TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 424: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning (Markedsovervågning på færdselsområdet m.v.), fra transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 424
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning

(Markedsovervågning på færdselsområdet m.v.)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, som senest ændret ved lov nr.

1177 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel udgår

og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 29/2005/EF

af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre

marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005, nr. L 149, side 22-39,«.

Overskriften

før § 68 a ophæves.

§§ 68 a, 68 b

68 c

ophæves.

Efter § 134 d indsættes i

kapitel 19 a:

»§ 134 e.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative forskrifter fastsat i

medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske

specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de

forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke

indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.«

§2

I lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som ændret ved

lov nr.

782 af 4.

maj 2021, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »nr. L 39, side 40«: », og dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 29/2005/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for

forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 424: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning (Markedsovervågning på færdselsområdet m.v.), fra transportministeren

Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005,

nr. L 149, side 22.«.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter nr. 21 som nye numre:

»22) Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og

udstødningssystemer for motordrevne køretøjer.

23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn

til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder.

24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i

motorkøretøjer.

25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af

motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske

enheder til sådanne køretøjer.

26) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med

hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om

adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med

henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter.

28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af brintdrevne

motorkøretøjer.

29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer og

motorer med hensyn til emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til

reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer.

30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse for den generelle

sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate

tekniske enheder til sådanne køretøjer.

31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår

brændstofeffektivitet og andre vigtige parametre.

32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mærkning af dæk for så vidt angår

brændstofeffektivitet og andre parametre.

33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af

landbrugs- og skovbrugstraktorer.

34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to-

og trehjulede køretøjer samt quadricykler.

35) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om motorkøretøjers og

udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau.

36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning om krav til typegodkendelse af motorkøretøjer

og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til

sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af

køretøjspassagerer og bløde trafikanter.«

Nr. 22-25 bliver herefter nr. 37-40.

§ 2, stk. 2, nr. 2,

ændres »nr. 25« til: »nr. 40« og efter nr. 3 indsættes som nye numre:

»4) Færdselsrelaterede produkter, jf. definitionen i § 4, nr. 6, som ikke er omfattet af stk. 1, nr.

22-36.

5) Cykler.

6) Styrthjelme.

7) Sikkerhedsudstyr til børn i biler.

8) Små motoriserede køretøjer, herunder krav fastsat i medfør af færdselsloven, dog ikke

speed pedelecs, som er omfattet af stk. 1, nr. 34.

9) Advarselsanordninger.«

§ 3

ændres »nr. 2-25« til: »nr. 2-40«.

Efter § 3 indsættes:

»§

3 a.

Lovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 6-8 a, § 25, § 32, § 34, stk. 2, og § 37, stk. 7,

finder ikke anvendelse på færdselsrelaterede produkter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14, 22-36 og

39, og § 2, stk. 2, nr. 4-9, jf. definitionen i § 4, nr. 6.

Stk. 2.

Lovens § 26 finder ikke anvendelse på færdselsrelaterede produkter omfattet af § 2, stk. 1,

nr. 1, 14 og 22-36, og § 2, stk. 2, nr. 4-9, jf. definitionen i § 4, nr. 6.«

§ 4, nr. 5,

ændres »nr. 22-25« til: »nr. 22-40«, og efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»6) Færdselsrelaterede produkter: Samlet betegnelse for produkter i form af køretøjer,

køretøjstekniske produkter, udstyr, tilbehør, systemer, komponenter og separate tekniske enheder

til køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v.

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14, 22-36 og 39, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.«

§ 5, stk. 1,

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) Færdselsrelaterede produkter opfylder færdselslovens regler i § 67, stk. 1, eller regler fastsat

i medfør af færdselslovens § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1-5, § 81 a, § 84, stk. 1 og 3, § 85,

stk. 1, regler fastsat i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2,

§ 1 c, stk. 2, § 1 d, og § 4, stk. 4, regler fastsat i medfør af taxilovens § 28, stk. 2 og regler fastsat

i medfør af denne lovs § 8 c.«

§ 5, stk. 3,

indsættes efter »nr. 3«: »eller nr. 4«.

Efter § 8 b indsættes:

»8 c.

Transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-

regler om markedsovervågning med overholdelse af produktkrav og mærkningskrav for

færdselsrelaterede produkter.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte regler om kontrol med overholdelse af produktkrav,

herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 1, i medfør af

færdselsloven, i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, i medfør af taxiloven og

fastsat i Den Europæiske Unions forordninger for færdselsrelaterede produkter, jf. definitionen

i § 4, nr. 6.«

10.

§ 9, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »og« til: »,«, og efter »af denne lov« indsættes: », regler fastsat i

medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, færdselsloven, regler fastsat i medfør af

færdselsloven og regler fastsat i medfør af taxiloven«.

11.

§ 29, 1. led,

indsættes efter »kan«: »efter forhandling med de relevante ministre«.

12.

§ 30

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Transportministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden under

Transportministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt transportministeren.«

13.

§ 31, stk. 1,

indsættes efter »digitalt«: »jf. dog stk. 3«.

14.

§ 31, stk. 2,

indsættes efter »og lign.«: »jf. dog stk. 3.«.

15.

§ 31

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Erhvervsministeren kan alene fastsætte nærmere regler efter stk. 1 og 2 efter

forhandling med transportministeren for så vidt angår færdselsrelaterede produkter.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

16.

§ 33, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»For færdselsrelaterede produkter kan det rådgivende organ alene varetage rådgivende opgaver

for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning efter denne lov og øvrige

markedsovervågningsopgaver.«

17.

§ 33, stk. 2,

indsættes efter »varetage«: », jf. dog stk. 3«.

18.

§ 33

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Erhvervsministeren kan alene fastsætte nærmere regler efter stk. 2 efter forhandling med

transportministeren for så vidt angår færdselsrelaterede produkter.«

19.

§ 37, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 6, 2. pkt.,

ændres »nr. 13-25« til: »nr. 13-40«, og »nr. 1-3« ændres

til: »nr. 1-9«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2, stk. 1, nr. 36, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, træder i kraft den 5. juli 2022.

Stk. 3.

Regler fastsat i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller erstattes af regler udstedt i medfør af lov om produkter og markedsovervågning.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

1.1. Introduktion til markedsovervågningsforordningen på færdselsområdet

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Markedsovervågning på færdselsområdet

og u

dvidelse af anvendelsesområdet for lov

om produkter og markedsovervågning

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Tilpasning af lov om produkter og markedsovervågning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Straf

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ophævelse af færdselslovens §§ 68 a-c

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

baggrund

Danskere skal kunne have tillid til, at de produkter, som de køber, lever op til gældende regler og

kan yde det, som produkterne er indkøbt til. Dette gælder også for produkter på færdselsområdet.

Lovforslaget har derfor til formål at udbrede den ensartede ramme for kontrollen med produkters

sikkerhed og opfyldelse af krav, som blev skabt med lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og

markedsovervågning, til området for færdselsrelaterede produkter.

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter supplerende bestemmelser til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og

produktoverensstemmelse (herefter markedsovervågningsforordningen) og finder i dag anvendelse

på en række produktområder under Erhvervsministeriets ressort.

Loven har givet kontrolmyndighederne et bedre udgangspunkt for gennem markedsovervågning at

sikre, at de produkter, som danske forbrugere køber i både fysiske og onlinebutikker, lever op til

gældende regler og sikkerhedskrav. Samtidig giver loven bedre muligheder for at sætte ind over for

de virksomheder og platforme m.v., som ikke efterlever gældende regler og dermed udsætter

lovlydige virksomheder for urimelig konkurrence. Loven har således haft til formål at opdatere og

fremtidssikre reglerne for markedsovervågning af produkter under de nye vilkår, som

digitaliseringen, væksten i global e-handel, fremkomsten af blandt andet platforme i

forsyningskæden og nye teknologier har skabt.

Loven har også medført skærpede straffe for overtrædelser på produktområderne, således at

incitamentet til at sælge ulovlige produkter er mindsket.

Markedsovervågningsforordningen gælder også for en lang række af produkter inden for

færdselsområdet, herunder motorkøretøjer, køretøjsteknisk udstyr, komponenter og

sikkerhedsudstyr m.v.

Det er Transportministeriets opfattelse, at regulering af markedsovervågning af færdselsrelaterede

produkter bør samles i den regulering, som allerede i dag regulerer markedsovervågning af en lang

række produkter. Markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter, herunder køretøjer og

personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, bør håndteres på samme måde som andre områder.

Derved sikres der EU-konformitet, og der er endvidere ikke noget, der taler for, at

færdselsrelaterede produkter skal håndteres anderledes end andre essentielle forbrugerprodukter.

I tråd med intentionen med lov om produkter og markedsovervågning om at ensarte rammerne for

markedsovervågning finder Transportministeriet derfor, at anvendelsesområdet for lov om

produkter og markedsovervågning bør udvides med produkter inden for færdselsområdet, således at

markedsovervågning af Erhvervsministeriets egne produktområder og færdselsrelaterede produkter

reguleres og håndhæves i samme lov.

Med Bedre Balance II om udflytning af statslige arbejdspladser blev markedsovervågning samlet

hos en myndighed, Sikkerhedsstyrelsen, og Sikkerhedsstyrelsen udfører i dag derfor

markedsovervågning med blandt andet færdselsrelaterede produkter. Dette taler også for, at

reguleringen om markedsovervågning med færdselsrelaterede produkter samles i den regulering,

som Sikkerhedsstyrelsen udfører markedsovervågning i medfør af.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at markedsovervågning med færdselsrelaterede produkter

fremover skal følge af lov om produkter og markedsovervågning ligesom overtrædelse af

produktkrav og markedsovervågningsmæssige foranstaltninger skal følge af lov om produkter og

markedsovervågning. Det foreslås dermed også, at de skærpede kontrolbeføjelser og

sanktionsmuligheder udvides til at omfatte færdselsrelaterede produkter.

Det vurderes dog ikke, at selve fastsættelsen af produktkravene til færdselsrelaterede produkter skal

følge af lov om produkter og markedsovervågning, da disse krav i dag bliver fastsat i medfør af

færdselsloven, lov om godkendelse og syn af køretøjer (synsloven), taxiloven eller følger direkte af

relevant EU-regulering.

Konkret medfører lovforslaget blandt andet, at de vejledende bødeniveauer for at overtræde regler

om produktkrav udstedt i medfør af færdselsloven og synsloven, og dermed potentielt udsætte

forbrugerne for risici og andre virksomheder for unfair konkurrence, bliver højere end i dag.

Det er dog ikke alle bestemmelser i lov om produkter og markedsovervågning, som bør gælde for

færdselsrelaterede produkter. Lovforslaget indeholder derfor også bestemmelser om, hvilke

bestemmelser i lov om produkter og markedsovervågning, som ikke skal finde anvendelse på

færdselsrelaterede produkter.

Derudover foreslås det i lovforslaget, at der i færdselsloven indsættes en bemyndigelse til

transportministeren til at kunne fastsætte regler om, at administrative forskrifter fastsat i medfør af

færdselsloven, som indeholder krav til virksomheder og produkter, og tekniske specifikationer, der

henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende, og at transportministeren kan fastsætte

regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende skal være gældende, selvom

de ikke foreligger på dansk.

1.1. Introduktion til markedsovervågningsforordningen på færdselsområdet

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om

markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og

forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (herefter markedsovervågningsforordningen)

trådte i kraft den 15. juli 2019 og finder endelig anvendelse fra den 16. juli 2021. Forordningen

afløser de dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om

kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og

om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93, der omhandler markedsovervågning (herefter

forordning nr. 765/2008).

Markedsovervågningsforordningen bygger videre på principperne i forordning nr. 765/2008, og

målet er fortsat, at produkter, der er omfattet af varernes frie bevægelighed inden for EU, skal

opfylde krav om et højt beskyttelsesniveau for samfundsinteresser som bl.a. sundhed, sikkerhed,

klima og miljø. Heriblandt i særdeleshed beskyttelse af brugernes tillid til de solgte varer for så vidt

angår mærkning, sikkerhed og tillid til et produkt i en købssituation.

Markedsovervågning er den samlede betegnelse for de kontrolaktiviteter og foranstaltninger, der

gennemføres og træffes af myndighederne for at sikre, at markedsførte produkter opfylder gældende

regler. Formålet med markedsovervågningsforordningen er i hovedtræk at forhindre, at produkter,

der ikke overholder de gældende regler, og som kan forringe konkurrencevilkårene for de

erhvervsdrivende, der sælger lovlige produkter, bringes i omsætning på EU-markedet. På den måde

styrkes det indre marked for varer. Et andet hovedformål er at ensarte markedsovervågningen

yderligere, både på tværs af produktområderne og på tværs af medlemsstater.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter regler om markedsovervågning og

produktoverensstemmelse på EU-niveau for de produkter, som er nærmere afgrænset i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen. Dette gælder, medmindre der findes særlige bestemmelser med

samme formål i EU-harmoniseringslovgivningen, som på en mere specifik måde regulerer særlige

markedsovervågnings- og håndhævelsesaspekter.

Markedsovervågningsforordningen gælder dermed for 70 direktiver og forordninger og ensarter

således dele af forpligtelserne og kontrolbeføjelserne. Forordningen har til formål at supplere og

styrke eksisterende bestemmelser i direktiverne og forordningerne og sikre en ensartet ramme for

markedsovervågning af disse produkter på EU-plan.

Markedsovervågningsforordningen gælder umiddelbart i Danmark, men den kræver dog enkelte

gennemførelsesforanstaltninger. Markedsovervågningsforordningen forudsætter, at

medlemsstaterne fastsætter nærmere regler, herunder sanktioner for overtrædelse af forordningen,

og tillægger myndighederne en række markedsovervågningsbeføjelser. Forordningen stiller blandt

andet krav om en række nye beføjelser, som blev indført med lov om produkter og

markedsovervågnings ikrafttrædelse den 1. juli 2020, for en stor del af de produktområder, som

Sikkerhedsstyrelsen udfører markedsovervågning af på Erhvervsministeriets område. Der er

endvidere vedtaget en ændring af lov om produkter og markedsovervågning, hvor

anvendelsesområdet af loven udvides med flere af Erhvervsministeriets produktområder. [Den

største del af ændringsloven træder i kraft den 1. juli 2021.]

Markedsovervågningsforordningen fastsætter ikke konkrete krav til, hvordan

markedsovervågningen skal tilrettelægges. Den fastsætter derimod overordnede mål for kontrollen,

herunder at markedsovervågningsmyndighederne skal gennemføre aktiviteter for at sikre effektiv

markedsovervågning af produkter, som er gjort tilgængelige online og i fysiske butikker.

Markedsovervågningsforordningen forpligter også medlemsstaterne til at fastsætte sanktioner, som

er tilstrækkeligt effektive, proportionale og har en afskrækkende effekt. Det betyder, at

forordningen forudsætter, at der fastsættes regler for overtrædelse af forordningens bestemmelser.

Der er allerede fastsat de sanktionsbestemmelser for så vidt angår de produkter, som er en del af lov

om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde i dag, som er nødvendige efter

forordningen, i lov om produkter og markedsovervågning.

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter dog også, at de regler, som fastsættes for at

supplere markedsovervågningsforordningen i dansk ret, finder anvendelse på ikke-harmoniserede

og nationalt regulerede produkter. Hensynet bag dette er at opnå større ensartethed i

kontrolmyndighedernes håndhævelse af reglerne.

For så vidt angår færdselsområdet, det vil sige produkter på det køretøjstekniske område og på

området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, omfatter markedsovervågningsforordningen,

jf. forordningens bilag 1, blandt andet motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, sikkerhedsudstyr

og mærkning af dæk. Disse produkter og enheder er alle omfattet af dette lovforslag. Herudover er

formålet også med dette lovforslag at udvide lov om produkter og markedsovervågning med ikke-

harmoniserede og nationalt regulerede produkter på færdselsområdet. Dette er blandt andet cykler

og styrthjelme.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Markedsovervågning på færdselsområdet og udvidelse af anvendelsesområdet for lov om

produkter og markedsovervågning

2.1.1. Gældende ret

Produktkrav til produkter på det køretøjstekniske område og på området for personligt

sikkerhedsudstyr følger af EU-regulering, færdselsloven, regler udstedt i medfør af færdselsloven

samt regler udstedt i medfør af synsloven. Produktkrav til taxametre følger af EU-regulering, og

forskrifter udstedt i medfør af taxiloven. Reglerne om markedsovervågning af produkter på det

køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr følger af færdselslovens §§

68 a-c.

Kompetencen til at udføre produkttilsyn og markedsovervågning med overholdelsen af produktkrav

på færdselsområdet, herunder det køretøjstekniske område og på området for personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter, blev ressortoverført fra transportministeren til erhvervsministeren

ved kongelig resolution af 21. januar 2019 pr den 1. februar 2019, jf. bekendtgørelse nr. 69 af 23.

januar 2019 om ændring af forretningernes fordeling mellem ministrene §§ 2-5.

Sikkerhedsstyrelsen varetager således markedsovervågningen på det køretøjstekniske område,

herunder dækmærkning, og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, det vil sige

færdselsrelaterede produkter.

Beføjelserne til at fastsætte de nærmere regler om produkttilsyn og markedsovervågning på det

køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter efter

færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, henhører fortsat hos transportministeren. Samtidig har

transportministeren beføjelsen til at fastsætte de nærmere produktkrav til produkterne m.v.,

herunder mærkningskrav, på færdselsområdet. Det er relevante EU-retsakter og disse regler, som

markedsovervågningen foretages op imod.

Det følger af færdselslovens § 68 a, stk. 1, at erhvervsministeren fører tilsyn med overholdelsen af

produktkrav på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til

trafikanter.

Det følger af færdselslovens § 68 a, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte regler om

gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om produkttilsyn med produktkrav, herunder

mærkningskrav, på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til

trafikanter. Det følger endvidere af færdselslovens § 68 a, stk. 3, at transportministeren kan

fastsætte regler om tilsynet med overholdelsen af produktkrav, herunder mærkningskrav, i

bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 2, § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 81 a, nr. 1, og

i Den Europæiske Unions forordninger på det køretøjstekniske område og på området for personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter. Bestemmelserne kan indeholde regler om udførelse af tilsynet,

udtagning af prøveeksemplarer og undersøgelser som led i tilsynet.

I medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 4, kan transportministeren fastsætte regler, der pålægger en

erhvervsdrivende at afholde samtlige udgifter i forbindelse med stikprøvekontrol omfattet af

bestemmelser udstedt i medfør af § 68 a, stk. 3. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler,

der pålægger en erhvervsdrivende at refundere myndighedens udgifter til produkter, der er indkøbt i

detailhandelen som led i tilsynet efter bestemmelser udstedt i medfør af stk. 3. Som

erhvervsdrivende efter bestemmelserne i §§ 68 a-68 c anses fabrikanten, dennes repræsentant,

importøren eller distributøren af et køretøj, af udstyr eller tilbehør hertil samt importøren eller

distributøren af personligt sikkerhedsudstyr for trafikanter, der som led i en handelsvirksomhed ved

levering med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse mod eller uden vederlag har gjort

køretøjer, udstyrsdele eller tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter

tilgængelige på markedet.

Transportministeren har delegeret sine beføjelser om regler om produkttilsyn i færdselslovens § 68

a, stk. 2-4, til Færdselsstyrelsen ved bekendtgørelse om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og

klageadgang. Bemyndigelsen til at fastsætte de nærmere regler for produkttilsyn er blandt andet

udmøntet i bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v., bekendtgørelse om styrthjelme og

bekendtgørelse om krav til sikkerhedsudstyr til børn i biler, bekendtgørelse om godkendelse af nye

landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v. og

ekendtgørelse om forsøgsordning for speed pedelecs.

Det følger af færdselslovens § 68 b, stk. 1, at erhvervsministeren kan kræve, at en erhvervsdrivende

vederlagsfrit udleverer oplysninger og dokumenter, uanset om de foreligger på papir eller i

elektronisk form, der er nødvendige for en vurdering af, om et produkt lever op til de produktkrav,

herunder mærkningskrav, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk.

2, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil og om

personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Hvis den erhvervsdrivende ikke er i besiddelse af de

pågældende oplysninger og dokumenter, er den erhvervsdrivende forpligtet til at indhente disse.

Det følger derudover af færdselslovens § 68 b, stk. 2, at erhvervsministeren kan påbyde en

erhvervsdrivende at bringe et forhold, der ikke opfylder de produktkrav, herunder mærkningskrav,

der er fastsat i regler udstedt i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, § 81 a,

nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og udstyr hertil og om personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter, i orden. Ifølge færdselslovens § 68 b, stk. 3, kan erhvervsministeren

påbyde en erhvervsdrivende, der har gjort et køretøjsteknisk produkt eller personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter, der ikke opfylder gældende mærkningskrav, tilgængeligt på

markedet, straks og effektivt at trække produktet tilbage fra markedet. Erhvervsministeren kan

endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, påbyde den erhvervsdrivende, der har gjort et ulovligt

køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængeligt på markedet, at

tilbagekalde det fra erhververen, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør.

Færdselslovens § 68 b, stk. 4, fastsætter, at en erhvervsdrivende ikke må anvende vildledende eller

urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller

anvendelse af køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, såfremt dette

er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd.

Erhvervsministeren kan påbyde den erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer eller

påbyde ophør med angivelse af vildledende informationer i forbindelse med salg og markedsføring

af produktet.

Det følger endvidere af færdselslovens § 68 b, stk. 5, at erhvervsministeren kan kræve, at en

erhvervsdrivende, der har fået et påbud i medfør af stk. 3 eller stk. 4, 2. pkt., oplyser over for

erhvervsministeren, om påbuddet er efterkommet, og om effekten heraf.

Det følger af færdselslovens § 68 c, at erhvervsministeren eller den offentlige myndighed, der

bemyndiges hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og

transportmidler, forretningsbøger og dokumenter, der vedrører de produkter, der føres tilsyn med,

herunder dokumenter om typegodkendelse, CE-mærkning og lign. i papirform m.v. og materiale,

der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav i

regler, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 2, og § 81 a, nr. 1,

om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i

Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt

personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Med Bedre Balance II om udflytning af statslige arbejdspladser blev markedsovervågning samlet

hos en myndighed, og der blev hos Sikkerhedsstyrelsen etableret et fællesstatsligt Center for

Markedsovervågning. Sikkerhedsstyrelsen overtog som nævnt blandt andet markedsovervågning på

færdselsområdet. Sikkerhedsstyrelsen udfører i dag markedsovervågning i medfør af færdselslovens

regler og EU-retsakter på området.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markeds-

overvågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning

(EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (herefter markedsovervågningsforordningen) fastlægger

rammerne, som markedsovervågningsmyndighederne skal følge, når der udføres

markedsovervågning på en række produktområder. Det følger af forordningens bilag 1, hvilke 70

produktdirektiver og -forordninger, der er omfattet af forordningens bestemmelser, hvilket er

tilfældet for tre direktiver og 10 forordninger på det køretøjstekniske område og på området for

personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Det drejer sig blandt andet om Rådets direktiv 70/157/EØF af 19. december 1970 om tilnærmelse af

medlemsstaternes lovgivning om tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne

køretøjer. Dette direktiv fastsætter regler og krav i forhold til motordrevne køretøjers støjniveau og

udstødningssystem. Direktivet ophæves ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau

og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 70/157/EØF med virkning fra

den 1. juli 2027. Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 451 af 1. august 1973 om EF-

Direktiver om motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil. Direktivet er omfattet af EU-

harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen.

Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af direktivet,

jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

For motorkøretøjer for så vidt angår genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder

gælder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2205/64/EF af 26. oktober 2005 om

typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og

nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF. Direktivet fastsætter

administrative og tekniske bestemmelser for typegodkendelse af personbiler, varebiler og

komponenter med henblik på at sikre, at deres komponenter og materialer kan genbruges, genvindes

og nyttiggøres med mindst de procentsatser, der er anført i direktivet. Direktivet er implementeret

ved bekendtgørelse nr. 247 af 16. marts 2012 om detailforskrifter for køretøjers indretning og

udstyr. Direktivet er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på

produkterne omfattet af direktivet, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

For markedsovervågning af emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer gælder

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/40/EF af 17. maj 2006 om emissioner fra

luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF.

Direktivet fastsætte

r krav

til EU-typegodkendelse eller national typegodkendelse af køretøjer for så

vidt angår emissioner fra og sikker funktion af luftkonditioneringsanlæg monteret i køretøjer,

herunder også eftermontering og genopfyldning af sådanne anlæg. Direktivet omfatter personbiler

og varebiler. Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 247 af 16. marts 2012 om

detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Direktivet er omfattet af EU-

harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen.

Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkter omfattet af direktivet, jf.

forordningens artikel 2, stk. 1.

For markedsovervågning med motorkøretøjer og påhængskøretøjer og relevante tekniske systemer

mv. hertil gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2018/858 af 30. maj 2018 om

godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af

forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF.

Sideløbende med denne forordning er der fastsat øvrige forordninger om typegodkendelse af

motorkøretøjer og påhængskøretøjer hertil. Forordningen fastsætter

blandt andet

administrative og

tekniske krav til EU-typegodkendelse og omsætning af nye køretøjer, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder. Derudover fastsætter forordningen kravene til markedsovervågningen af

køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, der skal godkendes, samt

markedsovervågningen af dele og udstyr til sådanne køretøjer. Forordningen er omfattet af EU-

harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen.

Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af

forordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

For markedsovervågning af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette

erhvervskøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 715/2007 af 20. juni 2007

om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette

erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer

om køretøjer. Forordningen fastsætter tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer og

udskiftningsdele, herunder forureningsbegrænsende udskiftningsanordninger, med hensyn til

emission. Derudover indeholder forordningen bestemmelser om overensstemmelse efter

ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed, egendiagnosesystemer (OBD-

systemer) og måling af brændstofforbrug. Forordningen finder anvendelse på motorkøretøjer med

en vægt/referencemasse på op til 2610 kg. Forordningen er omfattet af EU-

harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen.

Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af

forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

For så vidt angår motorkøretøjer i forhold til beskyttelse af bløde trafikanter gælder Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 78/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af

motorkøretøjer med henblik på beskyttelse af fodgængere og andre bløde trafikanter og om ændring

af direktiv 2007/46/EF og ophævelse af direktiv 2003/102/EF og direktiv 2005/66/EF.

Forordningen fastsætter krav til konstruktion af og funktioner for motorkøretøjer og systemer til

frontal beskyttelse for at reducere antallet af kvæstelser og disses omfang hos fodgængere og andre

bløde trafikanter, der rammes af køretøjers front og for forebyggelse af sådanne kollisioner.

Forordningen omfatter som udgangspunkt personbiler og varebiler. Forordningen er omfattet af EU-

harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til markedsovervågningsforordningen.

Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på produkterne omfattet af

forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

For brintdrevne motorkøretøjer gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 79/2009 af

14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv

2007/46/EF. Forordningen fastsætter krav for typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår

brint som drivmiddel og for typegodkendelse af brintkomponenter og -systemer. Forordningen er

omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på

produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

For markedsovervågning af motorkøretøjer og motorer med hensyn til emissioner fra tunge

erhvervskøretøjer med som udgangspunkt en vægt på over 2610 kg (i nogle tilfælde kan der efter

anmodning være tale om en vægt over 2840 kg) gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning

nr. 595/2009 af 18. juni 2009 om typegodkendelse af motorkøretøjer og motorer med hensyn til

emissioner fra tunge erhvervskøretøjer (Euro VI) og om adgang til reparations- og

vedligeholdelsesinformationer om køretøjer og om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og

direktiv 2007/46/EF og om ophævelse af direktiv 80/1269/EØF, 2005/55/EF og 2005/78/EF.

Forordningen fastsætter de tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer, motorer og

udskiftningsdele med hensyn til emission. Overordnet angår reguleringen luftkvalitet og

miljøhensyn samt sundhed ved at indføre hensigtsmæssige normer gennem EU-

fællesskabslovgivning. Derudover fastsætter forordningen bestemmelser om køretøjers og motorers

overensstemmelse efter ibrugtagning, forureningsbegrænsende anordningers holdbarhed,

egendiagnosesystemer (OBD-systemer) samt måling af brændstofforbrug og CO2-emissioner.

Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på

produkterne omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

For sikkerhedssystemer, komponenter og enheder til motorkøretøjer og generel sikkerhed af

motorkøretøjer mv. gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 661/2009 af 13. juli 2013

om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil

samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer. Denne forordning

ophæves af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2144 af 27. november 2019 om krav til

typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og

separate tekniske enheder til sådanne køretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og

beskyttelsen af køretøjspassagerer og bløde trafikanter og om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2018/858 og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 78/2009, forordning (EF) nr. 79/2009 og forordning (EF) nr. 661/2009 og Kommissionens

forordning (EF) nr. 631/2009, (EU) nr. 406/2010, (EU) nr. 672/2010, (EU) nr. 1003/2010, (EU) nr.

1005/2010, (EU) nr. 1008/2010, (EU) nr. 1009/2010, (EU) nr. 19/2011, (EU) nr. 109/2011, (EU) nr.

458/2011, (EU) nr. 65/2012, (EU) nr. 130/2012, (EU) nr. 347/2012, (EU) nr. 351/2012, (EU) nr.

1230/2012 og (EU) 2015/166 fra 5. juli 2022. Forordningerne fastsætter krav for EU-

typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og

separate tekniske enheder beregnet hertil, f.eks. dæk, for så vidt angår deres sikkerhed

herunder

beskyttelsen af og sikkerheden for køretøjspassagerer og bløde trafikanter, EU-typegodkendelse af

motorkøretøjer for så vidt angår dæktryksovervågningssystemer, gearskiftindikatorer og EU-

typegodkendelse af nye dæk med hensyn til sikkerhed, rullemodstand og rullestøjsemission.

Forordning nr. 661/2009 er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på

produkterne omfattet af forordningerne, jf. forordningens artikel 2, stk. 1. Det følger samtidig af

forordning nr. 2019/2144, at henvisninger til forordning nr. 661/2009 skal læses som henvisninger

til forordning nr. 2019/2144.

For mærkning af dæk gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1222/2009 af 25.

november 2009 om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre vigtige

parametre og den nye forordning på området for dækmærkning, som ophævede den tidligere nævnte

forordning fra 1. maj 2021, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2020/740 af 25. maj 2020

om mærkning af dæk for så vidt angår brændstofeffektivitet og andre parametre, om ændring af

forordning (EU) 2017/1369 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1222/2009. Forordning nr.

1222/2009 er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen. I forordning nr. 2020/740 fastsættes, at

markedsovervågningsforordningen finder anvendelse på dæk omfattet af forordningen.

Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på dæk omfattet af forordningerne.

Forordningerne fastsætter bestemmelser for mærkning af dæk, således at oplysninger om

dækparametre formidles gennem mærkning.

For markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer gælder Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af

landbrugs- og skovbrugstraktorer. Forordningen fastsætter de administrative og tekniske krav til

EU-typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, herunder traktorer, og forordningen

henviser til den tidligere markedsovervågningsforordning (forordning nr. 765/2008). Forordningen

er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på

produkter omfattet af forordningen, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler såsom motorcykel, knallert og

lette firhjulede køretøjer, følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 168/2013 af 15.

januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt

quadricykler. Forordningen fastsætter administrative og tekniske krav til typegodkendelse og

markedsovervågning af nye to- og trehjulede køretøjer og quadricykler, systemer, komponenter

eller separate tekniske enheder. Forordningen omfatter for eksempel ikke typegodkendelse og

markedsovervågning af køretøjer med en konstruktiv maksimal hastighed på højst 6 km/h, cykler

eller selvbalancerende køretøjer, men der fastsættes regler for markedsovervågning for f.eks. speed

pedelecs. Forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på

produkter omfattet af forordningen, jf. forordningens artikel 2, stk. 1.

For motorkøretøjers støjniveau og udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau gælder Rådets

direktiv 70/157/EØF af 19. december 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

tilladt støjniveau og udstødningssystemer for motordrevne køretøjer og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning nr. 540/2014 af 16. april 2014 om motorkøretøjers og

udskiftningslyddæmpningssystemers støjniveau og om ændring af direktiv 2007/46/EF og om

ophævelse af direktiv 70/157/EØF. Direktivet og forordningen fastsætter administrative og tekniske

krav til EU-typegodkendelse af alle nye motorkøretøjer og udskiftningssystemer med hensyn til

deres støjniveau og udskiftningslyddæmpningssystemer og komponenter hertil, der er typegodkendt

som separate tekniske enheder og konstrueret og fremstillet til personbiler og varebiler. Direktivet

og forordningen er omfattet af EU-harmoniseringslovgivningen, der er anført i bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen. Markedsovervågningsforordningen finder derfor anvendelse på

produkter omfattet af direktivet, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 2, stk. 1.

Markedsovervågning af personlige værnemidler til brug i trafikken såsom cykelhjelme og

refleksveste er allerede i dag omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i medfør af § 2,

stk. 1, nr. 24, da lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 24, fastsætter, at loven

finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

personlige værnemidler.

Samtidig er markedsovervågning af produkter på færdselsområdet, som er omfattet af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af

direktiv 95/16/EF (omarbejdning), og som skal være CE-mærkede i henhold hertil, allerede i dag

omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2. Lov om

produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 2, fastsætter, at loven finder anvendelse på de

produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om maskiner. Inden for

færdselsområdet kan det for eksempel være motoriseret løbehjul, som skal være CE-mærkede.

Derudover stilles der dog også yderligere færdselsmæssige krav til eksempelvis motoriserede

løbehjul, som der også skal ske markedsovervågning af. Dette er dog ikke omfattet af lov om

produkter og markedsovervågning i dag.

Markedsovervågning af produkter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/2001

om produktsikkerhed i almindelighed er ikke omfattet af markedsovervågningsforordningen.

Sådanne produkter kan inden for færdselsområdet for eksempel være cykler. Det er dog fastsat

nationalt i Danmark i lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 1, at loven finder

anvendelse på produkter omfattet af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed.

Markedsovervågning af sådanne produkter skal derfor som udgangspunkt ske i medfør af lov om

produkter og markedsovervågning og dermed efter samme beføjelser som markedsovervågnings-

forordningen. Det fremgår dog af L 179 fra 2020 om forslag til lov om produkter og

markedsovervågning pkt. 1.1 (Folketingstidende 2019-20, A, L 179 som fremsat, side 11) om

forholdet mellem lovforslaget og direktiv om produktsikkerhed i almindelighed, at det er hensigten,

at lovforslaget kan fungere som en opsamlingslov for alle forbrugerprodukter, som omfattes af

direktiv om produktsikkerhed i almindelig i det omfang, at de ikke er reguleret i anden lovgivning.

Udover cykler er for eksempel styrthjelme og sikkerhedsudstyr til børn i biler produkter, som er

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed.

Produkterne er ikke omfattet af markedsovervågningsforordningen, og produkterne er ikke reguleret

i anden EU-regulering. Der er dog i dag fastsæt nærmere bestemmelser om markedsovervågning og

produktkrav i medfør af færdselsloven.

Lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, nr. 1, og lovforslagets bemærkninger herom

kan give anledning til tvivl, om for eksempel cykler er omfattet af denne lov i dag. Det har dog ikke

været hensigten med L 179 fra 2020, at produkterne skulle blive omfattet af lov om produkter og

markedsovervågning i medfør af lovens § 2, stk. 1, nr. 1. Det lægges derfor til grund, at cykler,

styrthjelme og sikkerhedsudstyr til børn i biler ikke er omfattet af lov om produkter og

markedsovervågning i dag.

For markedsovervågning af cykler gælder bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v.,

med senere ændringer. Det følger af bekendtgørelsens § 37 a, stk. 1, at som led i produkttilsyn efter

færdselslovens § 68 a kan Sikkerhedsstyrelsen udtage cykler og cyklers udstyr hos den

erhvervsdrivende. Det følger samtidig af § 37 a, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage

undersøgelser af cykler og cyklers udstyr udtaget i medfør af stk. 1, og er det nødvendigt for

undersøgelsen, kan Sikkerhedsstyrelsen indhente sagkyndige erklæringer. Sluttelig følger det af

bekendtgørelsens § 37 a, stk. 3, at i de tilfælde, hvor undersøgelsen viser, at cykler og cyklers udstyr

ikke er i overensstemmelse med produktkravene, herunder mærkningskravene, refunderer den

erhvervsdrivende Sikkerhedsstyrelsens nødvendige udgifter ved prøveudtagning efter § 37 a, stk. 1,

og nødvendige udgifter til undersøgelser efter § 37 a, stk. 2.

For markedsovervågning af styrthjelme gælder

bekendtgørelse om styrthjelme, med senere

ændringer. Det følger af bekendtgørelsens § 4 a, stk. 1, at som

led i produkttilsyn efter

færdselslovens § 68 a kan Sikkerhedsstyrelsen udtage styrthjelme hos den erhvervsdrivende. Det

følger endvidere af bekendtgørelsens § 4 a, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage undersøgelser

af styrthjelme udtaget i medfør af stk. 1. Er det nødvendigt for undersøgelsen, kan

Sikkerhedsstyrelsen indhente sagkyndige erklæringer. Derudover følger det af § 4 a, stk. 3, at i de

tilfælde, hvor undersøgelsen viser, at styrthjelmene ikke er i overensstemmelse med

produktkravene, herunder mærkningskravene, refunderer den erhvervsdrivende

Sikkerhedsstyrelsens nødvendige udgifter ved prøveudtagning efter § 4 a, stk. 1, og nødvendige

udgifter til undersøgelser efter § 4, stk. 2.

For markedsovervågning af sikkerhedsudstyr til børn i biler, det vil sige autostole og selepuder osv.,

gælder bekendtgørelse om krav til sikkerhedsudstyr til børn i biler, med senere ændringer. Det

følger af bekendtgørelsens § 2 a, stk. 1, at som led i produkttilsyn efter færdselslovens § 68 a kan

Sikkerhedsstyrelsen udtage sikkerhedsudstyr til børn i biler hos den erhvervsdrivende. Det

fastsættes i 2 a, stk. 2, at Sikkerhedsstyrelsen kan foretage undersøgelser af sikkerhedsudstyr til

børn i biler udtaget i medfør af stk. 1. Er det nødvendigt for undersøgelsen, kan Sikkerhedsstyrelsen

indhente sagkyndige erklæringer. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 2 a, stk. 3, at i de

tilfælde, hvor undersøgelsen viser, at sikkerhedsudstyr til børn i biler ikke er i overensstemmelse

med produktkravene, herunder mærkningskravene, refunderer den erhvervsdrivende

Færdselsstyrelsens nødvendige udgifter ved prøveudtagning efter stk. 1 og nødvendige udgifter til

undersøgelser efter stk. 2.

For markedsovervågning af små motoriserede køretøjer såsom motoriseret løbehjul og uniwheels

m.v. gælder både lov om produkter og markedsovervågning og samme beføjelser fra

markedsovervågningsforordningen i dag i forhold til, at disse køretøjer skal være CE-mærkede i

henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og

om ændring af direktiv 95/16/EF. Derudover skal markedsovervågning af små motoriserede

køretøjer ske i medfør af færdselslovens § 68 a, stk. 1, mens produktkrav udover Rådets direktiv

2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og ændring af direktiv 95/16/EF følger af bekendtgørelse

om forsøgsordning for selvbalancerende køretøj og motoriseret skateboard og bekendtgørelse om

forsøgsordning for motoriseret løbehjul, med senere ændringer.

Speed pedelecs falder ind under kategorien små motoriserede køretøjer. Speed pedelecs skal være

godkendt i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar

2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler eller

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002 om standardtypegodkendelse

af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EF, jf.

bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Markedsovervågningen for

speed pedelecs følger derfor af den forordning og markedsovervågningsforordningen, jf.

forordningens artikel 2, stk. 1, og bilag 1. Samtidig gælder der nationalt fastsatte krav til køretøjerne

i medfør af bekendtgørelse om forsøgsordning for speed pedelecs, som der også skal føres

markedsovervågning med.

For så vidt angår gasanalysatorer til udstødningsgas og taxametre er disse ved lov nr. 782 af 4. maj

2021 om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om

sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk

planlægning blevet indarbejdet og omfattet af lov om produkter og markedsovervågning. Det

fastsættes i § 2, stk. 1, nr. 14, at loven finder anvendelse på de produkter m.v., der er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om

tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter. Loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Produktkrav til taxametre er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/32/EU om

harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af måleinstrumenter og

implementeret i bekendtgørelse om særlige krav til biler til erhvervsmæssig persontransport, som er

udstedt i medfør af taxiloven.

Produktkrav til advarselsanordninger i form af advarselstrekanter følger af bekendtgørelse om brug

af advarselstrekant og havariblink. Markedsovervågning udføres derfor i dag i medfør af

færdselslovens § 68 a, stk. 1.

Lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning, som ændret ved lov nr. 782 af 4.

maj 2021, supplerer markedsovervågningsforordningen.

Lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 1, fastsætter, at loven finder anvendelse på en

række produkter, der er omfattet af nærmere angivne direktiver og forordninger i bestemmelsen.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 2, stk. 2, at loven endvidere finder

anvendelse på blandt andet elektrisk materiel, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9.

Det følger af forarbejder til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L 179 som fremsat,

side 46-51, at § 2, stk. 1, omfatter produkter, der er reguleret af direktiver eller forordninger, og § 2,

stk. 2, omfatter produkter, der er nationalt reguleret. Det følger endvidere, at den relevante

kontrolmyndighed bør kunne anvende de samme beføjelser i relation til de nationalt regulerede

produkter som over for de produkter, der er reguleret af direktiver og forordninger.

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter endvidere bestemmelser om straf for

overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Det fastsættes i § 37, stk. 1, nr. 1-

11, at medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

overtræder § 5, stk. 1-4 (nr. 1), undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 7 (nr. 2), undlader at

give kontrolmyndigheden oplysninger efter § 10, stk. 1, eller afgiver urigtige oplysninger i

forbindelse med sagsbehandlingen (nr. 3), undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 11,

stk. 1 (nr. 4), undlader at indsende eller udlevere produkter efter § 12, stk. 2 (nr. 5), overtræder eller

undlader at efterkomme en afgørelse fra kontrolmyndigheden, jf. §§ 13 eller 14, § 15, stk. 2 eller 3,

§ 16, stk. 1 eller 2, § 16 a eller §§ 17 eller 19 (nr. 6), omgår eller unddrager sig

kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger dette (nr. 7), ikke opfylder den erhvervsdrivendes

forpligtelser, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 1, 3 eller 4 (nr. 8), ikke har en

bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet, eller ikke har givet den bemyndigede repræsentant

de fornødne beføjelser eller midler til at udføre opgaven, jf. markedsovervågningsforordningens

artikel 4, stk. 3, og artikel 5 (nr. 9), som bemyndiget repræsentant undlader at udlevere kopi af

fuldmagten, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2 (nr. 10), eller uretmæssigt

anvender CE-mærke, jf. artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF

af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med

markedsføring af produkter (nr. 11). Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 37,

stk. 2, at når en overtrædelse, som er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 3-10, begås på et produktområde, som

er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-11 eller 13-25, eller stk. 2, nr. 1-3, kan straffen under skærpende

omstændigheder stige til fængsel indtil 2 år. Det anses som skærpende omstændigheder, når

overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed (nr. 1), overtrædelsen har medført en

ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge (nr. 2), der er tale om gentagelsestilfælde,

hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtrædelse (nr. 3), overtrædelsen er begået

som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje (nr. 4) eller den

erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol (nr. 5).

Der henvises til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Formålet med markedsovervågning er at sikre et højt beskyttelsesniveau for sikkerhed, sundhed,

miljø og forbrugerbeskyttelse. Markedsovervågning bør bidrage til at finde både enkeltstående

produkter og produktserier, som ikke opfylder de produktkrav, der er fastsat til disse. Sådanne

produkter er med til at underminere forbrugeres tillid til markedet og skaber endvidere en ulige

konkurrencemæssig situation for en branche.

Markedsovervågningsforordningen gælder for en lang række af produkter inden for

færdselsområdet, herunder motorkøretøjer, køretøjsteknisk udstyr og sikkerhedsudstyr.

Markedsovervågningsforordningen kræver, at der bliver fastsat supplerende regler til forordningen,

som sikrer, at markedsovervågningsmyndighederne opnår en række beføjelser.

I Danmark er der blandt andet fastsat supplerende bestemmelser til

markedsovervågningsforordningen i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og

markedsovervågning, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021. Denne lov regulerer produkter

inden for Erhvervsministeriets egne produktområder. Intentionen med lov om produkter og

markedsovervågning har fra start været at ensarte rammen for markedsovervågningen af

produktområderne på Erhvervsministeriets og Sikkerhedsstyrelsens område samtidig med at

gennemføre markedsovervågningsforordningen på de af Erhvervsministeriets og

Sikkerhedsstyrelsens produktområder, der er omfattet heraf, jf. Folketingstidende 2020-2021, A, L

176 som fremsat, side 12.

Danmark er i medfør af markedsovervågningsforordningens bilag 1 samtidig forpligtet til at

fastsætte supplerende regler til markedsovervågningsforordningen for produkter inden for

færdselsområdet, og det er Transportministeriets vurdering, at de gældende regler i færdselsloven

ikke allerede indeholder de nødvendige hjemler til fastsættelse af nærmere regler på området, som

vil sikre markedsovervågningsmyndigheden de beføjelser, som kræves i medfør af markeds-

overvågningsforordningen. Der er derfor behov for at fastsætte supplerende regler til

markedsovervågningsforordningen for de produktområder på færdselsområdet, som er omfattet af

markedsovervågningsforordningen.

Det er Transportministeriets vurdering, at sådanne supplerende regler bør fastsættes i den

regulering, som allerede findes for markedsovervågning af en lang række produkter i dag.

Transportministeriet finder derfor, at anvendelsesområdet for lov om produkter og

markedsovervågning bør udvides med produkter inden for færdselsområdet, således at

markedsovervågning af Erhvervsministeriets egne produktområder og produkter på

færdselsområdet reguleres og håndhæves i samme lov. De nærmere produktkrav til produkter på

færdselsområdet skal dog fortsat fastsættes i medfør af færdselslovens og synslovens bestemmelser,

som det gælder i dag.

Det er samtidig Transportministeriets vurdering, at markedsovervågning af køretøjstekniske

produkter, herunder køretøjer, og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter bør håndteres på samme

måde som andre områder. Der er ikke noget, der taler for, at færdselsrelaterede produkter skal

håndteres anderledes end andre essentielle forbrugerprodukter. I tråd med intentionen med lov om

produkter og markedsovervågning om at ensarte rammerne for markedsovervågning finder

Transportministeriet det således hensigtsmæssigt, at reguleringen om markedsovervågning af

produkter inden for det køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr til

trafikanter indføres i lov om produkter og markedsovervågning.

Det vurderes endvidere at være til gavn for erhvervsdrivende såvel som brugere af de produkter

såsom cykler, styrthjelme m.v., der ikke er omfattet af markedsovervågningsforordningen, at disse

produkter bliver omfattet af lov om produkter og markedsovervågning for så vidt angår

markedsovervågningsdelen. Lov om produkter og markedsovervågning finder også i dag

anvendelse på produkter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

produktsikkerhed i almindelighed, og som ikke er nærmere omfattet af EU-regulering om

markedsovervågning.

Transportministeriet finder derfor, at de nærmere fastsatte regler for markedsovervågning af cykler,

styrthjelme og sikkerhedsudstyr til børn i biler i dag bør ophæves, således at markedsovervågning af

disse produkter kan følge direkte af lov om produkter og markedsovervågning i medfør af lovens §

2, stk. 1, nr. 1. Det drejer sig om § 37 a i bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr m.v., om

produkttilsyn, § 4 a i bekendtgørelse om styrthjelme og § 2 a i bekendtgørelse om krav til

sikkerhedsudstyr til børn i biler.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed regulerer ikke

produkter, som sælges til erhvervsdrivende. Det kan for eksempel være salg af en autostol til en

taxavirksomhed til brug for taxakørsel. Transportministeriet finder dog, at det er væsentligt at

markedsføringen og tilgængeliggørelsen af produktet på markedet følger de samme

markedsovervågningsmæssige beføjelser som forbrugerrettede produkter. Transportministeriet

vurderer derfor, at produkter i form af cykler, styrthjelme og sikkerhedsudstyr til børn i biler i

forbindelse med salg til erhvervsdrivende ligeledes skal omfattes af lov om produkter og

markedsovervågning i medfør af ændringer til lovens § 2, stk. 2.

Derudover vurderer Transportministeriet, at produkter såsom små motoriserede køretøjer, herunder

motoriseret løbehjul, i sin helhed bør blive omfattet af lov om produkter og markedsovervågnings

anvendelsesområde i § 2, stk. 2, selvom ikke alle de stillede krav til sådanne produkter er omfattede

af markedsovervågningsforordningen. Nogle af disse krav er nationale krav, heriblandt lygtekrav,

under forsøgsordningerne for de forskellige typer af små motoriserede køretøjer. Små motoriserede

køretøjer i form af motoriseret løbehjul, motoriseret skateboard og selvbalancerende køretøjer skal

være CE-mærkede i henhold til bekendtgørelse om maskiner, mens speed pedelecs er omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og

trehjulede køretøjer samt quadricykler. Transportministeriet vurderer således, at der bør ske

markedsovervågning med disse produkter i medfør af lov om produkter og markedsovervågning for

alle disse krav og ikke alene dem, som følger af EU-reguleringen.

Transportministeriet finder endvidere, at advarselsanordninger i form af advarselstrekanter også bør

blive omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, selvom produktet ikke er omfattet af

markedsovervågningsforordningen. Hensynet hertil er at ensarte kontrolmyndighedens beføjelser

for færdselsrelaterede produkter.

Ved at udvide anvendelsesområdet af lov om produkter og markedsovervågning med det

køretøjstekniske produktområde og personligt sikkerhedsudstyr m.v., altså færdselsrelaterede

produkter, sikres det, at der kan ske en ensartet markedsovervågning og håndhævelse på

produktområderne i Danmark. Sikkerhedsstyrelsen kan dermed håndtere disse områder efter samme

beføjelser, som styrelsens andre markedsovervågningsområder.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 2, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 2,

stk. 1, tilføjes nye numre 22-36, som vedrører de relevante EU-direktiver og forordninger, hvis

produkter, der foreslås omfattet af loven.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 2, nr. 3, at der i § 2, stk. 2, tilføjes nye numre 4 til 9,

hvormed produkter, som tilhører samme produktgruppe som direktiverne og forordningerne oplistet

i ændringen til § 2, stk. 1, nr. 22-36, men som ikke er omfattet af EU-retsakternes krav, samt

produkter i form af cykler, styrthjelme, sikkerhedsudstyr til børn i biler, små motoriserede køretøjer,

herunder krav fastsat i medfør af færdselsloven og advarselsanordninger, som er nationalt reguleret,

bliver omfattet af loven.

Den i lovforslaget foreslåede ændring af anvendelsesområdet for lov om produkter og

markedsovervågning i § 2 vil medføre, at de pågældende produkter som f.eks. motorkøretøjer, to-

og trehjulede køretøjer og mærkning af dæk bliver omfattet af lov om produkter og

markedsovervågning, hvilket betyder, at der samtidig foretages den nødvendige gennemførsel af

markedsovervågningsforordningen på sådanne produkter.

Ved at omfatte markedsovervågning af produkter på færdselsområdet i lov om produkter og

markedsovervågning vil det blandt andet medføre, at Sikkerhedsstyrelsen kan kræve, at udtagning

af et produkt skal ske vederlagsfri for Sikkerhedsstyrelsen. Dette krav er mere vidtgående end

markedsovervågningsforordningen. Dette krav adskiller sig endvidere i forhold til regulering efter

færdselsloven § 68 a, stk. 4, der i dag giver mulighed for, at transportministeren blandt andet kan

fastsætte regler om, at den erhvervsdrivende skal afholde udgifter i forbindelse med

stikprøvekontrol mv. Af forarbejderne til bestemmelsen i færdselsloven følger, at det er tanken, at

bestemmelsen vil blive udmøntet i regler om, at virksomheden i tilfælde af udtagning, og hvor

undersøgelsen viser, at produktet er i overensstemmelse med reglerne, ikke skal betale for produktet

og undersøgelsen. Denne bemyndigelse er udnyttet i flere bekendtgørelser på det køretøjstekniske

område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Transportministeriet finder dog, at en generel vederlagsfri udtagelse vil styrke en effektiv

markedskontrol, da det derved ikke vil være en myndigheds økonomi, der afgør, hvor mange

produkter, som skal eller kan udtages. Derudover finder Transportministeriet ikke, at der er særlige

grunde til, at virksomheder, der sælger produkter på færdselsområdet, skal stilles lempeligere end

andre virksomheder. Kontrolmyndigheden har ejendomsretten til udtagne produkter. Den

erhvervsdrivende kan dog få produktet udleveret efter endt sagsbehandling, hvis denne måtte ønske

dette, og hvis der ikke er noget til hinder for en udlevering. I vurderingen skal der blandt andet tages

hensyn til, om produktet efter test er defekt eller farligt, eller om kontrolmyndigheden er nødt til at

beholde produktet af bevismæssige hensyn. Kontrolmyndigheden udtager kun de produkter, som er

nødvendige for en effektiv kontrol.

Derudover vil udvidelse af anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning med

færdselsområdet for eksempel betyde, at der vil blive sat en lavere barre for, hvornår

Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at der er tale om en overtrædelsessag for sådanne produkter. Dette er

en praksis, som blev indført ved lov om produkter og markedsovervågning. Derudover er

sanktionerne for overtrædelse af reglerne i lov om produkter og markedsovervågning højere end de

bødestraffe, som følger af færdselsloven. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.3.1 og 2.3.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Henset til vigtigheden af forbrugeres tillid til produkter på færdselsområdet, mindskelse af

konkurrenceforvridning, samt at produkter, som ikke opfylder krav, herunder i forhold til sikkerhed,

ikke bør gøres tilgængelige på det danske marked, vurderer Transportministeriet, at det vil være en

fordel, at markedsovervågning på færdselsområdet bliver omfattet af skærpede regler og straf.

Transportministeriet vurderer derudover ikke, at der er særlige omstændigheder, som taler for, at

håndhævelse og kontrol med krav og de markedsovervågningsmæssige skridt til køretøjstekniske

produkter eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter i forbindelse med markedsovervågning

som udgangspunkt skal udføres på anden vis end andre forbrugerrettede produkter.

2.2. Tilpasning af lov om produkter og markedsovervågning

2.2.1. Gældende ret

Det følger af lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning § 3, at loven finder

anvendelse, medmindre der findes særlige bestemmelser med samme formål i anden lovgivning,

som gennemfører eller supplerer EU-harmoniseringsretsakterne omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 2-

25, og som på en mere specifik måde regulerer særlige markedsovervågnings- og

håndhævelsesaspekter.

I lov om produkter og markedsovervågning § 4 fastsættes, hvordan udvalgte begreber skal forstås i

loven. I § 4, nr. 1, fastsættes, at der ved erhvervsdrivendende forstås en fabrikant, bemyndiget

repræsentant, importør, distributør, udbyder af distributionstjenester eller enhver anden fysisk eller

juridisk person, der har forpligtelser i forbindelse med fremstillingen, tilgængeliggørelsen på

markedet eller ibrugtagningen af produkter, som er omfattet af lovens § 2, og enhver, der handler i

en sådan erhvervsdrivendes navn eller på en sådan erhvervsdrivendes vegne som led i sit erhverv.

Det følger samtidig af § 4, nr. 5, at begrebet produktforordninger i loven betyder samlet betegnelse

for forordningerne i § 2, stk. 1, nr. 22-25.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 1, at den erhvervsdrivende skal

sikre, at et produkt, der bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder nærmere

fastsatte krav. Det følger således af § 5, stk. 1, nr. 1, at den erhvervsdrivende skal sikre, at et

produkt, der bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på markedet, opfylder de regler, der er

fastsat i lov om produkter og markedsovervågning, eller regler fastsat i medfør af denne lov. Det

følger endvidere af § 5, stk. 1, nr. 2, at produktet skal opfylde regler i produktforordninger eller

markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår lov om produkter og markedsovervågnings

anvendelsesområde. Derudover følger det af § 5, stk. 1, nr. 3, litra a og b, at produktet ikke

indebærer en risiko, når det installeres og vedligeholdes på passende vis og anvendes til den

forudsatte anvendelse eller anvendes under forhold, der med rimelighed kan forudses.

Lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 2, fastsætter, at et produkt, der ikke opfylder

stk. 1, må ikke installeres, tages i brug eller anvendes. Det følger endvidere af lovens § 5, stk. 3, at

får en erhvervsdrivende viden om, at et produkt, som vedkommende har bragt i omsætning eller har

gjort tilgængeligt på markedet, ikke opfylder stk. 1, nr. 3, skal denne straks underrette

kontrolmyndigheden herom og træffe de nødvendige foranstaltninger.

Det følger endvidere af lovens § 5, stk. 5, at stk. 1-3 ikke finder anvendelse, i det omfang der i en

forordning er fastsat bestemmelser om forpligtelser for erhvervsdrivende. Af de specielle

bemærkninger til lov om produkter og markedsovervågning til § 5, stk. 4 (nu stk. 5), fremgår, at den

foreslåede bestemmelse indebærer, at § 5, stk. 1-3 ikke gælder for erhvervsdrivendes forpligtelser i

relationer til produkter omfattet af lovforslaget, hvis der i EU-forordninger er fastsat bestemmelser

om samme forhold, jf. Folketingstidende 2020-2021, A, L 176 som fremsat, side 56.

Lov om produkter og markedsovervågning § 6, stk. 1, fastsætter, at et produkt formodes at være i

overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov, når det er fremstillet i

overensstemmelse med standarder, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions

Tidende. Det følger af § 6, stk. 2, at et produkt formodes at være i overensstemmelse med loven og

regler fastsat i medfør af loven, når det, hvis det er relevant, er forsynet med

overensstemmelsesmærkning og, hvor det er påkrævet, er ledsaget af en

overensstemmelseserklæring.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 7, stk. 1, at den, der som privatperson

eller i sameje med andre privatpersoner stiller et produkt til rådighed for andre mod vederlag eller

anden modydelse, skal vedligeholde produktet i henhold til fabrikantens anvisninger. Det fastsættes

endvidere i § 7, stk. 2, at den juridiske person, der stiller et produkt til rådighed mod vederlag eller

vederlagsfrit, skal sikre, at produktet er vedligeholdt i henhold til fabrikantens anvisninger, og at

produktet er egnet til den tiltænkte anvendelse. Det følger endvidere af § 7, stk. 3, at ved

erhvervsmæssig udlejning af et produkt skal udlejeren sikre, at det udlejede er vedligeholdt og i

overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller produkt-

forordninger inden for denne lovs anvendelsesområde. Udlejeren skal desuden instruere brugeren af

produktet i sikker anvendelse af det udlejede.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 8, stk. 1, at erhvervsministeren kan

fastsætte regler om de sikkerhedsmæssige, tekniske og formelle krav til et produkt omfattet af

lovens § 2, herunder krav til et produkts egenskaber, udførelse, mærkning, markedsføring og

anvendelse. Det følger endvidere af § 8, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

om krav til de erhvervsdrivende, som er forpligtede i henhold til denne lov. Det fastsættes

derudover i § 8, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for at

gennemføre og håndhæve retsakter vedtaget af Den Europæiske Unions institutioner vedrørende

produkter, der er omfattet af denne lov.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 8 a, stk. 1, at erhvervsministeren kan

fastsætte regler om måleteknik og anvendelse af måleenheder for metrologi omfattet af § 2, stk. 1,

nr. 13-19, og § 2, stk. 2, nr. 3, herunder måleteknisk kontrol, anmeldelsespligt for ibrugværende

måleinstrumenter og, hvilke varer der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål og vægt,

herunder klassificering og sortering. Det fastsættes i § 8 a, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter

regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler inden for afgrænsede

metrologiske felter. Erhvervsministeren udpeger i den forbindelse tillige nationale

metrologiinstitutter til at varetage etableringen og vedligeholdelsen.

Bestemmelserne i lov om produkter og markedsovervågning § 8 a omfatter blandt andet

gasanalysatorer til udstødningsgas og taxametre, som ellers hører under færdselsområdet. En

udstødningsgasanalysator anvendes til bestemmelse af volumenbrøkerne af specifikke komponenter

i udstødningsgassen på motorkøretøjer med gnisttænding på den analyserede komponents

fugtighed.

Lov om produkter og markedsovervågning § 25, stk. 1, fastsætter, at told- og skatteforvaltningen

yder efter aftale mellem skatteministeren og erhvervsministeren kontrolmyndigheden bistand til

gennemførelsen af kontrollen efter lovens § 9. Det følger endvidere, at erhvervsministeren efter

forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om at told- og

skatteforvaltningen kan tilbageholde et produkt, hvor modtageren af produktet ikke er

erhvervsdrivende, og at told- og skattemyndigheden kan tilbageholde et produkter i lufthavne,

havne eller ved grænseovergange el.lign., hvor den, der indfører produktet ikke er

erhvervsdrivende, hvis det pågældende produkt formodes ikke at være i overensstemmelse med

regler i loven, regler fastsat i medfør af loven eller produktforordninger inden for lovens

anvendelsesområde. Det følger derudover af § 25, stk. 2, at erhvervsministeren kan endvidere

fastsætte i regler fastsat i medfør af § 25, stk. 1, hvordan kontrolmyndigheden træffer afgørelse om,

at et produkt ikke er i overensstemmelse med regler i loven, regler fastsat i medfør af loven eller

produktforordninger inden for lovens anvendelsesområde, og om produktet kan konfiskeres og

destrueres.

Lov om produkter og markedsovervågning indeholder endvidere regler om bemyndigede organer.

Det er i lovens § 26, stk. 1, fastsat, at erhvervsministeren kan efter ansøgning udpege private og

offentlige virksomheder samt offentlige myndigheder til som bemyndiget organ at gennemføre

godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver, i det omfang det er muligt i henhold til

direktiverne, jf. § 2, stk. 1, og produktforordningerne. Det følger derudover af lovens § 26, stk. 2, at

erhvervsministeren kan fastsætte regler om udpegning, herunder om akkreditering, tilsyn og kontrol

med udpegede virksomheder og myndigheder, og om, hvilke opgaver den udpegede skal udføre.

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter i § 29, at erhvervsministeren kan fastsætte

regler om, at der kan opkræves betaling til opkrævning af omkostninger for medgået tid til

sagsbehandling inden for denne lovs anvendelsesområde.

Lov om produkter og markedsovervågning § 31, stk. 1, fastsætter, at erhvervsministeren kan

fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet

af regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov, produktforordninger eller

markedsovervågningsforordningen, for så vidt angår denne lovs anvendelsesområde, skal foregå

digitalt. Reglen er en videreførelse af tidligere bestemmelse i blandt andet produktsikkerhedsloven.

Bemyndigelsen er blandt andet påtænkt anvendt til at fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation med kontrolmyndigheden, herunder afsendelse af visse meddelelser, for eksempel

afgørelser m.v., til virksomhedens digitale postadresse, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 179 som

fremsat, side 91.

Det følger af lovens § 31, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital

kommunikation og om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og lign. Det

kan for eksempel være regler om kommunikationsmåden. Lov om produkter og

markedsovervågning § 31, stk. 3, fastsætter derudover, at en digital meddelelse anses for at være

kommet frem på et tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten i postløsningen.

Det følger endvidere af lovens § 32, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at regler

fastsat i medfør af denne lov, som indeholder krav til akkreditering, virksomheder og produkter, og

tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende. Lovens §

32, stk. 2, fastsætter, at erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af

de regler og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås. Det følger

samtidig af § 32, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer,

der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk.

Det følger af lovens § 33, stk. 1, at erhvervsministeren kan etablere et rådgivende organ, som kan

varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen vedrørende produkter og markedsovervågning

efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver. Det følger derudover af lovens § 33, stk. 2,

at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som det rådgivende organ skal

varetage.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 34, stk. 1, at kontrolmyndighedens

afgørelser truffet efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Det følger af § 34, stk. 2, at erhvervsministeren kan

fastsætte regler om klageadgang vedrørende afgørelser, der er truffet på baggrund af regler udstedt i

medfør af § 25, stk. 1 og 2.

2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter blandt andet regler for erhvervsdrivendes

pligter, regler om udførelse af markedsovervågning og om kontrolmyndighedens beføjelser.

Kompetencen til at udføre produkttilsyn og markedsovervågning med overholdelsen af produktkrav

på færdselsområdet, herunder det køretøjstekniske område og på området for personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter, jf. færdselslovens § 68 a, stk. 1, § 68 b og § 68 c, blev

ressortoverført til erhvervsministeren fra transportministeren ved kongelig resolution af 21. januar

2019 pr 1. februar 2019. Det er derfor Erhvervsministeriet og Sikkerhedsstyrelsen, som udfører

markedsovervågning på færdselsområdet. Det er dog fortsat transportministeren, som har

beføjelserne til at fastsætte regler om markedsovervågning og de nærmere produktkrav for

produkterne inden for de områder.

Med lovforslaget foreslås det, at anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning

udvides med produkter på færdselsområdet. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger.

Transportministeriet finder, at det ved udvidelsen af anvendelsesområdet af lov om produkter og

markedsovervågning med produkter på færdselsområdet samtidig er nødvendigt at fastsætte, hvilke

bestemmelser i loven, som ikke skal finde anvendelse for produkter på færdselsområdet, som hører

under Transportministeriets ressort, samt at tilpasse enkelte øvrige bestemmelser af lovtekniske

årsager. Dette skyldes blandt andet, at der med lovforslaget ikke skal ske en utilsigtet

ressortoverførsel af beføjelserne til at fastsætte regler om produktkrav og markedsovervågning for

produkter på færdselsområdet. Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter således en

række beføjelser til erhvervsministeren, som ikke skal gælde for produkter inden for

Transportministeriets ressort. Loven fastsætter samtidig krav til produkter, herunder beføjelser til

fastsættelse af regler på bekendtgørelsesniveau.

I §§ 5-8 a i lov om produkter og markedsovervågning fastsættes regler om generelle pligter,

herunder produktkrav. Lov om produkter og markedsovervågning § 5 fastsætter generelle pligter for

erhvervsdrivende i forhold til produkter, som bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på

markedet. Bestemmelsen fastsætter generelle produktkrav, som kontrolmyndigheden blandt andet

foretager sin markedsovervågning op imod. Lov om produkter og markedsovervågning § 6

fastsætter blandt andet, at et produkt formodes at være i overensstemmelse med denne lov og regler

fastsat i medfør af denne lov, når det er fremstillet i overensstemmelse med standarder, hvis

referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Lov om produkter og

markedsovervågning § 7 fastsætter regler om udlån og udlejning af produkter og krav til

vedligeholdelse af disse. Lov om produkter og markedsovervågning giver i § 8 blandt andet

erhvervsministeren beføjelse til at fastsætte regler om de sikkerhedsmæssige, tekniske og formelle

krav til produkter, herunder krav til et produkts egenskaber, udførelse, mærkning og markedsføring,

mens der ligeledes kan fastsættes regler om krav til de erhvervsdrivende. Loven giver endvidere i §

8 a blandt andet erhvervsministeren beføjelse til at fastsætte regler om måleteknik og anvendelse af

måleenheder for metrologi omfattet af § 2, stk. 1, nr. 13-19, og § 2, stk. 2, nr. 3, herunder

måleteknisk kontrol og anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter. På færdselsområdet

omfatter dette blandt andet gasanalysatorer til udstødningsgas og taxametre. Det følger endvidere af

lovens § 32, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om undladelse af kundgørelse i Lovtidende

af for eksempel tekniske specifikationer.

Henset til at det er transportministeren, som har beføjelse til at fastsætte krav til produkter på det

køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, finder

Transportministeriet, at bestemmelserne ikke skal gælde for færdselsrelaterede produkter. De

nærmere produkt- og mærkningskrav for køretøjer, køretøjstekniske produkter og personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter fastsættes i stedet, såfremt kravene ikke følger direkte af EU-

reguleringen, i færdselsloven og i administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af

færdselsloven, synsloven eller taxiloven.

Derudover fastsætter lov om produkter og markedsovervågning i § 25, at told- og

skattemyndigheden efter aftale mellem skatteministeren og erhvervsministeren yder

kontrolmyndigheden bistand til at gennemføre kontrollen efter lovens § 9. Erhvervsministeren kan

endvidere blandt andet fastsætte nærmere om, hvornår et produkt kan tilbageholde et produkt i

forhold til modtageren af produktet ikke er erhvervsdrivende. Bestemmelsen er særligt tiltænkt

anvendt i forhold til indførelse af produkter fra uden for EU.

Transportministeriet finder ikke, at der er et tilsvarende behov for dette for produkter på

færdselsområdet. Såfremt et motorkøretøj i form af bil købes og bringes til Danmark fra for

eksempel Tyskland, kan dette køretøj alene registreres lovligt i Danmark, hvis det opfylder kravene.

I forhold til øvrige produkter på færdselsområdet vurderer Transportministeriet ikke, at der er et

behov for, at toldmyndigheden kan gribe ind over for privatimport (det vil sige ikke-

erhvervsdrivende). Transportministeriet er ikke bekendt med, at der på ministeriets område er

problemer med privatimport af farlige produkter, ligesom ministeriet vurderer, at det kan være

svært for toldmyndigheden på Transportministeriets område at vurdere, om et produkt er

overensstemmende med krav dertil, da de fleste færdselsrelaterede produkter blandt andet ikke skal

være CE-mærkede.

Toldmyndigheden vil dog i henhold til toldregulering og markedsovervågningsforordning, uagtet at

lov om produkter og markedsovervågning § 25 foreslås ikke at finde anvendelse for

færdselsrelaterede produkter, kunne gribe ind over for erhvervsimport, altså når virksomheder

henter varer hjem.

I medfør af lov om produkter og markedsovervågning § 26 kan erhvervsministeren efter ansøgning

udpege bemyndigede organer til at gennemføre godkendelses- og overensstemmelses-

vurderingsopgaver, herunder fastsætte regler om udpegning mv. Transportministeriet finder, at en

udpegelse af bemyndigede organer, som er uafhængige tredjepartsorganer, angår en opgave

relateret til produktkrav frem for markedsovervågningsopgaver.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 5, at der i lov om produkter og markedsovervågning

indsættes en ny paragraf § 3 a, som fastsætter, at lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk.

1, nr. 1 og 3, § 5, stk. 2, §§ 6-8 a, § 25, § 32, § 34, stk. 2, og § 37, stk. 7, ikke finder anvendelse på

færdselsrelaterede produkter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14, 22-36 og 39, og § 2, stk. 2, nr. 4-9, jf.

definitionen i § 4, nr. 6.

Udpegelsen af bemyndigede organer, jf. lov om produkter og markedsovervågning § 26, har en

meget nær sammenhæng med produktkrav, da bemyndigede organer dokumenterer

overensstemmelse med produktkravene. Udpegelsen af bemyndigede organer har dog ikke

sammenhæng med markedsovervågningsopgaven.

Da personlige værnemidler hører under Erhvervsministeriets ressort med undtagelse af enkelte

produkter, som hører under Transportministeriets ressort, foreslås det dog, at Erhvervsministeriet

kan udpege bemyndigede organer på dette område. Der er tale om en videreførelse af nuværende

praksis på området. Transportministeriet vurderer, at dette bør fastholdes, da bemyndigede organer

sjældent udpeges på et enkelt produkt, men i stedet på produktgrupper. Det kan derfor være

vanskeligt at udpege bemyndigede organer, hvis Transportministeriet selv skal udpege

bemyndigede organer for et snævert område med de få produkter, som hører under

Transportministeriets ressort.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 5, at lovens § 26 ikke finder anvendelse på

færdselsrelaterede produkter omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, 14 og 22-36, og § 2, stk. 2, nr. 4-9, jf.

definitionen i § 4, nr. 6. Det foreslås dermed, at lovens § 26 om bemyndigede organer finder

anvendelse for færdselsrelaterede personlige værnemidler omfattet af § 2, stk. 1, nr. 39.

Som det følger af lovforslagets pkt. 2.1.1, består produktområdet for færdselsområdet af mange

forskellige produkter. Produkterne er for eksempel køretøjer og motorkøretøjer i form af bil, cykler,

små motoriserede køretøjer, dæk, dækmærkning, diverse udstyr og komponenter til køretøjer,

personligt sikkerhedsudstyr i form af refleksveste og cykelhjelme, styrthjelme, autostole,

gasanalysatorer til udstødningsgas, advarselsanordninger og taxametre. Med henblik på at sikre, at

de foreslåede ændringer til lov om produkter og markedsovervågning er enkle og letforståelige,

finder Transportministeriet, at disse produkter bør omfattes af en definition og samlet betegnelse,

som kan anvendes i lovforslagets bestemmelser.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 6, at det ved lov om produkter og markedsovervågning

ved færdselsrelaterede produkter forstås en samlet betegnelse for produkter i form af køretøjer,

køretøjstekniske produkter, udstyr, tilbehør, systemer, komponenter og separate tekniske enheder til

køretøjer og køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter m.v. omfattet

af § 2, stk. 1, nr. 1, 14, 22-36 og 39, og § 2, stk. 2, nr. 4-9.

Lov om produkter og markedsovervågning § 5 fastsætter generelle pligter for erhvervsdrivende i

forhold til produkter, som bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet.

Bestemmelserne i § 5 indeholder dog ikke særskilt krav om, at produktet derudover skal opfylde

færdselslovens regler og regler udstedt i medfør heraf, samt regler udstedt i medfør af synsloven

eller taxiloven. Et sådan krav vurderer Transportministeriet vil være relevant for færdselsrelaterede

produkter, da der ud over regler fastsat i relevante produktforordninger samt

markedsovervågningsforordningen kan være yderligere særlige krav til disse produkter i for

eksempel færdselsloven og i forskrifter i medfør heraf. Dette er for eksempel tilfældet for cykler,

der ud over krav, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om produktsikkerhed i

almindelighed, også gælder krav fastsat i medfør af bekendtgørelse om cyklers indretning og udstyr

m.v. Yderligere gælder det for eksempelvis motoriseret løbehjul (en kategori af små motorisede

køretøjer), at sådant et produkt skal være CE-mærket, men produktet skal også opfylde nærmere

krav fastsat til produktet i medfør af bekendtgørelse om forsøgsordning for motoriseret løbehjul.

Transportministeriet vurderer på den baggrund, at der er behov for ændring af lov om produkter og

markedsovervågning § 5, stk. 1, for så vidt angår den del af bestemmelsen, som foreslås at finde

anvendelse for produkter omfattet af lovforslaget.

Det foreslås således i lovforslagets § 2, nr. 7, at der i lov om produkter og markedsovervågnings §

5, stk. 1, indsættes et nyt nummer 4, der fastsætter, at færdselsrelaterede produkter skal opfylde

færdselslovens regler eller regler fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1-4, § 81 a, §

84, stk. 1 og 3, § 85, stk. 1, i denne lov, regler fastsat i medfør af lov om godkendelse og syn af

køretøjer § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, § 1 c, stk. 2, § 1 d, og § 4, stk. 4, regler fastsat i medfør af

taxilovens § 28, stk. 2, og regler fastsat i medfør af denne lovs § 8 c. I forhold til de produkter, som

er omfattet af lovforslaget, vil det derfor gælde for erhvervsdrivende, at denne skal sikre, at

produkter, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet, opfylder færdselsloven,

regler udstedt i medfør heraf og regler udstedt i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer

(synsloven) og i medfør af taxiloven samt § 5, stk. 1, nr. 2, hvoraf det følger, at produkter skal

opfylde regler i produktforordninger eller markedsovervågningsforordningen. Det foreslås samtidig,

at lov om produkter og markedsovervågning § 5, stk. 4, om pligt for erhvervsdrivende til at

underrette kontrolmyndighed om farlige produkter, finder anvendelse for færdselsrelaterede

produkter.

Færdselsloven § 68 a, stk. 2-4, fastsætter blandt andet, at transportministeren kan fastsætte regler

om gennemførelsen af EU-regler om markedsovervågning med produkt- og mærkningskrav, og

transportministeren kan også fastsætte regler om selve kontrollen.

Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt, at regulering om markedsovervågning på

færdselsområdet bliver fastsat i lov om produkter og markedsovervågning eller i regler i medfør af

denne lov. Der er behov for, at transportministeren kan fastsætte regler om udførelse af

markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter i medfør af lov om produkter og

markedsovervågning, ligesom transportministeren har beføjelse til efter færdselslovens § 68 a i dag.

Transportministeriet finder, at med udvidelsen af lov om produkter og markedsovervågnings

anvendelsesområde bør færdselslovens tilsvarende bestemmelser om markedsovervågning

overføres i sin helhed til lov om produkter og markedsovervågning og ophæves i færdselsloven,

således at beføjelse til at fastsætte regler om gennemførelsen og anvendelsen af EU-regler om

markedsovervågning og regler om udførelse af kontrollen, såsom udtagning af prøveeksemplarer og

undersøgelser, vil følge af denne lov.

Der vil således ske en overførsel af disse beføjelser fra færdselsloven til lov om produkter og

markedsovervågning. Hensynet bag dette er at undgå dobbeltregulering og uklarhed om, hvor

hjemmel til at fastsætte nærmere regler om markedsovervågning er fastsat.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 og 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 9, at der indsættes en ny § 8 c i lov om produkter og

markedsovervågning. Det foreslås, at det i § 8 c, stk. 1, fastsættes, at transportministeren kan

fastsætte regler om gennemførelsen eller anvendelsen af EU-regler om markedsovervågning med

overholdelse af produktkrav og mærkningskrav for færdselsrelaterede produkter.

Der vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne fastsættes regler om gennemførelse

eller anvendelse af EU-regulering om markedsovervågning udover, hvad der følger af lov om

produkter og markedsovervågning.

Det foreslås samtidig, at § 8 c, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte regler om kontrol med

overholdelse af produktkrav, herunder mærkningskrav, i bestemmelser, der er fastsat i medfør af

stk. 1 og i medfør af færdselsloven, i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, i medfør af

taxiloven og i Den Europæiske Unions forordninger for færdselsrelaterede produkter, jf.

definitionen i § 4, nr. 6.

Bestemmelserne påtænkes blandt andet at blive anvendt til at fastsætte regler om udførelse af

markedsovervågningen, udtagning af prøveeksemplarer og undersøgelser som led i kontrollen.

Bemyndigelsen vil derudover blandt andet kunne udnyttes til at fastsætte regler om kontrollen med

overholdelsen af de produktkrav og mærkningskrav, som er fastsat i dag, samt bestemmelser, der

skal gennemføre EU-retsakter inden for områderne. Lov om produkter og markedsovervågning

kapitel 3 om kontrolbeføjelser er i vidt omfang dækkende, hvorfor det er tanken, at § 8 c vil kunne

anvendes i de tilfælde, hvor der bør fastsættes særlige regler for produkter på færdselsområdet. Det

kan for eksempel være, når der vedtages EU-regler, som kræver markedsovervågningsbeføjelser,

som ikke allerede er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning, eller hvis der bliver

behov for at fastsætte nationale regler til konkrete produkter, der kræver nogle særlige beføjelser,

som ikke er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i dag.

Erhvervsministeren kan i medfør af lov om produkter og markedsovervågning § 29 fastsætte regler

om opkrævning af betaling for dækning af omkostninger til sagsbehandling. Erhvervsministeren

kan dermed fastsætte regler om, at der skal betales gebyr for sagsbehandling inden for lov om

produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde. Bestemmelsen er blandt andet rettet mod

gebyr for sagsbehandling af ansøgningssager til bemyndigede organer samt ved eventuelle

forhåndsgodkendelser af produkt, f.eks. elevatorer. Bestemmelsen er dog også tiltænkt anvendt til

viderefakturering af andre omkostninger forbundet med sagsbehandling af produkter, der ikke er i

overensstemmelse med reglerne, herunder den tid, der bruges på at sagsbehandle over for en

erhvervsdrivende, der har bragt et produkt i omsætning eller gjort det tilgængeligt på markedet.

Transportministeriet er af den opfattelse, at det tilsvarende skal være muligt at opkræve gebyr for

sagsbehandling inden for anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning for så

vidt angår det køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Dette bør dog alene kunne ske efter forhandling med transportministeren, da fastsættelse af sådanne

regler henhører under Transportministeriets ressort.

Det er på nuværende tidspunkt ikke hensigten, at der skal fastsættes bestemmelser om betaling af

gebyr for markedsovervågning af produkter inden for det køretøjstekniske område og på området

for personligt sikkerhedsudstyr, men det er Transportministeriets vurdering, at det bør være muligt

at fastsætte regler om betaling af gebyr på sigt, såfremt Sikkerhedsstyrelsen vurderer det

nødvendigt.

Det foreslås på den baggrund i lovforslagets § 2, nr. 11, at lovens § 29 ændres, således at det

fastsættes, at erhvervsministeren efter forhandling med relevante ministre kan fastsætte regler om,

at der kan opkræves betaling til dækning af omkostninger for medgået tid til sagsbehandling inden

for denne loves anvendelsesområde.

Transportministeren har i dag delegeret sine beføjelser om produkttilsyn i færdselslovens § 68 a,

stk. 2-4, til Færdselsstyrelsen. Transportministeriet vurderer, at det fortsat bør være muligt for

transportministeren at bemyndige Færdselsstyrelsen eller anden under Transportministeriet oprettet

styrelse eller tilsvarende institution til at kunne udøve beføjelser i lov om produkter og

markedsovervågning, som er tillagt transportministeren.

Inden for det køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter er

det Færdselsstyrelsen, som har den tekniske fagkundskab, hvorfor det er tanken, at

transportministeren vil delegere beføjelserne til fastsætte blandt andet de nærmere regler for

markedsovervågning på de to områder til Færdselsstyrelsen.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres hjemmel til sådan en delegation i lovforslagets § 2, nr.

12. Det foreslås således, at der i lov om produkter og markedsovervågning § 30 indsættes et nyt stk.

2, hvorefter transportministeren kan bemyndige Færdselsstyrelsen eller en anden under

Transportministeriet oprettet styrelse eller tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i

denne lov er tillagt transportministeren.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 31, at erhvervsministeren blandt andet

kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation skal ske digitalt, herunder om anvendelse af

bestemte it-systemer. Reglen er en videreførelse af tidligere bestemmelse i blandt andet

produktsikkerhedsloven. Det er Transportministeriets vurdering, at det også for produkter omfattet

af lovforslaget bør være muligt at fastsætte regler om krav om digital kommunikation mellem den

erhvervsdrivende og Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med markedsovervågning af produkterne.

Sådanne regler gælder også i dag for flere typer af køretøjer.

Transportministeriet finder dog, at sådanne regler alene skal kunne fastsættes efter forhandling med

transportministeren, idet det er transportministeren, som har ressort på fastsættelsen af regler om

markedsovervågning, herunder også regler om kommunikationsform. Lovens § 31, stk. 1 og 2, kan

derfor ikke finde uændret anvendelse på produkter på færdselsområdet.

Det foreslås derfor i lovforslaget § 2, nr. 13-15, at § 31 i lov om produkter og markedsovervågning

tilpasses, således at det fremgår, at erhvervsministeren alene kan fastsætte nærmere regler efter §

31, stk. 1 og 2, efter forhandling med transportministeren for så vidt angår færdselsrelaterede

produkter.

Transportministeriet finder derudover behov for tilpasning af lov om produkter og

markedsovervågning § 33, som fastsætter, at erhvervsministeren kan etablere et rådgivende organ,

som kan varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen i forhold til produkter og

markedsovervågning. Da produktkrav til produkter på færdselsområdet fortsat skal fastsættes i og i

medfør af færdselsloven, synsloven og taxiloven, vurderer Transportministeriet, at lovens § 33, stk.

1 og 2, bør afgrænses, således at et eventuelt rådgivende organ alene kan udføre rådgivende opgaver

for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår markedsovervågning af produkter på færdselsområdet,

mens det rådgivende organ ikke kan varetage rådgivende opgaver i forhold til produktet. Denne

opgave ligger hos Færdselsstyrelsen, som administrerer de køretøjstekniske regler og regler om

sikkerhedsudstyr.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 16, at for færdselsrelaterede produkter kan det rådgivende

organ alene varetage rådgivende opgaver for Sikkerhedsstyrelsen for så vidt angår

markedsovervågning efter denne lov og øvrige markedsovervågningsopgaver. Dermed kan det

rådgivende organ ikke vejlede Sikkerhedsstyrelsen om fastsættelse af produktkrav til

færdselsrelaterede produkter. Samtidig foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 18, at erhvervsministeren

alene kan fastsætte nærmere regler efter § 33, stk. 2, efter forhandling med transportministeren for

så vidt angår færdselsrelaterede produkter.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 34, stk. 1, at kontrolmyndighedens

afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Denne bestemmelse afskærer den

administrative klageadgang fra kontrolmyndigheden til erhvervsministeren, men bestemmelsen

medfører ikke en ændring af kontrolmyndighedens forpligtelser i forhold til at genoptage en sag,

hvis en part efter afgørelsen fremkommer med nye relevante oplysninger til sagen og ønsker en

genoptagelse. Det er i dag muligt at påklage en afgørelse om markedsovervågning af

færdselsrelaterede produkter til erhvervsministeren. En udvidelse af anvendelsesområdet for lov om

produkter og markedsovervågning med færdselsområdet vil medføre, at den gældende klageadgang

på Sikkerhedsstyrelsens afgørelser vedrørende markedsovervågning af færdselsrelaterede produkter

til erhvervsministeren afskæres. Det er vurderingen, at afgørelserne om færdselsrelaterede

produkter vil være af teknisk karakter og kræve betydelig teknisk indsigt i området, og denne

tekniske indsigt findes i kontrolmyndigheden og ikke i erhvervsministerens departement.

En udvidelse af anvendelsesområdet af lov om produkter og markedsovervågning med

færdselsrelaterede produkter vil endvidere efter Transportministeriets vurdering medføre behov for

en række konsekvensrettelser af lovteknisk karakter, herunder ændringer af henvisninger til

oplistningen i lovens § 2. Lovforslaget indeholder derfor flere bestemmelser herom. Der henvises i

øvrigt til lovforslagets bemærkninger til de enkelte ændringsnumre.

2.3. Straf

2.3.1. Gældende ret

Det følger af færdselslovens § 118, stk. 1, at med bøde straffes den, der overtræder færdselslovens §

3, stk. 1 og 2, §§ 4-8, § 9, stk. 1 og stk. 2, nr. 2-6, § 10, § 12, §§ 14-52, § 54, stk. 3-5, § 55 a, stk. 1,

§ 60 d, § 62, stk. 2 og 3, §§ 63-65, § 66 a, stk. 4, § 67, § 70, stk. 1 og 2, § 72, §§ 74-75, §§ 80-81, §

82, § 83 a, § 84, stk. 2, §§ 86-88, §§ 97-99 og § 105, den, der tilsidesætter vilkår for en tilladelse i

henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven, den, der undlader at

efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter

udstedt i medfør af loven eller den, der hindrer adgang til udtagelse af motordrevne køretøjer som

nævnt i § 68 g, stk. 2.

Det følger endvidere af færdselslovens § 118, stk. 13, 1. pkt., at i forskrifter, der udstedes i medfør

af færdselsloven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Det følger derudover af færdselslovens § 118 a, stk. 1, at bøder for overtrædelse af denne lov og for

overtrædelse af forskrifter, der udstedes i medfør af loven, udmåles til 1.000 kr. eller beløb derover,

som er delelige med 500. For gående og førere af cykel, hestekøretøj eller hest udmåles bøder dog

til 700 kr. eller derover og for personer med særligt lav indtægt til 500 kr. eller derover.

Der er endnu ikke kommet en fast praksis i forhold til bødeniveauet på området i dag, men ud fra

enkelte sager på området om overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger, såsom

påbud, nærmer niveauet sig 20.000-25.000 kr. og en enkelt sag på 40.000 kr.

Færdselslovens § 118 a, stk. 2 fastsætter, at har nogen ved én eller flere handlinger begået flere

overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne

idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller flere

handlinger overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én eller flere andre

love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver

overtrædelse af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen

af den eller de andre love. Samtidig fastsættes det i § 118 a, stk. 3, at har nogen ved én eller flere

handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og

medfører én af overtrædelserne idømmelse af frihedsstraf, mens en anden medfører idømmelse af

bøde, idømmer retten en bøde ved siden af frihedsstraffen. Det samme gælder, såfremt nogen ved

én eller flere handlinger har overtrådt denne lov eller forskrifter udstedt i medfør af denne lov og én

eller flere andre love og overtrædelsen af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf medfører

bødestraf og overtrædelsen af den eller de andre love medfører frihedsstraf.

Det følger derudover af § 118 a, stk. 4, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 kan fraviges, når særlige

grunde taler herfor.

Lov om godkendelse og syn af køretøjers (synsloven) § 13, stk. 6, indeholder en hjemmel til at

fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse af de tre typegodkendelsesforordninger (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og

påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne

køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af

direktiv 2007/46/EF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og

markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer).

Hjemlen er udmøntet ved fire bekendtgørelser, henholdsvis bekendtgørelse nr. 1268/2020 om

udpegelse af tekniske tjenester på det køretøjstekniske område i henhold til visse forordninger,

bekendtgørelse nr. 1269/2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

m.v., bekendtgørelse nr. 1267/2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v. og

bekendtgørelse nr. 1266/2020 om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v.

Det følger af taxilovens § 28, stk. 2,

at transportministeren

fastsætter regler med henblik på

gennemførelse af EU-regulering om taxametre. Lovens § 35, stk. 3, fastsætter, at

or overtrædelser

af forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde.

Lov om produkter og markedsovervågning fastsætter bestemmelser om straf for overtrædelse af

loven eller bestemmelser fastsat i medfør heraf. Det fastsættes i § 37, stk. 1, nr. 1-11, at medmindre

strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 5, stk. 1-

4 (nr. 1), undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 7 (nr. 2), undlader at give

kontrolmyndigheden oplysninger efter § 10, stk. 1, eller afgiver urigtige oplysninger i forbindelse

med sagsbehandlingen (nr. 3), undlader at give kontrolmyndigheden adgang efter § 11, stk. 1 (nr.

4), undlader at indsende eller udlevere produkter efter § 12, stk. 2 (nr. 5), overtræder eller undlader

at efterkomme en afgørelse fra kontrolmyndigheden, jf. §§ 13 eller 14, § 15, stk. 2 eller 3, § 16, stk.

1 eller 2, § 16 a eller §§ 17 eller 19 (nr. 6), omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol

eller forsøger dette (nr. 7), ikke opfylder den erhvervsdrivendes forpligtelser, jf.

markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 1, 3 eller 4 (nr. 8), ikke har en bemyndiget

repræsentant, hvor dette er krævet, eller ikke har givet den bemyndigede repræsentant de fornødne

beføjelser eller midler til at udføre opgaven, jf. markedsovervågningsforordningens artikel 4, stk. 3,

og artikel 5 (nr. 9), som bemyndiget repræsentant undlader at udlevere kopi af fuldmagten, jf.

markedsovervågningsforordningens artikel 5, stk. 2 (nr. 10), eller uretmæssigt anvender CE-mærke,

jf. artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9. juli 2008 om

kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter (nr.

11).

Det følger endvidere af lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 2, at når en

overtrædelse, som nævnt i § 37, stk. 1, nr. 1 og 3-10, begås på et produktområde, som er omfattet af

§ 2, stk. 1, nr. 1-11 og 13-25 eller stk. 2, nr. 1-3, kan straffen under skærpende omstændigheder

stige til fængsel indtil 2 år. Det anses som skærpende omstændigheder, når 1) overtrædelsen har

fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed, 2) overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig

personskade eller døden til følge, 3) der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere

har begået en lignende overtrædelse, 4) overtrædelsen er begået som led i en systematisk

overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje eller 5) den erhvervsdrivende har forsøgt at

omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.

Det følger af lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 3, at har nogen ved en eller flere

handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, og

medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse.

Har nogen ved en eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov

og en eller flere andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges

bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og

bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.

Det følger endvidere af § 37, stk. 4, at har nogen ved en eller flere handlinger begået flere

overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, og medfører en af

overtrædelserne idømmelse af fængselsstraf, mens en anden medfører idømmelse af bøde, idømmer

retten en bøde ved siden af fængselsstraffen. Det samme gælder, hvis nogen ved en eller flere

handlinger har overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og en eller flere andre

love og overtrædelsen af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov medfører bødestraf og

overtrædelsen af den eller de andre love medfører fængselsstraf.

Lovens § 37, stk. 5, fastsætter, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 kan fraviges, når særlige grunde taler

herfor.

Det følger yderligere af lov om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 6, at i regler, der er

udstedt i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde. Er produktområdet omfattet af § 2,

stk. 1, nr. 1-11 eller 13-25, eller stk. 2, nr. 1-3, kan der fastsættes straf af bøde eller under

skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Der kan tillige fastsættes forlængede

forældelsesfrister på op til 5 år i regler udstedt i medfør af denne lov.

Det fastsættes endvidere i lovens § 37, stk. 7, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om straf af

bøde eller fængsel indtil 2 år for overtrædelse af produktforordningerne, jf. § 4, nr. 5.

Minimumsbødeniveauet er som udgangspunkt ifølge forarbejder til lov om produkter og

markedsovervågning ca. 50.000 kr. (Folketingstidende 2020-2021, A, L 179 som fremsat, side 97).

Den endelig bødestørrelse afhænger blandt andet af, hvor stor virksomheden er, og hvor mange

produkter, der er solgt.

2.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Transportministeriet har i forbindelse med lovforslaget overvejet, hvorledes en erhvervsdrivendes

overtrædelse af produktkrav til køretøjer, køretøjstekniske produkter m.v. og personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter skal sanktioneres. Færdselslovens minimumsbødeniveau er efter

færdselslovens § 118 a, stk. 1, på 1.000 kr. for overtrædelse af færdselsloven og for overtrædelse af

forskrifter, der er udstedes i medfør af loven. For gående og førere af cykel, hestekøretøj eller hest

udmåles bøder dog til 700 kr. og for personer med særligt lav indtægt til 500 kr.

Der er endnu ikke en fast praksis i forhold til bødeniveauet på området i dag, men ud fra enkelte

sager på området om overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger, såsom påbud,

nærmer niveauet sig 20.000-25.000 kr. og en enkelt sag på 40.000 kr.

Synslovens § 13, stk. 6, indeholder en hjemmel til at fastsætte regler om bødestraf for overtrædelse

af de tre typegodkendelsesforordninger (Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af

forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF,

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og

trehjulede køretøjer samt quadricykler og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer). Hjemlen er udmøntet

ved fire bekendtgørelser, henholdsvis bekendtgørelse nr. 1268/2020 om udpegelse af tekniske

tjenester på det køretøjstekniske område i henhold til visse forordninger, bekendtgørelse nr.

1269/2020 om godkendelse af nye motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil m.v., bekendtgørelse

nr. 1267/2020 om godkendelse af nye to- og trehjulede køretøjer m.v. og bekendtgørelse nr.

1266/2020 om godkendelse af nye landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v. Der er endnu ikke en

praksis i forhold til bødeniveau på området, da der endnu ikke har været sager herom, men det er

forventningen, at der i forbindelse med kommende sager tillige vil blive inddraget praksis fra de

øvrige EU-medlemslande.

Taxilovens § 28, stk. 2, indeholder en hjemmel til fastsættelse af regler med henblik på

gennemførelse af EU-regulering om taxametre. Taxilovens § 35, stk. 3, indeholder en hjemmel til at

straffe overtrædelser af forskrifter, der fastsættes i medfør af loven. Hjemlen er udmøntet ved

bekendtgørelse om særlige krav til biler til erhvervsmæssig persontransport. Der har endnu ikke

været sager om taxametre, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er praksis på området. Det

forventes dog, at sagerne vil blive vurderet på niveau med overtrædelser af lovens § 24 om krav om

godkendte og registrerede biler ved erhvervsmæssig persontransport, der betragtes som en alvorlig

overtrædelse. Det følger af forarbejderne til taxiloven, at overtrædelse af § 24 straffes med bøde på

15.000 kr.

Efter lov om produkter og markedsovervågning straffes en erhvervsdrivendes overtrædelse af krav

til produkter med et vejledende minimumsbødeniveau på 50.000 kr., mens der ved skærpende

omstændigheder efter lovens § 37, stk. 2, er mulighed for idømmelse af fængselsstraf på op til to år.

I nogle sager ved f.eks. hobbyvirksomhed eller bagatelniveau er niveauet 25.000 kr. Dette er en

skærpelse på området som følge af erhvervsministerens ønske om at få øget fokus på

forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed generelt. Den vejledende minimumsbødestraf 50.000 kr.

angår både overtrædelser af selve produktkravene i loven og overtrædelser af

markedsovervågningsmæssige foranstaltninger.

Transportministeriet finder, at hensynet til en ensartet regulering af markedsovervågning af

produkter taler for, at både overtrædelse af produktkrav og markedsovervågningsforanstaltninger på

det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter

fremadrettet straffes på samme høje niveau, som der gælder efter lov om produkter og

markedsovervågning. Transportministeriet vurderer ikke, at der er særlige grunde til, at produkter

på færdselsområdet bør stilles lempeligere end andre produktområder. Tværtimod finder

Transportministeriet, at hensynet til sikkerheden for produkter, som anvendes til færdsel, dele i

køretøjer og personligt sikkerhedsudstyr som eksempelvis en styrthjelm, vægter meget højt, og at

det er vigtigt, at forbrugere kan have tillid til de produkter, som tilgængeliggøres på det danske

marked.

Markedsovervågningsforordningen fastsætter samtidig, at medlemsstaterne skal fastsætte

regler om sanktioner, som skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have

afskrækkende virkning.

Transportministeriet vurderer derfor, at erhvervsdrivendes overtrædelse af produktkrav for

færdselsrelaterede produkter og overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger i lov

om produkter og markedsovervågning bør forhøjes til det vejledende bødeniveau for

produktområder, som er omfattet af lov om produkter og markedsovervågning i dag.

Det vejledende bødeniveau for erhvervsdrivendes overtrædelse af produktkrav for

færdselsrelaterede produkter og overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger i lov

om produkter og markedsovervågning foreslås derfor som udgangspunkt at være minimumsbøde på

ca. 50.000 kr.

Transportministeriet bemærker i relation til det foreslåede bødeniveau, at vedtagelse af lovforslaget

ikke afskærer domstolene fra efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen at fravige det angivne strafniveau i op- eller nedadgående retning, hvis der

i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

I medfør af lovforslaget vil overtrædelse af produktkrav i medfør af færdselsloven og forskrifter i

medfør heraf og forskrifter i medfør af synsloven og taxiloven for så vidt angår færdselsrelaterede

produkter kunne straffes med bøde eller fængsel op til to år efter lov om produkter og

markedsovervågning § 37, stk. 1, nr. 1, om overtrædelse af lovens § 5, stk. 1 og 3, og § 37, stk. 2.

Derudover vil overtrædelse af markedsovervågningsmæssige foranstaltninger i loven kunne straffes

med bøde eller fængsel indtil to år, jf. lovens § 37, stk. 1, nr. 3-10, og § 37, stk. 2.

2.4. Ophævelse af færdselslovens §§ 68 a-c

2.4.1. Gældende ret

Produktkrav til produkter på det køretøjstekniske område og på området for personligt

sikkerhedsudstyr følger af færdselsloven og forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Reglerne om

markedsovervågning af produkter på det køretøjstekniske område og på området for personligt

sikkerhedsudstyr følger af færdselslovens §§ 68 a-c.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Transportministeriets vurdering, at

markedsovervågning med færdselsrelaterede produkter,

det vil sige produkter på det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr

til trafikanter, fremadrettet bør følge lov om produkter og markedsovervågning i stedet for

færdselsloven. Det er Transportministeriets vurdering, at markedsovervågning af

Erhvervsministeriets egne produktområder og færdselsområdet bør reguleres og håndhæves i

samme lov. Dette er også i tråd med intentionen med lov om produkter og markedsovervågning om

at ensarte rammerne for markedsovervågning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Transportministeriet vurderer på den baggrund, at de bestemmelser om markedsovervågning, som i

dag følger af færdselslovens §§ 68 a, 68 b og 68 c bør ophæves, således at markedsovervågning på

det køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr ikke reguleres i to love

på samme tid.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 1, nr. 3, at færdselslovens §§ 68 a-c ophæves.

Transportministeriet finder samtidig, at de bekendtgørelser, der i dag er fastsat i medfør af

færdselslovens § 68 a, stk. 2-4, skal forblive i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler

udstedt i medfør af lov om produkter og markedsovervågning. Transportministeriet vil i forbindelse

med lovforslagets vedtagelse foretage en regelsanering af bekendtgørelser med bestemmelser om

markedsovervågning af produkter på det køretøjstekniske område og området for personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 3, stk. 3, at regler fastsat i medfør af færdselslovens § 68 a, stk.

2-4, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af lov om produkter

og markedsovervågning.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke umiddelbart at indebære væsentlige økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

Lovforslaget forventes i et begrænset omfang at have konsekvenser for sagsmængden hos politiet,

anklagemyndigheden og domstolene. Lovforslaget vurderes dog ikke at have merudgifter, der ikke

kan afholdes inden for Justitsministeriets egen ramme.

Lovforslaget vurderes derudover ikke at have væsentlige implementeringsmæssige konsekvenser

for stat, regioner og kommuner.

Principper for digitaliseringsklar lovgivning

Det er vurderingen, at lovforslaget følger principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Lov om produkter og markedsovervågning har til hensigt at tilvejebringe en enkel og klar

lovgivning, som gør det lettere for virksomheder at følge reglerne inden for området, og som skaber

grundlaget for en ensartet administration af reglerne på tværs af produktområder. Ved at udvide

selve anvendelsesområdet for lov om produkter og markedsovervågning med det køretøjstekniske

område og området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter ensartes reglerne med

markedsovervågning på andre produktområder. Det følger samtidig af lovforslaget, hvilke

bestemmelser i lov om produkter og markedsovervågning, som ikke vil gælde for produkter på det

køretøjstekniske område og området for personligt sikkerhedsudstyr. Lovforslaget følger dermed

princip 1 om enkle og klare regler.

Den gældende lov om produkter og markedsovervågning indeholder beføjelser til at fastsætte

nærmere regler om digital kommunikation til og fra myndigheder, blandt andet gennem brug af

Digital Post og blanketløsninger på erhvervsportalen Virk. Det er tanken, at dette ligeledes skal

gælde for markedsovervågning af produkter på færdselsområdet. Lovforslaget følger dermed

princip 2 om digital kommunikation og princip 6 om anvendelse af offentlig it-infrastruktur.

Sikkerhedsstyrelsens indhentning af oplysninger i relation til lov om produkter og

markedsovervågning skal i højere grad baseres på automatiserede processer. Størstedelen af

afgørelserne på markedsovervågningsområdet for produkterne vil omhandle produkters

overensstemmelse, hvorfor afgørelserne i udgangspunktet vil bero på et skøn. Det er dog

forventningen, at sagsbehandlingen så vidt muligt digitaliseres, herunder f.eks. i forbindelse med

brug af det intelligente digitale værktøj, AIME, der kan afsøge relevante offentligt tilgængelige

oplysninger på nettet. Ved brug af kunstig intelligens i form af billede- og tekstgenkendelse kan der

foretages en langt mere omfattende overvågning og kontrol med ikke-overensstemmende produkter,

der sælges på nettet. Lovforslaget understøtter dermed princip 3 om automatisk sagsbehandling.

Lovforslaget har blandt andet til formål at ensarte begreber og regler for markedsovervågning af

produkter omfattet af færdselsområdet, som foreslås omfattet af lov om produkter og

markedsovervågning, med de af loven allerede omfattede produktområder. Lovforslaget følger

dermed princip 4 om sammenhæng på tværs

–

ensartede begreber og genbrug på tværs.

Sikkerhedsstyrelsen foretager risikobaseret kontrol med produkter omfattet af lov om produkter og

markedsovervågning. Det forventes derfor på baggrund af den foreslåede udvidelse af lovens

anvendelsesområde, at kontrollen med færdselsrelaterede produkter kan rettes derhen, hvor

regelefterlevelsen er mindst. Lovforslaget følger dermed princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl.

Den risikobaserede kontrol er baseret på en datadrevet model, og det følger af lov om produkter og

markedsovervågning, at kontrolmyndigheden kan indhente, behandle og samkøre data til brug for

kontrollen. Det er tanken, at dette også skal gælde for produkter omfattet af dette lovforslag. I den

forbindelse vil der ske behandling primært af relevante produkt- og virksomhedsinformationer. Det

forventes dog, at personoplysninger kun vil blive behandlet i mindre omfang. Behandlingen af

oplysninger vil ske inden for rammerne af databeskyttelseslovgivningen. Lovforslaget følger

dermed princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Lovforslaget vurderes at have mindre efterlevelseskonsekvenser for erhvervslivet som følge af, at

erhvervsdrivende kan være forpligtede til at udlevere produkter (f.eks. køretøj eller udstyr) uden

vederlag til myndigheder. Udtagningen vil kunne ske vederlagsfri, uanset om produkterne fejler i

test og dermed ikke opfylder de påkrævede krav, eller hvis produktet er i overensstemmelse med de

påkrævede produktkrav. Dette er en ændring i forhold til i dag, hvor der alene gælder krav om

vederlagsfri udtagning, hvis produkter ikke opfylder de påkrævede krav. Derudover medfører

lovforslaget, at der vil kunne fastsættes bestemmelser om, at der kan påkræves betaling til dækning

af omkostninger for medgået tid til sagsbehandling inden for anvendelsesområdet for lov om

produkter og markedsovervågning. Gebyret vil, såfremt bemyndigelsesbestemmelsen udnyttes,

blive opgjort efter en fastprismodel.

Lovforslaget forventes at medføre mindre økonomiske omkostninger for udbydere af

informationssamfundstjenester, der ved domstolskendelse kan pålægges at blokere for

onlinegrænseflader efter lov om produkter og markedsovervågning § 18.

For så vidt angår administrative konsekvenser vurderes det, at lovforslaget vil medføre sådanne

konsekvenser for erhvervslivet. Formålet med lovforslaget er blandt andet at udvide

anvendelsesområdet, så en række færdselsrelaterede produkter omfattes af kravene om

markedsovervågning i lov om produkter og markedsovervågning. De administrative konsekvenser

består blandt andet i, at Sikkerhedsstyrelsen kan udtage produkter uden betaling. Det gælder

fremover også produkter, som efterfølgende vurderes at være lovlige. Dette forventes at påvirke

maksimalt 50 virksomheder årligt. Derudover er der administrative konsekvenser forbundet med, at

der kan fastsættes krav om digital kommunikation mellem den erhvervsdrivende og

Sikkerhedsstyrelsen, samt med, at ejere af online grænseflader vil kunne blive mødt af et påbud om

at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et ulovligt produkt. Erhvervsstyrelsen vurderer, at

disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Lovforslaget indeholder derudover hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, og administrative

konsekvenser ved sådanne bekendtgørelser vil blive vurderet, når disse udstedes.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for agil erhvervsrettet

regulering. Det vurderes i den forbindelse, at især princip nr. 2 og 3 er relevante, da udvidelse af lov

om produkter og markedsovervågning vil sikre, at der er flere områder, hvor markedsovervågnings-

beføjelserne ensartes.

De tekniske krav til produkter er i høj grad baseret på EU-regler. EU-reglerne indeholder oftest en

række sikkerhedskrav, som et produkt skal leve op til. Samtidig stilles der ikke i lovforslaget krav

om specifikke teknologier eller løsninger som forudsætning for at overholde lovens formål.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019

om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og

forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011, for så vidt angår produkter, som er omfattet af

EU-regulering angivet i markedsovervågningsforordningens bilag 1, og som er omfattet af

lovforslagets ændringer til lov om produkter og markedsovervågnings anvendelsesområde, jf.

lovforslagets § 2, nr. 3. Der vil således gælde en række minimumsbeføjelser, som kræves efter

markedsovervågningsforordningen. Derudover fastsættes strafbestemmelser for overtrædelse af

markedsovervågningsforordningen i relation til færdselsrelaterede produkter med dette lovforslag.

Samtidig indebærer lovforslaget, at de påkrævede beføjelser i markedsovervågningsforordningen,

der er fastsat i lov om produkter og markedsovervågning, kan anvendes på de øvrige dele af det

køretøjstekniske området og området for personligt sikkerhedsudstyr, som ikke er omfattet af bilag

1 til markedsovervågningsforordningen. Lovforslaget skal således gælde både produkter, der er

produktspecifikke EU-krav til (harmoniserede produkter) og produkter der er reguleret i dansk ret

(nationalt regulerede produkter).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1 og 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lovforslaget vil gå videre end minimumskravene efter markedsovervågningsforordningen, da der

for nationalt regulerede produkter vil gælde de samme regler, som for de EU-regulerede produkter.

Det er dog Transportministeriets vurdering, at dette er proportionalt, og at det er en fordel at ensarte

markedsovervågningen i Danmark.

Derudover gennemfører lovforslaget dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af

11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre

markeds og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006(2004

(direktivet om urimelig handelspraksis) i dansk ret. Færdselslovens §§ 68 a-c indeholder en særlig

bestemmelse om vildledning, som er relevant for direktivets gennemførelse. Da lov om produkter

og markedsovervågning § 14, nr. 2, ligeledes indeholder foranstaltninger mod vildledende

markedsføring, foreslås det, at implementeringen af bestemmelserne i stedet sker i lov om produkter

og markedsovervågning med den foreslåede ophævelse af færdselslovens §§ 68 a-c.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. juni 2021 til den 18. august 2021 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, ATAX Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-, limousine- og

sygetransport, ATL Transport og Logistik, Autobranchen Danmark, AUTIG - Autobranchens

Handels- og Industriforening, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Bilbranchen Danmark,

Bilsynsbranchen, Camping Outdoor Denmark, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union, Dansk

Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv,

Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhandlerforening,

Dansk Metal, Dansk Mobilitet, Dansk PersonTransport, Dansk Standard, Dansk Transport og

Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Cykelhandlere, Danske Handicaporganisationer,

Danske Kørerlæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister, Danske Regioner, Danske Speditører,

Datatilsynet, De Danske Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,

DFIM, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU

Transport, Dækbranchen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Falck Danmark ApS,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske Motorejere (FDM), Foreningen

af Danske Vognfabrikker, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Vognimportører i

Danmark, Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsikring og Pension, 3F Fælles

Fagligt Forbund, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Institut for Menneskerettigheder,

International Transport Danmark (ITD), Kommunernes Landsforening, Kørelærerforeningen,

Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,

Maskinleverandørerne, Motorcykelforhandlerforeningen, Motorcykelimportørforeningen,

Motorstyrelsen, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, samtlige byretter, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik, SEGES, Sikre Veje, SKAD,

SLD, Trafikforbundet, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Transporterhvervets

Uddannelser, UlykkesPatientForeningen, Vestre Landsret, Veteranknallertklubben Aktiv og Østre

Landsret.

10. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Lovforslaget medfører

begrænsede merudgifter i

forhold til sagsmængde hos

myndigheder under

Justitsministeriet.

Ingen

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Lovforslaget medfører

mindre

efterlevelseskonsekvenser

som følge af blandt andet

forpligtelse til at udlevere

produkter (f.eks. køretøj eller

udstyr) uden vederlag til

myndigheder og eventuelle

gebyropkrævninger.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget medfører

administrative konsekvenser,

som vurderes at være under

4 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om

markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om

ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr.

765/2008 og (EU) nr. 305/2011.

Samtidig indebærer lovforslaget, at de påkrævede beføjelser

i markedsovervågningsforordningen, der er fastsat i lov om

produkter og markedsovervågning, kan anvendes på de

øvrige dele af det køretøjstekniske området og området for

personligt sikkerhedsudstyr omfattet af lovforslagets

udvidelse af lov om produkter og markedsovervågnings

anvendelsesområde, som ikke er omfattet af bilag 1 til

markedsovervågningsforordningen.

Derudover gennemfører lovforslaget dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj

2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over

for forbrugerne på det indre markeds og om ændring af

Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 2006(2004

(direktivet om urimelig handelspraksis) i dansk ret.

Er i strid med de principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regulering/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende færdselslov indeholder en fodnote, som indeholder tre direktiver.

Færdselslovens § 68 b, stk. 4, implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på

det indre markeds og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

2006(2004 (direktivet om urimelig handelspraksis).

Idet det i lovforslaget foreslås, at den relevante bestemmelse ophæves, foreslås det, at

fodnoten

færdselsloven ændres, således at »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 29/2005/EF af

11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked

og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF,

98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004

(direktivet om urimelig handelspraksis), EU Tidende 2005, nr. L 149, side 22-39,« udgår.

Til nr. 2

Overskriften før færdselslovens § 68 a

er ”Produkttilsyn”.

Det foreslås, at

overskriften

før § 68 a ophæves som konsekvens af den foreslåede ophævelse af §§

68 a-c i lovforslagets § 1, nr. 2.

Overskriften er derfor ikke længere nødvendig.

Til nr. 3

Kompetencen til at udføre produkttilsyn og markedsovervågning med overholdelsen af produktkrav

på færdselsområdet, herunder det køretøjstekniske område og på området for personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter, jf. færdselslovens § 68 a, stk. 1, § 68 b og § 68 c, blev

ressortoverført fra transportministeren til erhvervsministeren ved kongelig resolution af 21. januar

2019 pr 1. februar 2019, jf. bekendtgørelse nr. 69 af 23. januar 2019 om ændring af forretningernes

fordeling mellem ministrene §§ 2-5.

Transportministeren har beføjelsen til at fastsætte de nærmere regler om produkttilsyn på det

køretøjstekniske område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter efter

færdselslovens § 68 a, stk. 2-4. Samtidig har transportministeren beføjelsen til at fastsætte de

nærmere produktkrav til produkterne m.v., herunder mærkningskrav, på færdselsområdet.