Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 425
Offentligt
2422640_0001.png
Letbaner
.DK
Information om moderne kollektiv trafik
25. juni 2021
Letbaner flytter ikke 5 gange mindre end biler
–
tvært imod er Letbanens kapacitet til enhver tid er større end hvad
der kan være i bilerne på samme vejbredde.
Utroværdigt indlæg fra Harry Lahrmann i Jyllandsposten
I Jyllandsposten søndag den 20. juni,
Trafikforskere: Biler flytter fem gange så mange mennesker som
letbanen - Indland (jyllands-posten.dk),
postuleres det, at biler flytter mere end 5 gange så mange
mennesker som letbanen, med udgangspunkt i en helt tilfældig sammenligning af hvor meget vejbaner hhv.
letbanen fylder på et tilfældigt sted på Randersvej i Aarhus, hvor der ville være et helt andet resultat ved et
andet sted nærmere centrum.
En sammenligning, hvor der er en lang række ting, der ikke er medtaget, og som derfor reelt ikke kan
bruges til noget som helst. Andet end at argumentere imod letbaner på et næsten videnskabeligt uredeligt
niveau.
Det fremgår da også på Harry
Lahr a s Li kedI side, hvor ha forsigtigt æv er, at
Man kan
selvfølgelig opstille disse regnestykker på et utal af måder, men ideen med min udregning er at udfordre det
dogme, at et reserveret areal til kollektiv trafik i tætte byområder giver mest mobilitet m2 byrum
.
I de efterfølgende kommentarer og svar fra Harry Lahrmann fremgår det da også, at der skal ske en helt
anden analyse af arealforbruget for biler og letbaner, for at det kan bruges til noget.
Ikke mindst manglen på medregning af de p-pladser, hvor bilerne står stille det meste af døgnets timer er
en stor og reel mangel i regnestykket.
Men også det tidsrum der regnes på, er relevant.
Så vi må fra foreningen Letbaner.dk tage skarpt afstand fra den måde, indlægget er blevet brugt, eller
rettere sagt misbrugt på, ikke mindst i Jyllands-Postens opsætning.
Og netop tilføje, at letbanens kapacitet til enhver tid er større end hvad der kan være i bilerne på samme
vejbredde.
Helge Bay, formand
Niels Wellendorf, bestyrelsesmedlem
http://letbaner.dk/
I det følgende er indlæg og kommentarer fra LinkedIn indsat:
1
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Henvendelse af 25/6-21 vedrørende Letbaner, fra Letbaner.dk
2422640_0002.png
LinkedIn 23. juni 2021
Harry Lahrmann•
1stAssociate Professor at Aalborg University1d
Biler flytter fem gange så mange mennesker, som letbanen, var overskriften på en artikel i Jyllands-Posten i
søndags. Baggrunden for artiklen var et lille notat, som jeg har lavet, hvor jeg sammenligner, hvor meget
byrum en letbane forbruger pr. passager i forhold til brugere af personbiler. Det overraskende resultat var,
at på Randersvej i Aarhus forbruger letbanen pr. person 5 gange så meget byrum som biler.
Man kan selvfølgelig opstille disse regnestykker på et utal af måder, men ideen med min udregning er at
udfordre det dogme, at et reserveret areal til kollektiv trafik i tætte byområder giver mest mobilitet m2
byrum.
Jeg imødeser en spændende diskussion :-)
Reactions
Allan Therkelsen 2nd degree connection2ndSenior consultant hos Ramboll
Tror du har glemt at medregne parkeringsbehovet
…
det er en graverende fejl :)
Harry Lahrmann Author Associate Professor at Aalborg University
Nu er det jo ikke mig der har lavet billedet på Aarhus Letbanes hjemmeside
Simon Wind 2nd degree connection2ndSpecialkonsulent hos Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
Spændende måde at anskue det på. Måske burde man i regnestykket også medtage det areal som biler
optager til parkering i Aarhus midtby og se det i et mere samlet perspektiv. Parkering fylder også i
byrummet og er en nødvendig del af biltransportsystemet.
Harry Lahrmann Author Associate Professor at Aalborg University
Helt enig i at mit regnestykke ikke dækker alle aspekter
Søren Sørensen 2nd degree connection2ndMaaS and Smart Mobility Facilitator and Ambassador
Harry Lahrmann
Godt med et frisk indspark. En letbane afleverer passagerer uden nogen form for affald
(parkerede biler) i det urbane rum. Så om igen og medtag areal til de biler, der uundgåelig vil kræve plads til
parkering hvis de ikke er på gennemfart. Med de reviderede beregninger vil en debat enten være overflødig
eller virkelig relevant. Har du ført bevis for at bilen er den bedste form for urban mobilitet - intuitivt ikke
sandsynligt. Men klar til at se nye tal.
Jakob Schiøtt Stenbæk Madsen 2nd degree connection2ndMobility, bicycles, sports, urban planning and
public affairs
Interessant. Kan du forklare valget af netop denne strækning?
Resultatet havde vel været et lidt andet, hvis man eks. havde valgt Nehrus Allé og ikke Randersvej. Så man
skulle vel ret beset lave regnestykket for flere strækninger.
Og så har du glemt cyklerne og fodgængerne.
Morten Skou Nicolaisen
kan sikkert hjælpe dig med nogle
tællinger for de bløde trafikanter.
Harry Lahrmann Author Associate Professor at Aalborg University
Ja men kunne lave regnestykket også for fodgængere og på utallige andre måder og som Morten skriver
alene se på spidstimen. Nu var det døgntal for letbanen og biler jeg havde.
Malte Emborg Vinding out of network3rd+Mobility Consultant at Region Sjælland | Geographer & MSc in
Climate Change | Mobility, Sustainability and Innovation
Hej Harry. Spændende diskussion. Jeg syntes det fremhæver hvorfor der stadig er forskel på
sporvog
og
letba e .
Sidstnævnte er nærmere i dets form på de danske privatbaner/lokalbaner, som særligt findes på
Sjælland i dag.
2
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Henvendelse af 25/6-21 vedrørende Letbaner, fra Letbaner.dk
2422640_0003.png
De store sporvognsnetværk i Europa findes i den tætte by, hvor fremkommeligheden for biler er ringe, selv
uden trængslen taget i betragtning. Gad vide hvordan regnestykket ville se ud i fx Prag eller Amsterdam.
En letbane er vel mere mobilitetsorienteret og skal gøre rejser attraktive og binde regioner sammen. Det er
også vigtigt. Og det er også et kvalitetsspørgsmål, hvorfor punktlighed og pålidelighed gennem eget tracé
bliver prioriteret.
Jonas Lambert Nielsen 2nd degree connection2ndMobility- and trafic planner at Randers Kommune
Interessant vinkel.
Jeg drømmer om en beregning der også medregner parkering af køretøjer, andre transportformer osv. I
byrummet er parkering i mine øjne lige så stort et problem, som selve trafikken til byen (hvis ikke større).
Parkering mindsker rigtig rigtig meget frirum/plads, der kunne bruges på noget andet.
Michael Knørr Skov 2nd degree connection2ndVice President at COWI
•
Member of ATV - the Danish
Academy of Technical Sciences
Og fortove flytter endnu flere mennesker end biler. Rulletrapper er gode, hvis man skal op eller ned. Som
altid er der god ræson i at vælge de løsninger, der løser opgaven bedst. Hvad opgaven er, kan være
defineret af forskellige mål. Jeg vil gerne give dit udpluk en tanke, herunder hvilken viden beregningerne
kan tilføre. Jeg har tidligere skrevet en artikel om valg af transportløsninger, herunder hvornår f.eks.
letbaner er interessante. Artiklen findes på min LinkedIn.
Christian Fræhr 2nd degree connection2ndGruppeleder hos Via Trafik Rådgivning A/S
Dejligt at du sætter fokus på fremkommelighed
Harry.
Der er meget fokus på trafiksikkerhed indenfor
trafikplanlægning, men fremkommelighed er også vigtigt.
Søren Brønchenburg 2nd degree connection2ndPlanlægger med indgående erfaring i opstart- og
udviklingsprojekter, generel program- og projektledelse, grøn omstilling, forandringsledelse og
forretningsudvikling. Omsætter strategi og politik til handling.
Synes du skal skrive en artikel herom i Trafik og Veje Harry.
Mike Dugenio (He/Him) out of network3rd+Head of Visualisations at C.F. Møller Architects
Så må vi igang med at flyve noget mere.
Jakob Svane 2nd degree connection2ndSekretariatschef hos Danske Shipping- og Havnevirksomheder -
Chefkonsulent Dansk Industri
Det er et meget interessant perspektiv, Harry. For byrum er jo netop en særdeles knap ressource.
Morten Skou Nicolaisen 2nd degree connection2ndProgram Manager for Green Mobility at the City of
Aarhus
Jeg synes ikke ÅDT er så relevant her. Letbanen er bygget til at håndtere spidsbelastningen i
morgenmyldretiden, så en sammenligning af passagermængder og afviklingsevne i tidsbåndet 7:30-8:00 er
nok et mere retvisende sammenligningsgrundlag.
Det svarer lidt til at sige, at vi kan nøjes med et spor til biler i hver retning på Randersvej, for hen over
døgnet er trængslen ikke særlig stor. Men vi dimensionerer efter spidsbelastningen, ikke efter ren ÅDT.
Også fra DTU er der en kommentar til indlægget.
Otto Anker Nielsen, DTU:
Tja, han har jo ret I, at hvis man har en letbane med lav frekvens og få passagerer, så er udnyttelsen af
byrummet ringe. Der er nu også her en kausalitet
–
er frekvensen lav fordi, der er få passagerer, eller er der
3
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Henvendelse af 25/6-21 vedrørende Letbaner, fra Letbaner.dk
få passagerer fordi frekvensen er lav. Men nu er det vel også mere forstadsagtigt i hans eksempel, hvor er
ikke ser ud til at være pladsproblemer.
Ring 3 letbanen er så vidt jeg kan se planlagt med 18 afgange i timen, hvor frekvensen i Århus er 8. Men
Ring 3 har en dårlig samfundsøkonomi, og en af forklaringerne er så vidt jeg husker, at bilisternes
mertidsforbrug som følge af mindre vejkapacitet/mere trængsel er større end tidsgevinsten for kollektiv
trafik. Her har man dog ikke indregnet skinnefaktor, der ikke indgår i OTM og de samfundsøkonomiske
enhedspriser.
I kommentarsporet; Ja parkeringsbehov er ikke indregnet, og det er jo i Aarhus centrum, der frigives
parkering, hvis bilister skifter til letbanen. Det er vel også mere relevant at se på myldretiden, når
diskussionen går på udnyttelse af gaderummet.
Harry Lahrmanns notat er gengivet på de følgende 3 sider.
4
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Henvendelse af 25/6-21 vedrørende Letbaner, fra Letbaner.dk
2422640_0005.png
5
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Henvendelse af 25/6-21 vedrørende Letbaner, fra Letbaner.dk
2422640_0006.png
6
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 425: Henvendelse af 25/6-21 vedrørende Letbaner, fra Letbaner.dk
2422640_0007.png
7