jf. stk. 1, ikke

efterkommes.

§ 11 f.

Færdselsstyrelsen kan forbyde anvendelse af et køretøj, hvis køretøjet ikke er anmeldt,

jf. § 1 a, stk. 2 eller § 1 e, stk. 1, eller hvis køretøjet ikke overholder de relevante køretøjstekni-

ske krav, som er fastsat i medfør af denne lov eller færdselsloven.

Stk. 2.

Politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis Færdselsstyrelsen har forbudt an-

vendelsen af køretøjet, jf. stk. 1, og Færdselsstyrelsen har sendt en anmodning til politiet om

inddragelse af det pågældende køretøjs nummerplader.

Stk. 3.

Det er køretøjsejerens ansvar, at et køretøj, som Færdselsstyrelsen har forbudt anven-

delse af, jf. stk. 2, ikke anvendes.«

15.

§ 12 d

indsættes efter »tekniske tjenester«: »og kontrolenheder«.

16.

Efter § 12 e indsættes:

»§

12 f.

Transportministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af synsdata, herunder of-

fentliggørelse af indholdet af synsrapporter.«

17.

§ 13, stk. 3,

affattes således:

Med bøde straffes føreren af et erhvervskøretøj eller en motorcykel, der ikke efterkommer

Færdselsstyrelsens anvisninger ved vejsidesyn efter § 11 a, stk. 1, eller § 11 b, stk. 1.«

18.

§ 13

indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk.

Med bøde straffes den køretøjsejer, der ikke efterkommer et påbud, jf. § 11 e, stk. 1.

Stk. 5.

Med bøde straffes den, der anvender et køretøj, som Færdselsstyrelsen har forbudt an-

vendelsen af efter § 11 f, stk. 1. «

Stk. 4-6 bliver herefter til stk. 6-8.

19.

§ 13, stk. 4,

der bliver til stk. 6, affattes således:

»Stk.

I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for over-

trædelse af bestemmelserne i forskrifterne. «

20.

§ 15, stk. 3,

affattes således:

»Det gebyr, der er nævnt i stk. 1, skal dække udgifterne til Færdselsstyrelsens syns-, omsyns-

og toldsynsaktiviteter, herunder til kontrol af erhvervskøretøjer og motorcykler ved vejsiden og

af erhvervskøretøjer og motorcykler, der befinder sig på et areal, som køretøjsbrugeren, køre-

tøjsejeren eller dennes virksomhed råder over i erhvervsmæssig henseende.«

21.

§ 15 a

indsættes efter »godkendelse«: »og anmeldelse«.

22.

§ 15 b

indsættes efter »jf. §§ 1 a- 1 c, «: »og godkendelse af kontrolenheder, som fastsat i

medfør af § 1 h, «.

23.

§§ 14 og 21 ophæves.

§2

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 5. januar 2017 med senere ændringer foretages

følgende ændring:

§ 68

indsættes som

stk. 5.

»Stk.

Transportministeren kan fastsætte regler om dispensation fra tekniske krav fastsat i

medfør af stk. 1 for handicapkøretøjer, herunder

vilkår for dispensationen og om klagead-

gang.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1 e, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 11, herunder regler om en overgangsordning.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Proces for individuelle køretøjer

2.1.1. Anmeldelsesordning

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Udpegelse som teknisk tjeneste

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3. Godkendelse som kontrolenhed

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.4. Gebyrfinansiering

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Alternative foranstaltninger for motorcykler

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Øvrige ændringer til synsloven

2.3.1. Nummerpladeinddragelse

2.3.1.1. Gældende ret

2.3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2. Berostillelse af køretøjsgodkendelse ved konstatering af utilstrækkeligt

synsgrundlag

2.3.2.1. Gældende ret

2.3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.3. Offentliggørelse af synsdata

2.3.3.1. Gældende ret

2.3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4.2.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012

med senere ændringer (herefter benævnt synsloven), indeholder overordnet dels regler om de

godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, dels regler om syn,

herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende

skal overholde for fortsat at kunne køre i Danmark.

Lovforslaget er en opfølgning på lov nr. 1063 af 30. juni 2020, der fastsatte en retlig ramme for

reglerne om godkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder op-

dateret gennem inkorporering af følgende tre forordninger i dansk ret: Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning

af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekni-

ske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr.

595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (herefter benævnt forordning om motorkøre-

tøjer m.v.), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om

godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler (herefter

benævnt forordning og to- og trehjulede køretøjer m.v.) og Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af land-

brugs- og skovbrugskøretøjer (herefter benævnt forordning om landbrugskøretøjer m.v.). De tre

forordningerne benævnes samlet set typegodkendelsesforordningerne.

Ved den seneste ændring af synsloven, jf. lov nr. 1063 af 30. juni 2020, blev typegodkendelses-

forordningerne inkorporeret i dansk ret. Typegodkendelsesforordningerne finder anvendelse på

nye køretøjer, komponenter m.v. fremstillet i ubegrænsede serier og køretøjer fremstillet i små

serier. Derudover finder forordning om motorkøretøjer m.v. ligeledes anvendelse på nye indivi-

duelle køretøjer. Individuelle to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler er ikke omfattet af

forordning om to- og trehjulede køretøjer m.v., ligesom individuelle traktorer, påhængskøretøjer

dertil samt udskifteligt trukket udstyr ikke er omfattet af forordning om landbrugskøretøjer m.v.

Det betyder, at det er op til medlemsstaterne selv at fastsætte regler for disse køretøjer. Tilsva-

rende er det op til medlemsstaterne at fastsætte regler om ibrugtagne køretøjer, hvorpå der fore-

tages konstruktive ændringer, eller som importeres til Danmark uden en EU-typegodkendelse.

Ved lovforslag nr. 151 af 26. marts 2020, om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer

blev der foreslået en national godkendelsesordning for individuelle køretøjer, som ikke er om-

fattet af typegodkendelsesforordningerne. Den foreslåede ordning stillede de samme krav til na-

tional godkendelse som de krav, der følger af typegodkendelsesforordningerne. Der blev i for-

bindelse med såvel lovforslagets offentlige høring som under selve lovbehandlingen i Folketin-

get givet udtryk for betydelig bekymring ved indholdet af godkendelsesordningerne for nationale

individuelle motorkøretøjer, jf. forordning om motorkøretøjer m.v. og individuelle landbrugskø-

retøjer. På den baggrund blev der under lovforslagets behandling i Folketinget vedtaget et æn-

dringsforslag, hvorefter forslaget om fastsættelse af en national godkendelsesordning for køre-

tøjer, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, udgik af lovforslaget med hen-

blik på, at Færdselsstyrelsen kunne udarbejde udkast til de administrative forskrifter, som skal

udmønte de nationale godkendelsesordninger uden for forordningernes anvendelsesområde og

samt indlede en dialog med branchen om modellen herfor.

Færdselsstyrelsen har henover efteråret 2020 og foråret 2021 været i dialog med branchen med

henblik på at fastsætte indholdet af den nationale godkendelsesordning for samtlige individuelle

køretøjer. Dialogen har i høj grad taget udgangspunkt i branchens bekymringer i forhold til en

ny godkendelsesordning for individuelle køretøjer, som indgik lovforslag nr. 151 af 26. marts

2020, om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer. Overordnet set har indvendingerne

fra branchen været, at den foreslåede ordning blev for administrativt tung, ville føre til længere

sagsbehandlingstider for godkendelse af køretøjer og markant forøgede omkostninger forbundet

med en køretøjsgodkendelse. Formålet med at indføre nye regler for godkendelse af individuelle

køretøjer i Danmark har været behovet for at modernisere de køretøjstekniske regler og bringe

dem på niveau med de tilsvarende EU-regler for køretøjsgodkendelser. Det er Transportministe-

riets opfattelse, at de danske regler har ikke fulgt med udviklingen og at der derfor er behov for

at modernisere og opdatere reglerne, så det både sikres, at der, udover fastsættelse af de nødven-

dige tekniske krav, også stilles krav til prøvning af om et køretøj rent faktisk er i overensstem-

melse med de tekniske krav. Det nuværende system for godkendelse af køretøjer hviler i vid

udstrækning på et system, hvor der blot skal forelægge en erklæring om, at et givent køretøj lever

op til de gældende tekniske krav. Det er derfor i en lang række tilfælde ikke dokumenteret og

efterprøvet, at den opbygning der er sket på et nyt køretøj eller de konstruktive ændringer, der er

foretaget på et ibrugtaget køretøj, rent faktisk lever op til de gældende krav, hvilket i yderste

konsekvens kan have betydning for færdselssikkerheden.

På baggrund af dialogen med branchen har målet derfor været at nytænke forslaget til en ny

ordning, således at denne i videst muligt omfang tager hensyn til de indvendinger, som branchen

har rejst, men samtidig udgør en opdatering af reglerne for individuelle køretøjer, som i højere

grad end i dag sikrer og dokumenterer, at køretøjer, der anvendes på de danske veje også lever

op til gældende tekniske krav.

Det foreslås derfor, at der etableres at anmeldelsesordning, som skal anvendes i forbindelse med

opbygning af et nyt individuelt køretøj, ved konstruktive ændringer af et ibrugtaget køretøj og

ved import af et køretøj, som ikke er EU-typegodkendt. Ordningen vil derfor også finde anven-

delse for nye individuelle motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, som er omfattet af forord-

ning om motorkøretøjer m.v. Ved at etablere en anmeldelsesordning skabes en mere smidig pro-

ces, da anvendelse af et køretøj ikke skal afvente en myndighedsgodkendelse. Samtidigt skabes

en mere uafhængig ordning, idet samme aktør ikke både kan afprøve/teste et køretøj og efterføl-

gende godkende køretøjet. Med anmeldelsesordningen er det den, der fremstiller, foretager kon-

struktive ændringer eller som importerer et køretøj uden EU-typegodkendelse, der har ansvaret

for at sikre og dokumentere, at køretøjet er fremstillet m.v. efter de tekniske krav. Som et alter-

nativ til den tidligere foreslåede myndighedsgodkendelse for individuelle køreøjer, foreslås det,

at individuelle køretøjer i stedet for kontrolleres ved en kontrolenhed forud for anmeldelse til

Færdselsstyrelsen. For at sikre at køretøjer, der tages i brug på grundlag af en anmeldelse, lever

op til de køretøjstekniske krav, har kontrolenheden til opgave at kontrollere, at der er udarbejdet

den nødvendige dokumentation for det pågældende køretøj, og at der er overensstemmelse mel-

lem dokumentationen og køretøjet. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan køretøjet ikke anmeldes,

før evt. fejl og mangler er udbedret. Den nye ordning suppleres dermed af et nyt organ

–

kon-

trolenheder

–

som skal sikre, at der er den tilstrækkelige dokumentation til at der kan ske anmel-

delse. En kontrolenhed skal godkendes af Færdselsstyrelsen og der vil være krav om anmeldelse

via en kontrolenhed for alle køretøjer bortset fra påhængskøretøjer til traktorer og udskifteligt

trukket udstyr, som kan anmeldes direkte til Færdselsstyrelsen af køretøjsejeren.

Efter anmeldelse af køretøjerne vil Færdselsstyrelsen foretage stikprøvekontrol af alle anmeldel-

ser for at kontrollere, at anmeldte køretøjer både lever op til de tekniske krav og at der er foretaget

de påkrævede prøvninger heraf.

Færdselsstyrelsen har i foråret været i dialog med branchen om anmeldelsesordningen og der har

i den forbindelse været opbakning til den nye ordning. Med ordningen får aktørerne på området

en mere smidig proces og der skabes samtidig en ensartet ordning for individuelle køretøjer med

henblik på markedsføring, registrering og ibrugtagning på de danske veje. Enhver anmeldelse

får et unik identifikationsnummer, således at man også efterfølgende kan finde tilbage til det

grundlag, som indgik i anmeldelsen. Færdselsstyrelsen vil derfor over tid få dokumentation for

de køretøjer, som ikke hviler på en EU-typegodkendelse og ansvarsgrundlaget blive mere klart i

forholdet mellem den oprindelige fabrikant af et køretøj og den efterfølgende op- eller ombygger.

Transportministeriet har forelagt den foreslåede anmeldelsesordning for Europa-Kommissio-

nen, som et alternativ til godkendelsesordningen for individuelle motorkøretøjer, jf. forordning

om motorkøretøjer m.v., hvilket Europa-Kommissionen ikke har haft indvendinger mod.

Lovforslaget har endvidere til formål at give transportministeren bemyndigelse til at fastsætte

regler for alternative foranstaltninger til periodisk syn af motorcykler. Det følger af Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil (Periodesynsdirektivet), at der senest den 1. januar 2022 skal indføres

regler for periodisk syn af motorcykler eller alternative foranstaltninger. Synsloven indeholder

ikke en hjemmel til at fastsætte alternative foranstaltninger til syn af motorcykler, hvilket derfor

foreslås indført med dette lovforslag.

Danmark gennemfører periodesyn af køretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og på-

hængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (Periodesynsdirektivet).

Periodesynsdirektivet fastsætter i Artikel 2, stk. 1, at to- og trehjulede motordrevne køretøjer af

køretøjsklasserne L3e, L4e, L5e og L7e, med en slagvolumen over 125 cm

, fra 1. januar 2022

er omfattet af direktivet. Motorcykler er derfor som udgangspunkt omfattet af direktivets fast-

sættelse af mindstekrav til periodesyn.

Direktivets artikel 2, stk. 2, indeholder imidlertid undtagelsesbestemmelser, der blandt andet

fastsætter, at de nævnte køretøjsklasser med en slagvolumen over 125 cm

kan undtages. Dette

forudsætter dog, at den pågældende medlemsstat indfører effektive alternative trafiksikkerheds-

foranstaltninger for disse køretøjer, hvilket skal ske under hensyntagen til ulykkesstatikker og

lignende.

Med lovforslaget foreslås det, at Danmark benytter undtagelsesbestemmelsen i direktivets arti-

kel 2, stk. 2, ved at indføre effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for motorcyk-

ler i form af vejsidesyn af motorcykler, da det vurderes at den færdselssikkerhedsmæssige ge-

vinst i Danmark, vil være lige så stor ved at indføre syn af motorcykler ved vejsiden som ved

indførelse af periodisk syn, samtidig med at det vil være mindre indgribende.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Proces for individuelle køretøjer

2.1.1. Anmeldelsesordning

2.1.1.1. Gældende ret

De fleste køretøjer i Danmark i dag er fremstillet i ubegrænsede serier og er EU-typegodkendte

i henhold til typegodkendelsesforordningerne, hvilket også vil være tilfældet fremadrettet. En

mindre andel af det samlede antal køretøjer består af køretøjer, som er individuelt opbygget,

konstruktivt ændret efter ibrugtagning eller importeret til Danmark uden en EU-typegodken-

delse. Motorkøretøjer, tohjulede køretøjer og traktorer godkendes i dag af en synsvirksomhed

ved et registreringssyn på baggrund af dokumentation for køretøjets overensstemmelse med de

tekniske krav, jf. bekendtgørelse nr. 1684 af 23. november 2020 om godkendelse og syn af kø-

retøjer. Dokumentationen varierer efter, hvilket type køretøj der er tale om og kan f.eks. være en

prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans, en godkendelseserklæring udstedt af Færd-

selsstyrelsen eller en dataerklæring udarbejdet af fabrikanten.

For så vidt angår påhængskøretøjer til traktorer og udskifteligt trukket udstyr er der i dag tekniske

krav til køretøjerne, men der er ingen krav om kontrol, prøvning eller godkendelse af køretøjerne.

Den nationale godkendelse af nye individuelle motorkøretøjer og påhængskøretøjer er på nuvæ-

rende tidspunkt reguleret i synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 5, hvorefter et motorkøretøj eller påhængs-

køretøj dertil, før omsætning, registrering eller ibrugtagning på færdselslovens område, skal være

tildelt en national individuel godkendelse udstedt af Færdselsstyrelsen. Ved lov nr. 1063 af 30.

juni 2020 blev der givet hjemmel til, at der kunne fastsættes en overgangsordning for national

individuel godkendelse af et motorkøretøj eller påhængskøretøj, jf. § 2, stk. 4 i lovforslag nr. 151

af 26. marts 2020. Hjemlen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1270 af 28. august 2020 om

overgangsregler for godkendelse af nye individuelle motorkøretøjer m.v., der trådte i kraft den

1. september 2020. Overgangsordningen indebærer, at individuelle motorkøretøjer m.v. godken-

des efter gældende regler i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer. Ordningen op-

hører automatisk den 1. januar 2022, med mindre andet bestemmes inden denne dato.

2.1.1.2.Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Reglerne for godkendelse af individuelle køretøjer hviler i dag på et forældet og fragmenteret

regelgrundlag. Der er derfor behov for en modernisering af reglerne, som i høj grad hviler på

erklæringer om opfyldelse af de køretøjstekniske krav, således at der etableres et system, som i

stedet baseres på afprøvning og dokumentation. Det er Transportministeriets vurdering, at de

nuværende erklæringer, om at et køretøj overholder de tekniske krav, ikke udgør den fornødne

og fyldestgørende indsigt i, at køretøjet reelt set er i overensstemmelse med de tekniske krav. På

samme måde som de tekniske krav til køretøjer er under forandring som følge af køretøjernes

tekniske udvikling, bør dokumentationsgrundlaget for køretøjet tilsvarende justeres. Det er fa-

brikantens, importørens eller køretøjsejerens ansvar enten selv at udarbejde den påkrævede do-

kumentation, som viser at køretøjet er i overensstemmelse med de tekniske krav eller få doku-

mentationen udarbejdet, hvor det vil blive påkrævet.

I lovforslag nr. 151 af 26. marts 2020, om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer

blev der lagt op til at etablere en godkendelsesordning for individuelle køretøjer. Færdselsstyrel-

sen har siden lovforslagets vedtagelse, hvor ordningen for godkendelse af individuelle køretøjer

blev taget ud, bortset fra godkendelse af individuelle køretøjer omfattet af forordning 858/2018,

været i tæt dialog med branchen om en ny ordning for individuelle køretøjer. Branchen har her

rejst bekymring for de administrative konsekvenser af en godkendelsesordning i forhold til indi-

viduelle køretøjer, som vil betyde, at et køretøj i visse tilfælde vil skulle vente i op til 20 dage på

en godkendelse. Færdselsstyrelsen har derfor overvejet mulighederne for at skabe et mere flek-

sibelt system, som stadig hviler på tekniske krav, afprøvning og dokumentation, men som ikke

lægger for store byrder på branchen.

Det er Transportministeriets opfattelse, at køretøjsområdet er et produktområde, hvor der er be-

hov for både at have en lang række tekniske krav, men også krav om prøvning af om et køretøj

rent faktisk også lever op til kravene, så det sikres at køretøjerne er sikre at anvende på de danske

veje. Dette er for langt hovedparten af køretøjer sikret gennem typegodkendelsesforordningerne,

som fastlægger et meget detaljeret system for, hvordan køretøjer kan typegodkendes med henblik

på markedsføring på EU-markedet. Disse regler forholder sig dog i vidt omfang ikke til hvilke

regler, der skal gælde for nye individuelle køretøjer, ibrugtagne køretøjer, der konstruktivt æn-

dres og importerede køretøjer uden EU-typegodkendelse. Dette område er det op til medlems-

stater selv at fastlægge regler for. Transportministeriet finder, at der er behov for et regelgrundlag

for individuelle køretøjer, som i videst muligt omfang lægger sig op ad typegodkendelsesreg-

lerne, hvilket tilsvarende ses i de andre EU-lande, som også har etableret nationale ordninger for

individuelle køretøjer.

Transportministeriet foreslår derfor, at der etableres en ny anmeldelsesordning, som balancerer

de hensyn, der er til at sikre, at der stilles de nødvendige krav til prøvning og dokumentation

over for behovet for at sikre, at aktørerne på området får et administrativt let tilgængeligt system,

som ikke påfører unødvendige byrder for branche og borgere.

Ved at etablere en anmeldelsesordning frem for en godkendelsesordning, sikrer man fortsat, at

der etableres en ordning, som bygger på dokumentation og prøvning af, om et givent køretøj

lever op til kravene. Det er forventningen, at man hermed højner niveauet og indsigten i forhold

til nye individuelle køretøjer, ved konstruktive ændringer af ibrugtagne køretøjer og ved import

af køretøjer, som ikke er EU-typegodkendte, da oplysningerne samles hos Færdselsstyrelsen,

som på den baggrund foretager en effektiv stikprøvekontrol med de anmeldelser, der foretages

via ordningen. Samtidigt forventes det, at systemet vil understøtte en fortsat vækst og aktivitet i

branchen, da ordningen balancerer hensynet til at sikre overensstemmelse med reglerne med

hensynet til at skabe bæredygtige og fleksible løsninger for aktørerne på markedet.

Anmeldelsesordningen fastlægger, at i de tilfælde, hvor der opbygges et nyt køretøjer, foretages

konstruktive ændringer på et allerede ibrugtaget køretøj eller importeres et køretøj, som ikke er

EU-typegodkendt, skal dette anmeldes til Færdselsstyrelsen. Ved anmeldelsen vedlægges den

nødvendige dokumentation for køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav. Anmeldel-

sesordningen opdeles i to, således at langt hovedparten af køretøjerne (motorkøretøjer, to- og

trehjulede køretøjer, quadricykler og traktorer) skal anmeldes via en kontrolenhed, som er et

nyetableret organ på det køretøjstekniske område. For så vidt angår en række landbrugskøretøjer

(påhængskøretøjer til traktorer og udskifteligt trukket udstyr) foreslås det, at anmeldelsen kan

ske uden forudgående dokumentationskontrol ved en kontrolenhed, således at det blot er køre-

tøjsejeren selv eller dennes repræsentant, der anmelder køretøjet til Færdselsstyrelsen. Land-

brugskøretøjerne foreslås i første omgang alene omfattet af anmeldelsesordningen uden kontrol-

enhed, da disse køretøjer i dag slet ikke er underlagt krav om prøvning og godkendelse. Der er

tale om et mindre antal køretøjer, som hovedsageligt anvendes uden for færdselslovens anven-

delsesområde og derudover er der alene tale om køretøjer, der skal trækkes af andet køretøj og

som anvendes ved lavere hastigheder. Det er derfor Transportministeriets vurdering, at det i før-

ste omgang er tilstrækkeligt, at om- og opbygninger og import af disse køretøjer, registreres i

Færdselsstyrelsens register af anmelderen selv, således at dokumentation for, at køretøjet er

fremstillet i overensstemmelse med de tekniske krav registreres i Færdselsstyrelsens register

over anmeldelser.

I de anmeldelser, som sker via en kontrolenhed, skal anmelder stille den påkrævede dokumenta-

tion til rådighed for kontrolenheden. Det er ikke kontrolenhedernes opgave at godkende køretø-

jer, men det er kontrolenhedens ansvar at sikre, at den relevante dokumentation er til stede, og

at der er sammenhæng mellem det medbragte køretøj og dokumentationen. Kontrolenheden ind-

sender herefter dokumentationen til Færdselsstyrelsen via et nyt køretøjsteknisk register. Efter

anmeldelse vil køretøjet blive tildelt et unik identifikationsnummer og køretøjet kan tages i brug

på det danske vejnet.

Med den samlede anmeldelsesordning kan køretøjer efter anmeldelse straks anvendes på færd-

selslovens område. Køretøjets ejer skal ikke afvente myndighedens gennemgang og vurdering

af dokumentationen for køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav. Det er derfor vigtigt,

at Færdselsstyrelsen efterfølgende kan føre kontrol med, at de anmeldte køretøjer opfylder de

relevante tekniske krav. Som kontrolmetode anvendes stikprøvekontrol, der suppleres af tilsyn

med kontrolenhederne som Færdselsstyrelsen løbende vil føre. Med henblik på at skabe en så

effektiv kontrol som muligt, er det hensigten, at stikprøvekontrollen på sigt skal være risikoba-

seret. En mere målrettet kontrol vil betyde, at kontrolindsatsen primært rettes derhen, hvor tidli-

gere kontroller har vist, at der er fejl i dokumentationen eller køretøjets overensstemmelse med

de tekniske krav, hvilket vil medføre færre byrder for de virksomheder, som fremstiller køretøjer,

der er i overensstemmelse med de tekniske krav. Færdselsstyrelsen vil samtidigt få et datagrund-

lag via det nye køretøjstekniske register, som gør styrelsen i stand til at følge udviklingen på

området, således at eventuelle tilpasninger af kravene på det køretøjstekniske område baseres på

data.

Det er Transportministeriets vurdering, at da anmeldelsesordningen indebærer, at individuelle

køretøjer ikke godkendes, er det en forudsætning, at kontrollen understøttes af sanktionsmulig-

heder. Såfremt Færdselsstyrelsens kontrol viser, at der er fejl og mangler ved køretøjet eller den

indsendte dokumentation, foreslås det, at Færdselsstyrelsen kan påbyde køretøjsejeren, at denne

enten udbedrer fejl og mangler, eller at denne indleverer nummerpladerne til SKAT. Såfremt

dette påbud ikke overholdes, indeholder lovforslaget hjemmel til at politiet kan inddrage køretø-

jets nummerplader. I mere alvorlige tilfælde hvor fejl og mangler vurderes at kunne medføre en

færdselssikkerheds- eller miljømæssig risiko ved anvendelse af køretøjet, kan Færdselsstyrelsen

forbyde anvendelse af køretøjet. Såfremt køretøjet alligevel anvendes, foreslås det, at politiet

også i disse tilfælde kan inddrage køretøjets nummerplader. Med lovforslaget foreslås det end-

videre, at overtrædelse af påbud eller forbud kan straffes med bøde.

Lovforslaget indeholder de nødvendige bemyndigelser til, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte

den nærmere regulering af anmeldelsesordningen ved bekendtgørelse. Bekendtgørelserne vil

indeholde regler om, hvordan det dokumenteres, at det pågældende køretøj efterlever de rele-

vante krav, ligesom der vil blive fastsat regler om prøvning af køretøjet, herunder at fabrikan-

ten eller køretøjsejer m.v. i nogle tilfælde kan afprøve køretøjet, mens tekniske tjenester i andre

tilfælde skal afprøve køretøjet. De tekniske krav til køretøjer vil blive fastsat i medfør af lov-

forslagets § 1 a, stk. 3, for så vidt angår individuelle nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer,

mens de tekniske krav til de øvrige køretøjer fastsættes i medfør af færdselslovens § 68, stk. 1.

Derudover vil der ved bekendtgørelse blive fastsat regler om Færdselsstyrelsens kontrol med

de anmeldte køretøjer.

2.1.3. Godkendelse af kontrolenheder

2.1.3.1. Gældende ret

Opbyggede motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt personbiler, varebiler og tohjulede

køretøjer med konstruktive ændringer godkendes i dag ved et registreringssyn, som foretages

af synsvirksomhederne. En forudsætning for registreringssyn af disse køretøjer er, at der kan

fremvises dokumentation for køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav. Dokumentati-

onen kan foreligge i form af f.eks. en godkendelseserklæring eller en prøvningsrapport, alt af-

hængigt af hvilken type køretøj der er tale om.

2.1.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

En del af de køretøjer, som synsvirksomhederne i dag godkender ved et registreringssyn, vil på

sigt skulle kontrolleres af en kontrolenhed med henblik på anmeldelse til Færdselsstyrelsen. Det

er vanskeligt at kvantificere antallet af registreringssyn, idet registreringssyn i dag også anvendes

i forbindelse med andre kontroller som eksempelvis frivilligt syn eller toldsyn. Det vurderes, at

der vil være tale om ca. 40.000 køretøjer, der fremadrettet skal fremvises for en kontrolenhed og

anmeldes til Færdselsstyrelsen. Derudover er der en række registreringssyn, der ikke længere vil

være nødvendige at foretage, f.eks. syn ved montering af en tilkoblingsanordning, som er god-

kendt af køretøjsfabrikanten, idet denne kan stå inde for, at det pågældende anhængertræk kan

monteres på køretøjet.

For nogle synsvirksomheder kan der være grundlag for at søge om godkendelse som kontrolen-

hed og derved fortsat varetage opgaver i forbindelse med kontrol af køretøjer forud for anmel-

delse til Færdselsstyrelsen. Det vil i givet fald være en opgave, som synsvirksomheden løfter ved

siden af sine aktiviteter som synsvirksomhed, og som forudsætter, at synsvirksomheden kan ef-

terleve kravene som kontrolenhed.

Det bemærkes, at synsvirksomhederne også efter den 1. januar 2022 kan foretage registrerings-

syn, idet der vil blive fastsat regler om en overgangsperiode for de gældende regler.

En forudsætning for at varetage opgaverne som kontrolenhed er blandt andet, at virksomheden

besidder de rette kvalifikationer. En kontrolenhed vil skulle slå op i relevante forordninger, di-

rektiver og FN-regulativer og foretage målinger af, om fx sideafskærmningen på det opbyggede

køretøj er placeret korrekt.

Lovforslaget indeholder de nødvendige bemyndigelser til, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte den

nærmere regulering af kontrolenheder ved bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil indeholde regler

om kontrolenhedens opgaver, kompetencer og habilitet samt regler om uddannelse af kontrolen-

hedens medarbejdere.

2.1.2. Udpegelse af tekniske tjenester

2.1.2.1. Gældende ret

På området for motorkøretøjer og to- og trehjulede køretøjer hvorpå der foretages konstruktive

ændringer anvendes i dag en særlig national ordning med prøvningsinstanser. Der er i dag tre

godkendte prøvningsinstanser, hvor af de to prøvningsinstanser alene er godkendte til få prøv-

ningsområder. Som godkendt prøvningsinstans kan virksomheden udføre prøvninger, udarbejde

anvisninger, styrkeberegninger, vurderinger, rapporter og lignende som dokumentation for, at

køretøjet lever op til de nationale tekniske krav, der skal være opfyldt for, at køretøjet kan god-

kendes af en synsvirksomhed ved et registreringssyn. Prøvningsinstanserne agerer kun på et be-

grænset nationalt område, dvs. området for prøvninger på person- og varebiler samt motorcykler,

der ombygges af private, der ændrer på køretøjets motor, bremser, styreapparat og/eller bærende

dele.

Reglerne om prøvningsinstanser fremgår af bekendtgørelse nr. 594 af 26. maj 2016 om godken-

delse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område, som er fastsat

med hjemmel i færdselslovens § 68 d, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november

2018 med senere ændringer.

Typegodkendelsesforordningerne fastsætter krav til anvendelse af tekniske tjenester, der skal

foretage prøvninger af køretøjer forud for myndighedens godkendelse. Begrebet teknisk tjeneste

anvendes på nuværende tidspunkt kun på EU-området i forbindelse med de prøvninger, inspek-

tioner m.v., der udføres i overensstemmelse med EU-retsakterne, som fremgår af typegodken-

delsesforordningerne. En teknisk tjeneste er en virksomhed, der er udpeget til at fungere som

prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger af køretøjer, komponenter m.v., eller som

overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende vurdering og andre prøvnin-

ger eller inspektioner på køretøjsområdet. Den tekniske tjeneste skal være uafhængig og besidde

de nødvendige tekniske kompetencer, ligesom den tekniske tjeneste ikke må påvirkes på nogen

måde, som kan have indflydelse på dømmekraften eller resultaterne af vurderingsaktiviteterne.

Det retlige grundlag for udpegelse som tekniske tjeneste i henhold til typegodkendelsesforord-

ningerne blev inkorporeret i dansk ret ved ændring af synsloven, jf. lov nr. 1063 af 30. juni 2020.

Det betyder, at det siden 1. september 2020 har været muligt at ansøge om at blive teknisk tje-

neste på EU-området i Danmark.

2.1.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Transportministeriets vurdering, at der er et generelt behov for at modernisere, forenkle

og ensrette det eksisterende nationale område for prøvninger af køretøjer, herunder på de områ-

der, der ikke i dag eller kun i et begrænset omfang, er reguleret. Transportministeriet finder sær-

ligt, at der af hensyn til at sikre et højt sikkerheds-, sundheds- og miljøbeskyttelse er behov for,

at fastsætte krav om, at visse afgørende tekniske emneområder på køretøjer, der anvendes på

færdselslovens område, skal afprøves af en uafhængig og upartisk instans, i form af en teknisk

tjeneste, der kan sikre overensstemmelse mellem køretøjet og de tekniske krav, således at risi-

koen for at køretøjet udgør en fare for miljø og færdselssikkerhed, mindskes mest muligt.

Synsloven indeholder alene hjemmel til at udpege tekniske tjenester på EU-området. Med lov-

forslaget indføres hjemmelsgrundlaget til at udpege tekniske tjenester på det nationale område.

Lovforslaget indeholder derfor en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Færdselsstyrelsen kan

fastsætte en ordning for tekniske tjenester, der skal udføre prøvninger af visse tekniske emnerå-

der på individuelle køretøjer, bortset fra påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr til trak-

torer.

Ordningen forventes at tage udgangspunkt i typegodkendelsesforordningernes procedurer og

krav til tekniske tjenester. Det indebærer blandt andet, at der vil blive indført krav om, at tekniske

tjenester, der udpeges af Færdselsstyrelsen, skal være akkrediterede for deres arbejdsområde af

et nationalt akkrediteringsorgan, der samtidigt kan stå for den løbende overvågning af de tekni-

ske tjenester. Dette vil sikre den mest optimale vurdering og overvågning af de tekniske tjenester.

Transportministeriet vurderer, at det er den mest hensigtsmæssige løsning at videreføre typegod-

kendelsesforordningernes princip om prøvning af visse tekniske emneområder ved en teknisk

tjeneste, således at uanset om der er tale om et individuelt fremstillet køretøj, køretøjer fremstillet

i små serier eller køretøjer, der fremstilles i ubegrænsede serier anvendes samme prøvningsor-

gan, og uanset om der er tale om et nyt køretøj eller et ibrugtaget køretøj, hvorpå der foretages

konstruktive ændringer eller som er importeret til Danmark uden en EU-typegodkendelse. Der-

udover vil en teknisk tjeneste, der er udpeget til at foretage visse prøvninger i forbindelse med

national typegodkendelse af motorkøretøjer i små serier, tilsvarende udføre prøvninger på nati-

onale individuelle køretøjer, herunder både et nyt fremstillet motorkøretøj, et motorkøretøj im-

porteret til Danmark uden en typegodkendelse og et ibrugtaget motorkøretøj hvorpå der foretages

konstruktive ændringer.

2.1.3. Gebyrfinansiering

2.1.3.1. Gældende ret

Opbyggede køretøjer og køretøjer med konstruktive ændringer godkendes i dag ved et registre-

ringssyn, som foretages af synsvirksomhederne. Et registreringssyn for lette køretøjer ligger på

et prisniveau på omkring 300-500 kr., mens et registreringssyn for tunge køretøjer ligger på et

prisniveau omkring 500-1.000 kr. Synsvirksomhederne betaler et gebyr til Færdselsstyrelsen pr.

udført syn, jf. synslovens § 15.

For så vidt angår nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer blev der ved den seneste ændring af

synsloven, jf. lov nr. 1063 af 30. juni 2020, indført hjemmel i § 15 a til at fastsætte gebyrer i

forbindelse med godkendelse af køretøjer. Tilsvarende blev der indført en hjemmel i § 15 b til at

fastsætte gebyrer i forbindelse udpegelse af tekniske tjenester.

2.1.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at undgå skævvridning foreslås det at indføre gebyrfinansiering på hele det kø-

retøjstekniske område. De nuværende bemyndigelser i synsloven til at fastsætte gebyr vil såle-

des blive udvidet, så der tillige kan fastsættes regler om betaling af gebyr ved henholdsvis an-

meldelse af et køretøj til Færdselsstyrelsen, ved udpegelse som teknisk tjeneste på det nationale

område samt godkendelse som kontrolenhed.

2.2. Alternative foranstaltninger for motorcykler

2.2.1. Gældende ret

Danmark gennemfører periodesyn af køretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer

dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF (periodesynsdirektivet).

Periodesynsdirektivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 1684 af 23. november

2020 om godkendelse og syn af køretøjer (synsbekendtgørelsen).

Det følger af synsbekendtgørelsens § 56, hvilke køretøjer der er synspligtige. Motorcykler, der

udlejes uden fører eller benyttes til øvelseskørsel, bliver indkaldt til periodisk syn første gang 2

år efter første registrering og derefter med 2 års mellemrum jf. § 56, stk. 2, nr. 1 i synsbekendt-

gørelsen. Herudover bliver der synet motorcykler ved ejerskifte, jf. synsbekendtgørelsen § 20,

stk. 4. Det fremgår således af synsbekendtgørelsens § 20, stk. 4, at et køretøj, der ikke er under-

kastet periodisk syn, bortset fra knallerter, skal synes og godkendes, hvis køretøjet er registreret

første gang for mellem 5 og 10 år siden og senest synet og godkendt for mere end 2 år siden jf.

bestemmelsens nr. 1, eller hvis motorcyklen er registreret første gang for mere end 10 år siden

og senest synet og godkendt for mere end 1 år siden, jf. bestemmelsens nr. 2. Endvidere bliver

der foretaget såkaldte § 2, stk. 2-syn, jf. synslovens § 2, stk. 2. Det fremgår af synslovens § 2,

stk. 2, at Politiet eller Færdselsstyrelsen kan indkalde et registreret eller godkendt køretøj til syn

til kontrol af, om det opfylder bestemmelserne i synsloven eller færdselsloven eller forskrifter

udfærdiget i medfør af disse love. Der er således ikke en generel synspligt for alle motorcykler

til at blive periodesynet, som det er tilfældet med visse andre køretøjer.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Periodesynsdirektivet fastsætter i Artikel 2, stk. 1, at to- og trehjulede motordrevne køretøjer af

køretøjsklasserne L3e, L4e, L5e og L7e, med en slagvolumen over 125 cm3, fra 1. januar 2022

er omfattet af direktivet. Motorcykler er derfor som udgangspunkt omfattet af direktivets fast-

sættelse af mindstekrav til periodesyn fra den 1. januar 2022.

Periodesynsdirektivets artikel 2, stk. 2, indeholder imidlertid undtagelsesbestemmelser, der

blandt andet fastsætter, at de nævnte køretøjsklasser med en slagvolumen over 125 cm3 kan

undtages. Dette forudsætter dog, at den pågældende medlemsstat indfører effektive alternative

trafiksikkerhedsforanstaltninger for disse køretøjer, hvilket skal ske under hensyntagen til ulyk-

kesstatikker og lignende.

I Danmark er der ikke indført periodesyn af motorcykler med en slagvolumen over 125 cm

, men

der bliver stadig synet visse motorcykler, herunder motorcykler, der bliver standset af politiet på

vejen og sendt til syn efter synslovens § 2, stk. 2.

Det foreslås, at Danmark benytter undtagelsesbestemmelsen i periodesynsdirektivets artikel 2,

stk. 2, til at indføre effektive alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger til et periodesynskrav

for motorcykler i form af vejsidesyn af motorcykler. Det vil ske ved, at der indføres en kombi-

nation af de nuværende regler for syn af motorcykler samt syn ved vejsiden af motorcykler. Det

er Transportministeriets opfattelse, at periodesynsdirektivets mål om at forbedre trafiksikkerhe-

den opfyldes herved. Det vurderes at den færdselssikkerhedsmæssige gevinst i Danmark, vil

være lige så stor ved at indføre syn af motorcykler ved vejsiden som ved at indføre et egentligt

periodesyn, samtidig med at det vil være mindre indgribende. Det er desuden Transportministe-

riets opfattelse, at der bør fastsættes regler, som understøtter håndtering af udfordringer med

motorcyklers støjniveau. Færdselsstyrelsen vil derfor ved de foreslåede vejsidekontroller kon-

trollere motorcyklens tekniske stand, samt have fokus på om motorcyklens støjniveau er i over-

ensstemmelse med de krav, der stilles hertil.

Bestemmelsen vil omfatte alle motorcykler, herunder også trehjulede motorcykler hvis egenvægt

overstiger 400 kg.

Færdselsstyrelsen får med bestemmelsen hjemmel til at kunne foretage syn af motorcykler ved

vejsiden og i den forbindelse anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted.

Det er hensigten, at de nærmere regler om synet ved vejsiden af motorcykler og kravene hertil

vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Det vil på bekendtgørelsesniveau blive fastlagt

regler om

vejsidesynsordningen, samt regler om Færdselsstyrelsens adgang til at anvise og ledsage motor-

cyklerne, herunder om indretning og afmærkning af køretøjer og kontrolsteder, samt om krav til

de synsinspektører, der skal anvise køretøjer til kontrol. Det er desuden hensigten, at der i be-

kendtgørelsen skal fastsættes sanktioner, hvis der konstateres væsentlige miljømæssige overtræ-

delser, herunder i forhold til motorcykler, som støjer mere end tilladt. Baggrunden herfor er, at

det anses for et væsentligt problem, som er til gene for omgivelserne, og at der i de fleste tilfælde

er tale om situationer, hvor føreren af motorcyklen forsætligt har manipuleret med udstødnings-

udstyret, så det medfører mere støj end tilladt.

Færdselsstyrelsens vejsidesyn vil bestå af et indledende syn, som gennemføres på selve kontrol-

stedet på vejnettet. Opstår der ved det indledende syn tvivl om, hvorvidt et køretøj lider af væ-

sentlige

mangler, som ikke kan kontrolleres ved vejsiden, så kan der gennemføres et mere detal-

jeret syn. Hvis Færdselsstyrelsen f.eks. er i tvivl om motorcyklen overtræder støjkravet ved det

indledende syn, vil der skulle gennemføres et mere detaljeret syn. Dette vil foregå ved, at køre-

tøjet ledsages af Færdselsstyrelsen, og eventuelt politiet, til nærmeste synssted, hvor det for-

nødne udstyr til at gennemføre et mere detaljeret syn er til stede. Der vil blive fastsat regler om

sanktioner for manglende overholdelse af Færdselsstyrelsens anvisninger samt for manglende

overholdelse af f.eks. støjkrav.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 og 17, og bemærk-

ningerne hertil.

2.3. Øvrige ændringer til synsloven

2.3.1. Nummerpladeinddragelse

2.3.1.1. Gældende ret

Politiet har i medfør af synslovens § 3, stk. 2, hjemmel til at inddrage et køretøjs nummerplader

for manglende syn dagen efter overskridelse af synsfristen, uanset om der er tale om en indkal-

delse til periodisk syn eller et ekstraordinært syn indkaldt af politiet eller Færdselsstyrelsen til

kontrol af om et køretøj opfylder bestemmelserne i synsloven, færdselsloven eller forskrifter

udfærdiget i medfør af disse love, jf. § 2, stk. 2 i synsloven.

Ved lov nr. 469 af 18. maj 2011 om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (admi-

nistrative bødeforlæg og påbud om aflevering af nummerplader i forbindelse med manglende

syn eller godkendelse af køretøjer) blev der indført en administrativ proces, der havde til formål

at nedbringe antallet af udeblivelser til periodisk syn.

I bemærkningerne til lov nr. 469 af 18. maj 2011, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 151 som

fremsat, side 3-4, blev der redegjort for den proces, der blev indført med udstedelse af admini-

strative bødeforlæg og påbud om indlevering af nummerpladerne til SKAT (nu Motorstyrelsen).

På baggrund af redegørelsen i forarbejderne indebærer den administrative proces i dag, at der

ved overskridelse af en synsfrist kan udstedes to administrative bødeforlæg samt påbud om ind-

levering af køretøjets nummerplader. Som det sidste led i den samlede administrative proces vil

der således 15 uger efter køretøjets synsfrist blive sendt en anmodning til politiet om inddragelse

af køretøjets nummerplader, såfremt køretøjet ikke inden da er godkendt ved syn eller afmeldt.

Der skitseres således i forarbejderne en række reaktionsmuligheder for Færdselsstyrelsen, som

gradvist tager til i intensitet. Jo længere tid der går fra et køretøj ikke er fremstillet og godkendt

ved syn, desto mere indgribende bliver myndighedernes reaktionsmuligheder.

2.3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Politiets mulighed for at inddrage et køretøjs nummerplader i medfør af synslovens § 3, stk. 2,

allerede ved overskridelse af indkaldelse til periodisk syn vurderes ikke hensigtsmæssig eller i

overensstemmelse med hensynet bag indførelsen af den administrative proces om udstedelse af

administrative bødeforlæg og påbud om indlevering af køretøjets nummerplader, der blev indført

ved lov nr. 469 af 18. maj 2011 om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer.

Den administrative proces, taler for at nummerpladeinddragelse for manglende periodisk syn,

bør afvente den administrative proces, som er igangsat af Færdselsstyrelsen. Det vil desuden

medføre en større gennemsigtighed for køretøjsejeren, ligesom en eventuel nummerpladeinddra-

gelse i alle tilfælde vil fremstå som et led i den administrative proces, og ikke bære præg af

vilkårlighed i forhold til hvilke køretøjer der tilfældigt standses af politiet.

Det foreslås derfor, at politiets mulighed for at inddrage et køretøjs nummerplader for manglende

periodisk syn indskrænkes, således at nummerpladeinddragelsen skal afvente en anmodning

herom fra Færdselsstyrelsen. Den foreslåede ændring omfatter således alene manglende perio-

disk syn.

Politiet kan, uanset den foreslåede lovændring, i alle tilfælde inddrage et køretøjs nummerplader

i medfør af færdselslovens § 77, stk. 1, 3. pkt., såfremt et køretøj er til fare for færdselssikkerhe-

den. Det vil i disse tilfælde være uden betydning, om et køretøj har overskredet en frist for peri-

odisk syn eller ej.

2.3.2. Berostillelse af køretøjsgodkendelse ved konstatering af utilstrækkeligt synsgrundlag

2.3.2.1. Gældende ret

Færdselsstyrelsen fører i dag tilsyn med synsvirksomhedernes syns- og omsynsaktiviteter, som

er omfattet af synsloven. Det fremgår af synslovens § 10, at der kan føres tilsyn med tilladelses-

indehaverens synsvirksomheder, herunder kontrol af, om de køretøjer, der har været til eller er

under syn hos tilladelsesindehaveren, er synet korrekt.

Hvis det efter godkendelsens foretagelse konstateres, at godkendelsesgrundlaget ikke har været

i orden, kan Færdselsstyrelsen bestemme, at køretøjet skal indkaldes til syn, eller at dets godken-

delse skal inddrages, jf. 54 i synsbekendtgørelsen.

2.3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Færdselsstyrelsen kan i forbindelse med tilsyn med synsvirksomhederne konstatere, at et køre-

tøjs synsgrundlag ikke er tilstrækkeligt. Det anslås, at Færdselsstyrelsen ved disse tilsyn ca. 100

gange om året konstaterer, at køretøjer er blevet godkendt, selvom synsgrundlaget er utilstræk-

keligt. I de tilfælde hvor Færdselsstyrelsen konstaterer, at synsgrundlaget er utilstrækkeligt, her-

under ved konstruktive ændringer, kan Færdselsstyrelsen således bestemme, at køretøjets god-

kendelse skal inddrages. Færdselsstyrelsen har med de nuværende regler ikke mulighed for at

stille godkendelsen af køretøjet i bero, indtil tilstrækkeligt synsgrundlag er tilvejebragt og der-

med sikre, at køretøjet er synsgodkendt i overensstemmelse med gældende ret. Færdselsstyrelsen

kan således ikke sikre sig, at køretøjet ikke på ny bliver registeret med samme utilstrækkelige

synsgrundlag.

Transportministeriet foreslår på den baggrund, at Færdselsstyrelsen samtidig får hjemmel til, at

kunne stille godkendelse af køretøjet i bero, når styrelsen, enten ved et administrativt tilsyn (skri-

vebordstilsyn), eller ved et praktisk tilsyn i en synsvirksomhed, hvor synsgrundlag for tidligere

synede køretøjer kontrolleres, konstaterer, at synsgrundlaget på et køretøj ikke er tilstrækkeligt.

Det vil i praksis kunne ske ved en systemmæssig blokering af køretøjet i eSyn og/eller i Køre-

tøjsregisteret. Berostillelsen vil blive opretholdt, indtil tilstrækkelig synsgrundlag er tilvejebragt.

Det betyder, at såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer, at i de tilfælde hvor et endnu ikke regi-

streret køretøj, uberettiget er godkendt ved syn, kan køretøjet ikke registreres og tages i brug, før

køretøjet er godkendt ved et nyt syn på baggrund af et korrekt synsgrundlag. I de tilfælde hvor

Færdselsstyrelsen konstaterer, at synsgrundlaget er utilstrækkeligt på et køretøj, der er synsgod-

kendt og registreret, og styrelsen blokerer køretøjet, vil det betyde, køretøjet fortsat kan færdes

på vejnettet, indtil køretøjet fremstilles til et nyt syn med tilstrækkeligt synsgrundlag, eller god-

kendelsen inddrages, men at køretøjets registreringsforhold ikke kan ændres. I begge ovenstå-

ende tilfælde vil blokeringen blive fjernet, når styrelsen modtager oplysning om, at det rette

synsgrundlag er forelagt for en synsvirksomhed i forbindelse med et nyt syn af køretøjet.

2.3.3. Offentliggørelse af synsdata

2.3.3.1. Gældende ret

Efter § 35 i bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer udsteder synsvirksomheden en

synsrapport til køretøjsejeren, der indeholder data om synet. Synsvirksomhederne skal ligeledes

indberette synsdata elektronisk til Færdselsstyrelsen umiddelbart efter synet.

Synsrapporten skal mindst omfatte følgende oplysninger;

køretøjets identifikationsnummer (VIN eller stelnummer),

køretøjets nummerpladenummer og registreringslandets nationalitetsmærke,

tid og sted for prøvningen,

kilometertællerens stand på prøvningstidspunktet, hvis tilgængelig,

køretøjsklasse, hvis tilgængelig,

påviste mangler med angivelse af alvorsgrad,

resultatet af den tekniske kontrol,

datoen for næste tekniske kontrol eller datoen for den nuværende rapports udløbstids-

punkt, hvis denne oplysning ikke fremgår på anden vis,

9) prøvningsorganisationens eller synsvirksomheden navn og underskrift eller identifika-

tion af den prøvningsansvarlige inspektør, og

10) andre oplysninger

Disse mindstekrav til indholdet af en synsrapport fremgår af bilag 2 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/45/EU om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøre-

tøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, som er implementeret og gennemføret ved

bekendtgørelse nr. 633 af 19. maj 2017 om ændring af bekendtgørelse om godkendelse og syn

af køretøjer.

Synsrapporten indeholder data om køretøjets stelnummer og registreringsnummer, hvilket er en

personhenførbar oplysning ifølge databeskyttelsesforordningen.

Efter artikel 28, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/679/EU af 27. april

2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) skal en databehandlers

behandling af personoplysninger være reguleret af en kontrakt eller andet retligt bindende doku-

ment i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som fastsætter genstand for og

varigheden af behandlingen, behandlingens karakter og formål, type af personoplysninger og

kategorierne af de registrerede samt den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder.

Synsloven indeholder ikke i dag sådanne regler om offentliggørelse af synsdata.

2.3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med offentliggørelse af synsdata om køretøjet er, at potentielle bilkøbere af brugte kø-

retøjer skal kunne tilgå oplysninger om det køretøj de overvejer at købe, for at sikre sig, at køre-

tøjet er i en sikker og miljømæssig acceptabel stand.

Med lovforslaget foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse, hvorefter transportministeren kan

fastsætte regler om offentliggørelse af synsdata, herunder offentliggørelse af indholdet af syns-

rapporter. Det er hensigten, at offentliggørelsen af synsdata vil ske på Færdselsstyrelsens hjem-

meside.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærknin-

gerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Transportministeriet vurderer, at lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser og imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige. Lovforslaget danner grundlag for gebyrfinansiering

i forhold til anmeldelse af køretøjer, udpegelse af tekniske tjenester og godkendelse af kontrol-

enheder, hvorefter Færdselsstyrelsen får dækket nye omkostninger på det køretøjstekniske om-

råde.

Den foreslåede hjemmel til, at Færdselsstyrelsen kan foretage vejsidesyn af motorcykler vurde-

res ikke at indebære økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet styrelsens aktiviteter på

området er afgiftsfinansieret.

Transportministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med de 7 principper, der

følger af politisk aftale af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier for digitaliseringsklar

lovgivning, og at lovforslaget således er udformet, så det opfylder de generelle krav om at un-

derstøtte en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af ny teknologi, som kan un-

derstøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning.

Transportministeriet vurderer, at lovforslagets bestemmelser er formuleret så klart og enkelt,

som emnets kompleksitet gør det muligt.

Med lovforslaget er det ikke muligt at skabe grundlag for, at afgørelser kan træffes automatisk.

Med anmeldelsesordningen er der skabt en så smidig proces for nationale individuelle køretøjer,

hvorefter en fabrikant, køretøjsejer m.v. ikke skal afvente Færdselsstyrelsens godkendelse, før

køretøjet må anvendes på færdselslovens område. Gennemgang af dokumentationen for det hvert

national individuelt køretøj eller godkendelse som kontrolenhed forudsætter en konkret faglig

vurdering og i forhold til køretøjer et potentielt omfattende dokumentationsgrundlag. Færdsels-

styrelsens skøn vil derfor blive foretaget manuelt, men vil blive understøttet af digitale løsninger,

der kan lette sagsbehandlingen og kommunikationen med Færdselsstyrelsen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at lovforslaget samlet set skaber grundlag for både erhvervsøkonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

De nærmere konsekvenser vil primært kunne beregnes i forbindelse med udarbejdelse af de nye

bekendtgørelser, der vil blive udstedt med hjemmel i lovforslaget. Færdselsstyrelsen vil foretage

en vurdering af konsekvenserne for erhvervslivet i forbindelse med høring af de bekendtgørelser,

der udmøntes med dette lovforslag.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget samles ansvaret for nationale individuelle køretøjer ved Færdselsstyrelsen. Det

betyder, at de synsvirksomheder der i dag bl.a. kontrollerer og godkender opbyggede motorkø-

retøjer eller køretøjer med konstruktive ændringer ved registreringssyn, med overgangen til den

nye anmeldelsesordning, kan opleve en nedgang i omsætningen, hvis ikke synsvirksomheden

ønsker at etablere sig som kontrolenhed i henhold til de fastsætte krav. Derudover vil der være

kontrollerer og godkendelser, som ikke længere vil være nødvendige at udføre, jf. nedenfor.

I dag foretages i alt ca. 1.600.000 syn, herunder ca. 1.015.000 periodiske syn. Det er vanskeligt

at kvantificere antallet af registreringssyn, der fremadrettet erstattes af anmeldelsesordningen,

idet registreringssyn i dag også anvendes i forbindelse med andre kontroller som eksempelvist

frivilligt syn eller toldsyn. Derudover er der en række registreringssyn, der ikke længere vil være

nødvendige at foretage, f.eks. syn ved montering af en tilkoblingsanordning, som er godkendt af

køretøjsfabrikanten, idet denne kan stå inde for, at det pågældende anhængertræk kan monteres

på køretøjet.

Det vurderes, at der vil være tale om ca. 40.000 køretøjer, der fremadrettet skal fremvises for en

kontrolenhed og anmeldes til Færdselsstyrelsen, herunder påhængskøretøjer og udskifteligt truk-

ket udstyr, som i dag ikke er underlagt kontrol og godkendelse.

Et registreringssyn for lette køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 300-500 kr., mens et

registreringssyn for tunge køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 500-1.000 kr. Det fore-

slås, at der indføres gebyrfinansiering for alle køretøjer, der anmeldes til Færdselsstyrelsen.

Den foreslåede anmeldelsesordning åbner nye forretningsmuligheder, idet der skabes grundlag

for at ansøge om godkendelse som kontrolenhed, ligesom der skabes grundlag for, at en virk-

somhed kan udpeges som teknisk tjeneste til prøvning af nationale individuelle køretøjer.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er en forudsætning for anmeldelse af et køretøj, at fabrikanten, køretøjsejeren m.v. kan do-

kumentere, at køretøjet efterlever de relevante tekniske krav. Dette gælder i dag og vil også

fremadrettet være gældende. Derudover vil lovforslaget danne grundlag for, at køretøjer, som i

dag ikke er underlagt dokumentationskrav, med forslaget skal dokumentere, at det enkelte køre-

tøj f.eks. er fremstillet efter de tekniske krav.

I dag kan dokumentationen variere alt efter hvilken type køretøj, der er tale om. Det kan f.eks.

være en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans, en godkendelseserklæring udstedt

af Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring udstedt af en fabrikant. Med samme proces for alle

nationale individuelle køretøjer ensrettes dokumentationskravene. Det betyder blandt andet, at

godkendelseserklæringer, dataerklæringer og prøvningsrapporter, udarbejdet af en prøvningsin-

stans, udgår og ikke kan anvendes som dokumentationsgrundlag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget retter sig primært mod erhvervsdrivende, men der vil være tilfælde, hvor borgere

skal anmelde et køretøj til Færdselsstyrelsen, eksempelvis i de tilfælde, hvor en køretøjsentusiast

har foretaget konstruktive ændringer på en personbil eller en motorcykel. Her vil borgeren skulle

dokumentere, at det pågældende køretøj er i overensstemmelse med de tekniske krav, hvilket

også er praksis i dag. Med samme proces for alle nationale individuelle køretøjer ensrettes do-

kumentationskravene. Det betyder blandt andet, at prøvningsrapporter udarbejdet af en prøv-

ningsinstans udgår og ikke kan anvendes som dokumentationsgrundlag.

Det bemærkes hertil, at de administrative forhold bliver fastsat på bekendtgørelsesniveau, hvor-

for de nærmere konsekvenser vil blive belyst i forbindelse med udarbejdelsen af de nye bekendt-

gørelser, der vil blive udstedt med hjemmel i lovforslaget.

6. Klimamæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke indeholder klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv har miljø- og naturmæssige konsekvenser, men lov-

forslaget understøtter, at der tages de nødvendige miljømæssige hensyn i forbindelse med an-

meldelse af national individuelt køretøj, da der kan forventes en forbedring af og miljøforhol-

dene, idet lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastsætte krav til dokumentation for, at kø-

retøjet efterlever de tekniske krav, herunder med hensyn til emissions- og støjudledning.

8. Forholdet til EU-retten

Nationale individuelle nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil er omfattet af Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 858/2018 af 30. maj 2018 om godkendelse og markeds-

overvågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og

separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og

(EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF. Det fremgår af forordningens artikel

45, stk. 1, at medlemsstaterne kan beslutte at undtage et bestemt køretøj, uanset om det er unikt

eller ej, fra forpligtelsen til at overholde en eller flere af forordningens krav eller fra et eller flere

af de krav, der er fastsat i de retsakter, der er opført i bilag II, forudsat at disse medlemsstater har

pålagt relevante alternativ.

For at sikre, at anmeldelsesordningen er i overensstemmelse med forordningens krav, har Trans-

portministeriet forelagt den foreslåede ordning i en henvendelse til Europa-Kommissionen. Eu-

ropa-Kommissionen har hertil svaret, at forordningen indeholder visse bestemmelser om god-

kendelse af nationale individuelle motorkøretøjer, men at det er op til den enkelte medlemsstat

at fastsætte de alternative krav, der ønskes indført, og at dette betyder, at medlemsstaterne kan

beslutte at indføre krav til godkendelse af nationale individuelle motorkøretøjer, der adskiller sig

fra dem, der er fastlagt i EU-lovgivningen. Det fremgår af forordningen om motorkøretøjer m.v.,

at de alternative krav skal sikre samme niveau, som forordningen tilsigter.

Det er Transportministeriets vurdering, at anmeldelsesordningen sikrer samme niveau som for-

ordningens godkendelsesproces. Transportministeriet vurderer på den baggrund, at den foreslå-

ede anmeldelsesordning for individuelt fremstillede motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

er i overensstemmelse med forordning om motorkøretøjer m.v. Med lovforslaget indføres krav

om, at nationalt fremstillede motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil skal anmeldes til Færds-

styrelsen før markedsføring, registrering og ibrugtagning. Anmeldelsesordningen skal erstatte

den nationale godkendelsesordning, som blev indført for individuelt fremstillede motorkøretøjer

og påhængskøretøjer dertil i synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 5 ved lov nr. 1063 af 30. juni 2020.

Forordning om to- og trehjulede køretøjer m.v. og forordning om landbrugskøretøjer m.v. finder

ikke anvendelse på individuelle køretøjer. Det fremgår af forordning om to- og trehjulede køre-

tøjer m.v. og forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v., at Kommissionen senest den

31. december 2022 skal fremlægge mulighederne for at inkludere individuelle godkendelser i

forordning om to- og trehjulede køretøjer m.v. og forordning om landbrugs- og skovbrugskøre-

tøjer m.v. på grundlag af harmoniserede krav. Lovforslaget indfører krav om, at køretøjer, der

ikke er omfattet af forordningerne, skal anmeldes til Færdselsstyrelsen før markedsføring, regi-

strering eller ibrugtagning på færdselslovens område.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og på-

hængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, EU-Tidende 2014, nr. L127, side

51. Direktivet indfører mindstekrav til en ordning for periodisk teknisk kontrol af køretøjer, der

anvendes på offentlig vej, jf. artikel 1.

Direktivet fastsætter fra 1. januar 2022 krav om periodisk teknisk kontrol af to- og trehjulede

motordrevne køretøjer. Det følger således af direktivets artikel 2, stk. 1, hvilke køretøjer med en

konstruktivt bestemt maksimalhastighed på over 25 km/h direktivet finder anvendelse på. Heraf

fremgår det, at fra 1. januar 2022 finder det anvendelse på to- eller trehjulede motordrevne kø-

retøjer

–

køretøjsklasse L3e, L4e, L5e og L7e med en slagvolumen på over 125 cm3. Videre

følger det af artikel 2, stk. 2, at medlemsstaterne kan undtage bl.a. køretøjer i køretøjs-klasse

L3e, L4e, L5e og L7e med en slagvolumen på over 125 cm3, der er registreret på deres område,

fra direktivets anvendelsesområde, såfremt medlemsstaten har indført effektive alternative tra-

fiksikkerhedsforanstaltninger for to- eller trehjulede køretøjer under hensyntagen til navnlig de

relevante trafiksikkerhedsstatistikker dækkende de seneste fem år. Oplysninger om sådanne und-

tagelser skal meddeles Kommissionen, jf. artikel 2, stk. 2.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni 2021 til den 18. august 2021 været sendt

i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

3F Fælles Fagligt Forbund, AMU Transport Danmark, Arbejdstilsynet, ATAX Arbejdsgiver-

forening for indehavere af taxi-, OST-, limousine- og sygetransport, ATL - Arbejdsgiverfor-

eningen for Transport og Logistik, AUTIG - Automobilbranchens Handels- & Industriforening

i Danmark, AutoBranchen Danmark, AutoCamperRådet (ACR), Beredskabsstyrelsen, Bilbran-

chen, Bilsynsbranchen, Brancheforeningen for Forretningslimousiner, Camping Outdoor Dan-

mark, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C.A.T.), Cyklistforbundet, DANAK -

Den Danske Akkrediteringsfond, Danish.Care, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Motor

Union (DMU), Dansk Agroindustri, Dansk Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbran-

cheråd, Dansk Bilforhandler Union (DBFU), Dansk Camping Union (DCU), Dansk Elbil Alli-

ance, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Kranforening (DKF), Dansk Kørelæ-

rer-Union, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk Moto Cross

Union (DMCU), Dansk PersonTransport (DPT), Dansk Sidevogns Klub (DSK), Danske Cykel-

handlere, Danske Kørelæreres Landsforbund (DKL), Danske Maskinstationer og Entreprenører

(DM&E), Danske MotorCyklister (DMC), Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Syns-

virksomheder, Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Det Centrale Handicapråd, DFIM Dansk

Forening for International Motorkøretøjsforsikring, DH - Danske Handicaporganisationer, DI -

Dansk Industri, DI Transport, DSRA - Danish Street Rod Association, DTL - Danske Vogn-

mænd, DTL's arbejdsgiverforening, Dækbranchen Danmark, Elbilforeningen FDEL, Erhvervs-

ministeriet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen (OBR), FDL - Frie Danske Lastbilvogn-

mænd, FDM (Forenede Danske Motorejere), Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Ameri-

kanerbilklubber (FDA), Foreningen af Danske Vognfabrikker, Foreningen af Vognimportører i

Danmark, Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsikring & Pension, Forsva-

rets Færdselscenter, Havarikommissionen for vejtrafikulykker, ITD - Brancheorganisation for

den danske vejgodstransport, Justitsministeriet, KL - Kommunernes Landsforening, Kran Blok

Erfa, Landbrug & Fødevarer, Maskinleverandørerne, MCTC Landsforeningen for motorcykli-

ster, Miljøministeriet, Mortorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør Foreningen

(MIF), Motorhistorisk Samråd, Motorstyrelsen, NOAH-Trafik, PolioForeningen, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter (NFÆ), Rådet for Bæredygtig Trafik,

Rådet for Sikker Trafik, SEGES, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD - Køretøjsbygger- og Autoskade-

branchen i Danmark, Skatteministeriet, SLD - Specialforeningen for Logistik og Distribution,

SMVdanmark, Styrelsen for Patientsikkerhed, Teknologisk Institut, Trafikstyrelsen, Trafiksel-

skaberne i Danmark, Transport på DTU, Transporterhvervets Uddannelser (TUR), Vejdirekto-

ratet, Veteranknallertklubben AKTIV.

10. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merud-

gifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser

for stat, kommuner og regio-

ner

Gebyrfinansiering vil dække

Færdselsstyrelsens udgifter

ifm. godkendelse af kontrolen-

heder,kontrol med anmeldte

køretøjer og udpegelse af tek-

niske tjenester

Digitalisering af arbejdsgange

Ingen væsentlige

Implementeringskonsekven-

ser for stat, kommuner og re-

gioner

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Udvikling af IT-system til under-

støttelse af kontrol med køretøjer

Nye forretningsmuligheder

som teknisk tjeneste og kon-

trolenhed

Nedgang i synsvirksomhedernes

omsætning

Indførelse af anmeldelsesgebyr

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem prin-

cip‐

Dokumentation forud for regi-

streringssyn ved synsvirksom-

hed ophører på sigt

Ingen

Dokumentation for køretøjets

overensstemmelse med de tekni-

ske krav

Ingen væsentlige

Ingen

(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder in-

gen EU-retlige aspekter«)

NEJ

per for implementering af er-

hvervsrettet EU-regule-

ring/Over-implementering af

EU-retlige minimumsforplig-

telser (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens nuværende titel er ”Lov om godkendelse og syn af køretøjer”.

Det foreslås, at lovens

titel

ændres til lov om anmeldelse, godkendelse og syn af køretøjer.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede anmeldelsesordning for individuelle køretøjer,

jf. den foreslåede § 1 a, stk. 2 og § 1 e.

Med den nye overskrift vil det fremgå klart, at synsloven

overordnet set indeholder regler om anmeldelse, godkendelse og syn af køretøjer.

Til nr. 2 og 3

Synslovens § 1 angiver lovens anvendelsesområde. Det fremgår således af bestemmelsen, at

loven gælder for henholdsvis 1) Godkendelse af nye motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer,

quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder, 2) Godkendelse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og trehjulede

køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr, 3) Synsvirk-

somhedernes opgaver, herunder periodisk syn og omsyn og 4) Syn ved vejsiden af erhvervskø-

retøjer.

Det foreslås i

§ 1, nr. 1,

at indsætte

”og anmeldelse” efter ”Godkendelse”.

Det foreslås endvidere i

§ 1 nr. 2,

at ”Godkendelse” ændres til: ”Anmeldelse”.

Begge ændringer er en konsekvens af den foreslåede anmeldelsesordning for individuelle kø-

retøjer, jf. § 1 a, stk. 2 og § 1 e, stk. 1, der nødvendiggør en udvidelse af lovens anvendelsesom-

råde, således at loven også finder anvendelse for anmeldelse af nye motorkøretøjer, to- og tre-

hjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, syste-

mer, komponenter og separate tekniske enheder. Ligeledes medfører den foreslåede anmeldel-

sesordning skal visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, trak-

torer, påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr, ikke længere godkendes men i stedet an-

meldes til Færdselsstyrelsen, hvorfor der foretages en konsekvensændring i lovens anvendelses-

område, jf. synslovens § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Overskriften før synslovens § 1 a har følgende ordlyd ”Godkendelse af nye køretøjer m.v.”.

Overskriften blev indsat ved lov nr. 1063 af 30. juni 2020 om ændring af lov om godkendelse og

syn af køretøjer, der indførte en ny ordning for godkendelse af køretøjer i synsloven med ud-

gangspunkt i den godkendelsesproces, som følger af typegodkendelsesforordningerne.

Det foreslås, at

”Godkendelse og anmeldelse af køretøjer m.v.”

indsættes som ny overskrift før

§ 1 a.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslående anmeldelsesordning i lovforsla-

gets § 1 a, stk. 2, og § 1 e.

Der er endvidere tale om en præcisering af overskriften, idet ”nye”

tages ud af overskriften, da kapitlet også vedrører ibrugtagne og konstruktivt ændrede køretøjer.

Til nr. 5

Det følger af synslovens § 1 a, stk. 1, at før omsætning, registrering eller ibrugtagning på færd-

selslovens område af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tek-

niske enheder som omfattet af forordning om motorkøretøjer m.v. skal køretøjer, systemet m.v.,

være tildelt en af de godkendelser, der er nævnt i § 1 a, stk. 1, nr. 1-5.

Tilsvarende følger det af synslovens § 1 b, stk. 1, at før omsætning, registrering eller ibrugtag-

ning på færdselslovens område af to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, kompo-

nenter og separate tekniske enheder, som omfattet af forordning om to- og trehjulede køretøjer,

skal køretøjer, systemer m.v. være tildelt en af de godkendelser, som er nævnt i § 1 b, stk. 1, nr.

1 og 2.

Endelig følger det af synslovens § 1 c, stk. 1, at før omsætning, registrering eller ibrugtagning

på færdselslovens område af traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer,

komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af forordning om landbrugskøretøjer

m.v., skal køretøjer, systemer m.v. være tildelt en af de godkendelser, som er nævnt i § 1 c, stk.

1, nr. 1 og 2.

Det foreslås i

§ 1 a, stk. 1, § 1 b, stk. 1 og § 1 c, stk. 1,

”omsætning” ændres

til

”markedsfø-

ring”.

§§ 1 a-1 c omhandler bestemmelser, der inkorporerer forordning om motorkøretøjer m.v.,

forordning om to- og trehjulede køretøjer m.v. og forordning om landbrugskøretøjer m.v. i

dansk ret.

Formuleringen ”omsætning, registrering og ibrugtagning” er en gengivelse af formu-

leringen i forordning om godkendelse af motorkøretøjer m.v. tilsvarende formuleringerne i for-

ordning om godkendelse af to- og trehjulede køretøjer m.v. og forordning om godkendelse af

landbrugskøretøjer m.v.

Transportministeriet er blevet opmærksom på, at der er sket en oversættelsesfejl i den danske

udgave af forordning om motorkøretøjer m.v. Ændringen i §§ 1 a-1 c har til hensigt at tilpasse

formuleringerne i overensstemmelse med typegodkendelsesforordningerne.

Til nr. 6

Det foreslås i

§ 1 a, stk. 1,

”858/2018” ændres til ”2018/858”.

Transportministeriet er blevet opmærksom på, at nummerangivelsen af forordningen om mo-

torkøretøjer m.v. er angivet forkert. Ændringen i § 1 a, stk. 1, har til hensigt at tilrette fejlen.

Til nr. 7

Det fremgår af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 3, at motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil,

der er fremstilet i små serier, før omsætning, registrering eller ibrugtagning på færdselslovens

område skal være tildelt en national typegodkendelse udstedt eller accepteret af Færdselsstyrel-

sen, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

§ 1 a, stk. 1, nr. 3,

”stk. 2” ændres til ”stk.

3”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at § 1 a, stk. 2, bliver til stk. 3.

Til nr. 8

Det fremgår af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 5, at motorkøretøjer eller påhængskøretøj dertil

før omsætning, registrering eller ibrugtagning på færdselslovens område skal være tildelt en

national individuel godkendelse udstedt af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Det foreslås, at

§ 1 a, stk. 1, nr. 5

ophæves.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede anmeldelsesordning for individu-

elle motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, der er omfattet af forordning om motorkøretø-

jer m.v., jf. lovforslagets § 1 a, stk. 2.

Til nr. 9

Det fremgår af synslovens § 1 a, stk. 1, nr. 5, at et motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil før

omsætning, registrering eller ibrugtagning på færdselslovens område skal være tildelt en national

individuel godkendelse udstedt af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.

Derudover fremgår det af synslovens § 1 a, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der

er nødvendige for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om god-

kendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF)

nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF som nævnt i stk. 1,

herunder fastsætte relevante alternative krav i overensstemmelse med artikel 42 og 45 i forord-

ningen. Efter § 2, stk. 3, i lov nr. 1063 af 30. juni 2020 om ændring af lov om godkendelse og

syn af køretøjer, kan transportministeren fastsætte overgangsregler, herunder for national indi-

viduel godkendelse af et motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i

§ 1 a, stk. 2,

at nationale individuelle motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil,

der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2018/858 af 30. maj 2018

om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af for-

ordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, skal

anmeldes til Færdselsstyrelsen før omsætning registrering eller ibrugtagning af køretøjet på

færdselslovens område. Forud for anmeldelse skal en kontrolenhed kontrollere overensstem-

melse mellem køretøjet og de relevante tekniske krav, som udstedes i medfør af stk. 3.

Formålet med bestemmelsen er at indføre en anmeldelsesordning for nationale individuelle

køretøjer, som omfattet af forordning om godkendelse af motorkøretøjer m.v. på tilsvarende

måde som for køretøjet omfattet af lovforslagets § 1 e. Anmeldelsesordningen indebærer, at

fremstilling eller opbygning af et nationalt individuelt motorkøretøj eller påhængskøretøj skal

anmeldes til Færdselsstyrelsen. Forud for anmeldelsen skal en kontrolenhed kontrollere overens-

stemmelse mellem køretøjet og den tilhørende dokumentation.

Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler for anmeldelse af nationale individuelle motor-

køretøjer og påhængskøretøjer fremgår er i synslovens § 1 a, stk. 2, der med lovforslaget bliver

§ 1 a, stk. 3. Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i bekendtgørelser om anmeldelse

af individuelle motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om godkendelse af kontrolenheder.

Som konsekvens af den foreslåede ændring bliver § 1a stk. 2 herefter stk. 3.

Til nr. 10

Synslovens § 1 a, stk. 2 indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler der er nødvendige

for anvendelse her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, kompo-

nenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr.

715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF som nævnt i stk. 1,

herunder fastsætte relevante alternative krav i overensstemmelse med artikel 42 og 45 i forord-

ningen.

Det foreslås i

§ 1 a, stk. 2,

der bliver stk. 3,

at der efter ”stk. 1” indsættes ”og 2”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede anmeldelsesordning i § 1 a, stk.

2. Dermed er der behov for, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 1 a, stk. 2, der med forslaget

bliver stk. 3, er en henvisning til både § 1 a, stk. 1 og stk. 2.

Til nr. 11

Det fremgår af synslovens § 1, stk. 1, at biler, motorcykler og knallerter skal være typegodkendt

eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gæl-

der påhængs- og sættevogne til biler og motorcykler samt campingvogne. Endvidere fremgår det

af synslovens § 1, stk. 2, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelses- og synspligt inden

ibrugtagning for traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse samt andre påhængs-

redskaber og blokvogne.

Det foreslås i

§ 1 e, stk. 1,

at før markedsføring, registrering eller ibrugtagning på færdselslo-

vens område skal følgende individuelle køretøjer anmeldes til Færdselsstyrelsen:

1) Nye to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer til traktorer

samt udskifteligt trukket udstyr.

2) Ibrugtagne motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, to- eller trehjulede motorkøre-

tøjer, quadricykler, traktorer og påhængskøretøjer dertil eller udskifteligt trukket udstyr

med konstruktive ændringer.

3) Importerede nye to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretø-

jer til traktorer eller udskifteligt trukket udstyr, som ikke er EU-typegodkendte.

4) Importerede ibrugtagne motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, to- eller trehjulede

køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer til traktorer eller udskifteligt truk-

ket udstyr, som ikke er EU-typegodkendte.

Med den foreslåede bestemmelse indføres en ny ordning for en række individuelle køretøjer,

som medfører, at køretøjerne nævnt i det foreslåede stk. 1, skal anmeldes til Færdselsstyrelsen,

før markedsføring, registrering eller ibrugtagning af køretøjer på færdselslovens område. Herved

samles alle oplysninger om nationale fremstillede køretøjer, importerede køretøjer uden en EU-

typegodkendelse og køretøjer, hvorpå der foretages konstruktive ændringer, hos Færdselsstyrel-

sen. Anmeldelsen vil ske via et nyt køretøjsteknisk register, hvor køretøjtekniske oplysninger

om individuelle køretøjer samles. Herved opnår Færdselsstyrelsen som ansvarlig myndighed på

området en større indsigt i køretøjernes tilstand samt dokumentationsgrundlaget for de enkelte

køretøjer.

For så vidt angår nr. 1 skal et nyt fremstillet to- eller trehjulet køretøj, quadricykel, traktor,

påhængskøretøj til traktor eller udskifteligt trukket udstyr anmeldes til Færdselsstyrelsen, før

køretøjet kan markedsføres, registreres eller ibrugtages i Danmark, alt efter hvad der er relevant

i den aktuelle situation.

For så vidt angår nr. 2 skal ibrugtaget motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, to- eller tre-

hjulede motorkøretøjer, quadricykler, traktorer og påhængskøretøjer dertil eller udskifteligt truk-

ket udstyr, hvorpå der foretages konstruktive ændringer anmeldes til Færdselsstyrelsen, før kø-

retøjet kan markedsføres, registreres eller ibrugtages i Danmark, alt efter hvad der er relevant i

den aktuelle situation.

Et ibrugtaget køretøj kan som udgangspunkt anvendes på færdselslovens område forudsat, at

køretøjet var typegodkendt som nyt i henhold til EU-retsakter om typegodkendelse eller nationalt

individuelt anmeldt i henhold til lovforslagets § 1 e, stk. 1, nr. 1.

Ved et konstruktivt ændret køretøj forstås et køretøj, der er blevet konstruktivt ændret, hvoref-

ter køretøjet ikke længere er i overensstemmelse med sin typegodkendelse eller anmeldelse. Et

konstruktivt ændret køretøj skal anmeldes til Færdselsstyrelsen forud for anvendelse af køretøjet

på færdselslovens område.

For så vidt angår nr. 3 skal importerede nye to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, trakto-

rer, påhængskøretøjer til traktorer eller udskifteligt trukket udstyr, som ikke er EU-typegod-

kendte anmeldes til Færdselsstyrelsen, før køretøjet kan markedsføres, registreres eller ibrugta-

ges i Danmark, alt efter hvad der er relevant i den aktuelle situation.

For så vidt angår nr. 4 skal importerede ibrugtagne motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil,

to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer, påhængskøretøjer til traktorer eller udskif-

teligt trukket udstyr, som ikke er EU-typegodkendte, anmeldes til Færdselsstyrelsen, før køretø-

jet kan markedsføres, registreres eller ibrugtages i Danmark, alt efter hvad der er relevant i den

aktuelle situation.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anmeldelse af køretøjer, jf.

stk. 1, herunder krav om dokumentation. Færdselsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om

prøvning af køretøjer.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i bekendtgørelser om anmeldelse af køre-

tøjer, som omfattet af stk. 1 samt motorkøretøjer og påhængskøretøjer, som omfattet af den fo-

reslåede § 1 a, stk. 2, herunder fastsætte krav til, hvilken dokumentation der skal indsendes ved

anmeldelsen af køretøjet. Derudover er det hensigten, at der i bekendtgørelserne vil blive fast-

sat krav om, hvordan visse tekniske emneområder skal afprøves forud for anmeldelse.

Hvor bemyndigelsen i stk. 2, 2. pkt. anvendes til at fastsætte krav om prøvning af visse krav

på et køretøj, vil de tekniske krav blive fastsat i medfør af færdselslovens § 68, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3, at

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om ansvar og forpligtelser for

fabrikanter, importører, ejere og brugere af køretøjer, jf. stk. 1.

Hensigten med bemyndigelsen er at fastsætte administrative bestemmelser i forbindelse med

anmeldelse af et køretøj som omfattet af stk. 1. Eksempelvist vil der blive fastsat krav om, at en

fabrikanten af nyt fremstillet landbrugskøretøj eller ejeren af et motorkøretøj, hvorpå der foreta-

ges konstruktive ændringer, er ansvarlig for at sikre, at køretøjet er i overensstemmelse med de

tekniske krav.

Hvor bemyndigelsen i stk. 3 anvendes til at fastsætte administrative bestemmelser, vil de tek-

niske krav blive fastsat i medfør af færdselslovens § 68, stk. 1.

Det foreslås som noget nyt i

§ 1 f,

at forud for anmeldelse af motorkøretøjer og påhængskøre-

tøjer dertil, to- eller trehjulede køretøjer, quadricykler og traktorer, jf. stk. § 1 e, stk. 1, skal en

kontrolenhed kontrollere overensstemmelse mellem køretøjet og den tilhørende dokumentation.

Kontrollen vil bestå af både en kontrol af, om den nødvendige dokumentation er tilstede og

fysisk gennemgang af køretøjet med henblik på at sikre, at der er overensstemmelse mellem

køretøjet og dokumentationen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke påhængskøretøjer til traktorer og udskifteligt truk-

ket udstyr, der således ikke skal kontrolleres af en kontrolenhed forud for anmeldelse af køretøjet

til Færdselsstyrelsen. For disse køretøjer i dag ikke er krav om kontrol eller godkendelse af kø-

retøjet.

På baggrund af kontrolenhedens kontrol med køretøjet foretager kontrolenheden en vurdering

af, hvorvidt køretøjet kan anmeldes til Færdselsstyrelsen. Såfremt kontrolenheden finder, at

f.eks. den nødvendige dokumentation for køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav

ikke er til stede, vil kontrolenheden være nødsaget til, at meddele fabrikanten, køretøjsejeren

m.v. at køretøjet ikke kan anvendes.

Det fremgår af § synslovens § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2 og § 1 c, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan

fastsætte regler, der er nødvendige her i landet for anvendelse af henholdsvis forordning om

motorkøretøjer m.v., forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugskø-

retøjer m.v. Bemyndigelsen er blandt andet udmøntet i bekendtgørelse nr. 1286 af 28. august

2020 om udpegelse af tekniske tjenester på det køretøjstekniske område i henhold til visse for-

ordninger.

Endvidere fremgår af bekendtgørelse nr. 594 af 26. maj 2016 om godkendelse af prøvningsin-

stanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område, som er fastsat med hjemmel i færd-

selslovens § 68 d, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 med senere ændringer,

at Færdselsstyrelsen godkender prøvningsinstanser inden for færdselslovens område.

Det foreslås i

§ 1 g,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om udpegelse af tekniske tjenester,

herunder om tekniske tjenesters opgaver, kompetencer og habilitet samt overvågning af tekniske

tjenester.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1268

af 1. september 2020 om udpegelse af tekniske tjenester på det køretøjstekniske område i hen-

hold til visse forordninger, hvorefter det bliver muligt at ansøge om at blive udpeget som teknisk

tjeneste til visse prøvninger på nationale individuelle køretøjer som omfattet af lovforslagets § 1

e, stk. 1.

Inden anmeldelse af et køretøj som omfattet af lovforslagets § 1 e, stk. 1, skal køretøjsejeren,

fabrikanten m.v. sikre at den nødvendige dokumentation for køretøjets overensstemmelse med

de relevante tekniske krav er udfærdiget. På bekendtgørelsesniveau vil det blive fastsat, hvilke

tekniske krav, der skal afprøves af en teknisk tjeneste, og hvilke tekniske krav der kan dokumen-

teres af køretøjsejeren, fabrikanten m.v.

Ved en teknisk tjeneste forstås en organisation eller organ, der er udpeget af Færdselsstyrelsen

til at fungere som prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger eller inspektioner. Den

tekniske tjeneste skal være uafhængig og besidde de nødvendige tekniske kompetencer, ligesom

den tekniske tjeneste ikke må påvirkes på nogen måde, som kan have indflydelse på dømmekraft

eller resultaterne af vurderingsaktiviteterne. En teknisk tjeneste må derfor ikke være involveret

i processen vedrørende fremstilling m.v. af det køretøj, som skal afprøves ved den tekniske tje-

neste.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes til, at fastsætte regler om udpegelse af tek-

niske tjeneste til prøvning af visse tekniske områder på køretøjer, som omfattet af lovforslagets

§ 1 e, stk. 1. Det er forventningen, at bemyndigelsen udmøntes ved en udvidelse af den eksiste-

rende bekendtgørelse om udpegelse af tekniske tjenester, hvori der fastsættes tilsvarende regler,

som tager udgangspunkt i typegodkendelsesforordninger procedurer og krav til tekniske tjene-

ster.

Det forventes, at der vil blive stillet krav om, at tekniske tjenester skal være akkrediterede for

deres arbejdsområde af et nationalt akkrediteringsorgan. Det indebærer, at det nationale akkre-

diteringsorgan vil foretage en vurdering af den tekniske tjeneste forud for ansøgning om udpe-

gelse ved Færdselsstyrelsen samt løbende overvåge de tekniske tjenester efter udpegelsen. Over-

vågningen og dens frekvens afhænger af indholdet i den enkelte akkreditering.

Bemyndigelsen vil desuden medføre, at der kan fastsættes regler om bl.a. tekniske tjenesters

forsikringsforhold og deres overholdelse af den internationale anerkendte standard EN ISO/IEC

17025:2005.

Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om tekniske tjene-

sters dattervirksomheder og underentreprenører, herunder hvordan og hvornår en teknisk tjeneste

må uddelegere sine prøvningsopgaver til en dattervirksomhed eller underentreprenør. I relation

til hertil forventes regler om bl.a. ansøgningsprocessen, krav til dattervirksomheders og under-

entreprenører og regler om tekniske tjenesters ansvar for dattervirksomheders og underentrepre-

nørers aktiviteter.

I forhold til ansøgning om udpegelse som teknisk tjeneste forventes der fastsat regler om bl.a.

ansøgningens form, indhold og den dokumentation, der som minimum skal vedlægges ansøg-

ningen. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Færdselsstyrelsen kan kræve

den dokumentation, der findes nødvendig med henblik på at vurdere, om en ansøgende teknisk

tjeneste opfylder relevante krav.

Det foreslås som noget nyt i

§ 1 h,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse

af kontrolenheder, herunder om kontrolenheders opgaver, kompetencer og habilitet samt ind-

holdet af ansøgning om godkendelse som kontrolhed.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om godkendelse af kon-

trolenheder. Bekendtgørelsen vil indeholde de krav, som kontrolenheden skal efterleve for at

kunne blive godkendt som kontrolenhed, herunder vandelskrav, krav om at der i virksomheden

er de rette kompetencer, forsikringsforhold og krav om certificeret kvalitetsledelsessystem efter

standarden DS/EN ISO 9001:2008.

Hensigten med bemyndigelsen er desuden, at der fastættes regler om kompetencer hos medar-

bejdernes i en kontrolenhed. En forudsætning for at kunne varetage opgaverne som kontrolenhed

er blandt andet, at virksomheden besidder de rette kvalifikationer. Kontrolenheden enhedens

medarbejder skal have en forståelse for dokumentationskontrol og skal være i stand til at forholde

sig til relevante forordninger, direktiver og FN-regulativer og foretage målinger af, om fx side-

afskærmningen på det opbyggede køretøj er placeret korrekt. Derudover skal kontrolenhedens

medarbejdere have en relevant teknisk baggrund.

I forhold til ansøgningen om godkendelse som kontrolenhed forventes der fastsat regler om

bl.a. ansøgningens form, indhold og den dokumentation, der som minimum skal vedlægges an-

søgningen.

I forhold til habilitet skal en kontrolenhed skal være uafhængig og besidde de nødvendige

kompetencer, ligesom kontrolenheden ikke må påvirkes på nogen måde som kan have indfly-

delse på dømmekraft eller resultaterne af kontrolopgaven. En kontrolenhed må derfor ikke være

involveret i f.eks. opbygningen af et køretøj.

Det foreslås som noget nyt i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om uddannelse af

medarbejdere i kontrolenheder.

Hensigten med bestemmelsen er, at Færdselsstyrelsen eller en anden kursusudbyder kan til-

byde potentielle medarbejdere i en kontrolenhed at opkvalificere deres kompetencer, for at blive

i stand til at gennemføre dokumentkontrol i forbindelse med kontrol af køretøjer forud for an-

meldelse til Færdselsstyrelsen. Transportministeriet er ikke bekendt med, at der på nuværende

tidspunkt findes et relevant kursus. Færdselsstyrelsen vil være i stand til at tilbyde et kursus med

undervisning i dokumentationskontrol, herunder hvordan de relevante forordninger, FN-regula-

tiver findes og anvendes. Såfremt der måtte være interesserede kursusudbydere, kan bemyndi-

gelsen anvendes til at fastsætte de nærmere krav til kursusudbydere, herunder f.eks. krav til un-

dervisningsmateriale og

–indhold.

Det foreslås som noget nyt i

§ 1 i,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om dispensation fra

tekniske krav fastsat i medfør af § 1 a, stk. 3 for handicapkøretøjer, herunder vilkår for dispen-

sationen og om klageadgang.

Det er forventningen, at bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at handicap-

køretøjer i visse situationer kan meddeles dispensation fra de tekniske krav, der er fastsat i med-

før af § 1 a, stk. 3. Færdselsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om vilkår for dispensationen.

Ansøgning om dispensation fra regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 3 behandles af Færdsels-

styrelsen efter en individuel og konkret vurdering. Ved ansøgning om dispensation skal ansøger

begrunde, hvorfor det ikke er muligt f.eks. at fremstille et køretøj i overensstemmelse med regler

fastsat i medfør af § 1 a, stk. 3, og hvordan det påtænkes, at køretøjet på anden og forsvarlig vis

kan fremstilles.

Der kan i forbindelse med en dispensation stilles vilkår for dispensationen. Det kan f.eks. være

en begrænsning i anvendelsen af køretøjet. Det er Færdselsstyrelsens vurdering, hvorvidt der

skal stilles vilkår som betingelse for, at dispensation kan gives.

Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen kun kan dispensere fra regler fastsat i medfør af § 1 a, stk.

3 og ikke fra anerkendte standarder.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Færdselsstyrelsen afgørelse om dispensation

ikke kan påklages. Dette begrænser ikke den almindelige domstolsprøvelse af forvaltningsafgø-

relser efter grundlovens § 63.

Til nr. 12

Politiet har efter synslovens § 3, stk. 2, hjemmel til at inddrage et køretøjs nummerplader for

manglende syn dagen efter overskridelse af synsfristen, uanset om der er tale om en indkaldelse

til periodisk syn eller et ekstraordinært syn indkaldt af politiet eller Færdselsstyrelsen til kontrol

af om et køretøj opfylder bestemmelserne i lov om godkendelse eller syn af køretøjer eller færd-

selsloven eller forskrifter udfærdiget i medfør af disse, jf. § 2, stk. 2 i synsloven.

Det foreslås i

§ 3, stk. 2,

at politiets mulighed for at inddrage et køretøjs nummerplader for mang-

lende periodisk syn indskrænkes, således at nummerpladeinddragelsen skal afvente en anmod-

ning herom fra Færdselsstyrelsen. Den foreslåede ændring omfatter således alene manglende

periodisk syn.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets 2.3.1 og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 13

Det følger af synslovens § 10, stk. 1, at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med synsvirksomhederne,

herunder om tilladelsesindehavere overholder vilkårene i tilladelserne.

Synslovens § 10, stk. 2, medfører, at tilladelsesindehavere efter anmodning skal meddele Færd-

selsstyrelsen enhver oplysning om synsvirksomheden omfattet af tilsynet nævnt i stk. 1.

Synslovens § 10, stk. 3, medfører, at Færdselsstyrelsen fastsætter regler om tilsynet med syns-

virksomhederne efter stk. 1 og om oplysningspligten efter stk. 2.

Såfremt Færdselsstyrelsen som led i styrelsens tilsyn med synsvirksomheder konstaterer, at

synsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt, herunder ved konstruktive ændringer af et køretøj, kan

Færdselsstyrelsen bestemme, at køretøjets godkendelse skal inddrages, jf. § 54 i synsbekendtgø-

relsen.

Det foreslås i

§ 11, stk. 3,

at såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer, at synsgrundlaget er util-

strækkeligt, kan styrelsen stille godkendelsen af køretøjet i bero, indtil tilstrækkeligt synsgrund-

lag er tilvejebragt.

Med bestemmelsen foreslås det dermed, at Færdselsstyrelsen som led i styrelsens tilsyn med

synsvirksomheder samtidig kan stille godkendelsen af et køretøj i bero, ved at blokere køretøjet

i relevante elektroniske databaser (eSyn og Køretøjsregisteret), såfremt Færdselsstyrelsen kon-

staterer, at synsgrundlaget er utilstrækkeligt. Der vil blive foretaget fornødne ændringer i eSyn.

En blokering af godkendelsen i Køretøjsregisteret vil samtidig medføre, at køretøjets registre-

ringsforhold ikke kan ændres før Færdselsstyrelsen fjerner blokeringen.

Det betyder, at såfremt Færdselsstyrelsen konstaterer, at et køretøj, som endnu ikke er registre-

ret, uberettiget er godkendt ved syn, kan styrelsen stille godkendelsen i bero, så køretøjet ikke

kan registreres og tages i brug, førend køretøjet er godkendt ved et nyt syn på baggrund af et

korrekt synsgrundlag. I disse tilfælde vil Færdselsstyrelsen kunne blive kontaktet af enten Mo-

torstyrelsen eller en nummerpladeoperatør, som oplever, at køretøjet ikke kan registreres. Færd-

selsstyrelsen vil herefter kunne oplyse ejeren af køretøjet, hvilke forhold der bevirker, at køretø-

jet er blokeret og derfor ikke kan registreres. Styrelsen fjerner blokeringen, når styrelsen modta-

ger oplysning om, at det rette synsgrundlag er forelagt for en synsvirksomhed i forbindelse med

et nyt syn af køretøjet.

I de tilfælde hvor Færdselsstyrelsen konstaterer, at synsgrundlaget er utilstrækkeligt på et kø-

retøj, der er synsgodkendt og registreret, og styrelsen blokerer køretøjet, vil det betyde, at der fx

ikke kan foretages ændringer i køretøjets registreringsforhold førend køretøjet er fremstillet til

et nyt syn med tilstrækkeligt synsgrundlag. Såfremt tilstrækkeligt synsgrundlag ikke kan tilveje-

bringes, fordi køretøjet ikke opfylder kravene til at kunne godkendes ved syn, og godkendelsen

derfor inddrages, vil køretøjet forblive blokeret, så det ikke uberettiget kan registreres på et se-

nere tidspunkt. Når godkendelsen inddrages på et registreret køretøj, anmodes Motorstyrelsen

om at inddrage køretøjets nummerplader.

Til nr. 14

Periodesynsdirektivet fastsætter i Artikel 2, stk. 1, at to- og trehjulede motordrevne køretøjer

af køretøjsklasserne L3e, L4e, L5e og L7e, med en slagvolumen over 125 cm

, fra 1. januar 2022

er omfattet af direktivet. Motorcykler er derfor fra den 1. januar 2022 som udgangspunkt omfattet

af direktivets fastsættelse af mindstekrav til periodesyn.

Direktivets artikel 2, stk. 2, indeholder imidlertid undtagelsesbestemmelser, der blandt andet

fastsætter, at de nævnte køretøjsklasser med en slagvolumen over 125 cm

kan undtages. Dette

forudsætter dog, at den pågældende medlemsstat indfører effektive alternative trafiksikkerheds-

foranstaltninger for disse køretøjer, hvilket skal ske under hensyntagen til ulykkesstatikker og

lignende.

I Danmark er der ikke indført periodesyn af motorcykler med en slagvolumen over 125 cm

Det foreslås i §

11 b, stk. 1,

at Færdselsstyrelsen kan foretage syn af motorcykler ved vejsiden

og i den forbindelse anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted. Bestemmelsen omfatter alle

motorcykler, herunder også tre hjulede motorcykler hvis egenvægt overstiger 400 kg.

Færdselsstyrelsen får med bestemmelsen hjemmel til at kunne foretage syn af motorcykler ved

vejsiden og i den forbindelse anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted. Dermed benyttes

undtagelsesbestemmelsen i periodesynsdirektivets artikel 2, stk. 2, om indførelse af effektive

alternative trafiksikkerhedsforanstaltninger for motorcykler.

Færdselsstyrelsens synsstatistik viser, at de syn, der bliver afholdt, efter motorcyklen er blevet

standset af politiet, har en høj omsynsprocent, da de har en stor mængde fejl. Dette indikerer

derved, at der ligger en stor færdselssikkerhedsmæssig gevinst ved kontroller gennemført på

vejen. Med den foreslåede bestemmelse vil der ved vejsiden blive kontrolleret for motorcyklens

tekniske stand, men samtidig også for støjniveau. Det forventes, at yderligere bestemmelser om

vejsidesyn af motorcykler fastsættes i en bekendtgørelse.

Færdselsstyrelsen vil have mulighed for at gennemføre kontrol af motorcykler i forbindelse

med det almindelige vejsidesyn med erhvervskøretøjer. De målrettede kontroller på vejen skal

lægges i sommerhalvåret og i forbindelse med de træf, der afholdes rundt om i landet. Derved

sikres det, at der kan kontrolleres motorcykler i en større mængde. Disse særlige indsatser for-

ventes at foregå i tæt samarbejde med Rigspolitiet.

Med den forslåede bestemmelse får Færdselsstyrelsen herudover ligeledes hjemmel til at an-

vise og ledsage motorcykler til et kontrolsted med henblik på at gennemføre et vejsidesyn. Færd-

selsstyrelsens vejsidesyn vil altid bestå af et indledende syn, som gennemføres på selve kontrol-

stedet på vejnettet. Opstår der ved det indledende syn tvivl om, hvorvidt et køretøj lider af væ-

sentlige mangler, som ikke kan kontrolleres ved vejsiden, kan der gennemføres et mere detaljeret

syn. Dette foregår typisk ved, at køretøjet ledsages af Færdselsstyrelsen, og eventuelt politiet, til

nærmeste synssted, hvor det fornødne udstyr til at gennemføre et mere detaljeret syn er til stede.

Det detaljerede syn gennemføres af Færdselsstyrelsens medarbejdere efter aftale med vedkom-

mende synsvirksomhed om benyttelse af synsfaciliteter. Hjemlen dækker derfor såvel anvisning

til kontrolstedet ved vejsiden med henblik på at gennemføre et indledende syn som ledsagelse til

nærmeste synssted, hvis der er behov for et mere detaljeret syn.

Til forskel fra den hjemmel, som politiet efter færdselslovens § 77 har til

–

om fornødent ved

tvang

–

at standse køretøjer, indebærer den foreslåede hjemmel i synsloven ikke, at Færdselssty-

relsen får beføjelser til at tvinge køretøjer til standsning. Færdselsstyrelsen får alene hjemmel til

ved tydelig afmærkning af kontrolstedet og synsinspektørerne at anvise erhvervskøretøjerne hen

til et kontrolsted. Skulle chaufføren vælge at ignorere denne anvisning, så vil Færdselsstyrelsen

ikke kunne eftersætte køretøjet eller lignende for at gennemtvinge et vejsidesyn.

Det foreslås dog, at det skal være strafbelagt med bøde, hvis man ikke følger Færdselsstyrel-

sens anvisninger, jf. bemærkningerne til den foreslåede justering af synslovens § 13, stk. 3, jf.

dette lovforslags § 1, nr.17.

Det foreslås i

§ 11 b, stk. 2,

at Transportministeren fastsætter nærmere regler om syn af motor-

cykler ved vejsiden og Færdselsstyrelsens adgang til at anvise og ledsage motorcykler efter stk.

1, herunder om indretning og afmærkning af køretøjer og kontrolsteder, og om krav til de syns-

inspektører, der skal anvise køretøjer til kontrol.

Med den foreslåede bestemmelse får ministeren mulighed for ved bekendtgørelse at fastlægge

de nærmere rammer for vejsidesynsordningen af motorcykler, herunder de krav der kommer til

at blive stillet til motorcyklerne og, hvordan Færdselsstyrelsen i praksis kan udøve beføjelsen til

at anvise og ledsage motorcykler hen til et kontrolsted m.v. Det vil i den forbindelse være afgø-

rende, at styrelsens beføjelser ikke har karakter af tvangsbeføjelser. Endvidere vil der være behov

for at fastsætte nærmere regler for, hvorledes Færdselsstyrelsen kan gennemføre tydelig afmærk-

ning af kontrolsteder samt bestemmelser for synsinspektørernes udøvelse af beføjelserne på kon-

trolstedet og under kørsel til en synsvirksomhed. Der vil også være behov for fastsættelse af visse

uddannelseskrav til de inspektører, der skal kunne anvise motorcykler til kontrol. Det er endvi-

dere tanken, at Færdselsstyrelsens køretøjer vil blive indrettet, så de på en iøjnefaldende måde

kan vise førere af lastbiler ind til kontrol på egnede kontrolpladser. Retningslinjerne for medar-

bejdernes påklædning skal fastsættes nærmere.

For nærmere om den foreslåede ændring henvises til lovforslagets afsnit 2.2 og bemærknin-

gerne hertil.

Det foreslås som noget nyt i

§ 11 c,

at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med virksomheder, der er

godkendt som kontrolenheder efter regler fastsat i medfør af § 1 h.

Tilsynet vil bestå dels af en stikprøvekontrol af, om kontrolenheden har sikret, at den nødven-

dige dokumentation på køretøjet er til stede, og at der er sammenhæng mellem køretøjet og do-

kumentationen, og dels et løbende tilsyn hvorefter kontrolenheden skal sikre at den til enhver tid

overholder kravene til kontrolenheder.

Det foreslås som noget nyt i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle oplysnin-

ger, der er nødvendige for udførelse af tilsynet, jf. stk. 1.

Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at Færdselsstyrelsen kan udføre en effektiv

kontrol. Vurderingen af hvilke oplysninger, der skal indhentes i forbindelse med en kontrol, vil

blive foretaget ud fra en proportionalitetsbetragtning. F.eks. kan det være, at kontrolenheden skal

indsende oplysninger til Færdselsstyrelsen, der dokumenterer, hvordan kontrolenheden efterle-

ver kravene som kontrolenhed.

I overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, finder oplysningspligten ikke an-

vendelse i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller

juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan ude-

lukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den

formodede lovovertrædelse.

Det foreslås som noget nyt i

stk. 3,

at Færdselsstyrelsen til enhver tid mod behørig legitima-

tion og uden retskendelse kan foranstalte uanmeldt tilsyn med kontrolenheder, herunder kon-

trol af, om de køretøjer der har været eller er til kontrol i kontrolenheden, og som befinder sig

på kontrolenhedens område, er kontrolleret korrekt.

Hensigten med bestemmelsen er at sikre det fornødne grundlag for, at Færdselsstyrelsen kan

føre et effektivt tilsyn med godkendte kontrolenheder.

Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser administreres i overensstemmelse med reglerne

i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, og forbuddet mod selvinkriminering. Dette

vil indebære, at kontrolbestemmelserne ikke kan anvendes til at få adgang til kontrolenhedens

forretningslokaler, hvis det vurderes, at kontrolenheden har begået noget strafbart. Da vil forhol-

det være omfattet af de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven.

Det foreslås som noget nyt i

stk. 4,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om tilsynet med

kontrolenheder, jf. stk. 1, herunder tilbagekaldelse af godkendelsen.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at der fastsættes nærmere regler om tilsynet med kon-

trolenheder.

Ligeledes er det hensigten med bemyndigelsen, at der fastsættes nærmere regler om tilbage-

kaldelsen af godkendelsen. Det kan f.eks. være, hvis kontrolenheden groft eller gentagne gange

overtræder kravene som kontrolenhed, eller hvis tilsynet med kontrolenheden viser, at kontrol-

enheden laver grove eller gentagne fejl i forbindelse med kontrollen og anmeldelsen af et køre-

tøj.

Det foreslås som noget nyt i

§ 11 d,

at Færdselsstyrelsen fører kontrol med anmeldte køretø-

jer, jf. § 1 a, stk. 2 og § 1 e, stk. 1.

Anmeldelsesordningen indebærer, at f.eks. en fabrikant af et fremstillet køretøj ikke skal

have sit køretøj godkendt, før det lovligt kan anvendes på færdselslovens område.

Som myndighed på det køretøjstekniske område er det centralt, at Færdselsstyrelsen kan føre

kontrol med køretøjer som omfattet af lovforslagets § 1 a, stk. 2 og § 1 e, stk. 1. Som kontrol-

metode anvendes stikprøvekontrol. Færdselsstyrelsen vil løbende ved stikprøve udtage et antal

anmeldte køretøjer til kontrol. I den forbindelse vil den indsendte dokumentation blive gen-

nemgået, ligesom der vil blive gennemført de nødvendige efterberegninger.

Såfremt det ved Færdselsstyrelsens kontrol kan konstateres, at der er fejl eller mangler ved

det pågældende køretøj eller den tilhørende dokumentation, kan Færdselsstyrelsen meddele på-

bud om at fejl og mangler udbedres, jf. den foreslåede § 11 e. Viser kontrollen, at køretøjet

ikke overholder de relevante krav, og udgør køretøjet derfor en færdselssikkerheds- eller miljø-

mæssige risiko, kan Færdselsstyrelsen forbyde anvendelsen af køretøjet, jf. den foreslåede § 11

Det foreslås som noget nyt i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan kræve at få meddelt alle oplys-

ninger, der er nødvendige for udførelse af kontrollen, jf. stk. 1.

Oplysningspligten er af væsentlig betydning for, at Færdselsstyrelsen kan udføre en effektiv

kontrol. Vurderingen af hvilke oplysninger, der skal indhentes i forbindelse med en kontrol, vil

blive foretaget ud fra en proportionalitetsbetragtning. F.eks. kan det være køretøjsejeren, bru-

geren, fabrikanten eller andre relevante aktører, der ligger inde med oplysninger, som Færd-

selsstyrelsen skal bruge for at kunne føre kontrol.

I overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, finder oplysningspligten ikke an-

vendelse i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller

juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan ude-

lukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den

formodede lovovertrædelse.

Det foreslås som noget nyt i

stk. 3,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om kontrol med

anmeldte køretøjer, jf. stk. 1.

Det er hensigten, at bestemmelsen skal anvendes til, at fastsætte de nærmere regler om kon-

trol med anmeldte køretøjer, jf. stk. 1.

Som kontrolmetode anvendes stikprøvekontrol. Men henblik på at skabe en så effektiv kon-

trol som muligt, er det hensigten, at stikprøvekontrollen på sigt skal være risikobaseret. En

mere målrettet kontrol vil betyde, at kontrolindsatsen primært rettes derhen, hvor tidligere kon-

troller har vist, at der er fejl i dokumentationen eller køretøjets overensstemmelse med de tek-

niske krav, hvilket vil medføre færre byrder for de virksomheder, som fremstiller køretøjer ef-

ter reglerne.

Det foreslås som noget nyt i

§ 11 e,

Færdselsstyrelsen kan meddele påbud om udbedring af

fejl og mangler ved et køretøj, der er anmeldt til Færdselsstyrelsen efter § 1 a, stk. 2 og § 1 e,

stk. 1, herunder påbud om udbedring af fejl og mangler ved den indsendte dokumentation.

Færdselsstyrelsen kan endvidere meddele påbud om, at køretøjets nummerplader indleveres til

SKAT.

Færdselsstyrelsen fører kontrol med anmeldte køretøjer, jf. den foreslåede § 11 d. Såfremt

kontrollen viser, at der er fejl eller mangler ved køretøjet eller den indsendte dokumentation,

kan Færdselsstyrelsen meddele påbud om, at fejl eller mangler udbedres, eller at køretøjets

nummerplader indleveres til SKAT. Det vil således være op til køretøjsejeren, om denne øn-

sker at udbedre fejl og mangler eller alternativt at indlevere nummerpladerne.

Det foreslås som noget nyt i

stk. 2,

politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis det

meddelte påbud, jf. stk. 1, ikke efterkommes.

Hensigten med bestemmelsen er, at et køretøjs nummerplader kan inddrages, hvis et meddelt

påbud, jf. stk. 1, ikke efterkommes. Herved skabes incitament til, at fejl og mangler udbedres,

hvis køretøjet fortsat ønskes anvendt på færdselslovens område.

Det foreslås som noget nyt i

§ 11 f,

Færdselsstyrelsen kan forbyde anvendelse af et køretøj,

hvis køretøjet ikke er anmeldt, eller hvis køretøjet ikke overholder de relevante køretøjstekni-

ske krav, som fastsat i medfør af denne lov eller færdselsloven.

Forbuddet

påtænkes anvendt i de tilfælde, hvor stikprøvekontrollen viser, at køretøjet ikke

overholder de relevante krav, og hvor det derfor vurderes, at køretøjet udgør en færdselssikker-

heds- eller miljømæssige risiko. I de tilfælde, hvor der konstateres mindre fejl og mangler, der

ikke vurderes at udgøre en risiko for færdselssikkerheden eller miljøet, vil der således ikke blive

meddelt et forbud mod anvendelsen af køretøjet.

Det foreslås som noget nyt i

stk. 2,

politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis

Færdselsstyrelsen har forbudt anvendelsen af køretøjet, jf. stk. 1

og Færdselsstyrelsen har sendt

en anmodning til politiet om inddragelse af det pågældende køretøjs nummerplader.

Et forbud mod anvendelse af køretøjet vil alene blive anvendt i de tilfælde, hvor det er Færd-

selsstyrelsens vurdering, at køretøjet ikke skal anvendes på det danske vejnet, da køretøjet ud-

gør en færdselssikkerheds- eller miljømæssig risiko.

I lighed med den foreslåede justering af synslovens § 3, stk. 2 foreslås det, at politiets mulighed

for at inddrage et køretøjs nummerplader skal afvente en anmodning herom fra Færdselsstyrel-

sen.

Politiet kan, uanset den foreslåede lovændring, i alle tilfælde inddrage et køretøjs nummerplader

i medfør af færdselslovens § 77, stk. 1, 3. pkt., såfremt et køretøj er til fare for færdselssikkerhe-

den. Det vil i disse tilfælde være uden betydning, om Færdselsstyrelsen har forbudt anvendelsen

af det pågældende køretøj.

Det foreslås endvidere som noget nyt i § 11 f, stk. 3, at det er køretøjsejerens ansvar, at et køretøj,

som Færdselsstyrelsen har forbudt anvendelse af, jf. stk. 2, ikke anvendes. Bestemmelsen skal

ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse om bødestraf i § 13, stk. 5. Køretøjsejeren

har således en pligt til at sikre sig, at et køretøj, som Færdselsstyrelsen har forbudt anvendelse

af, ikke anvendes. Denne pligt indebærer, at køretøjsejeren har pligt til at oplyse ansatte i virk-

somheden eller andre potentielle chauffører om, at Færdselsstyrelsen har forbudt anvendelse af

køretøjet. Køretøjsejerens ansvar er således både et ansvar for ikke selv at anvende et forbudt

køretøj, samt et ansvar for i tilstrækkeligt omfang at oplyse potentielle førere af køretøjet om, at

Færdselsstyrelsen har forbudt anvendelse af det pågældende køretøj. Manglende overholdes

heraf straffes med bøde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5.

Til nr. 15

Det fremgår af synslovens § 12 d, at Transportministeren kan fastsætte regler om offentliggø-

relse af informationer om tekniske tjenester.

Det foreslås i

§ 12 d,

at indsætte ”og kontrolenheder” efter ”tekniske tjenester”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede § 1 a, stk. 2 og § 1 e, stk. 2, hvori

det foreslås, at individuelle køretøjer skal kontrolleres af en kontrolenhed.

Bestemmelsen sikrer, at der fremadrettet vil være hjemmel til at fastsætte regler om offentlig-

gørelse af informationer om kontrolenheder. Det forventes, at Færdselsstyrelsen vil offentliggøre

og løbende ajourføre en liste på sin hjemmeside over de virksomheder, der er udpeget som kon-

trolenhed.

Til nr. 16

Synsloven indeholder ikke regler om offentliggørelse af synsdata.

Det foreslås, at indføre en ny

§ 12 f

i synslovens, hvorefter transportministeren kan fastsætte

regler om offentliggørelse af synsdata, herunder offentliggørelse af indholdet af synsrapporter.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i synsbekendtgørelsen, hvor der vil blive

fastsat regler om offentliggørelse af synsdata, herunder offentliggørelse af indholdet af synsrap-

porter.

Behandling af personoplysninger i Færdselsstyrelsen sker i overensstemmelse med databeskyt-

telseslovgivningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 17

Efter synlovens § 13, stk. 3, er der bødestraf for den fører af et erhvervskøretøj, der ikke efter-

kommer Færdselsstyrelsens anvisninger ved vejsiden efter § 11 a, stk. 1.

Det foreslås at nyaffatte § 13, stk. 3, således, at der også vil være bødestraf for en fører af en

motorcykel, der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens anvisninger ved vejsidesyn efter § 11 b,

stk. 1.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse om vejsidesyn af motorkøretøjer.

Der er herefter fundet behov for at udvide den nuværende bestemmelse om bødestraf for ikke at

efterkomme Færdselsstyrelsens anvisninger ved vejsiden til også at omfatte fører af motorcykler,

der ikke efterkommer Færdselsstyrelsens anvisninger ved vejsiden efter § 11 b, stk. 1.

Til nr. 18

Som noget nyt foreslås det i

§ 13, stk. 4,

at med bøde straffes den køretøjsejer, der ikke efter-

kommer et påbud, jf. § 11 e, stk. 1.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede anmeldelsesordning for individu-

elle køretøjer, jf. de foreslåede § 1 a, stk. 2 og § 1 e, stk. 1. Ændringen har således til formål at

sikre, at der er hjemmel til at fastsætte bødestraf for ikke at efterkomme et meddelt påbud efter

lovforslagets § 11 e, stk. 1.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 5 i § 13, hvorefter den, der anvender et køretøj,

som Færdselsstyrelsen har forbudt anvendelsen af efter § 11 f, stk. 1, straffes med bøde.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 11 f, stk. 3, hvor-

efter det er køretøjsejerens ansvar, at et køretøj, som Færdselsstyrelsen har forbudt anvendelse

af, ikke anvendes.

Den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5, indebærer således for det første, at køretøjsejeren

straffes med bøde, hvis han selv anvender et køretøj, som Færdselsstyrelsen har forbudt anven-

delse af. Derudover straffes køretøjsejeren for det andet med bøde, hvis en anden fører anvender

det pågældende køretøj, og køretøjsejeren ikke har oplyst den pågældende fører om, at Færdsels-

styrelsen har forbudt anvendelse af køretøjet, jf. § 11, stk. 1 og 3. Hvis føreren anvender køretøjet

uagtet, at køretøjsejeren har oplyst, at Færdselsstyrelsen har forbudt anvendelse heraf, vil føreren

kunne straffes for brugstyveri af motorkøretøj, jf. straffelovens § 293 a.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede anmeldelsesordning for individu-

elle køretøjer, jf. de foreslåede § 1 a, stk. 2 og § 1 e, stk. 1. Ændringen har således til formål at

sikre, at der er hjemmel til at fastsætte bødestraf for at anvende et køretøj som Færdselsstyrelsen

har forbudt anvendelsen af efter lovforslagets § 11 f, stk. 1.

Til nr. 19

Det fremgår af synslovens § 13, stk. 4, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

regler om godkendelse og syn, der udstedes i medfør af synsloven.

Det foreslås at nyaffatte

§ 13, stk. 4,

således at det fremgår af bestemmelsen, at i forskrifter, der

fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmel-

serne i forskrifterne.

Den foreslåede nyaffattelse er en konsekvens af den foreslåede anmeldelsesordning for indivi-

duelle køretøjer, jf. de foreslåede § 1 a, stk. 2 og § 1 e, stk. 1. Ændringen har således til formål

at sikre, at der også er hjemmel til at fastsætte bødestraf for overtrædelse af regler vedrørende

anmeldelse af køretøjer, udstedt i medfør af synsloven.

Til nr. 20

Det følger af synslovens § 15, stk. 1, at synsvirksomhederne betaler et gebyr på 19 kr. pr. syn,

omsyn eller toldsyn til staten.

Videre fremgår det af f synslovens § 15, stk. 3, at det gebyr der, der er nævnt i § 15, stk. 1, skal

dække udgifter til Færdselsstyrelsens syns-, omsyns- og toldsynsaktiviteter, herunder til kontrol

af erhvervskøretøjer ved vejsiden og af erhvervskøretøjer, der befinder sig på et areal, som kø-

retøjsbrugeren, køretøjsejeren eller dennes virksomhed råder over i erhvervsmæssig henseende.

I lovforslagets

§ 1, nr. 20

foreslås en nyaffattelse af synslovens §

15, stk. 3,

der medfører, at

det gebyr, der er nævnt i stk. 1 fremover også skal dække udgifter til Færdselsstyrelsens kontrol

af motorcykler ved vejsiden.

Ændringen foreslås som følge af den foreslåede bestemmelse i § 11 b, som affattet ved lov-

forslagets § 1, nr. 15, hvorefter at Færdselsstyrelsen kan foretage syn af motorcykler ved vejsiden

og i den forbindelse anvise og ledsage køretøjer til et kontrolsted.

Til nr. 21

Det fremgår af synslovens § 15 a, at Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr i forbindelse med godkendelse af motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler,

traktorer og påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.

Det foreslås i

§ 15 a,

at indsætte

”og anmeldelse” efter ”godkendelse”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede anmeldelsesordning for individu-

elle køretøjer, jf. de foreslåede § 1 a, stk. 2 og § 1 e, stk. 1. Ændringen har således til formål at

sikre, at der, i lighed med de nugældende godkendelsesregler, jf. lovens §§ 1 a-1 c, også er hjem-

mel til at fastsætte regler om gebyr i forbindelse med den foreslåede anmeldelsesordning.

De gebyrer, der opkræves, skal dække Færdselsstyrelsens omkostninger i forbindelse med an-

meldte køretøjer. Det kan f.eks. være kontrol med køretøjer, vedligehold og opdatering af det

juridiske grundlag og vejledning.

Til nr. 22

Det fremgår af synslovens § 15 b, at Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af

gebyr i forbindelse med udpegelse af tekniske tjenester, jf. §§ 1 a-1 c, herunder regler om betaling

for rykkerskrivelser.

Det foreslås i

§ 15 b,

at indsætte

”og kontrolenheder, jf. § 1 e,”

efter

”jf. §§ 1 a-1 c,”.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede § 1 h, hvorefter Færdselsstyrelsen

kan fastsætte regler om godkendelse af kontrolenheder.

Ændringen har til formål at sikre, at der, i lighed med de nugældende regler for tekniske tjene-

ster, også er hjemmel til at fastsætte regler om gebyr for godkendelse af kontrolenheder.

De gebyrer, der opkræves, vil dække Færdselsstyrelsens omkostninger i forbindelse med god-

kendelse af kontrolenheder. Det kan f.eks. være behandling af ansøgning, tilsyn med kontrolen-

heden, vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag og vejledning

Til nr. 23

Synslovens § 14 indeholder bestemmelser om maksimale priser, der må opkræves for et syn.

Det følger af synslovens § 21, at § 14 kun havde gyldighed frem til den 31. december 2006.

Bestemmelsen om maksimumpriser blev indført i synsloven i forbindelse med privatiseringen af

synsbranchen i 2004, idet man ønskede at sikre kunderne mod prisstigninger, inden der var etab-

leret konkurrence på markedet.

Det foreslås, at

§§ 14

ophæves, idet bestemmelserne ikke længere er relevante.

Til § 2

Til nr. 1.

Det fremgår af færdselslovens § 68, stk. 1, at Transportministeren kan fastsætte bestemmelser

om køretøjers indretning, udstyr og tilbehør.

Det foreslås som noget nyt i

§ 68, stk. 5,

at transportministeren kan fastsætte regler om dispen-

sation fra tekniske krav fastsat i medfør af stk. 1 for handicapkøretøjer, herunder

vilkår for di-

spensationen og om klageadgang.

Det er forventningen, at bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte regler om, at handicap-

køretøjer i visse situationer kan meddeles dispensation fra de tekniske krav, der er fastsat i med-

før af færdselslovens § 68, stk. 1. Færdselsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om vilkår for

dispensationen.

Ansøgning om dispensation fra regler fastsat i medfør af færdselslovens § 68, stk. 1 behandles

af Færdselsstyrelsen efter en individuel og konkret vurdering. Ved ansøgning om dispensation

skal ansøger begrunde, hvorfor det ikke er muligt f.eks. at fremstille et køretøj i overensstem-

melse med regler fastsat i medfør af færdselslovens § 68, stk. 1, og hvordan det påtænkes, at

køretøjet på anden og forsvarlig vis kan fremstilles.

Der kan i forbindelse med en dispensation stilles vilkår for dispensationen. Det kan f.eks. være

en begrænsning i anvendelsen af køretøjet. Det er Færdselsstyrelsens vurdering, hvorvidt der

skal stilles vilkår som betingelse for, at dispensation kan gives.

Det bemærkes, at Færdselsstyrelsen kun kan dispensere fra regler fastsat i medfør af færdsels-

lovens § 68, stk. 1 og ikke fra anerkendte standarder.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at Færdselsstyrelsen afgørelse om dispensation

ikke kan påklages. Dette begrænser ikke den almindelige domstolsprøvelse af forvaltningsafgø-

relser efter grundlovens § 63.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1 e,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, herunder regler om en overgangsordning.

Med lovforslaget indføres en anmeldelsesordning for nationale individuelle køretøjer. Forud

for anmeldelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, to- eller trehjulede køretøjer,

quadricykler og traktorer, jf. lovforslagets § 1 e, stk. 1, skal en kontrolenhed kontrollere over-

ensstemmelse mellem køretøjet og den tilhørende dokumentation. Da lovforslaget skal træde i

kraft den 1. januar 2022, er der brug for en periode, hvor virksomheder kan etablere sig som

kontrolenhed, og hvor den køretøjstekniske branche får større mulighed for at omstille sig til

anmeldelsesordningen. Det er på den baggrund fundet hensigtsmæssigt, at transportministeren

kan fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse at den forslåede § 1 e samt fastsætte regler om en

overgangsordning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om …, jf. lovbekendtgørelse

nr. … af …, som ændret ved lov

nr. … af …, foretages følgende

ændringer:

§ X.

…

§ X

affattes således:

»§ X.

...«.