Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 428
Offentligt
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By
& Havn I/S
(Landstrømanlæg i Københavns Havn)
§1
I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet
By & Havn I/S, som senest ændret ved lov nr. 275 af 26. marts 2019, fore-
tages følgende ændringer:
1.
Efter § 24 indsættes:
Ȥ 24 a.
Ved etablering af landstrømanlæg til erhvervsskibe i Køben-
havns Havn kan finansieringen heraf tilvejebringes af Københavns Kom-
mune.«
2.
I
§ 26 b, stk. 2,
ændres »Transport-, bygnings- og boligministeren« til:
»Transportministeren«.
§2
Loven træder i kraft den [1. december 2021].
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Københavns Kommunes hjemmel til at finansiere landstrømanlæg
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transportministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
3. Regionale konsekvenser
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
UDKAST
1. Indledning
Regeringen indgik den 25. juni 2020 en klimasamarbejdsaftale med Køben-
havns Kommune om grøn kollektiv trafik. Det indgår i aftalen, at regeringen
v. transportministeren vil arbejde for at muliggøre, at Københavns Kom-
mune kan finansiere landstrømanlæg i Københavns Havn.
Dette sker med henblik på at understøtte og fremme Københavns Kommu-
nes muligheder for grøn omstilling og håndtering af miljøudfordringer som
eksempelvis luftforurening.
Nærværende lovforslag udmønter denne politiske aftale.
Covid-19 har sat en midlertidig stopper for den hastigt stigende krydstogt-
turisme. Omkring 70 pct. af de krydstogtsskibe, der normalt kommer til
Danmark, anløber Københavns Havn. Med knap en million årlige passaga-
ger bidrager de til vækst og jobskabelse.
Et krydstogtskib ved kaj anslås imidlertid at kunne udlede samme mængde
partikler som 5.500 personbiler og NOx som 3.900 personbiler, hvis ener-
giforsyningen stammer fra skibets forbrændingsmotorer. Og det sker i Kø-
benhavn i områder, som er under udbygning til tætbefolkede boligområder
omkring Langeliniekajen og ved Nordhavn. Der er derfor behov for at un-
derstøtte muligheder for en grøn energiforsyning med landstrøm og mindske
luftforureningen fra de store krydstogtskibe.
Kommunalt ejede havne har hjemmel til at kunne etablere landstrømanlæg
med kommunal støtte i medfør af lov om havne (havneloven). Lov om
havne finder imidlertid med få undtagelser ikke anvendelse på Køben-
havns Havn.
Lovforslaget skal dermed give Københavns Kommune hjemmel til at finan-
siere, og dermed støtte og realisere, etableringen af landstrømanlæg til større
erhvervsskibe, herunder krydstogtskibe i Københavns Havn.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Københavns Kommunes hjemmel til at finansiere landstrømanlæg
2.1.1. Gældende ret
Lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S
3
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
UDKAST
Udviklingsselskabet By & Havn I/S har til formål at forestå udvikling af
selskabets arealer samt forestå havnedrift i Københavns Havn, ligesom Ud-
viklingsselskabet By & Havn I/S derudover kan drive anden virksomhed,
som har en forretningsmæssig sammenhæng med arealudvikling og havne-
drift, jf. § 15, stk. 1 og 3 i lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S
og Udviklingsselskabet I/S (metroloven). Udviklingsselskabet By & Havn
I/S skal drives på et forretningsmæssigt grundlag, jf. § 15, stk. 4 i metrolo-
ven.
By & Havn kan således etablere landstrømanlæg og tilbyde landstrøm til
erhvervsskibe, herunder krydstogtskibe, hvis det sker som led i varetagelsen
af havnedriften i Københavns Havn og der i øvrigt er et forretningsmæssigt
grundlag.
Metroloven giver ikke Københavns Kommune hjemmel til at finansiere
landstrømanlæg.
Kommunalfuldmagtsreglerne
Københavns Kommune er underlagt legalitetsprincippet, og skal således
have hjemmel til at varetage opgaver, herunder til at foretage økonomiske
dispositioner til forskellige formål. Legalitetsprincippet kan opfyldes ved,
at aktiviteten er stadfæstet i den skrevne lovgivning eller i de uskrevne rets-
grundsætninger (her kommunalfuldmagten). Hjemmel i kommunalfuld-
magten kan alene findes, hvis den påtænkte kommunale aktivitet ikke er
udtømmende reguleret i den skrevne lovgivning.
Metroloven regulerer ikke Københavns Kommunes mulighed for at yde
støtte til etablering af landstrømanlæg.
Kommunalfuldmagten indeholder heller ikke den fornødne hjemmel til, at
Københavns Kommune kan yde støtte til landstrømanlæg.
Kommunalfuldmagtsreglerne er baseret på uskrevne retsgrundsætninger, og
giver kommunerne mulighed for at varetage opgaver og yde økonomisk
støtte til forskellige formål uden lovhjemmel. Reglerne er udviklet via de
kommunale tilsynsmyndigheders praksis.
Førend et hjemmelsgrundlag kan findes i kommunalfuldmagten er det en
betingelse, at formålet med den påtænkte kommunale opgave/disposition
har kommunal interesse
dvs. være i det kommunale fællesskabs interesse.
Vurderingen heraf er skønsmæssig, og kan derfor ændre sig i takt med sam-
fundets holdninger mv.
4
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
UDKAST
Som altovervejende hovedregel gælder der efter kommunalfuldmagtsreg-
lerne et princip om, at kommuner ikke må drive erhvervsvirksomhed, lige-
som kommuner ikke må yde individuel støtte til erhvervsvirksomhed.
Som en undtagelse hertil gælder blandt andet, at der kan være mulighed for,
at kommuner kan yde støtte til at varetage miljøopgaver, der knytter sig til
kommunale lovhjemlede opgaver eller løser egne kommunale problemer
(kommunal interesse). Den kommunale støtte må dog ikke gå længere, end
kommunens interesse tilsiger.
Københavns Kommune har vurderet, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke
kan hjemle Københavns Kommunes finansiering af landstrømanlæg i Kø-
benhavns Havn. Dette fordi, at støttens formål
sammenholdt med størrel-
sen af den forventede økonomiske støtte til projektet
ikke findes forholds-
mæssig, idet den indledningsvist primært forventes at komme beboere i
mindre dele af kommunen på Østerbro og Nordhavn til gavn.
De kommunale tilsynsmyndigheder har ikke taget stilling til, hvorvidt kom-
munalfuldmagtsreglerne kan anvendes til, at Københavns Kommune med-
finansierer landstrømanlæg i Københavns Havn.
Lov om havne
Lov om havne, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012, (havneloven)
regulerer, hvilke aktiviteter erhvervshavne afhængig af den valgte organisa-
tionsform må udøve. Alle danske erhvervshavne undtagen Københavns
Havn er omfattet af havneloven. Københavns Havn er alene omfattet af
visse af havnelovens bestemmelser, jf. metrolovens § 24, stk. 1 og 2. Er-
hvervshavne kan efter havneloven være organiseret som statshavne, kom-
munale havne, kommunale selvstyrehavne, helt eller delvist kommunalt
ejede aktieselskabshavne eller privatretligt organiserede havne, jf. havnelo-
vens § 6, stk. 1.
Det følger af havnelovens § 6 a, stk. 1, nr. 1, at en havn uanset organisati-
onsform kan forestå drift og anlæg af havneinfrastruktur, herunder af dæk-
kende værker, kajer og havnebassiner.
Havneloven forholder sig ikke eksplicit til, om almindelige offentlige for-
syningsopgaver skal betragtes som infrastruktur. Det er dog Transportmini-
steriets opfattelse, at infrastruktur efter en sædvanlig opfattelse af begrebet
normalt vil omfatte installationer, der er nødvendige til varetagelse af of-
fentlige forsyningsopgaver. Levering af elektricitet må anses for at være en
typisk offentlig forsyningsopgave.
5
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
UDKAST
Det er dermed Transportministeriets vurdering, at etablering af et land-
strømanlæg til brug for energiforsyning af krydstogtskibe er omfattet af hav-
nelovens bestemmelse om infrastruktur, jf. havnelovens § 6 a, stk. 1, nr. 1.
Havnene kan uanset organisationsform uden begrænsninger forestå drift og
anlæg af havneinfrastruktur.
Søhavne i det transeuropæiske transportnet (TEN-T-havne) skal leve op til
kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/352 af
15. februar 2017 om opstilling af rammer for levering af havnetjenester og
fælles regler om finansiel gennemsigtighed for havne (havneforordningen)
ved levering af havnetjenester, herunder ved levering af landstrøm. Køben-
havns Havn er en søhavn i det transeuropæiske transportnet, jf. bilag til for-
ordningen.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser
Regeringen (S) indgik den 25. juni 2020 en klimasamarbejdsaftale med Kø-
benhavns Kommune om grøn kollektiv trafik. Det indgår i aftalen, at rege-
ringen v. transportministeren vil arbejde for at muliggøre, at Københavns
Kommune kan finansiere landstrømanlæg i Københavns Havn.
Lovforslaget udmønter denne politiske aftale.
Danmark har underskrevet en erklæring i Nordisk Råd, der stadfæster, at
Norden vil tage lederskab og arbejde for at mindske forureningen fra kryds-
togtskibe samt gøre Norden til den mest bæredygtige krydstogtdestination i
verden.
De større erhvervsskibe i Københavns Havn udleder årligt 30-35.000 ton
CO2 samt betydelige mængder luftforurening (2019). Krydstogtskibene er
ansvarlige for størstedelen af disse emissioner, og analyser fra Aarhus Uni-
versitet viser, at der nær ved krydstogtskibe samt visse andre fartøjer i Kø-
benhavns Havn kan opleves betydelige overskridelser af grænseværdier for
luftforurening i 25-70 meters højde. Skibe, der er tilsluttet landstrøm vil re-
ducere den lokale CO2-udledning og sikre en renere luft.
I særligt København bidrager krydstogtturismen til omsætning, jobs mv. for
bl.a. hotelsektoren og luftfarten. På et normalt krydstogtsår
før Corona
medfører krydstogt ca. 300.000 hotelovernatninger i København, væsent-
ligst fordi byen er blevet start- eller slutby for mange krydstogtsruter.
Etableringen af et landstrømanlæg i Københavns Havn kan være med til at
understøtte en bæredygtig krydstogtsturisme i Danmark og i Norden.
6
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
UDKAST
Københavns Kommune kan ikke inden for rammerne af kommunalfuld-
magtsreglerne yde støtte til landstrømanlæg, hvorfor der er behov for sær-
skilt hjemmel.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der metroloven indsættes en hjemmel til, at Københavns
Kommune kan finansiere landstrømanlæg, fx i form af anlægs-, drifts- eller
vedligeholdelsesomkostninger, herunder i form af lån.
Den foreslåede ændring af lovens § 24 a vil medføre, at Københavns Kom-
mune får mulighed for at finansiere og dermed realisere etableringen af
landstrømanlæg i Københavns Havn.
Det er forventningen, at der etableres et landstrømanlæg i Ydre Nordhavn
ved Oceankaj, der kan levere landstrøm til mindst ét skib ved Oceankaj og
ét skib ved Langelinie. Der vil efterfølgende være mulighed for etablering
af tilslutning til flere skibe på begge kajstrækninger. Anlægget består bl.a.
af et kabel fra det offentlige el-forsyningsnet (Svanemøllen Koblingsstation)
til Oceankaj, en konverter på Oceankaj, søkabler fra Oceankaj til Langelinie
samt et kabelhåndteringssystem, bestående af tilslutningspunkter og kabel-
kraner.
Nærværende lovforslag giver ikke hjemmel til den fysiske etablering af an-
lægget. Der vil således fortsat skulle ansøges om tilladelser til etablering af
et landstrømanlæg mv. efter den almindelige lovgivning.
For nærmere om Københavns Kommunes hjemmel henvises til lovforsla-
gets § 1, nr. 1 og bemærkningerne hertil.
3. Regionale konsekvenser
Lovforslaget indeholder regionale konsekvenser, idet lovforslaget giver mu-
lighed for, at Københavns Kommune kan medfinansiere landstrøm i Køben-
havns Havns, hvilket ikke er muligt efter kommunalfuldmagtsreglerne.
4.
Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Et landstrømanlæg i Københavns Havn vurderes at understøtte delmål nr.
3.9 og 13.2 positivt. Der henvises til pkt. 8 om klimamæssige konsekvenser
og 9 om miljø- og naturmæssige konsekvenser.
7
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
UDKAST
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget skal skabe mulighed for, at Københavns Kommune kan finan-
siere landstrømanlæg i Københavns Havn. Omkostningerne til etableringen
af anlægget finansieres af Københavns Kommune og Udviklingsselskabet
By & Havn I/S.
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har afsat 2 mio. kr. i di-
rekte tilskud samt 77 mio. kr. i lånefinansiering til etablering af et land-
strømanlæg, men at dette ikke nødvendigvis udgør en endelig ramme for
medfinansiering af eventuelle fremtidige landstrømanlæg eller af en even-
tuel udvidelse af et landstrømanlæg i Københavns Havn.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for staten.
Det bemærkes desuden, at EU i sommeren 2020 har givet tilsagn om 20%
anlægstilskud (op til 25 mio. kr.) til etablering af landstrøm i Københavns
Havn, samt op til ca. 20 mio. kr. til ombygning af Langeliniekaj, så den kan
håndtere landstrøm. Midlerne skal som udgangspunkt anvendes i løbet af
2024
Lovforslaget medfører ikke implementeringskonsekvenser for det offent-
lige.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget pålægger ikke erhvervslivet økonomiske og administrative
byrder.
Principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante
i nærværende lovforslag.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
I dag producerer hovedparten af krydstogsskibe deres strøm ved hjælp af
skibenes hjælpemotorer, der anvender marine dieselolie. Hvis der etable-
res et landstrømanlæg, får skibene i stedet mulighed for få deres strøm fra
det landbaserede elnet. På den måde kan drivhusgasudledningerne og luft-
forureningen reduceres lokalt.
COWI har for Københavns Kommune i 2019 beregnet, at et landstrømanlæg
i Københavns Nordhavn kan reducere CO2-udledningen fra krydstogtski-
8
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
UDKAST
bene med op til 10.000 ton i 2025, og bidrager derfor til opnåelse af Køben-
havns Kommunes målsætning om at være verdens første CO2-neutrale ho-
vedstad i 2025.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Emissionen fra et gennemsnitligt krydstogtskib liggende ved kaj svarer
ifølge en rapport fra Aarhus Universitet fra 2019 til udledningen fra omkring
3.900 personbiler for kvælstofoxider (NOx) og omkring 5.500 personbiler
for partikeludstødning (PM2,5). Krydstogtskibene i Københavns Havn og
Aarhus Havn bidrager til ca. tre for tidlige dødsfald og ca. 2.500 sygedage
om året i København og i Aarhus tilsammen. De samfundsmæssige omkost-
ninger relateret til helbredseffekterne heraf estimeres til ca. 54 mio. kr. om
året. Det vurderes, at et landstrømanlæg vil kunne nedbringe disse negative
påvirkninger.
Et landstrømanlæg vurderes også at have en positiv indvirkningen på støjen
for det omgivende miljø, da skibene, når de tilsluttes landstrøm, ikke behø-
ver at have deres turbiner kørende.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre yderlige direkte eller indirekte miljø-
og naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder statsstøtteretlige aspekter, da offentlig støtte til
etablering eller drift af landstrømanlæg er omfattet af EU-statsstøttereg-
lerne.
Den foreslåede kommunale medfinansiering af landstrømanlæg er forment-
lig omfattet af EU-gruppefritagelsesforordningen, jf. forordningens artikel
56 b, stk. 1.
De støtteberettigede omkostninger omfatter herefter bl.a. omkostninger til
investering i anlæg, udskiftning eller opgradering af havneinfrastruktur.
Havneinfrastruktur defineres i forordningens artikel 2, nr. 157, som infra-
struktur og faciliteter til levering af transportrelaterede havnetjenester, f.eks.
infrastruktur til alternative brændstoffer. Infrastruktur til alternative brænd-
stoffer skal efter forordningens artikel 2, nr. 161, forstås som fast, mobil
eller offshore havneinfrastruktur, der sætter en havn i stand til at forsyne
fartøjer, der anvender energikilder såsom elektricitet m.v.
Der kan maksimalt gives en støtte på 15 mio. euro (ca. 112 mio. kr.) under
EU-gruppefritagelsesordningen. Det er således den øvre grænse for de mid-
9
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
2423993_0010.png
UDKAST
ler, som Københavns Kommune kan anvende til landstrømanlæg i Køben-
havns Havn. Københavns Kommune har i budgettet for 2022 afsat i alt 77
mio. kr. til landstrømanlæg i København.
[Ministeriet er ved at foretage en nærmere afklaring af de statsstøtteretlige
aspekter.]
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [29. juni 2021] til den 16.
august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Energinet, Dansk Erhverv,
Dansk Erhvervsfremme, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri (DI),
Dansk Ledningsejerforum, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Transport
og Logistik
DTL, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske
Regioner, Danske Speditører, , DI Transport, Ørsted, Drivkraft Danmark
(Energi- og Olieforum), DTU Transport, Energinet.dk, Energitilsynet, Er-
hvervs- styrelsen, Forbrugerrådet, Friluftsrådet, Grundejeren.dk, HK Trafik
og Jernbane, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening
KL, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, , Københavns Kommune, Landsorganisatio-
nen i Danmark (LO), Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS NVE, Teknisk
Landsforbund og Teknologisk Institut. Lovforslaget er endvidere sendt til
Rigsrevisionen.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
før »Ingen«)
Regionale kon- Lovforslaget giver mulighed for, at
sekvenser
Københavns Kommune kan finansiere
landstrøm i Københavns Havns, hvil-
ket ikke er muligt efter kommunal-
fuldmagtsreglerne.
10
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
2423993_0011.png
UDKAST
Konsekvenser Lovforslaget understøtter delmål nr. Ingen
for opfyldelsen 3.9 og 13.2 positivt. Der henvises til
af FN’s verdens-
de klimamæssige samt miljø- og na-
mål
turmæssige konsekvenser.
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Københavns Kommune har i budget
for 2022 afsat 77 mio. kr. hertil til lå-
nefinansiering af landstrøm samt 2
mio. kr. til detailprojektering og ud-
bud af landstrøm til krydstogtskibe
på Langelinie og i Nordhavn.
Ingen
Implemente-
Ingen
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Økonomiske
Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative Ingen
konsekvenser for
borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget skal bidrage til at mini- Ingen
mere klimaeffekt afledt fra de kryds-
togtskibe, der anløber Københavns
Havn.
Den positive effekt opnås ved at
CO2-udledningen fjernes fra de
skibe, der er sluttet til landstrøman-
lægget, imens de ligger i havn.
11
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
2423993_0012.png
UDKAST
Miljø- og natur- Lovforslaget skal bidrage til at mini- Ingen
mæssige konse- mere forurening fra de krydstogt-
kvenser
skibe, der anløber Københavns Havn.
Den positive effekt opnås primært
ved minimering af luftforurening fra
de krydstogtskibe, der sluttes til land-
strøm i havn.
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder statsstøtteretlige aspekter, da offentlig støtte til
retten
etablering eller drift af landstrømanlæg er omfattet af EU-statsstøttereg-
lerne.
Er i strid med de
principper
for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej X
12
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås indsat en ny § 24 a.
Ved etablering af landstrømanlæg til erhvervsskibe i Københavns Havn kan
finansieringen heraf tilvejebringes af Københavns Kommune.
Det foreslås i
§ 24 a,
at finansieringen af landstrømanlæg i Københavns
Havn kan tilvejebringes af Københavns Kommune.
Bestemmelsen skal give Københavns Kommune en generel hjemmel til at
finansiere landstrøm i Københavns Havn.
Det er forventningen, at der etableres et landstrømanlæg i Ydre Nordhavn
ved Oceankaj, der kan levere landstrøm til mindst ét skib ved Oceankaj og
ét skib ved Langelinie. Der vil efterfølgende være mulighed for etablering
af tilslutning til flere skibe på begge kajstrækninger. Anlægget består bl.a.
af et kabel fra det offentlige el-forsyningsnet (Svanemøllen Koblingsstation)
til Oceankaj, en konverter på Oceankaj, søkabler fra Oceankaj til Langelinie
samt et kabelhåndteringssystem, bestående af tilslutningspunkter og kabel-
kraner.
Såfremt det besluttes på et senere tidspunkt, at der skal etableres flere land-
strømanlæg i Københavns Havn, vil Københavns Kommune også kunne yde
finansiering hertil.
I forbindelse med etableringen af anlægget vil der på almindelig vis skulle
søges om nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse mv.
Til nr. 2
Det foreslås i
§ 26 b, stk. 2,
at »Transport-, bygnings- og boligministeren«
ændres til: »Transportministeren«. Ændringen sker som følge af en ressort-
ændring.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den [1. december 2021].
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
UDKAST
Det fremgår af § 34 i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By
& Havn I/S, jf. lov nr. 551 af 6. juni 2007 med senere ændringer, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland. Dette lovforslag gælder derfor ikke
for Færøerne og Grønland.
14
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 428: Udkast til lovforslag om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Landstrømanlæg i Københavns Havn). fra transportministeren
2423993_0015.png
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov nr. 551 af 6. juni 2007 om
Metroselskabet I/S og Udviklings-
selskabet By & Havn I/S, som se-
nest ændret ved lov nr. 275 af 26.
marts 2019, foretages følgende
ændringer:
§ X.
1.
Efter § 24 indsættes:
Ȥ 24 a.
Ved etablering af land-
strømanlæg til erhvervsskibe i Kø-
benhavns Havn kan finansieringen
heraf tilvejebringes af Københavns
Kommune.«
15