Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 427
Offentligt
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,
Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om:
Infrastrukturplan 2035
28. juni 2021
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
2
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
3
Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om at
gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investeringsplan på transportområdet for perioden 2022-
2035. Aftalens initiativer skal bidrage til, at Danmark hænger bedre sammen, skal være med til at gøre samfundet rigere
og skal understøtte en grønnere fremtid.
Aftalen indebærer, at der samlet investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 mia.kr. i
perioden 2022-2035. Sammen med de igangværende investeringer, fornyelse og vedligeholdelse udgør investeringerne
på transportområdet i alt ca. 161 mia. kr., hvoraf ca. 64 mia. kr. går til veje, ca. 86 mia. kr. går til jernbaner, og ca. 11
mia. kr. går til en række puljer og øvrige initiativer.
Det er med Transportministeriets Klimamodel beregnet, at projekterne i aftalen indebærer en klimaeffekt fra
transportsektoren på samme niveau som regeringens udspil (ca. -41.000 tons CO
2
årligt når projekterne er gennemført i
2035), og en samfundsøkonomisk gevinst på mere end 20 mia. kr.
Parterne noterer sig, at der for en række af de prioriterede projekter aktuelt gennemføres undersøgelser. For andre
prioriterede projekter er der enten behov for at opdatere eksisterende undersøgelser eller for at gennemføre nye
undersøgelser. På den baggrund noterer parterne sig, at de forventede udgifter til projekterne er baseret på den
nuværende viden om projekterne, som fremadrettet kvalificeres yderligere med henblik på endelig beslutning blandt
parterne om igangsætning af konkrete anlæg.
Parterne er enige om, at aftalen indebærer en invitationsret til transportpolitiske forhandlinger på de dele af aftalen, som
de pågældende parter deltager i.
Aftaleparterne er enige om at arbejde med rullende planlægning og igangsætning af de aftalte projekter. Der træffes
således med aftalen endelig beslutning om igangsættelse af de projekter, der har anlægsstart til og med 2028 (første
rul). I løbet af det første rul mødes parterne for at drøfte den konkrete igangsættelse af de prioriterede projekter i andet
rul (2029-2035). Drøftelserne tager afsæt i et opdateret overblik over de økonomiske rammer frem til 2035, herunder
rammen til offentlige investeringer samt et opdateret grundlag for, hvad de resterende prioriterede projekter koster.
Aftalen indebærer ikke, at alle parter skal være enige om gennemførelse af alle konkrete projekter m.v. frem til og med
2035. Projekter kan således gennemføres, såfremt der – inden for parterne bag denne aftale – er et flertal for
gennemførelsen på tidspunktet for den endelige beslutning af det konkrete projekt. Ligeledes kan puljerne i aftalen
gennem hele perioden 2022-2035 udmøntes af et simpelt flertal i Folketinget blandt parterne i aftalen.
Parterne noterer sig, at nærværende aftale ikke ændrer på gældende delforlig på transportområdet samt aftaler om
konkrete, igangværende anlægsprojekter.
Parterne noterer sig, at der arbejdes med at udvikle et værktøj, som skal anvendes til at opgøre CO
2
-fodaftryk fra de
produkter, der anvendes i anlægsfasen, og som på sigt kan gøre det muligt at opstille krav til CO
2
-reduktion i forbindelse
med planlægning, anlæg samt drift og vedligehold af infrastrukturen. Samtidig arbejdes der løbende med at udvikle krav
og standarder til de anvendte materialer i infrastrukturanlægsprojekterne, f.eks. beton og stål, med henblik på at finde
den rette balance mellem materialernes CO
2
-aftryk og holdbarhed. Parterne holdes løbende orienteret om resultaterne
på dette område.
Det er vigtigt, at der gøres en indsats for unge i håndværksfagene, særligt i lyset af coronakrisen. Parterne er derfor
enige om, at der i større infrastrukturprojekter bør være fokus på at sikre praktikpladser til lærlinge.
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten noterer sig, at det har været et stærkt ønske hos Venstre og
Det Konservative Folkeparti at prioritere midler til etaper af en Midtjysk Motorvej, og Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti kan på den baggrund tilslutte sig de besluttede etaper, som er de mest skånsomme for naturen, herunder
Randbøl Hede og Egtved Ådal. Parterne bag aftalen om
Bedre og billigere kollektiv trafik
(Socialdemokratiet, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten) har besluttet midler til letbaner og BRT-løsninger i Aalborg, Aarhus,
Odense og København. Venstre og Det Konservative Folkeparti tilslutter sig dette som del af den samlede aftale.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
2423973_0004.png
4
Regeringen vil i efteråret 2021 invitere til politiske drøftelser af de initiativer, som indgik i regeringens udspil
Danmark
fremad,
men som ikke er medtaget i denne aftale.
Finansiering
Parterne noterer sig, at projekter og initiativer i
Aftale om Infrastrukturplan 2035
finansieres af den samlede afsatte
ramme til offentlige investeringer frem mod 2025 samt af de midler, der vil blive afsat til investeringer i kommende
økonomiske planer i årene efter 2025. Hertil kommer en forudsætning om fortsat udlodning af udbytter fra A/S Storebælt
samt udbytter fra Øresundsbro Konsortiet til A/S Øresund frem mod 2030.
Parterne noterer sig endvidere forliget om Togfonden DK (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og
Enhedslisten), og at der er reserveret 13 mia. kr. til Togfonden frem mod 2035.
Parterne noterer sig endvidere forliget om
Bedre og billigere kollektiv trafik
mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, og at der i dette forlig er afsat investeringsmidler for 8,2 mia.
kr.
Ud over de med denne aftale afsatte midler anvendes der i perioden 2022-2035 ca. 55 mia. kr. til færdiggørelse af
allerede igangsatte projekter samt fornyelse og vedligehold.
Der indgår i vedlagte bilag en økonomioversigt over de konkrete delementer i aftalen.
Tabel 1
Nye og igangværende investeringer
Mia. kr.
Nye investeringer
Igangværende investeringer (inkl. fornyelse og
vedligeholdelse)
I alt
Reservation til vej og metro til Lynetteholm
Anm.: For jernbane indgår også projekterne og rammen til BRT og letbaner.
Vej
51,7
12,1
63,8
Jernbane
44,9
41,2
86,1
Øvrige
9,2
1,5
10,7
I alt
105,8
54,8
160,6
12,7
Der er endvidere reserveret 12,7 mia. kr. til infrastruktur tilknyttet Lynetteholm. På sigt forventes der indtægter fra
projektet, som kan finansiere den nødvendige infrastruktur. Enhedslisten, Nye Borgerlige, Alternativet og
Kristendemokraterne er ikke en del af aftalen bag Lynetteholm.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
2423973_0005.png
5
Fremtidens veje
Enhedslisten og Alternativet står uden for denne del af aftalen.
Parterne ønsker, at færre skal sidde i kø og ønsker et Danmark, der hænger bedre sammen. Parterne er også enige om,
at fremtidens veje skal være grønnere, og at støj fra trafikken er et væsentligt samfundsproblem, som belaster mange
danskere.
Veje, der binder landet sammen, og veje, der begrænser trængsel
Parterne ønsker med aftalen at styrke vejinfrastrukturen med bedre sammenhængende vejforbindelser i hele Danmark.
Samtidig skal trængslen afhjælpes de steder, hvor bilister holder i kø, og der skal sættes ind i tide i forhold til den
forventede fremtidige trængselsudvikling, jf. tabel 2.
De enkelte projekter, herunder valg af linjeføring, anlægsøkonomi og samfundsøkonomi, er nærmere beskrevet i
vedlagte bilag.
Tabel 2
Vejprojekter
Veje der binder landet sammen
Anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape fra Regstrup til Kalundborg*
Ombygning af kryds på E55 mellem Nykøbing Falster og Sydmotorvejen
Opgradering til 2+1-vej mellem Ålbæk og Skagen
Øget kapacitet på Rute 15, Herning-Ringkøbing
Øget kapacitet på Rute 26 mellem Sallingsund og Hanstholm, herunder ombygning
af kryds ved Rute 11 og 26 ved Thisted**
Trafiksikring af vejkryds Brovejen/Ringvejen nord for Rudkøbing**
Opgradering af Rute 11 mellem Korskroen og Varde**
Udbygning af Rute 9 ved Nørreballe på Lolland*
Anlæg af Frederikssundsmotorvejens 3. etape fra Tværvej til Frederikssund
Anlæg af motorvej på Rute 54 mellem Næstved og Rønnede
Udbygning af motorvejen nord om Herning på Rute 18*
Midtjysk Motorvej Give-Billund og Løvel-Klode Mølle*
Opgradering af Rute 11 - Omfartsveje ved Abild og Skærbæk*
Opgradering af Rute 15 - Omfartsveje ved Tirstrup og Trustrup*
Anlæg af vejforbindelse til Stevns
Opgradering af Rute 26 til motortrafikvej mellem E45 og Søbyvad syd om Lading
Sø*
Øget kapacitet på Rute 34 mellem Haderup og Skive N*
Udbygning af Rute 15 mellem Bale og Tåstrup*
Igangsættes
2022
2022
2022
2023
2023
2023
2024
2024
2026
2026
2026
2026
2029
2029
2030
2031
2031
2031
Udgift (mio. kr.)
1.886
48
221
891
700
20
414
311
2.934
1.532
402
5.889
297
320
597
1.390
1.144
357
Veje der afhjælper trængsel
Udvidelse af E45 Kolding-Aarhus N.*
,
***
Ombygning af tilslutningsanlæg på E45 Aarhus N-Randers N
Udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej
Øget kapacitet og støjreduktion på Motorring 3 ved København*
Udvidelse af Øresundsmotorvejen*
Udvidelse af E20 Fynske Motorvej syd om Odense*
Udvidelse af Ring 4 ved København (nordlig)*
Igangsættes
2022
2022
2022
2023
2024
2025
2025
Udgift (mio. kr.)
6.184
231
880
315
632
1.119
900
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
2423973_0006.png
6
Udvidelse af Motorring 4 ved København (sydlig)*
Befæstede nødspor på Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev**
Udvidelse af Hillerødmotorvejen fra Motorring 3 til Ring 4
Udvidelse af Hillerødmotorvejen fra Ring 4 til Farum*
2026
2026
2028
2029
561
700
410
1.075
Anm.: *Der er derudover afsat midler til udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag på VVM-niveau jf. tabel 4. **Beløbet omfatter
VVM-undersøgelse. ***Heraf udvidelse af E45-E20 ved Kolding og E45 Vejle-Skanderborg og E45 Aarhus S-Aarhus N.
Parterne er herudover enige om, at etapen fra Aarhus N til Randers N kan prioriteres som led i kommende
infrastrukturplaner efter 2035.
Midtjysk motorvej
Parterne er enige om at reservere en ramme på 3,9 mia. kr. til anlæg af motorvej fra Løvel ved Rute 13 nord for Viborg til
Rute 13 ved Klode Mølle nord for Bording. Der afsættes 65 mio. kr. til en VVM-undersøgelse af projektet, som omfatter
både linjeføringer øst og vest om Viborg. Når resultatet af VVM-undersøgelsen foreligger, mødes parterne og tager
endelig stilling til linjeføringen for projektet.
De i Vejdirektoratets forundersøgelse undersøgte linjeføringer Ø2 (Silkeborg-Viborg Øst-Løvel), Ø3 (Herning-Viborg Øst-
Løvel) og V1 (Herning-Viborg Vest-Løvel) opgives.
Parterne er endvidere enige om at etablere en bedre forbindelse til Billund Lufthavn og afsætter derfor 2,0 mia. kr. til
anlæg af en motorvej fra Give til Grindstedvej vest for Billund. De i Vejdirektoratets VVM undersøgte linjeføringer Ø1 og
Ø2 (fra Bredsten Landevej til omkring Veerst), Variant (Vandel Øst), V2 (fra Give til Christiansfeld) samt V3 (fra omkring
Gelballe til Taps) opgives.
Parterne er herudover enige om, at den resterende del af den midtjyske motorvej kan prioriteres som led i kommende
infrastrukturplaner efter 2035.
Regionale udviklingsprojekter
Parterne er enige om at styrke erhverv og nye boligområder gennem nye investeringer i tre centrale regionale
udviklingsprojekter, hvor de statslige investeringer skal bidrage til den lokale udvikling og trafikudviklingen i hele
regionen, jf. tabel 3.
De enkelte projekter, herunder valg af linjeføring, anlægsøkonomi og samfundsøkonomi, er nærmere beskrevet i
vedlagte bilag.
Tabel 3
Projekter
Regionale udviklingsprojekter
Udvidelse af Amagermotorvejen til betjening af Holmene*
Tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus*
Tredje Limfjordsforbindelse ved Aalborg**
Reservation til infrastruktur der muliggør byudvikling på Refshaleøen og
Lynetteholm*
* Der er derudover afsat midler til udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag på VVM-niveau jf. tabel 4.
** SF står uden for denne del af aftalen
*** Fastsættelse af igangsættelsesår afhænger af den kommende strategiske miljøvurdering.
Igangsættes
2024
2025
2025
-***
Udgift (mio. kr.)
1.707
2.702
7.014
12.700
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
2423973_0007.png
7
I Aarhus er en Marselis-tunnel nødvendig for en effektiv transport til Danmarks største erhvervshavn og muliggør
samtidig byudvikling på det frigjorte areal omkring den nuværende Marselis Boulevard.
På Københavns Vestegn sikrer en udvidelse af Amagermotorvejen, at der er tilstrækkelig vejkapacitet til at afvikle
trafikken i tilknytning til Holmene ved Avedøre Holme, hvor der vil blive etableret nye erhvervsområder.
Tredje Limfjordsforbindelse omfatter anlæg af en ca. 20 km lang 4-sporet motorvej via Egholm med forbindelse til E45
Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord og vil bidrage til udviklingen i området omkring Aalborg.
Socialistisk Folkeparti står uden for denne del af aftalen.
Med vedtagelsen af anlægsloven for Lynetteholm den 4. juni 2021 er grundlaget nu til stede for at igangsætte de næste
faser om anvendelsen af øen og for at aftale en proces for de videre undersøgelser af infrastrukturen. Parterne bag
anlægsloven er enige om, at der til Lynetteholm skal anlægges en metroforbindelse fx fra Østerport og en vejtunnel som
forlængelse af Nordhavnstunnelen. Parterne er enige om, at der gennemføres en strategisk miljøvurdering (SMV), som
beskriver de samlede effekter af byudvikling og infrastruktur, og at der herefter igangsættes VVM-undersøgelser af
metroforbindelser og en Østlig Ringvej.
Det forudsættes, at Aalborg kommune og Aarhus Kommune/Aarhus Havn bidrager med 600 mio. kr. til de respektive
regionale udviklingsprojekter i Aalborg hhv. Aarhus.
Parterne ser positivt på muligheden for, at Sund & Bælt bevarer den kommende tunnelelementfabrik, som etableres ved
Rødbyhavn på Lolland i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen. Det vil fastholde lokale arbejdspladser på Lolland
samtidig med, at tunnelelementfabrikken kan bidrage til at billiggøre kommende projekter, da der ikke vil være behov for
at etablere nye produktionsfaciliteter til projekterne.
Nye beslutningsgrundlag og vejundersøgelser
Parterne er enige om at gennemføre de nye beslutningsgrundlag og undersøgelser, som er angivet i tabel 4.
Tabel 4
Beslutningsgrundlag (VVM o.lign.)
Øget kapacitet og støjreduktion på Motorring 3
Udvidelse af E45-E20 ved Kolding
E20 Syd om Odense
Kalundborgmotorvejens 3. etape
Udvidelse af Amagermotorvejen
Udvidelse af Øresundsmotorvejen
Opgradering af Rute 26, Søbyvad-E45 syd om Lading Sø
Udbygning af rute 15, Bale-Tåstrup
Udbygning af motorvejen nord om Herning på Rute 18
Udbygning af Rute 34 og 26, Haderup-Skive
Udbygning af Rute 9 på Lolland
Udvidelse af Ring 4 Nord
Udvidelse af Ring 4 Syd
Tunnel under Marselis Boulevard
Østlig Ringvej
Udvidelse af Hillerødmotorvejen, R4 til Farum
Metro til Lynetteholm
Opgradering af Rute 11 - Omfartsveje ved Abild og Skærbæk
Opgradering af Rute 15 - Omfartsveje ved Tirstrup og Trustrup
Opgradering af Rute 9 på Tåsinge
Udgift (mio. kr.)
5
2
2
3
25
15
8
12
3
15
8
20
20
30
125
20
100
22
24
10
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
2423973_0008.png
8
Midtjysk Motorvej (Løvel-Klode Mølle)
65
Nye undersøgelser
Forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn (bro eller tunnel) inkl. opgradering af
bestående strækninger på landanlæg på Fyn og Als
Forundersøgelse af kapacitetsudvidelser på Vejlefjordbroen
Forundersøgelse af opgradering af Rute 22 ”Den sjællandske tværforbindelse” (herunder
motorvejsløsninger)
Forundersøgelse af opgradering af Rute 6 mellem Solrød og Roskilde
Strategisk analyse af en ny vej- og jernbaneforbindelse over Lillebælt
Forundersøgelse af delvis nedrivning af Bispeengbuen
Analyse af strømforholdene ved fremskudt færgehavn ved Tårs
Tilskud til forundersøgelse af vejforbedringer omkring Assens
20
15
13
8
15
10
10
5
Puljer og øvrige initiativer
Pulje til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by
Parterne er enige om at afsætte en pulje på 3,5 mia. kr. i perioden 2022-2035 til projekter på det øvrige statsvejnet, som
kan binde land og by sammen og sikre bedre fremkommelighed. Puljen vil blandt andet kunne anvendes til
opgraderinger af eksisterende landeveje til motortrafikveje, 2+1-veje, etablering af omfartsveje og til de ændringer af
cyklistforholdene, som de konkrete nyanlæg og opgraderinger af statsvejene måtte føre med sig. Puljen kan også gå til
at styrke fremkommeligheden gennem lokale tiltag som eksempelvis svingbaner, helleanlæg, ombygning af rundkørsler
og ITS. Puljen udmøntes løbende på baggrund af beslutningsgrundlag for konkrete projekter.
Helsingørmotorvejen/Klampenborgvej
Parterne er enige om at afsætte 50 mio. kr. til at udføre vejforbedringer ved DTU med fokus på at sikre bedre opkobling
til Helsingørmotorvejen uden at fremkommeligheden på motorvejen kompromitteres.
Ladeinfrastruktur langs statsvejnettet
Parterne er enige om, at ladeinfrastrukturen langs statsvejnettet spiller en afgørende rolle i at binde landet sammen for
fremtidens grønne bilister. Tilgængeligheden til ladeinfrastruktur til de længste rejser på mere end 300 km ud og hjem er
central for fuldt ud at kunne erstatte funktionaliteten ved en konventionel bil.
Parterne er enige om at afsætte en økonomisk ramme på 500 mio. kr. i perioden 2022 til 2030, som kan anvendes til at
understøtte et højt serviceniveau for opladning på de længere bilture langs statsvejnettet fra øst til vest og nord til syd.
Med den afsatte ramme kan der gennem udbud sikres en geografisk dækning af ladestandere i landet, som fremmer den
grønne omstilling og understøtter mobiliteten for elbilsejerne, når de har behov for at køre langt.
Parterne noterer sig Vejdirektoratets vurdering af, at der med den afsatte økonomiske ramme kan etableres godt 50
ladeparker med ca. 630 lynladepladser. Herved vurderer Vejdirektoratet, at stort set alle lange ture på statsvejnettet kan
gennemføres i elbil uden omvejskørsel, og at ventetiden på at komme til at lade ikke vil overstige 10 minutter i årets 100.
travleste time.
El-delebiler
Parterne er enige om at afsætte en pulje på i alt 100 mio. kr. i 2023 og 2024 til at understøtte øget anvendelse af el-
delebiler. Puljen skal udmøntes som opfølgning på kampagnerne om delebiler og samkørsel, som blev besluttet med
aftalen om Grøn
omstilling af vejtransporten,
og som udrulles i 2022.
Drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport
Parterne er enige om af afsætte en pulje på i alt 275 mio. kr. til udrulning af drivmiddelinfrastruktur for den tunge
vejtransport. Indledningsvist udarbejdes en strategi, som skal medvirke til at understøtte de investeringsbeslutninger,
som giver de bedste samfundsøkonomiske afkast på længere sigt, og som blandt andet kan belyse hvilke overordnede
rammebetingelser, staten bør sætte for udrulningen af drivmiddelinfrastrukturen. Strategien skal være udarbejdet senest
i 2022. Herefter mødes parterne og tager stilling til udmøntning af puljen.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
9
Kapitalbevarende vejvedligeholdelse og klimavenlig asfalt
Et velfungerende vejnet forudsætter vedligehold af det eksisterende vejnet. Parterne er enige om at afsætte yderligere
2,7 mia. kr. i perioden 2022-2031 til at sikre vedligehold af statsvejene.
Parterne er endvidere enige om i perioden 2022-2035 at prioritere 910 mio. kr. (inklusive afgiftstab) til klimavenlig asfalt,
som reducerer bilernes brændstofforbrug og derved CO
2
-udledningen ved at mindske rullemodstanden mellem dæk og
vejbane.
Bedre trafiksikkerhed
Parterne er enige om at forbedre trafiksikkerheden ved at igangsætte initiativer, som skal være med til at nedbringe
trafikulykker både i og uden for byerne. Vejene skal være trygge at færdes på for både bilister, cyklister og gående.
Med aftalen afsættes der en pulje på i alt 700 mio. kr. i perioden 2022-2035 til at forbedre trafiksikkerheden. Puljen kan
blandt andet anvendes til trafiksikkerhedsforbedringer på statsvejnettet som f.eks. rumleriller, autoværn,
adgangssanering, afmærkning og fjernelse af faste genstande forbedring af oversigtsforhold og forbedrede krydsninger
for bløde trafikanter. Af puljen udmøntes nu 8 mio. kr. til at trafiksikre det uheldsbelastede kryds Ribevej/Østergade på
Rute 47 ved Vojens.
Afskaffelse af brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro
Parterne er enige om med virkning fra 2022 efter vedtagelsen af den nødvendige lovgivning at afskaffe brugerbetalingen
på Kronprinsesse Marys Bro og i den forbindelse nedlægge selskabet Fjordforbindelsen Frederikssund. Der afsættes 1,1
mia. kr. hertil.
Havnepulje
Parterne noterer sig, at en række af infrastrukturprojekterne i aftalen også styrker de danske havne og særligt
baglandsinfrastrukturen hertil. Det gælder f.eks. forslaget om færdiggørelse af Kalundborgmotorvejen, opgraderingerne
på Rute 26 mod Hanstholm og etableringen af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Parterne er enige om
herudover at afsætte 50 mio. kr. i 2022 til en havnepulje, hvortil der kan søges om tilskud til f.eks. etablering af kajanlæg,
moler, vejinfrastruktur på havnen og eventuel infrastruktur til landstrøm.
Der igangsættes en analyse af strømforhold ved fremskudt færgehavn ved Tårs på Lolland. Undersøgelsen til 10 mio. kr.
vil i første omgang belyse de strømmæssige forhold til Storebælt (vandgennemstrømning gennem Storebælt og
strømforhold ved havnen). På baggrund af denne undersøgelse kan der igangsættes en VVM-analyse.
Bedre forhold for erhvervslivets transporter
Parterne er enige om, at afsætte en ramme på i alt 50 mio. kr. til udvidelse af seks rastepladser langs statsvejnettet med
henblik på at etablere flere parkeringspladser for modulvogntog og andre lastbiler. Følgende rastepladser udvides:
Hylkedal V, Tuelsø S, Øster Løgum V, Tappernøje Ø, Skærup V, Rønninge N.
Øget indsats for bekæmpelse af trafikstøj
Parterne afsætter en pulje på 3 mia. kr. i perioden 2022-2035 til bekæmpelse af trafikstøj. Puljen skal primært gå til
støjskærme i særligt støjbelastede områder langs statsvejene. Parterne noterer sig, at der herudover som en del af de
med denne aftale besluttede projekter er forudsat anvendt mere end 1 mia. kr. til bekæmpelse af trafikstøj.
Parterne ønsker at indføre et nyt princip for støjbekæmpelse. Parterne er enige om, at der er behov for en mere
helhedsorienteret tilgang til støjbekæmpelse, hvor indsatsen ikke alene sker, hvor en vej bygges eller udvides, men også
fokuserer på de afledte effekter i nærområderne. Derfor ønsker parterne at indføre et nyt princip - et såkaldt
”støjtillægsprincip”, der vil betyde, at borgere, der påvirkes af de afledte effekter, også opnår støjbeskyttelse. Dette nye
princip skal være med til at sikre, at færre borgere generes af trafikstøj. Støjtillægsprincippet finansieres inden for de
afsatte puljemidler.
Parterne er enige om, at der skal gives mulighed for kommunal medfinansiering til støjskærmsprojekter, hvor kommuner
selv ønsker at bidrage til projekterne. Parterne ønsker desuden af fremme brugen af støjsvage dæktyper gennem
internationalt standardiseringsarbejde. Parterne noterer sig, at der gennemføres et mindre forsøg med solceller i
forbindelse med støjskærmsprojekter. Forsøget evalueres.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
2423973_0010.png
10
Parterne noterer sig, at det særligt er ved de bynære motorveje, at borgerne er generet af trafikstøj. Der indledes derfor
et forsøg med støj-stærekasser på Motorring 3 omkring København, der med en hverdagsdøgntrafik på over 130.000
biler pr. døgn er en af de mest befærdede motorveje i Danmark. Forsøget vil blive evalueret, og på baggrund af
erfaringerne hermed vil der blive etableret støj-stærekasser ved Nyborg, Køge Bugt-motorvejen ved Vallensbæk og ved
Vejlefjordbroen mellem afkørsel 60 og 61a. Efterfølgende vil parterne tage stilling til, om tiltaget med støj-stærekasser
skal udvides til yderligere bynære motorveje. Der afsættes 25 mio. kr. til forsøgsordningen.
Parterne noterer sig endvidere, at Vejdirektoratet aktuelt undersøger løsningsmuligheder for dæmpning af støjen ved
Fiskebækbroen - herunder støjen fra dilitationsfugerne på broen. Undersøgelserne afsluttes i 1. halvår 2022, og på
baggrund af disse vil parterne tage stilling til de mulige støjdæmpende foranstaltninger.
Parterne ønsker, at der gennemføres en fuld støjkortlægning langs Motorring 3 i forbindelse med projektet for udvidelsen
af kapaciteten på vejen, og at mulighederne for at reducere støjen langs motorvejen undersøges. Parterne er derfor
enige om at igangsætte en undersøgelse af øget kapacitet og støjreduktion på Motorring 3, hvorved de nærmere
støjforhold vil blive belyst. Når undersøgelsen er gennemført, vil der kunne indgå støjreducerende foranstaltninger i en
samlet løsning for kapacitetsudvidelsen.
Parterne er enige om at udmønte godt 600 mio. kr. ud af den samlede støjpulje til en række konkrete støjprojekter
allerede i 2022, der færdiggøres over de kommende år, jf. tabel 5.
Tabel 5
Initiativer
Igangsættes
Støjskærmsprojekter:
- Projekt ved Motorring 3 ved Nørregårdsvej, Rødovre
- Projekt ved E45 ved Bavnevangen, Aalborg
- Projekt ved Holbækmotorvejen, Vallensbækvej, Vallensbæk
- Projekt ved E45 Humlebakken-Universitetsboulevarden, Aalborg
- Projekt ved E45 Øster Uttrupvej, Aalborg
- Projekt ved E45 ved Helsted, Randers
- Projekt ved Rute 16 ved Meløse, Hillerød
- Projekt ved E45 Universitetsboulevarden-Engsplanvej, Aalborg
- Projekt ved Holbækmotorvejen, Bygaden, Brøndby
- Projekt ved E20, Thujavej, Odense
- Projekt ved Rute 9 ved Sundbrovej (nord), Svendborg
- Projekt ved Rute 16 ved Kregme, Halsnæs
- Projekt ved Fuglegårdsvej og Ellegårdsvej/Kildegårdsvej
- Projekt ved Helsingørmotorvejen, Lyngby
- Projekt ved Buskelund, Silkeborg*
- Projekt ved E20, Nyborg Ø
- Projekt ved E45 ved Vorup, Randers
Anm.: *Finansieres 50/50 af staten og Silkeborg Kommune
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2022
75,0
36,2
55,9
41,9
56,4
34,4
18,4
70,3
28,3
16,0
23,8
26,3
45,5
40,0
17,5
11,0
35,0
Udgift (mio. kr.)
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
2423973_0011.png
11
En styrket kollektiv transport
Parterne er enige om, at den kollektive transport skal være mere attraktiv for langt flere danskere. En bedre kollektiv
transport kan være med til at afhjælpe trængslen på vejene, bidrage til den grønne omstilling og samtidig lette hverdagen
for mange familier.
Parterne ønsker at udbygge jernbaneinfrastrukturen, så det bliver muligt at styrke togtrafikken på tværs af landet og
regionerne med flere og hurtigere tog. Det skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge toget. Parterne er enige om at
igangsætte en række projekter, jf. tabel 6.
De enkelte projekter, herunder anlægsøkonomi og samfundsøkonomi, er nærmere beskrevet i vedlagte bilag.
Tabel 6
Jernbaneprojekter
Igangsættes
Fremtidssikring af Aarhus Hovedbanegård**
Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station**
Fremrykning af ny jernbane over Vestfyn
Fremrykning af jernbaneanlæg til Femern Bælt-forbindelsen
Udvidelse af København Lufthavn Station**
Håndtering af frekvensbånd på S-banen
Opgradering af Hillerød Station
Modernisering af København H og området ved Reventlowsgade
Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted*
Ombygning af Nordhavn Station
Opgradering af overkørsel ved Silkeborg*
Ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg*
Overhalingsspor til godstog ved Kalvebod*
Vendespor ved Københavns Lufthavns Station*
Perronforlængelser, niveaufri ind- og udstigning og fornyelse af Horsens
Station
Dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg*
Station ved Brabrand*
2022
2022
2022
2022
2022
2022
2023
2023
2024
2024
2026
2026
2026
2027
2027
2029
2031
Udgift (mio. kr.)
317
438
0
-168
600
100
333
215
1.622
104
267
2.197
341
300
118
760
100
* Der er derudover afsat midler til udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag på VVM-niveau, jf. tabel 8.
** Der igangsættes forberedende arbejder i 2021.
Metrodrift på S-banen (automatiseret S-tog)
Parterne er enige om, at etablering af automatiseret metrodrift på S-banen udgør et væsentligt element i at kunne løfte
den kollektive transport i hele hovedstadsområdet, og parterne er enige om, at DSB skal fortsætte arbejdet med at
forberede overgangen til automatiseret metrodrift på S-banen på baggrund af DSB’s beslutningsoplæg for Fremtidens S-
bane fra april 2021.
Parterne noterer sig endvidere, at der senest inden udløb af den nuværende kontrakt med DSB med udgangen af 2024
skal indgås en kontrakt mellem staten og DSB om omstilling af S-banen til automatiseret metrodrift i forbindelse med
indkøbet af næste generations S-togsmateriel.
Parterne noterer sig aftalen i forliget
Bedre og billigere kollektiv trafik
mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten, som indeholder projekterne angivet i tabel 7.
Parterne bag denne aftale tilslutter sig disse konkrete projekter samt tilvejebringelsen af de nødvendige
beslutningsgrundlag for projekterne.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
2423973_0012.png
12
Tabel 7
Projekter i
Udmøntning af investeringsmidler i Bedre og billigere kollektiv trafik for perioden 2022-2035
Igangsættes
Flytning af Herlev Station
Vendespor til S-tog ved Carlsberg
Forskønnelse af Nørreport Station
Pulje til busfremkommelighed i hele landet
Hurtigere udvikling af en MaaS-app
Forenkling af Københavns Hovedbanegård
BRT-linje på 400S i Ring 4 (Ishøj -Lyngby)
BRT-linje på 200S (Avedøre Holme-Gladsaxe Trafikplads)
Anlæg af fjern- og regionaltogsperroner på Glostrup Station (fire perronspor)
Hastighedsopgraderinger på S-banen
2. etape Odense Letbane
Ramme til højklasset kollektiv transport (fx til nye BRT- og letbaneprojekter)
Næste generations S-tog til Roskilde
Beslutningsgrundlag (VVM mv.)
2022
2022
2022
2022
2022
2024
2026
2026
2026
2026
2026
2026
2031
-
Udgift (mio. kr.)
184
164
25
100
40
900
950
525
433
328
581
2.482
1.279
183
Parterne er enige om at gennemføre de beslutningsgrundlag og undersøgelser som er angivet i tabel 8.
Tabel 8
Beslutningrundlag (VVM o.lign.)
Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted
Dobbeltspor mellem Tinglev og Padborg
Overhalingsspor til godstog ved Kalvebod
Vendespor ved Københavns Lufthavn Station
Ladeinfrastruktur til batteritog i Holstebro og Skjern
Ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg
Opgradering af overkørsel ved Silkeborg
Vigespor på Svendborgbanen
Station ved Brabrand
Undersøgelser
Strategisk analyse af metrodrift på Kystbanen
Forundersøgelse af omstilling af infrastruktur til batteritog
Forundersøgelse af et dobbeltspor Køge-Køge Nord samt en ekstra perron på Køge Station
Undersøgelse af alternative transportmuligheder mellem Bornholm og det øvrige Danmark*
Undersøgelse af mulighederne for batteritogsdrift i landsdelstrafik*
Undersøgelse af muligheden for tyske tog på strækningen Flensborg-Padborg-Tinglev, herunder
med direkte togforbindelse til Kiel*
Forundersøgelse af forlængelse af Farumbanen til Hillerød
Screening af muligheder for optimering af jernbanen Aarhus-Viborg*
Grønt takstudvalg
Anm.: *Finansieres af Transportministeriets driftsbudget.
30
15
4
-
-
-
5
-
1
Udgift (mio. kr.)
60
25
8
8
8
60
20
6
8
Parterne noterer sig, at Transportministeriet i efteråret vil præsentere resultatet af en banegodsanalyse.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
13
Puljer og øvrige initiativer
Øget indsats for fornyelse og vedligehold af jernbanen
Parterne noterer sig, at en velvedligeholdt jernbane er en forudsætning for at høste gevinsterne af de igangværende og
nye investeringer. Parterne er på den baggrund enige om, at styrke jernbanen ved at prioritere en øget indsats for
fornyelse og vedligehold. Indsatsen øges med 12,5 mia. kr. i perioden 2022 til 2035.
Parterne noterer sig, at anlægsaktiviteten på jernbanen er meget høj i de kommende år, og at der er tæt sammenhæng
og anlægstekniske bindinger mellem udførelsen af igangværende og nye projekter samt fornyelses- og
vedligeholdelsesprojekter. Parterne noterer sig i den forbindelse, at Banedanmark udarbejder en opdateret anlægsplan
for gennemførelsen af projekterne i denne aftale samt den styrkede fornyelses- og vedligeholdelsesindsats. Den
opdaterede anlægsplan forventes at foreligge ved årsskiftet 2021/22.
Statsligt bidrag til privatbanernes vedligeholdelsesefterslæb
Parterne er enige om at afsætte et statslig bidrag på i alt 700 mio. kr. i 2022-2025 til regionerne til investeringer i
privatbanerne. Parterne noterer sig, at muligheden for dispensation fra lånebekendtgørelsens løbetidsregler til
prioritering af skinnenettet på lokalbanerne drøftes i forbindelse med regeringens forhandlinger med regionerne om
regionernes økonomi for 2023.
Forlængelse af aftalen med Region Nordjylland
Parterne noterer sig, at Region Nordjylland siden 2015 har haft ansvaret for regionaltogstrafik på den statslige strækning
Skørping – Frederikshavn, og at der med regionen som ansvarlig er sket en stigning i trafikomfang, passagerantal og
punktlighed. Parterne er enige om at forlænge aftalen med Region Nordjylland, så den foreløbigt rækker indtil 2030.
Udrulning af batteritog
Parterne er enige om, at hele den statslige togtrafik skal være CO
2
-neutral.
Parterne noterer sig, at der i løbet af de kommende år vil blive indført elektrisk togdrift på hele hovednettet i takt med
færdiggørelsen af anlæggene og leverancerne af DSB’s nye elektriske tog fra 2024 og frem til 2030. Endvidere betyder
DSB’s igangværende indfasning af elektriske lokomotiver og den igangværende elektrificering mellem Roskilde og
Kalundborg, at regionaltogstrafikken på Sjælland bliver CO
2
-neutral frem mod 2030.
Parterne noterer sig samtidig, at den teknologiske udvikling har gjort det muligt at anvende batteritog på de regionale
strækninger i Jylland og på Fyn, hvor der i dag kører dieseltog, og at elektrificering gennem batteritogsdrift er fremtidens
løsning for denne type strækninger.
Parterne er enige om at afsætte 330 mio. kr. til indkøb af fire batteritog og ladeinfrastruktur til togtrafikken på
strækningen Holstebro-Skjern. Indkøbet skal være en del af Midtjyske Jernbaners togindkøb til Lemvigbanen og giver
mulighed for at høste de nødvendige erfaringer med batteritogsdrift forud for en udrulning af batteritogsdrift på yderligere
regionale strækninger.
Parterne er endvidere enige om at afsætte en ramme på 650 mio.kr. til etablering af den nødvendige ladeinfrastruktur til
batteritogsdrift på de øvrige strækninger i Midt- og Vestjylland, på Svendborgbanen og i Nordjylland således, at
elektrificering af disse strækninger kan ske ved udrulning af batteritogsdrift. Det indebærer opsætning af ladestationer og
enkelte korte strækninger med køreledninger i stedet for køreledninger på hele nettet. Udrulningen baseres på en
detaljeret analyse af de nødvendige anlægselementer til batteritog og sammenhængen til lokalbanerne.
Parterne er desuden enige om at gennemføre en undersøgelse af mulighederne for, hvorledes batteritog kan bruges i
landsdelstrafikken og dermed muliggøre en fastholdelse af en direkte togforbindelse mellem København, Herning og
Struer.
Parterne er endvidere enige om at afsætte 275 mio. kr. til et statsligt tilskud til ladeinfrastruktur på privatbanerne med
henblik på at fremme en grøn omstilling og en CO
2
-neutral jernbanedrift.
Forbedring af sikkerhed og tilgængelighed i udvalgte perronovergange
Parterne er enige om at afsætte en pulje på 150 mio. kr. til at forbedre sikkerheden og tilgængelighed i udvalgte
perronovergange, herunder bydelsforbindelserne i Haslev og Bjerringbro. Banedanmark vil med puljen igangsætte
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
14
undersøgelser af de mulige løsninger for hver station med inddragelse af de berørte kommuner og på den baggrund
udarbejde konkrete forslag til forligskredsen til udmøntning.
Pulje til mere trygge og attraktive stationer
Parterne er enige om at afsætte en pulje på 350 mio. kr. i perioden 2022-2023 til mere trygge og attraktive stationer.
Puljen kan gå til tryghedsskabende initiativer på stationer, herunder på S-togsstationer i hovedstadsområdet, til
modernisering af videoovervågning samt en bedre og mere tryg indretning af stationer og tilstødende områder. Puljen
kan også gå til at skabe mere aktivitet på stationerne, som giver mere tryghed, og den kan gå til at skabe grønnere
stationer. Det kunne eksempelvis være istandsættelse eller ombygning af stationsbygninger, udskiftning af
perronbelysning eller forbedrede gangtunneller og gangbroer.
Pulje til øget tilgængelighed
Parterne er enige om at afsætte en pulje på 650 mio. kr. i perioden 2022-2035 til at øge tilgængeligheden på stationer i
hele landet. Det primære formål med puljen er at gøre togstationer mere tilgængelige for alle mennesker uanset behov
og dermed sikre, at rejser kan foretages spontant på tværs af landet. Tilgængelighedsprojekter kan blandt andet omfatte
justering af perronhøjder, ledelinjer, niveaufri adgang og elevatorer. Udmøntningen af puljen baseres på et princip om
rullende planlægning, så der hvert år besluttes nye projekter i takt med, at disse bliver undersøgt.
Pulje til grønne busser og grøn flextrafik
Parterne er enige om at afsætte en pulje på 250 mio. kr. i perioden 2022-2026 til flere grønne busser og mere grøn
flextrafik. Puljen skal være med til at understøtte, at regionerne kan efterleve og implementere de gældende
klimasamarbejdsaftaler, som regeringen har indgået med 23 kommuner og de fem regioner.
Pulje til biodiversitet langs veje og jernbaner
Parterne er enige om at afsætte en pulje på 150 mio. kr. i perioden 2022-2035 til fremme af biodiversitet langs veje og
jernbaner. Puljen skal blandt andet medvirke til at mindske jernbanens barriereeffekt og øge biodiversiteten langs
vejnettet.
Sommerrejsepas
Parterne er enige om at afsætte 33 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024 til et sommerrejsepas, som gør det muligt at rejse
frit rundt med kollektiv transport i hele landet i en sammenhængende periode på otte dage for et engangsbeløb på 399
kr. for voksne og halv pris for børn på 12-15 år. Børn under 12 år rejser gratis ifølge med en voksen iht. gældende
rejseregler. Billetten omfatter offentlige kollektive transportformer, dvs. DSB- og Arriva-tog, busser, metro, lokalbaner og
letbaner i hele landet. Billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet.
Grøn mobilitetsmodel
Parterne er endvidere enige om at afsætte 6 mio. kr. årligt i perioden 2022 til 2035 til en grøn mobilitetsmodel. Det er
afgørende for fremtidens beslutninger på transportområdet, at der både kan regnes på trafikale konsekvenser,
overflytning mellem trafikformerne, samfundsøkonomi og CO
2
. Det er derfor nødvendigt at videreudvikle
trafikmodellerne.
Færgepulje
Parterne er enige om at afsætte en pulje på 100 mio. kr. fra 2028. Puljen kan medfinansiere tekniske investeringer i
lokale færgeruter som f.eks. udskiftning af motorer, større renoveringer samt udskiftning af tonnage.
Pulje til veterantog
Der afsættes en pulje på 20 mio. kr. til understøttelse af, at der også i fremtiden kan køres veterantog på statens
jernbanenet.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 427: Aftale om infrastrukturplan 2035
2423973_0015.png
15
Styrket indsats for flere cyklister
Parterne er enige om at fremme cyklismen i Danmark. Det er godt for både klimaet og folkesundheden. En
velfungerende og moderne cykeltransport kræver en veludbygget cykelinfrastruktur, der både tilskynder til, at flere
vælger cyklen og samtidig sikrer sikkerhed i trafikken blandt de andre trafikanter.
Med aftalen afsættes der en pulje på i alt 3 mia. kr. til at fremme cyklisme i perioden 2022-2035. Puljen kan blandt andet
anvendes til bedre og mere moderne cykelinfrastruktur med sikrere cykelstier, som forbedrer mulighederne for at undgå
stop og konfliktsituationer, adskillelse fra kørebanen og ”grønne bølger” til forbedring af fremkommeligheden. Af puljen
udmøntes nu 150 mio. kr. til en cykelbro mellem Nordre Toldbod og Refshaleøen i København, som kan understøtte en
god cykelinfrastruktur til Lynetteholm. Udmøntningen sker under forudsætning af et tilsvarende bidrag fra Københavns
Kommune.
Parterne er enige om at udpege 2022 som ’Cyklens år’. Året skal være med til at kick-starte et større fokus på, hvordan
cyklen bliver et attraktivt alternativ i hele landet, samtidig med at Danmark i 2022 også er vært for prologen i Tour de
France.
Parterne er samtidig enige om at udmønte godt 400 mio. kr. ud af den samlede cykelpulje til en række initiativer og
konkrete projekter, jf. tabel 9.
Tabel 9
Initiativer
Igangsættes
Cyklens år
- Cykelinfrastruktur i hele landet
- Informationskampagner
- Et nationalt videnscenter for cykelfremme
- Styrkelse af de nationale cykelruter
- Opgradering af Vejdirektoratets nationale cykelkonference
2022
2022
2022
2022
2022
400
6
4
10
-
Udgift (mio. kr.)
Parterne er enige om, at de 400 mio. kr., der i forbindelse med 'Cyklens år' afsættes til en massiv udbygning af
cykelinfrastrukturen i hele landet, overordnet fordeles med 200 mio. kr. i en pulje til medfinansiering af kommunale
cykelstiprojekter og med yderligere 200 mio. kr. til beslutningsklare cykelstiprojekter langs statsvejene. Projekterne vil
igangsættes i 2022 og færdiggøres over de kommende år.