TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Udkast til lovforslaget om ændring af taxiloven (tilsyn, dokumentationskrav for danskkundskaber for chauffører, gebyrer og overenskomstkrav for tilladelser i henhold til lov om taxikørsel), fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 433
Offentligt

Transportministeriets j. nr. 2021-2713

UDKAST 1. juli 2021

Forslag

til

Lov om ændring af taxiloven

(Tilsyn, dokumentationskrav for danskkundskaber for chauffører, gebyrer og overenskomstkrav for

tilladelser i henhold til lov om taxikørsel)

§1

I taxiloven, jf. lov nr. 1538 af 19. december 2017, som ændret ved lov nr. 557 af 7. maj 2019 og

lov nr. 433 af 16. marts 2021, foretages følgende ændringer:

§ 11

indsættes som

stk. 2:

»Stk.

Transportministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken dokumentation der skal

indsendes til brug for tilsynet.«

§ 30, stk. 2,

ændres

»sprogkrav«

til:

»krav

om at kunne dokumentere sine danskkundskaber«.

Overskriften til kapitel 9 affattes således:

»Kapitel 9

Gebyrer«

§ 33

affattes således:

»§

33.

Transportministeren fastsætter gebyrer for udstedelse, fornyelse og ændring af tilladelse til at

udføre erhvervsmæssig persontransport, til at drive kørselskontor og for udstedelse af chaufførkort

og godkendelse af uddannelsessteder, herunder regler om gebyr til dækning af omkostninger

forbundet med tilsyn. Transportministeren fastsætter endvidere nærmere regler om opkrævning m.v.

af gebyrer, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.«

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§3

§ 36, stk. 4, 2. pkt.

ændres

»ombyttes.«

til

»ombyttes, jf. dog stk. 5-7.«

§ 36

indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk.

For indehavere af en tilladelse efter § 2 i lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

107 af 30. januar 2013, finder § 10 anvendelse fra den 1. juli 2022, jf. dog stk. 6. Indtil dette

tidspunkt finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 6.

Transportministeren kan i særlige tilfælde efter ansøgning fra en indehaver af en tilladelse

som nævnt i stk. 5 tillade, at § 10 først skal opfyldes på et senere tidspunkt end fastsat i stk. 5.

Stk. 7.

Transportministeren kan fastsætte regler om adgangen til at meddele tilladelse efter stk. 6.«

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 433: Udkast til lovforslaget om ændring af taxiloven (tilsyn, dokumentationskrav for danskkundskaber for chauffører, gebyrer og overenskomstkrav for tilladelser i henhold til lov om taxikørsel), fra transportministeren

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 8 og 9.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovslaget er en udmøntning af Aftale om justering af taxiloven m.v. af 16. marts 2021 mellem

regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative

Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti. Det fremgår af aftalen,

parterne er enige om,

sprogkravet ved optagelse på chaufførkurset ændres til et dokumentationskrav,

afgiften for

udstedelse af en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ændres til et gebyr, og

overenskomstbestemmelsen i § 10 også skal finde anvendelse på tilladelser udstedt efter den

tidligere taxilov.

Derudover indeholder lovforslaget et forslag om, at transportministeren får bemyndigelse til at

fastsætte regler om, hvilken dokumentation der skal indsendes til brug for tilsynet med, at

betingelserne for at opretholde en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, til at drive

kørselskontor eller til have et chaufførkort fortsat er tilstede.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2. 1. Sprogkravet for optagelse på chaufførkurset ændres til et dokumentationskrav

2.1.1. Gældende ret

Af taxilovens § 30, stk. 2, fremgår, at transportministeren fastsætter regler om adgangsbetingelser

for optagelse på chaufførkurset, herunder sprogkrav. Disse er fastsat i bekendtgørelse nr. 1244 af

26. november 2019 om taxikørsel, hvor det fremgår af § 24, stk. 1, at optagelse på

kvalifikationskurset for chauffører forudsætter, at ansøgeren behersker det danske sprog på niveau

med Prøve i dansk 2. Ved optagelse af ansøgere på chaufførkurset er det uddannelsesstederne, der

skal sikre, at den enkelte ansøger kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved

anvendelse af et sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt

forekommende kommunikationssituationer.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det har vist sig, at modellen med, at det er uddannelsesstederne, der skal tjekke ansøgerens

danskkundskaber, ikke fungerer tilfredsstillende, idet det er oplevelsen blandt mange aktører i

branchen, at danskkundskaberne blandt nye chauffører ikke er tilfredsstillende.

Det foreslås, at en ansøger forud for optagelse på chaufførkurset som udgangspunkt skal kunne

fremlægge enten prøvebevis for bestået Prøve i dansk 2, bevis for at have bestået folkeskolens

afgangsprøve i dansk eller på anden vis kan dokumentere at beherske det danske sprog, fx via et

andet testresultat, som vidner om, at ansøgeren kan dansk på det niveau eller over det niveau, der

kræves for at kunne bestå Prøve i dansk 2. Ansøgeren vil skulle indsende dokumentationen for sine

danskkundskaber til uddannelsesstedet, som skal opbevare en kopi heraf.

Selve niveauet for sprogkravet, svarende til de danskkundskaber, der kræves for at kunne bestå

Prøve i dansk 2, fastholdes, idet det svarer til et niveau, der medfører, at man kan kommunikere i et

enkelt og tydeligt udtalt sprog i en almindelig hverdagssituation.

Kun i helt særlige tilfælde, hvor ansøgeren ikke er i besiddelse af nogen form for skriftlig

dokumentation for sine danskkundskaber, vil ansøgeren få mulighed for at dokumentere sine

danskkundskaber på anden vis. Det kan fx være en udenlandsk statsborger, der har arbejdet i

Danmark i mange år og på den måde har lært dansk, men uden at have et skriftligt bevis for sine

kundskaber. Et andet eksempel kan være en dansk statsborger, der har boet i udlandet og gået i

skole der, og som derfor ikke har dokumentation for sine danskkundskaber.

Der vil således i taxibekendtgørelsen blive indsat en mulighed for, at Færdselsstyrelsen kan

dispensere fra dokumentationskravet. Dispensation kan gives til ansøgere, der er i stand til at

gennemføre en samtale på dansk af en vis varighed og kompleksitet og desuden også kan svare på

enkelte skriftlige spørgsmål, således at ansøgeren også dokumenterer at beherske skriftlig dansk.

2.2. Betaling for udstedelse af tilladelse til erhvervsmæssig persontransport ændres fra en

afgift til gebyr

2.2.1. Gældende ret

De gældende regler om afgifter og gebyrer fremgår af kapitel 9 i taxiloven. Det fremgår af § 30, stk.

1, at der skal betales en afgift for at få en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport. Pr. 1. januar

2021 er afgiften på 1.238 kr. for en tilladelse på 10 år til erhvervsmæssig persontransport, mens den

for en tilladelse på 5 år er 619 kr. Eftersom der er tale om en afgift, kan den alene reguleres en gang

årligt med det generelle pris- og lønindeks. Sker betalingen af afgiften ikke, kan der tillægges

renter.

For behandling af ansøgning om og udstedelse af tilladelse til at drive kørselskontorer, udstedelse af

chaufførkort og godkendelse af uddannelsessteder betales et gebyr. Gebyrets størrelse fastsættes i

en bekendtgørelse,

jf. bekendtgørelse nr. 1074 af 31. maj 2021 om Færdselsstyrelsens gebyrer og

afgifter på vejtransportområdet.

Gebyret for udstedelse af chaufførkort er pr. 1. juli 2021 blevet forhøjet til 1.470 kr., da det tidligere

gebyr ikke var omkostningsdækkende. Gebyret er det samme for henholdsvis udstedelse, fornyelse

eller erstatning.

Gebyret for en tilladelse til at drive kørselskontorer og godkendelse af uddannelsessteder er et gebyr

efter regning med en fast timesats på 800 kr., hvor der både betales for behandling af ansøgningen

og for selve udstedelsen af en tilladelse. Gebyret betales for sagsbehandlingen, og betales for hver

påbegyndt time, uanset om ansøgningen resulterer i et afslag. Størrelsen af gebyrsatsen vil blive

justeret, såfremt ordningen ikke balancerer over en fireårig periode.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med den nuværende afgiftssats på tilladelser til erhvervsmæssig persontransport på 1.238 kr. for en

tiårig tilladelse er området underfinansieret, hvilket skyldes, at sagsbehandlingen tager længere tid

og er mere omfangsrig end oprindeligt antaget, hvorved der er blevet opbygget et betragteligt

underskud på ordningen. Eftersom en lovbestemt afgift alene kan pristalsreguleres, kræver egentlige

justeringer af satsen en lovændring. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at ændre afgiften for

en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport til et gebyr, således at fremtidige justeringer af den

sats, som en ansøger skal betale, kan reguleres administrativt i en bekendtgørelse og ikke ved en

lovændring. Omlægningen til et gebyr vil sikre en omkostningsdækkende brugerbetaling.

Ændringen fra en afgift til et gebyr indebærer, at ordningen skal balancere over en fireårig periode,

og at der ikke fremover vil være behov for lovændringer, når det er påkrævet at ændre gebyret i

enten opad- eller nedadgående retning.

Et gebyr modsvarer en konkret modydelse. Det skal i videst muligt omfang ske ved en fordeling af

de fælles omkostninger, der medgår til området. Derudover skal de omkostninger, der alene medgår

til et specifikt område, alene belaste dette område.

Færdselsstyrelsen har beregnet, at gebyret for udstedelse af en tilladelse til erhvervsmæssig

persontransport med en gyldighed på 10 år, efter vedtagelsen af dette lovforslag forventes forhøjet

fra de nuværende 1.238 kr. til 1.770 kr., mens en 5 årig tilladelse forhøjes fra 619 kr. til 885 kr.

For ansøgninger om tilladelse til at drive et kørselskontor og for godkendelse af et uddannelsessted,

der udbyder kurser for chauffører med henblik på at erhverve et kvalifikationsbevis for at kunne

erhverve et chaufførkort, vil der fortsat skulle betales et gebyr pr. time, som pr. 1. januar 2021 er

800 kr. pr time.

Der vil ligeledes forsat skulle betales et gebyr for udstedelse af chaufførkort. Gebyret på 1.470 kr.

forventes at være omkostningsdækkende i 2021 og 2022. Ved udgangen af 2021 foretages den

årlige genberegning, hvor det afdækkes om gebyret fortsat er omkostningsdækkende.

For alle gebyrers vedkommende gælder, at der i fastsættelsen af størrelsens af gebyret indregnes, at det

enkelte gebyr også skal dække Færdselsstyrelsens omkostninger til tilsyn med området, dog vil tilsynet

med kørselskontorer fortsat blive dækket af gebyret for tilladelser til erhvervsmæssig persontransport,

idet tilsynene med kørselskontorer ofte også vil indebære tilsyn med de tilknyttede vognmænd. Det

skyldes, at al taxikørsel skal sælges via kørselskontorer, jf. taxilovens § 4, stk. 2. Ligeledes vil tilsynet

med uddannelsessteder fortsat blive dækket af gebyret for udstedelse af chaufførkort, idet det krævede

kvalifikationskursus for chauffører udelukkende tilbydes af de godkendte uddannelsessteder og tilsynet

med disse udføres løbende.

2.3. Overenskomstbestemmelsen i § 10 skal også gælde for tilladelser udstedt efter

tidligere taxilov

2 3.1. Gældende ret

Det følger af § 36, stk. 4, i den gældende taxilov,

at: ”Loven

finder bortset fra §§ 12-16, 18 og 19

ikke anvendelse for tilladelser og godkendelser udstedt i medfør af lov om taxikørsel m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013. For sådanne tilladelser og godkendelser finder de hidtil

gældende regler i lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013 og regler udstedt i medfør heraf

anvendelse, indtil tilladelserne og godkendelserne udløber eller ombyttes.”

For så vidt angår

overholdelse af løn- og arbejdsvilkår

er det således bestemmelsen i

§ 5, stk. 5, i

lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, der finder anvendelse.

§ 5, stk. 5,

i lovbekendtgørelse

nr. 107 af 30. januar 2013,

fastslår, at indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om

løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.

I en dom fra Højesteret fra 2015 (U. 2015.1509H) udtalte Højesteret sig om fortolkningen af

buskørselslovens § 18, stk. 2, og den daværende taxilovs § 5, stk. 5. Spørgsmålet i sagen var, om en

lokal kollektiv overenskomst for chauffører, der udførte offentlig servicetrafik, levede op til

lovgivningens krav om løn- og arbejdsvilkår for chauffører. Højesteret henviste i dommen til

dissensen i Vestre Landsrets dom af 18. april 2013, hvor det var anført, at lovforarbejderne til

bestemmelserne i buskørselslovens § 18, stk. 2, og til den daværende taxilovs § 5, stk. 5, ikke gav

det fornødne sikre grundlag for at antage, at der skal udfindes et generelt niveau for løn- og

arbejdsvilkår med den konsekvens, at ikke alle kollektive overenskomster på området kan anvendes.

Det anføres videre, at en sådan ordning, som kan indebære en begrænsning af princippet om

aftalefrihed på arbejdsmarkedet, må kræve klar lovhjemmel.

En konsekvens af Højesterets dom er, at enhver kollektiv overenskomst for chauffører

–

uanset dens

indhold

–

lever op til de pågældende bestemmelser i buskørselsloven og i taxiloven.

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af § 10 i den gældende taxilov, at indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig

persontransport skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser,

samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for

arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst. En sådan overenskomst skal være

indgået af de inden for det pågældende faglige områdes mest repræsentative

arbejdsmarkedsparter i Danmark og skal gælde på hele det danske område.

Det medfører, at virksomheder, der har ansat chauffører, skal sikre, at vilkårene for blandt andet

løn, arbejdstid, pension, opsigelse, ferie, sygdom og barsel, skal være mindst lige så gode som de

vilkår, der er fastsat for samme arbejde i henhold til en af de kollektive landsdækkende

overenskomster for fagområder omfattet af taxiloven.

Der er således forskel på de løn- og overenskomstvilkår, der kan godkendes for henholdsvis

tilladelser udstedt i henhold til den nye taxilov og tilladelser udstedt i henhold til den gamle taxilov.

Det skyldes, at den nye taxilov kræver, at overenskomsterne skal være indgået af repræsentative

arbejdsmarkedsparter og gælde på hele på det danske område, men lokale overenskomster kan

godkendes i henhold til gammel taxilov. Dette skaber ulige konkurrencevilkår for

tilladelsesindehavere med nye og gamle tilladelser. Denne skævhed rettes der efter hensigten op på

med lovforslaget, idet det foreslås, at § 10 i den gældende taxilov fra og med 1. juli 2022 også skal

gælde for tilladelser udstedt i henhold til den gamle taxilov.

I forbindelse med en ændring af godskørselsloven og buskørselsloven, jf.

lov nr. 870 af 14. juni

2020 om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om Arbejdsretten og faglige

voldgifter og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.,

blev der indsat en tilsvarende

bestemmelse i godskørselsloven og buskørselsloven, således at en ny affattelse af bestemmelserne

om løn- og overenskomstforhold også skulle finde anvendelse på allerede udstedte tilladelser i

henhold til de to love, jf. § 5, stk. 2, i den nævnte lov.

Det følger blandt andet af grundlovens § 73, stk. 1, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden

hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Det vurderes, at den foreslåede ordning med nye krav til løn- og arbejdsvilkår for tilladelser udstedt

i henhold til den gamle taxilov ikke i almindelighed vil være at betragte som et ekspropriativt

indgreb over for tilladelsesindehaverne. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at enkelte

tilladelsesindehavere på trods af, at det foreslås, at § 10 først skal finde anvendelse fra 1. juli 2022, i

konkrete tilfælde vil kunne blive ramt så hårdt, at der vil kunne være tale om et ekspropriativt

indgreb.

Det foreliggende lovforslag indeholder ikke hjemmel til ekspropriation, og det foreslås på den

baggrund, at der skabes hjemmel til, at transportministeren i særlige tilfælde efter ansøgning kan

dispensere fra anvendelsestidspunktet. En tilsvarende dispensationsadgang findes også i § 5, stk. 3, i

lov nr. 870 af 14. juni 2020, for så vidt tilladelser efter godskørselsloven og tilladelser efter

buskørselsloven. Dispensationsadgangen vil i givet fald skulle udnyttes til at give en

tilladelsesindehaver i henhold til den gamle taxilov, tilladelse til at opfylde de nye krav til løn- og

arbejdsvilkår på et senere tidspunkt med henblik på at undgå, at den pågældende

tilladelsesindehaver vil blive ramt så atypisk hårdt, at der vil være tale om et ekspropriativt indgreb

over for den pågældende.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har en indirekte positiv økonomisk konsekvens for staten, idet omlægningen af

afgiften til et gebyr fremover vil sikre en omkostningsdækkende brugerbetaling, som vil medføre, at

de fastsatte gebyrer dækker Færdselsstyrelsen omkostninger til sagsbehandling, udstedelse og

tilsyn.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører indirekte konsekvenser for erhvervslivet, idet gebyret for udstedelse af en

tilladelse til erhvervsmæssig persontransport med en gyldighed på 10 år, efter vedtagelsen af dette

lovforslag forventes forhøjet fra de nuværende 1.238 kr. til 1.770 kr., mens en 5 årig tilladelse

forhøjes fra 619 kr. til 885 kr.

Med lovforslaget foreslås, at indehaveren af en tilladelse til taxikørsel i henhold til den tidligere

gældende lov om taxikørsel skal sikre, at chaufførenes løn- og arbejdsvilkår er mindst lige så gode,

som de vilkår, der er fastsat for samme arbejde i henhold til en kollektiv overenskomst, der er

indgået af repræsentative arbejdsmarkedsparter på dette faglige område, og som gælder for hele

landet.

For tilladelsesindehavere, som indtil lovens ikrafttræden har fulgt løn- og arbejdsvilkår i sådanne

kollektive overenskomster, vurderes lovforslaget ikke at have økonomiske eller administrative

konsekvenser.

For tilladelsesindehavere, som på tidspunktet for ikrafttræden af denne lov ikke har fulgt løn- og

arbejdsvilkår i sådanne kollektive overenskomster, kan lovforslaget medføre merudgifter.

Med lovforslagets § 3 foreslås, at overgangsbestemmelsen først skal træde i kraft 1. juli 2022,

således at indehavere af en tilladelse i henhold til lov om taxikørsel har seks måneder til at sikre sig,

at de overholder det nye krav i forhold til løn- og arbejdsvilkår. De seks måneder skal være med til

at give modtagere af tilladelser i henhold til lov om taxikørsel tid til at omstille sig til, at de skal

leve op til nogle nye minimumkrav.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for de konkrete ændringer i dette

lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Personer, der ansøger om optagelse på chaufførkurset, vil fremover, som betingelse for at blive

optaget på kurset, skulle indsende dokumentation for deres danskkundskaber.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 1. juli 2021 til 18. august 2021 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejdsgiverforeningen KA, ATAX Arbejdsgiverforening for

taxibranchen, Brancheforeningen for Forretningslimousiner, Brancheforeningen Taxiførere i

Danmark, Brintbranchen, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Danske

Handicaporganisationer, Dansk PersonTransport, Danske Regioner, Dansk Transport og Logistik

–

DTL, Det Faglige Hus, DI Transport, Det Centrale Handicapråd, FEP foreningen for

erhvervsmæssig persontransport, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund (3F),

FEP foreningen for erhvervsmæsig persontransport, Forbrugerrådet Tænk, Horesta, KL,

Landdistrikternes Fællesråd, NOAH, Rigspolitiet, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for

SikkerTrafik, Taxiterminalen, Trafikforbundet, Trafikselskaberne i Danmark og

Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening (TA).

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Lovforslaget har en indirekte

Ingen

positiv økonomisk konsekvens

for staten, idet omlægningen af

afgiften til et gebyr fremover vil

sikre en omkostningsdækkende

brugerbetaling, som vil

medføre, at de fastsatte gebyrer

dækker Færdselsstyrelsen

omkostninger til

sagsbehandling, udstedelse og

tilsyn.

Ingen

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget medfører indirekte

konsekvenser for erhvervslivet,

idet gebyret for udstedelse af en

tilladelse til erhvervsmæssig

persontransport med en

gyldighed på 10 år, efter

vedtagelsen af dette lovforslag

forventes forhøjet fra de

nuværende 1.238 kr. til 1.770

kr., mens en 5 årig tilladelse

forhøjes fra 619 kr. til 885 kr.

For tilladelsesindehavere, som

på tidspunktet for ikrafttræden

af § 3 i denne lov ikke har givet

chaufførerne løn- og

arbejdsvilkår, der er mindst lige

så gode, som de vilkår, der er

fastsat for samme arbejde i

henhold til en kollektiv

overenskomst, der er indgået af

repræsentative

arbejdsmarkedsparter på dette

faglige område, og som gælder

for hele landet, kan lovforslaget

medføre merudgifter.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

Personer, der ansøger om

optagelse på chaufførkurset, vil

fremover, som betingelse for at

blive optaget på kurset, skulle

indsende dokumentation for

deres danskkundskaber.

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser

NEJ

Er i strid med de principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af taxilovens § 11, at transportministeren fører tilsyn med, at betingelserne for

opretholdelse af tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, tilladelse til et kørselskontor og

chaufførkort fortsat er tilstede. Til brug for tilsynet indhentes der oplysninger fra forskellige parter

for at kontrollere, om de forskellige betingelser for at have tilladelsen fortsat er tilstede, fx

oplysninger fra Skatteforvaltningen og Rigspolitiet.

For eksempel kan Færdselsstyrelsen i forbindelse med et tilsyn anmode tilladelsesindehaver,

virksomhedens ansvarlige leder og chauffører, der er indehaver af et gyldigt chaufførkort til

erhvervsmæssig persontransport, om at tilvejebringe straffeattester og domsudskrifter fra udlandet,

hvis denne tidligere har haft ophold i udlandet.

Det foreslås, at det indsættes som

§ 11, stk. 2,

at transportministeren

fastsætter nærmere regler om,

hvilken dokumentation der skal indsendes til brug for tilsynet. Bestemmelsen har til formål, at der

fastsættes regler om, hvilke oplysninger der kan indhentes til brug for tilsynet, for på den måde at

gøre det helt klart, hvilken dokumentation det kan kræves, at tilladelsesindehaverne stiller til

rådighed.

Det kan fx være oplysninger om, hvorvidt tilladelsesindehaveren fortsat har den påkrævede

egenkapital, jf. taxilovens § 3, stk. 2, nr. 5 og § 5, stk. 2, nr. 5. Eller det kan være oplysninger om,

hvorvidt en vognmand aflønner sine chauffører i overensstemmelse med taxilovens § 10, hvorfor

der blandt andet forventes at blive fastsat regler om indhentelse af lønsedler og ansættelses-

kontrakter samt timesedler, køresedler, ugerapporter eller lignende. Ved fastsættelse af regler om

indhentelse af lønsedler og ansættelseskontrakter til brug for tilsynet vil vognmanden ikke skulle

indhente chaufførernes samtykke, men være pligtig til at udlevere disse til brug for det offentliges

myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Til nr. 2

Af den gældende taxilov § 30, stk. 2, fremgår det, at transportministeren fastsætter regler om

adgangsbetingelser for optagelse på chaufførkurset, herunder sprogkrav. Disse er fastsat i

bekendtgørelse nr. 1244 af 26. november 2019 om taxikørsel, hvor det fremgår af § 24, stk. 1, at

optagelse på kvalifikationskurset for chauffører forudsætter, at ansøgeren behersker det danske

sprog på niveau med Prøve i dansk 2. Ved optagelse af ansøgere på chaufførkurset er det

uddannelsesstederne, der skal sikre, at den enkelte ansøger kan fungere dansksprogligt i en- og

tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende sprog med en vis grad af

kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer.

Det foreslås, at

§ 30, stk. 2,

ændres, så sprogkrav ændres til krav om at kunne dokumentere sine

danskkundskaber.

Ansøgere skal således fremover forud for optagelse på chaufførkurset som udgangspunkt kunne

fremlægge enten prøvebevis for bestået Prøve i dansk 2, bevis for at have bestået folkeskolens

afgangsprøve i dansk eller på anden vis kunne dokumentere at beherske det danske sprog, fx via et

andet testresultat, som dokumenterer, at ansøgeren kan dansk på det niveau eller over det niveau,

der kræves for at kunne bestå Prøve i dansk 2. Bilag 3b til Cirkulæreskrivelse om naturalisation

indeholder en liste over andre prøver mv., som dokumenterer en ansøgers danskkundskaber.

Det foreslåede krav ændrer ikke på niveauet for sprogkravet. Der er alene tale om indførelse af et

dokumentationskrav. Niveauet for de krævede danskkundskaber vil fortsat være et niveau svarende

til at kunne bestå Prøve i dansk 2. Det svarer til et niveau, hvor ansøgeren kan kommunikere i et

enkelt og tydeligt udtalt sprog i en almindelig hverdagssituation. Danskuddannelse 2 er tilrettelagt

for kursister, som har en kort skole- og uddannelsesmæssig baggrund fra hjemlandet. Målet for

undervisningen er at forstå, tale og læse dansk med henblik på at kunne klare sig på det danske

arbejdsmarked, i efterfølgende arbejdsmarkedsuddannelse og som borger i det danske samfund.

Kun i helt særlige tilfælde, hvor ansøgeren ikke er i besiddelse af nogen form for dokumentation for

sine danskkundskaber, vil ansøgeren få mulighed for at dokumentere sin danskkundskaber på anden

vis. Det kan fx være en udenlandsk statsborger, der har arbejdet i Danmark i mange år og på den

måde lært dansk, men uden at have et skriftligt bevis for sine kundskaber. Et andet eksempel kan

være en dansk statsborger, der har boet i udlandet og gået i skole der, og som derfor ikke har

dokumentation for sine danskkundskaber.

Der vil således i taxibekendtgørelsen blive indsat en mulighed for, at Færdselsstyrelsen kan

dispensere fra dokumentationskravet. Det er forventningen, at Færdselsstyrelsen vil

gennemføre en samtale af en vis varighed og kompleksitet med de ansøgere, der søger om

dispensation fra dokumentationskravet. Samtalen vil skulle foregå på en sådan måde, at ansøgerens

identitet kan sikres, og hvor det tillige sikres, at ansøgeren ikke kan benytte sig af hjælp fra andre

personer. I løbet af samtalen vil ansøgeren ligeledes skulle løse enkelte skriftlige opgaver for at

sikre sig, at ansøgeren også kan læse og skrive dansk.

Hvis en ansøger efter Færdselsstyrelsens vurdering ikke behersker det danske sprog på tilstrækkelig

vis, vil ansøgeren ikke kunne blive optaget på chaufføruddannelsen. Ansøgeren må herefter

forbedre sine danskkundskaber, før end vedkommende kan ansøge på ny, fx ved at bestå Prøve i

dansk 2. De statskontrollerede prøver i dansk 2 afholdes 2 gange om året, og det er både muligt at

tilmelde sig som studerende eller som selvstuderende.

Til nr. 3

Af den gældende taxilov fremgår, at overskriften på kapitel 9 er Afgifter og gebyrer, idet § 33 både

omhandler afgifter og gebyrer.

Det foreslås, at overskriften på kapitel 9 ændres til Gebyrer, idet det i lovforslagets § 1, nr. 4,

foreslås, at den gældende afgift omlægges til et gebyr.

Til nr. 4

Af den gældende taxilovs § 33 fremgår de gældende regler om gebyrer og afgifter på taxiområdet.

For en tilladelse til erhvervsmæssig perontransport betales en afgift på 619 kr. (2021) for en

tilladelse med en varighed på 5 år og 1.238 kr. (2021) for en tilladelse med en varighed på 10 år.

Afgiften dækker også tilsyn med tilladelser til erhvervsmæssig persontransport og tilsyn med

kørselskontorer. Beløbene reguleres en gang årligt med den sats for det generelle pris- og lønindeks,

der er fastsat af Finansministeriet. Der kan tillægges renter, hvis betalingen ikke erlægges rettidigt

og store overskud i ordningen skal tilbagebetales til de virksomheder, der har betalt afgift.

For behandling af ansøgninger om og udstedelse af tilladelser til at drive kørselskontor, udstedelse

af chaufførkort og godkendelse af uddannelsessteder skal der betales et gebyr, som fastsættes i en

bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1074 af 31. maj 2021 om Færdselsstyrelsens gebyrer og

afgifter på vejtransportområdet.

Det foreslås, at

§ 33

affattes således, at

transportministeren fastsætter gebyrer for udstedelse,

fornyelse og ændring af tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport, til at drive

kørselskontor og for udstedelse af chaufførkort og godkendelse af uddannelsessteder, herunder

regler om gebyr til dækning af omkostninger forbundet med tilsyn.

Den foreslåede ændring af § 33 indebærer, at afgiften for tilladelser til erhvervsmæssig

persontransport ændres til et gebyr, således at niveauet for gebyrer fremover vil kunne fastsættes i

en bekendtgørelse, der udstedes af Færdselsstyrelsen.

Ændringen fra en afgift til et gebyr indebærer, at ordningen skal balancere over en fireårig periode,

og at der ikke fremover vil være behov for lovændringer, når det er påkrævet at ændre i enten opad-

eller nedadgående retning.

Et gebyr modsvarer en konkret modydelse. Det skal i videst muligt omfang ske ved en fordeling af

de fælles omkostninger, der medgår til området. Derudover skal de omkostninger, der alene medgår

til et specifikt område, alene belaste dette område.

Færdselsstyrelsen har beregnet, at gebyret for udstedelse af tilladelse til erhvervsmæssig

persontransport efter vedtagelsen af dette lovforslag forventes forhøjet fra 1.238 kr. pr. 1. januar

2022 til 1.770 kr. Gebyret skal tillige dække Færdselsstyrelsens omkostninger til tilsyn med de

udstedte tilladelser til erhvervsmæssig persontransport, herunder blandt andet tilladelses-

indehavernes overholdelse af overenskomstbestemmelsen i § 10. Fra 1. juli 2022 skal der tillige

føres tilsyn med, at indehavere af tilladelser efter den tidligere taxilov også overholder § 10, jf. den

foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3.

Gebyret for ansøgning om og udstedelse af tilladelse til at drive kørselskontor og for godkendelse af

uddannelsessteder vil være efter regning med en timepris. Gebyret er pr. 1. januar 2021 800 kr. pr

time og vil blive justeret, såfremt ordningen ikke balancerer over en fireårig periode. Afbrydes

behandlingen af en ansøgning om tilladelse til at drive kørselskontor eller om godkendelse af et

uddannelsessted, skal der betales et gebyr beregnet på grundlag af tidsforbruget ved det allerede

udførte arbejde.

Tilsynet med kørselskontorer blev tidligere dækket af afgiften for tilladelser til

erhvervsmæssig persontransport,

og tilsynet med kørselskontorer vil fortsat blive dækket af gebyret

for tilladelser til erhvervsmæssig persontransport, idet tilsynene med kørselskontorer ofte også vil

indebære tilsyn med de tilknyttede vognmænd. Det skyldes, at al taxikørsel skal sælges via

kørselskontorer, jf. taxilovens § 4, stk. 2.

Der er således en naturlig tilknytning mellem tilsyn og

tilladelser til henholdsvis udførelse af erhvervsmæssig persontransport og drift af kørselskontorer.

Det skønnes for nuværende, at tilsynet med kørselskontorer svarer til mindre end et halvt årsværk.

Tilsynet med uddannelsessteder vil fortsat blive dækket af gebyret (tidligere afgiften) for udstedelse

af chaufførkort, idet det krævede kvalifikationskursus for chauffører udelukkende tilbydes af de

godkendte uddannelsessteder og tilsynet med disse udføres løbende.

Gebyret for udstedelse af chaufførkort er pr. 1. juli 2021 blevet forhøjet til 1.470 kr. jf.

bekendtgørelse nr. 1074 af 31. maj om Færdselsstyrelsens gebyrer og afgifter på

vejtransportområdet, da det tidligere gebyr ikke var omkostningsdækkende, hvorved der var blevet

oparbejdet et betragteligt underskud på gebyrordningen. Gebyret på 1.470 kr. forventes at være

omkostningsdækkende i 2021 og 2022. Ved udgangen af 2021 foretages den årlige genberegning,

hvor det afdækkes om gebyret fortsat er omkostningsdækkende. Gebyret skal også dække de

fremtidige omkostninger til administration af dokumentionskravet til ansøgernes danskkundskaber.

Taksten for gebyrer skal fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er

forbundet med det pågældende gebyrbelagte område, således at der tilstræbes balance over en

løbende 4-årig periode fra og med regnskabsåret. Mindst en gang årligt vurderes det, om

omkostningerne skal reduceres, eller om gebyrsatsen skal justeres for at sikre balance.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet den gældende taxilov, jf. § 46, ikke gælder for

Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Til § 3

Til nr. 1

Det forslås, at i

§ 36, stk. 4, 2. pkt.

ændres

»ombyttes.«

til

»ombyttes, jf. dog stk. 5-7.«.

Forslaget er

en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 3, nr. 2, således at der henvises til de nye

numre, der indsættes.

Til nr. 2

Af den gældende taxilovs § 10 følger, at indehaveren af en tilladelse til erhvervsmæssig

persontransport skal følge de bestemmelser, der sikrer de ansatte løn, herunder særlige ydelser,

samt arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for

arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det

pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder

på hele det danske område.

Bestemmelsen finder kun anvendelse for de tilladelser til erhvervsmæssig persontransport, der

udstedes efter taxiloven, som trådte i kraft 1. januar 2018. For tilladelser udstedt efter den tidligere

taxilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013 om taxikørsel m.v., finder bestemmelsen i

§ 5, stk. 5, i lov om taxikørsel m.v. anvendelse for så vidt angår overholdelse af løn og

arbejdsvilkår. Bestemmelsen fastslår, at indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser

om løn og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.