Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 422
Offentligt
2422137_0001.png
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om godskørsel
1)
, lov om buskørsel
2)
, lov om udstationering af
lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren
(Ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører og
udstationering af førere i vejtransporten m.v.)
§1
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som ændret bl.a. ved § 1
i lov nr. 746 af 1. juni 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 870 af 14. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for
førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring
af Rådets forordning (EØF) nr. 38/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets
direktiv 76/914/EØF (EF-Tidende 2003 nr. L 226, side 4-17) og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til
direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om
ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr.
1024/2012 (EU-Tidende 2020 nr. L 249, side 49).«
2.
I
§ 1
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Den, der er etableret på dansk område og udfører international godskørsel for fremmed
regning med dansk indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der
overstiger 2.500 kg, skal have tilladelse hertil. Tilladelse udstedes med gyldighed på indtil 10 år.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med
hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår
håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012, EU-Tidende 2020 nr. L 249, side 49.
2) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med
hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår
håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012, EU-Tidende 2020 nr. L 249, side 49.
1
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
3.
I
§ 1, stk. 4,
der bliver stk. 5, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
4.
§ 3, stk. 1,
affattes således:
»Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 3, kan meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed,
der foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26 EF (forordning nr. 1071/2009),
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover og
3) udviser god vandel, jf. stk. 6 og 7, og § 6, stk. 3 og 4.«
5.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2,
kan meddeles en her i landet hjemmehørende
virksomhed, der
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover og
3)
udviser god vandel, jf. stk. 6 og 7, og § 6, stk. 4.«
6.
I
§ 3, stk. 6,
indsættes efter »stk. 1, nr. 3,«: »eller stk. 2, nr. 3,«.
7.
I
§ 3, stk. 6, nr. 2, litra b,
ændres »litra a-i« til: »litra a-q«.
8.
I
§ 3
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse for enkeltmandsvirksomheder.«
9.
§ 4
affattes således:
Ȥ 4.
En virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 eller 3, skal have en godkendt
transportleder, der foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 4 i forordning nr. 1071/2009,
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktion eller konkurs,
3) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover,
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen
til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
5) udviser god vandel, jf. § 3, stk. 6 og 7.
Stk. 2.
En virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, skal have en godkendt
transportleder, der
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktion eller konkurs
3) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover,
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen
til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2,
5) udviser god vandel, jf. § 3, stk. 6 og 7,
6) faktisk og vedvarende kan lede virksomhedens transportarbejde,
7) er bosiddende i et EU-/EØS-land og
8) har de nødvendige faglige kvalifikationer.
2
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Stk. 3.
Drives en virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, som en personligt ejet
virksomhed, skal transportlederen være virksomhedsejer.«
10.
I
§ 5, stk. 1,
ændres »§ 1, stk. 1 og 2« til: »§ 1, stk. 1-3«.
11.
§ 5, stk. 2
og
3,
affattes således:
»Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om indholdet af ansøgninger efter § 1, stk. 1 og 3,
herunder oplysninger om faglige kvalifikationer, egenkapital og tilladelsens udformning og
nærmere regler om den digitale løsning, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om indholdet af ansøgninger og frister for
ansøgninger efter § 1, stk. 2, herunder om, hvilke økonomiske og faglige krav, der skal være
opfyldt, og den digitale løsning, jf. stk. 1.«
12.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »og 3«
13.
I
§ 6, stk. 4,
indsættes efter »§ 1, stk. 2«: »og 3«.
14.
I
§ 6, stk. 9,
indsættes efter »transportleder«: »ansat«, og »eller 2« ændres til: », 2 eller 3«.
15.
I
§ 6 a, stk. 1,
ændres »eller 2« til: », 2 eller 3«.
16.
I
§ 6 a, stk. 3,
indsættes efter »stk. 1«: »eller 3«.
17.
I
§ 6 a, stk. 7,
ændres »eller 2« til: », 2 eller 3«.
18.
Efter § 6 c indsættes før overskriften før § 7:
»Vilkår for udenlandske virksomheder, der udstationerer fragtførere i Danmark
§ 6 d.
En udenlandsk virksomhed, der udstationerer en fører af gods inden for vejtransportsektoren i
Danmark, skal, senest ved udstationeringens begyndelse, udfylde en udstationeringserklæring via
den offentlige brugerflade der er forbundet Informationssystemet for det indre marked (IMI).
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal anmeldes
efter stk. 1, og hvordan anmeldelsen af oplysningerne skal ske i Færdselsstyrelsens it-system og
brugen af dette system.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilken dokumentation føreren skal være i
besiddelse af i udstationeringsperioden.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger den udenlandske
virksomhed skal sende efter anmodning fra Færdselsstyrelsen efter udstationeringens ophør samt
om fristen for indsendelsen af oplysningerne.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte regler om indhentning af oplysninger efter stk. 4, fra
myndighederne i virksomhedens etableringsland eller andre landes myndigheder.
§ 6 e.
En udenlandsk virksomhed skal betale lønmodtageren en timeløn, der som minimum svarer
til en timesats, som fastsættes i medfør af stk. 2, når lønmodtageren udfører følgende arbejde for
virksomheden:
1) Cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt
oversigter 3.500 kg eller
2) Vejdelen af kombineret transport i Danmark
3
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter nærmere regler
om den timesats, som lønmodtageren som minimum skal oppebære efter stk. 1. Timesatsen
fastsættes på baggrund af relevante lønbestemmelser i de landsdækkende overenskomster, der er
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, jf. § 6, stk. 3, nr. 1.
§ 6 f.
Færdselsstyrelsen varetager tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten efter § 6 d, stk.
1, dokumentationskravet der fastsættes i medfør af § 6 d, stk. 3 og aflønningskravet efter § 6 e.
§ 6 g.
Færdselsstyrelsen sender senest 25 arbejdsdage efter forespørgsel fra myndigheder i de øvrige
EU- og EØS-lande oplysninger om danske virksomheder til brug for håndhævelse af
udstationeringsreglerne. Oplysninger kan tillige sendes i forbindelse med bilateralt administrativt
samarbejde og gensidig bistand.
Stk. 2.
Færdselsstyrelsen kan anmode en dansk virksomhed, som udstationerer førere af gods inden
for vejtransportsektoren i et andet EU- og EØS-land, om oplysninger der er nødvendig for, at
Færdselsstyrelsen kan varetage deres opgave efter stk. 1.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan det administrative samarbejde
efter stk. 1 udføres og regler om, hvilken dokumentation virksomheden skal sende efter stk. 2.«
19.
I
§ 8, stk. 4,
ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«.
20.
I
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »eller 2« til: », 2 eller 3«.
21.
I
§ 12, stk. 1,
indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »og 3«.
22.
I
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra h
og
i,
ændres »eller« til: »,«.
23.
I
§ 12, stk. 1, nr. 1,
indsættes som nye litra:
»j) adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
k) betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet,
l) lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder
udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport, m) lovgivning om periodesyn og syn ved
vejsiden af erhvervskøretøjer,
n) lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser,
o) handelsret,
p) erhvervsansvar eller
q) konkurslovgivning eller«.
24.
I
§ 12, stk. 2, nr. 1,
ændres »§ 3, stk. 1, nr. 3« til: »§ 3, stk. 2, nr. 3«.
25.
I
§ 12, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »og 3«.
26.
I
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 1, nr. 3« til: »§ 3, stk. 2, nr. 3«.
27.
I
§ 12, stk. 5,
ændres »eller 2« til: », 2 eller 3«.
28.
I
§ 12, stk. 6,
ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
29.
I
§ 12, stk. 7,
ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 4, nr. 1«, og efter »stk. 1« indsættes: »eller 3«.
4
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
30.
I §
12 a
indsættes efter »fører«: », administrerende direktør«.
31.
To steder i
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »litra b-i« til: »litra b-q«.
32.
I
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »eller 3,«: »eller § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3,«, og efter »eller 5«
indsættes: », eller § 4, stk. 2, nr. 3 eller 5«.
33.
I
§ 13, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 2,«: »og § 3, stk. 2, nr. 2,«, og efter »§ 4,
stk. 1, nr. 3,« indsættes: »§ 4, stk. 2, nr. 3«.
34.
I
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 3, stk. 1, nr. 3,«: »og § 3, stk. 2, nr. 3,«, og efter »nr. 5«
indsættes: », og § 4, stk. 2, nr. 5«.
35.
Efter § 13 indsættes:
Ȥ 14.
Færdselsstyrelsen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en
virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares
i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med denne lovs § 3, stk. 1, jf. artikel 3 i
forordning nr. 1071/2009. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse.
Stk. 2.
Færdselsstyrelsen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en
udenlandsk virksomheds køretøj til at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for
Færdselsstyrelsens tilsyn efter § 6 f. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Stk. 3.
Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om politiets
bistand efter stk. 1 og 2.«
36.
I
§ 15
indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »eller 3«.
37.
I
§ 16 b, stk. 1,
ændres »totalvægt på 3.500 kg eller derover« til: »tilladt totalvægt, der
overstiger 3.500 kg, eller en varebil eller vogntog med en tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg«.
38.
I
§ 17, stk. 1, nr. 1,
ændres »§ 1, stk. 1-3« til: »§ 1, stk. 1-4«, og efter »§ 6 a, stk. 1,« indsættes:
»§ 6 d, stk. 1, § 6 e, stk. 1,«.
39.
I
§ 17, stk. 1, nr. 3,
udgår »bestemmelser, der er indeholdt i«.
40.
I
§ 17
indsættes som
stk. 6:
»Stk. 6.
Ved straffens udmåling efter § 6 d, stk. 1, betragtes det som en skærpende omstændighed,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen
er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller hvis
overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.«
41.
Efter § 17 b indsættes:
Ȥ 17 c.
Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at
Færdselsstyrelsen i nærmere angivne sager om overtrædelser af § 6 d, § 6 e og regler udstedt i
medfør heraf, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive,
at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet
i bødeforelægget.
Stk. 2.
Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et
anklageskrift og reglerne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
5
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Stk. 3.
Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning
som en dom.«
§2
I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2012, bl.a. ved § 2 i lov
nr. 746 af 1. juni 2015 og senest ved § 2 i lov nr. 870 af 14. juni 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
Fodnoten
til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav
for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej, og om
ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 38/85 samt Rådets direktiv 91/439/EØF og om ophævelse
af Rådets direktiv 76/914/EØF (EF-Tidende 2003 nr. L 226, side 4-17) og dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler
med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i
vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene,
og af forordning (EU) nr. 1024/2012 (EU-Tidende 2020 nr. L 249, side 49) og.«
2.
Efter § 1 c indsættes i
kapitel 1:
Ȥ 1 d.
Ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1, skal indgives til
transportministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.«
3.
§ 12, stk. 1,
affattes således:
»Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed, der
foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (forordning nr. 1071/2009),
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover og
3) udviser god vandel, jf. stk. 4 og 5, og § 18, stk. 2.«
4.
I
§ 12, stk. 4, nr. 1, litra b,
ændres »litra a-h« til: »litra a-p«.
5.
I
§ 12
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for enkeltmandsvirksomheder.«
6.
§ 13
affattes således:
6
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Ȥ 13.
Virksomheden skal have en godkendt transportleder, der foruden at opfylde de krav, der
følger af artikel 4 i forordning nr. 1071/2009,
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
3) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover og
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
5) udviser god vandel, jf. § 12, stk. 4 og 5.«
7.
I
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra g
og
h,
ændres »eller« til: »,«.
8.
I
§ 14, stk. 1, nr. 1,
indsættes som nye litra:
»i) adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
j) betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet,
k) lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder
udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport,
l) lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
m) lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser,
n) handelsret,
o) erhvervsansvar eller
p) konkurslovgivning eller«
9.
I
§ 14 b
indsættes efter »fører«: », administrerende direktør«.
10.
Efter § 14 b indsættes:
Ȥ 14 c.
Færdselsstyrelsen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til
en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der
opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med denne lovs § 12, stk. 1, jf. artikel
3 i forordning nr. 1071/2009. Politiet yder om nødvendigt bistand til kontrollens gennemførelse.
Stk. 2.
Færdselsstyrelsen har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en
udenlandsk virksomheds køretøj til at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for
Færdselsstyrelsens tilsyn efter § 21 b. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil.
Stk. 3.
Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om politiets
bistand efter stk. 1 og 2.«
11.
To steder i
§ 15, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »litra b-h« til: »litra b-p«.
12.
§ 18, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3) indholdet af ansøgninger efter § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1, herunder oplysninger om faglige
kvalifikationer, egenkapital og tilladelsens udformning og nærmere regler om den digitale løsning,
jf. § 1 d.«
7
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
13.
Efter kapitel 4 c indsættes:
»Kapitel 5. Vilkår for udenlandske virksomheder, der udstationerer fragtførere i Danmark
§ 21.
En udenlandsk virksomhed, der udstationerer førere af erhvervsmæssig personbefordring
inden for vejtransportsektoren i Danmark, skal, senest ved udstationeringens begyndelse, udfylde en
udstationeringserklæring via den offentlige brugerflade der er forbundet Informationssystemet for
det indre marked (IMI).
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal anmeldes
efter stk. 1, og hvordan anmeldelsen af oplysningerne skal ske i Færdselsstyrelsens it-system og
brugen af dette system.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilken dokumentation føreren skal være i
besiddelse af i udstationeringsperioden.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger den udenlandske
virksomhed skal sende efter anmodning fra Færdselsstyrelsen efter udstationeringens ophør samt
om fristen for indsendelsen af oplysningerne.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte regler om indhentning af oplysninger efter stk. 4, fra
myndighederne i virksomhedens etableringsland eller andre landes myndigheder.
§ 21 a.
En udenlandsk virksomhed skal betale lønmodtageren en timeløn, der som minimum svarer
til en timesats, som fastsættes i medfør af stk. 2, når lønmodtageren udfører buscabotagkørsel for
virksomheden i Danmark.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter nærmere regler
om den timesats, som lønmodtageren som minimum skal oppebære efter stk. 1. Timesatsen
fastsættes på baggrund af relevante lønbestemmelser i de af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter indgåede landsdækkende overenskomster, der skal lægges til grund i medfør
af § 18, stk. 2, nr. 1.
§ 21 b.
Færdselsstyrelsen varetager tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten efter § 21, stk.
1, dokumentationskraver der fastsættes i medfør af § 21, stk. 3 og aflønningskravet efter § 21 a, stk.
1.
§ 21 c.
Færdselsstyrelsen sender senest 25 arbejdsdage efter forespørgsel fra myndigheder i de
øvrige EU- og EØS-lande oplysninger om danske virksomheder til brug for håndhævelse af
udstationeringsreglerne. Oplysninger kan tillige sendes i forbindelse med bilateralt administrativt
samarbejde og gensidig bistand.
Stk. 2.
Færdselsstyrelsen kan anmode en dansk virksomhed, som udstationerer førere af gods inden
for vejtransportsektoren i et andet EU- og EØS-land, om oplysninger der er nødvendig for, at
Færdselsstyrelsen kan varetage deres opgave efter stk. 1.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan det administrative samarbejde
efter stk. 1 udføres og regler om, hvilken dokumentation virksomheden skal sende efter stk. 2.«
14.
§ 22, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1) overtræder § 1, stk. 1 og 2, § 1 a, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 6, § 20 a, stk. 4, § 21, stk. 1,
eller § 21 a, stk. 1,«.
15.
I
§ 22
indsættes som
stk. 6:
8
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
»Stk. 6.
Ved straffens udmåling efter § 21, stk. 1, betragtes det som en skærpende omstændighed,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen
er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller hvis
overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.«
16.
Efter § 22 b indsættes:
Ȥ 22 c.
Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at
Færdselsstyrelsen i nærmere angivne sager om overtrædelser af § 21 og § 21 a og regler udstedt i
medfør heraf, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive,
at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet
i bødeforelægget.
Stk. 2.
Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et
anklageskrift og reglerne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3.
Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning
som en dom.«
§3
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1144 af 14.
september 2018, som ændret bl.a. ved lov nr. 870 af 14. juni 2020, lov nr. 1939 af 15.
december 2020 og senest ved lov nr. nr. 159 af 2. februar 2021, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
2.
§ 7 b, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3.
Kapitel 4a ophæves.
4.
§ 10 a, stk. 1, nr. 4
og
5,
ophæves.
5.
I
§ 10 a, stk. 3,
ændres »stk. 1, nr. 1-3 og 5« til: »stk. 1, nr. 1-3«.
6.
§ 10 a, stk. 4,
ophæves.
9
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
7.
§ 10 d, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
8.
§ 10 e
ophæves.
§4
I lov nr. 395 af 1. juni 2005 om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren foretages følgende ændringer:
[afklaring af ændring vedr. kontrol med arbejdstid udestår]
§5
Loven træder i kraft den 2. februar 2022, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-9, 11, 14, 22-24, 26, 30-34, 39 og § 2, nr. 3-9 og 11, træder i kraft den 21. februar
2022.
Stk. 3.
§ 1, nr. 2, 3, 10, 12, 13, 15-17, 19-21-, 25, 27-29, 36 og 37, træder i kraft den 21. maj 2022.
Stk. 4.
Transportministeren fastsætter regler om overgangsordninger.
10
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. [Lov om arbejdstid]
2.2. Udstationering af førere inden for vejtransportsektoren
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Krav om tilladelse ved international godskørsel i varebiler
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Vejpakken
2.3.3. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Vandelsvurderingen
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Vejpakken
2.4.3. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Kontrolbesøg og tilsyn
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Vejpakken
2.5.3. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
11
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
1. Indledning
Baggrunden for lovforslaget er den såkaldte Vejpakke, der efter tre års forhandlinger blev vedtaget
af EU i juli 2020. Vejpakken indeholder ændrede betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet,
adgangen til godskørselsmarkedet, krav om grundlæggende arbejdsvilkår for udenlandske chauffører
samt nye regler om kontrol med virksomheder.
Vejpakkens regler vedrørende bl.a. køre- og hviletid i vejtransport har været gældende siden
sommeren 2020. Med dette lovforslag foretages de nødvendige ændringer i vejtransportlovgivningen
med henblik på tilpasning og inkorporering i dansk ret af de dele af Vejpakken, som finder anvendelse
fra henholdsvis februar og maj 2022.
Lovforslaget indfører for det første særlige sektorspecifikke regler om udstationering af førere i
vejtransportsektoren. Lovforslaget indeholder på den baggrund en ophævelse af reglerne i lov om
udstationering af lønmodtagere m.v. (udstationeringsloven), der overflyttes i en tilpasset og
lempeligere version til henholdsvis godskørselsloven og buskørselsloven, således at de krav, der
stilles til udstationerede førere ikke går videre end hvad der følger af EU-reguleringen.
Lovforslaget indeholder for det andet mindre justeringer af de fire krav, som virksomhederne skal
opfylde for at udføre gods- og buskørsel (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt
økonomisk grundlag og krav til faglige kvalifikationer).
Derudover indfører lovforslaget som noget nyt en tilladelsesordning for international godskørsel for
fremmed regning i varebiler. Konsekvenser heraf er, at godskørselsloven fremover indeholder tre
tilladelsesordninger:
1) Tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler).
2) Tilladelsesordning for international godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, hvis
tilladte totalvægt overstiger 2.500 kg, men ikke overstiger 3.500 kg (varebiler).
3) Tilladelsesordning for national godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, hvis tilladte
totalvægt overstiger 2.000 kg, men ikke overstiger 3.500 kg (varebiler).
Ansøgere om tilladelse til international godskørsel for fremmed regning i varebiler skal som
udgangspunkt opfylde de samme betingelser som ansøgere om tilladelse til godskørsel for fremmed
regning i lastbiler. De overenskomstmæssige betingelser svarer dog i stedet til de betingelser, som
følger af den nationale varebilsordning. Til opfyldelse af kravet om tilstrækkeligt økonomisk
grundlag og kravet til faglige kvalifikationer stilles desuden særskilte betingelser, som fastsættes ved
bekendtgørelse.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. [Lov om arbejdstid]
2.2. Udstationering af førere inden for vejtransportsektoren
2.2.1. Gældende ret
Udstationeringsloven regulerer vilkårene for udstationerede lønmodtagere og er en implementering
af direktiv 97/71/EF (udstationeringsdirektivet).
12
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Udstationeringslovens kapitel 4 a regulerer vilkår for udenlandske virksomheder, der udfører
cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg, buscabotagekørsel eller hele vejdelen af kombineret transport i Danmark. Bestemmelserne
indeholdt i kapitel 4 a omhandler aflønningskrav af førere, pligt til anmeldelse af kørsel og
Færdselsstyrelsens kontrol og håndhævelse i forhold til fremsendelse af dokumentation mv.
Udstationeringslovens kapitel 4 udmønter dele af politisk aftale om vejtransport af 15. januar 2020
mellem regeringen (S), V, DF, RV, SF, EL, K, ALT og NB.
Det følger af udstationeringslovens § 8 c, at udenlandske virksomheder, der udstationerer førere på
transportområdet, som minimum skal betale deres førere en timesats, som er fastsat af
transportministeren efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Minimumstimesatsen reguleres
årligt, jf. § 3, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 250 af den 23. februar 2021. Herved sikres fair
konkurrencevilkår mellem danske virksomheder og udenlandsk virksomheder, der udfører rent
national kørsel i Danmark.
Udenlandske virksomheder, som udstationerer førere på transportområdet skal anmelde kørslen til
Erhvervsstyrelsen via Register for udenlandsk transportkørsel, jf. udstationeringslovens § 8 d. For
hver kørsel skal følgende oplysninger anmeldes, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 250 af den 23.
februar 2021:
1. Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
2. Oplysninger om transportform.
3. Registreringsnummer på det trækkende køretøj.
4. Dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel.
5. Identiteten af og kontaktoplysninger på de chauffører, der udfører den pågældende kørsel.
6. Hvilken type kørsel, der udføres.
Det følger af udstationeringslovens § 8 e, at Færdselsstyrelsen fører tilsyn med virksomhedernes
overholdelse af aflønningskravet i § 8 c og anmeldelsespligten i § 8 d. Færdselsstyrelsen kan anmode
om oplysninger fra udenlandske virksomheder og udenlandske myndigheder, så kontrolopgaven kan
varetages. Det følger af bekendtgørelse nr. 250 af 23. februar 2021 § 4, hvilken dokumentation
virksomheden på forlangende skal forevise til politiet eller Færdselsstyrelsen i forbindelse med
kontrollen.
Kontrollen der henhører under Færdselsstyrelsen, understøttes af politiet i forbindelse med politiets
almindelige vejsidekontrol med tunge køretøjer. I forbindelse med kontrolopgaven har politiet
hjemmel til at tilbageholde et køretøj, med hvilket der er foretaget kørsel i forbindelse med en
overtrædelse af §§ 8 c og 8 d eller regler fastsat i medfør af § 8 e, stk. 4.
13
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det følger af udstationeringslovens § 8 f, stk. 1, at Færdselsstyrelsen kan give pålæg om, at
oplysningerne skal sendes inden for en fastsat frist og pålægge daglige tvangsbøder for fristens
overskridelse, og indtil pålægget efterkommes. Desuden er overtrædelse af aflønningskravet i § 8 c
og anmeldelsespligten i § 8 d sanktioneret med bøde. Ved udmålingen af bøden kan der lægges vægt
på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse
samt overtrædelsens karakter i øvrigt.
Da udstationeringsloven generelt regulerer udstationering af lønmodtagere finder visse af lovens
generelle bestemmelser også anvendelse for udstationering af førere. Dette gælder § 3, § 4, § 5, § 5
a, § 6, § 6 a, § 6 b, § 7, § 8, § 8 a, § 8 b, § 9 og § 9 a. Det bemærkes, at der med lov nr. 1939 af 15.
december 2020 om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Implementering af det
reviderede udstationeringsdirektiv og målretning af anmeldelsespligten til Registret for Udenlandske
Tjenesteydere (RUT) for selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte m.v) er foretaget ændringer til
§ 5, § 5a, § 6 a, § 6 b, § 7 a, og § 7 b, som først finder anvendelse for vejtransportsektoren fra den 2.
februar 2022, jf. lov nr. 1939 af 15. december 2020 § 3, stk. 2. Ændringerne implementerer Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2018/957 om ændring af direktiv 96/71 om udstationering af
arbejdstagere som led i udvekling af tjenesteydelser.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med vedtagelse af ændringsdirektiv 2020/1057 fastsættes der særlige regler med hensyn til direktiv
96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren, som skal være
implementeret senest den 2. februar 2022.
Ændringsdirektiv 2020/1057 fastsætter særlige administrative krav og kontrolforanstaltninger i
forbindelse med udstationering af førere inden for vejtransportsektoren. Medlemsstaterne må kun
indføre de administrative krav og kontrolforanstaltninger med hensyn til udstationering af førere, som
følger af ændringsdirektivets artikel 1. Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra a), at
udenlandske virksomheder kun kan forpligtes til ved udstationeringens begyndelse at indsende en
udstationeringserklæring til de nationale kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren
er udstationeret ved hjælp af en flersproget standardformular i den offentlige brugerflade, der er
forbundet til informationssystemet for det indre marked (IMI). Desuden følger det af artikel 1, stk.
11, litra a), hvilke oplysninger udstationeringserklæringen kan indeholde.
Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra b), hvilke dokumentationskrav
medlemsstaterne kan stille til den udenlandske virksomhed under udstationeringen og artikel 1, stk.
11, litra c), fastsætter de dokumentationskrav, som medlemsstaterne kan stille efter udstationeringens
ophør. Med ændringsdirektivet fastsættes der desuden regler om det gensidige myndighedsarbejde.
14
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Der er med ændringsdirektivet således blevet fastsat sektorspecifik regulering, som alene finder
anvendelse på Transportministeriets ressortområde. Der er derfor Transportministeriets vurdering, at
reglerne om udstationering af førere i vejtransportsektoren bør følge af Transportministeriets
lovgivning.
Transportministeriet foreslår, at reglerne om udstationering af førere i vejtransportsektoren følger af
henholdsvis godskørselsloven og buskørselsloven.
De gældende regler i udstationeringsloven om udstationering af førere vurderes ikke at være i
overensstemmelse med ændringsdirektivet, hvorfor reglerne ikke kan videreføres i deres helhed. Der
kan ikke opretholdes et krav om, at virksomheden skal registrere kørslen i Register for udenlandsk
transportkørsel (UTIK). Kravene til, hvilke oplysningerne der skal indberettes til Erhvervsstyrelsen
og dokumentationen som virksomheden skal vise under udstationeringen, jf. §§ 3 og 4 i
bekendtgørelse nr. 250 af 23. februar 2021 går på nogle punkter videre, hvad der kan kræves oplyst i
henhold til direktivet. Der er derfor som konsekvens af ændringsdirektivet behov for at, betingelserne
for, hvilke oplysninger de udenlandske virksomheder forpligtes til at oplyse, ændres. Desuden skal
der i den nationale regulering sondres mellem de administrative krav der stilles ved udstationeringens
begyndelse, under udstationeringen og efter udstationeringen er ophørt.
Transportministeriet foreslår, at de administrative krav der stilles til udstationering af førere ændres
således, at reglerne er i overensstemmelse med ændringsdirektivet. Med den foreslåede bestemmelser
i godskørselslovens § 6 d, stk. 1 og buskørselslovens § 21, stk. 1, indføres der således en pligt for
udenlandske virksomheder, der udstationerer chauffører til Danmark, til at anmelde deres kørsel ved
at indsende en udstationeringserklæring via IMI senest samtidig med, at kørslen påbegyndes.
Anmeldelsespligten påhviler udenlandske virksomheder, og det vil være Færdselsstyrelsen, der vil
være ansvarlig for driften af registeret.
Det foreslås endvidere at give transportministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om,
hvilke oplysninger der skal anmeldes ved udstationeringens begyndelse, regler om
dokumentationskravet der stilles under udstationeringen samt regler om oplysningskrav efter
udstationeringens ophør. Ændringsdirektivets opregner udtømmende, hvilke oplysninger der kan
kræves oplyst. Det er således forventningen, at der ved bekendtgørelse stilles krav om, at de
udenlandske virksomheder skal indsende alle de oplysninger og være i besiddelse af den
dokumentation, der kan kræves efter direktivet.
Det er Transportministeriets vurdering, at aflønningskravet i udstationeringslovens § 8 c kan
videreføres, da ændringsdirektivet kun fastsætter regler om de administrative krav og
kontrolforanstaltninger der kan stilles til udstationering af førere. Det foreslås således i
15
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
godskørselslovens § 6 e og buskørselslovens § 21 a, at aflønningskravet videreføres, som det fremgår
af udstationeringsloven i dag.
Det er desuden Transportministeriets vurdering, at kontrolsystemet efter udstationeringslovens § 8 e
og § 8 g til dels kan videreføres, med henblik på at sikre overholdelsen af det med lovforslaget
foreslåede aflønningskrav, anmeldelsespligt, samt dokumentationskrav der stilles til de udenlandske
virksomheder, som udstationerer førere i Danmark. Herved sikres, at der efter lovændringen stadig
foretages en målrettet kontrol af de vilkår, der gælder for udenlandske virksomheder, som
udstationerer fører i Danmark.
Det foreslås således i godskørselslovens § 6 f og buskørselslovens § 21 b, at Færdselsstyrelsen fører
tilsyn med overholdelse af aflønningskravet og anmeldelsespligten, samt dokumentationskrav der
stilles til de udenlandske virksomheder, som udstationerer førere i Danmark. Færdselsstyrelsen
foreslås at kunne anmode om oplysninger fra udenlandske virksomheder og at kunne indhente
oplysninger fra udenlandske myndigheder, så kontrolopgaven kan varetages.
Det foreslås i godskørselslovens § 14, stk. 2 og buskørselslovens § 14 c, stk. 2, at Færdselsstyrelsen
får adgang til køretøjet uden retskendelse. Denne adgang er et tvangsindgreb foretaget af en
administrativ myndighed, som retssikkerhedsloven i sin helhed finder anvendelse på.
Kontrollen, der henhører under Færdselsstyrelsen, vil, som det er tilfældet i dag efter
udstationeringsloven, blive understøttet af politiet i forbindelse med politiets almindelige
vejsidekontrol med tunge køretøjer. Politiet vil i den forbindelse føre kontrol med anmeldelsespligten
og dokumentationskravet i henhold til den foreslåede godskørselslovens § 6 f og buskørselslovens §
21 b. Færdselsstyrelsen vil med fordel kunne deltage i politiets almindelige vejsidekontrol med tunge
køretøjer for på stedet eller i situationen at kunne gennemføre kontrollen.
Politiet vil desuden kunne tilbageholde et køretøj, med hvilket der er foretaget kørsel i forbindelse
med en overtrædelse af godskørselslovens § 6 d og buskørselslovens § 21, jf. hhv. den § 16 i gældende
godskørselslov og § 17 a i buskørselsloven.
Kontrollen med, om virksomheden overholder det lovfastsatte krav til aflønning, foretages af
Færdselsstyrelsen som administrativ stikprøvekontrol, herunder som risikobaseret kontrol bl.a.
baseret på myndighedens erfaringer med kontrol af ordningen. De motorkøretøjer, som er kontrolleret
af politiet, jf. ovenfor, kan indgå i den kontrolgruppe, hvorfra stikprøven tages, ligesom der vil ske
en kontrol af de kørsler, der er anmeldt i registret.
Det foreslås, at den udenlandske virksomheds manglende overholdelse af aflønningskrav,
anmeldelseskrav og dokumentationskrav sanktioneres med bøde. Ved udmålingen af bøden kan der
16
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende
overtrædelse samt overtrædelses karakter i øvrigt.
Som konsekvens af, at ændringsdirektivets bestemmelser om udstationering af førere bliver
implementeret i godskørselsloven og buskørselsloven skal bestemmelserne herom i
udstationeringsloven ophæves.
Det bemærkes i den forbindelse, at udstationeringslovens generelle bestemmelser om udstationering
af lønmodtagere m.v. stadig vil finde anvendelse på udstationeringen af førere i vejtransportsektoren.
Der henvises på tidspunktet for lovforslagets udstedelse til udstationeringslovens § 3, § 4, § 5, § 5 a,
§ 6, § 6 a, § 6 b, § 7, § 8, § 8 a, § 8 b, § 9 og § 9 a.
2.3. Krav om tilladelse ved international godskørsel i varebiler
2.3.1. Gældende ret
Der er ikke i dag krav om tilladelse til international godskørsel for fremmed regning i varebiler.
2.3.2. Vejpakken
Ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 indebærer bl.a., at forordning nr. 1071/2009 og nr.
1072/2009 fra den 21. maj 2022 tilsvarende vil finde anvendelse for virksomheder, som udøver
godskørselserhvervet i varebiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.500 kg, men ikke overstiger
3.500 kg, og som udfører international godskørsel.
Fra den 21. maj 2022 vil virksomheder således skulle have en fællesskabstilladelse for at kunne
udføre international godskørsel for fremmed regning i en varebil, hvis tilladte totalvægt overstiger
2.500 kg, men ikke overstiger 3.500 kg. For at få udstedt en tilladelse hertil vil virksomhederne som
udgangspunkt skulle opfylde de samme krav som virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed
regning i et køretøj, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.
2.3.3. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Reglerne for godskørsel for fremmed regning i et køretøj, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg,
følger dels af godskørselsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf og forordning (EF) nr.
1071/2009 og nr. 1072/2009.
I overensstemmelse med ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 foreslås ved lovforslaget, at
godskørselslovens regler vedrørende køretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, tilsvarende
skal finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i varebiler, hvis tilladte
totalvægt overstiger 2.500 kg, men ikke overstiger 3.500 kg, fra den 21. maj 2022.
Godskørselsloven vil således tilsvarende gælde for dansk indregistrerede varebiler eller vogntog med
en tilladt totalvægt på mere end 2.500 kg og højst 3.500 kg, der udfører international godskørsel for
fremmed regning. Vægtgrænsen vil medføre, at køretøjer med en samlet tilladt totalvægt på op til
2.500 kg ikke er omfattet af krav om tilladelse, når der udføres international godskørsel for fremmed
regning.
17
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Kravene, der skal opfyldes for, at der kan udstedes en tilladelse til international godskørsel for
fremmed regning i varebiler, følger dels af godskørselsloven, bekendtgørelser udstedt i medfør heraf
og forordning (EF) nr. 1071/2009 og nr. 1072/2009.
Det bemærkes, at denne tilladelsesordning alene vil gælde for international godskørsel i varebiler og
således ikke for national godskørsel i varebiler. Særlige nationale regler for national godskørsel for
fremmed regning i varebiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, men ikke overstiger 3.500
kg følger tilsvarende af godskørselsloven.
2.4. Vandelsvurderingen
2.4.1. Gældende ret
Forordning (EF) nr. 1071/2009 indeholder de krav, som virksomheder skal opfylde for at udøve
vejtransportererhvervet. Forordningen har fundet anvendelse i Danmark siden den 4. december 2011.
En del af kravene til udøvelse af vejtransporterhvervet er fastsat direkte i forordningen, men
forordningen indeholder også områder, hvor medlemsstaterne skal fastsætte de nærmere regler. Det
fremgår således af forordningens artikel 3, stk. 1, litra b, at virksomheder, der udøver
vejtransporterhvervet, skal udvise god vandel, og af artikel 6, at medlemsstaterne fastsætter de
betingelser, som en virksomhed og en transportleder skal opfylde for at opfylde vandelskravet.
Artiklen opstiller minimumskrav til de betingelser, som skal indgå i medlemsstaternes bestemmelser
om vandelskravet. Medlemsstaternes betingelser for opfyldelse af vandelskravet skal herefter mindst
omfatte krav om dels, at der er tungtvejende grunde til at nære tvivl om transportlederens eller
virksomhedens vandel, f.eks. med hensyn til straffe og sanktioner for alvorlige overtrædelser af en
række angivne nationale regler, dels at transportlederen eller transportvirksomheden ikke er blevet
idømt en straf eller pålagt en sanktion i en eller flere medlemsstater for alvorlige overtrædelser af de
fællesskabsretlige regler inden for en række angivne områder.
Desuden følger det af artikel 6, at medlemsstaterne ved afgørelse af, om en virksomhed opfylder
vandelskravet, tager hensyn til virksomhedens, transportlederens og andre relevante personers adfærd
efter medlemsstaternes nærmere bestemmelse.
Endelig fremgår det af artikel 3, stk. 2, at medlemsstaterne kan stille yderligere krav som
virksomhederne skal opfylde for at opnå tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet end dem, der
fremgår af artikel 3, stk. 1, og at disse krav skal være rimelige og ikke må medføre forskelsbehandling.
I dansk ret er de supplerende betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, som forordningen
stiller krav om, bl.a. fastsat i godskørselslovens §§ 3 og 4, der indeholder en række krav, som
virksomheder skal opfylde for at få en tilladelse til henholdsvis godskørsel for fremmed regning i
motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler) og national godskørsel for
fremmed regning i motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, men ikke overstiger
3.500 kg (varebiler). På tilsvarende vis indeholder buskørselslovens §§ 12 og 13 en række krav, som
virksomheder skal opfylde for at få en tilladelse til erhvervsmæssig buskørsel.
Et af de krav, som stilles til såvel virksomheden som dennes transportleder i både godskørselsloven
og buskørselsloven er det såkaldte krav om god skik. Det fremgår således af godskørselslovens § 3,
stk. 1, nr. 3, § 4, stk. 1, nr. 5, samt buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3, og § 13, nr. 5, at såvel
virksomheden som dennes transportleder skal kunne sandsynliggøre, at den vil kunne udøve
virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. I forhold
til transportlederen skal bestemmelsen ses i sammenhæng med henholdsvis godskørselslovens § 4,
stk. 1, nr. 4, og buskørselslovens § 13, nr. 5, hvorefter den pågældende ikke må være dømt for
18
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
strafbare forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre
vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Kravet i henholdsvis godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3, og buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3,
dækker dels over tilfælde, hvor der er begået et eller flere strafbare forhold, der ikke umiddelbart
begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre virksomheden, jf. straffelovens
§ 78, stk. 2, dels tilfælde, hvor ansøgeren i en tidligere virksomhed har dokumenteret mangel på evne
til at drive virksomheden økonomisk og forretningsmæssigt forsvarligt. Det kan således være oplyst,
at ansøgeren i en anden virksomhed på grov måde har tilsidesat hensynet til sine kunder. Videre kan
omstændigheder ved en eventuel tidligere konkurs, betalingsstandsning m.v. medføre, at den
pågældende ikke kan anses for at kunne udføre virksomheden på forsvarlig måde. Det skal endvidere
sikres, at ansøgeren kan drive virksomheden på en sådan måde, at den kan leve op til de inden for
branchen gældende regler og kutymer for god og sædvanlig, faglig kompetent transportvirksomhed.
Virksomheden skal ligeledes have en godkendt transportleder, der bl.a. ikke er dømt for strafbare
forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre
vognmandsvirksomhed, og der kan sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. godskørselslovens §
4, stk. 1, nr. 4 og 5. Ligeledes følger det af buskørselslovens § 13, nr. 4 og 5, at virksomheden skal
have en godkendt transportleder, der bl.a. ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78,
stk. 2, og der gør det antageligt, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde
og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Henvisningen til straffelovens § 78, stk. 2, indebærer, at godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 4, og
buskørselslovens § 13, nr. 4, skal fortolkes på samme måde som straffelovens bestemmelser.
Kravet i godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 5, og buskørselslovens § 13, nr. 5, dækker dels over tilfælde,
hvor der er begået et eller flere strafbare forhold, der ikke umiddelbart begrunder en nærliggende fare
for misbrug af adgangen til at udføre virksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, dels tilfælde, hvor
ansøgeren i en tidligere virksomhed har dokumenteret mangel på evne til at drive virksomheden
økonomisk og forretningsmæssigt forsvarligt.
I godskørselslovens § 3, stk. 6, og buskørselslovens § 12, stk. 4, er oplistet, hvilke oplysninger om
medlemmer af bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med væsentlige interesser i selskabet,
der kan inddrages i vurderingen af, om virksomheder, der drives i selskabsform, opfylder
betingelserne i henholdsvis godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3, og buskørselslovens § 12, stk. 1, nr.
3. Bestemmelserne vedrører således afslag på udstedelse af tilladelse til en virksomhed, der drives i
selskabsform, på grund af forhold hos selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt andre
med væsentlig interesse i selskabet m.v.
Derudover stilles der i godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens § 18, stk. 2, krav om, at en
ansøger af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg (lastbiler) skal følge de regler om løn og arbejdsvilkår for chauffører, som er
nævnt i de pågældende bestemmelser. For indehavere af tilladelser til national godskørsel i varebiler
stilles der i godskørselslovens § 6, stk. 4 krav om, at indehaveren skal følge de bestemmelser om løn-
og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster.
2.4.2. Vejpakken
19
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Ved ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ændres artikel 6 i forordning (EF) nr. 1071/2009
således, at den administrerende direktørs adfærd tilsvarende skal indgå i vurderingen af
vandelskravets opfyldelse.
Derudover tilføjes nye regler til de minimumsbetingelser, der skal indgå i medlemsstaternes
bestemmelser om vandelskravet, herunder nationale regler om skatteret, samt fællesskabsretlige
regler om udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport, lovvalgsregler for kontraktretlige
forpligtelser samt cabotagekørsel.
Endelig ophæves artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1071/2009, hvilket indebærer, at
medlemsstaterne ikke længere kan stille yderligere nationale krav, som virksomhederne skal opfylde
for at opnå tilladelse til at udøve transporterhvervet, end de krav, som følger af forordningens artikel
3, stk. 1.
2.4.3. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er Transportministeriets opfattelse, at den vurdering af en virksomheds eller transportleders
vandel, der i dag foretages i medfør af gods- og buskørselslovens bestemmelser, er i
overensstemmelse med de rammer, som medlemsstaterne gives i artikel 6 i forordning (EF) nr.
1071/2009. Dette uanset, at vurderingen efter ordlyden i gods- og buskørselsloven bl.a. fremstår som
en god skik-vurdering. Ministeriet vurderer således ikke, at der ved henholdsvis godskørselslovens §
3, stk. 1, nr. 3, § 3, stk. 6, og § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, og buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3, § 12, stk.
4, og § 13, nr. 4 og 5, er tale om nationale særkrav, som på baggrund af ændringsforordningens
ophævelse af artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1071/2009, ikke kan opretholdes. Disse
vurderinger, som foretages efter disse bestemmelser i forbindelse med udstedelse og fornyelse af
tilladelser, udgør således selve vandelsvurderingen. Det samme gør sig gældende i forhold til kravet
i godskørselslovens § 6, stk. 3, og buskørselslovens § 18, stk. 2.
For at tydeliggøre, at vurderingerne i gods- og buskørselsloven gennemføres inden for de rammer,
som følger af forordningens artikel 6, foreslås en ændring af godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3, og
§ 4, stk. 1, nr. 4 og 5, og buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3, og § 13, nr. 4 og 5, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4 og 9, og § 2, nr. 3 og 6. De foreslåede ændringer vil indebære, at virksomheden og dens
transportleder skal udvise god vandel. De elementer, som indgår i vandelsvurderingen fremgår af
godskørselslovens § 3, stk. 6, og buskørselslovens § 12, stk. 4. Der vil på ansøgningstidspunktet, som
en del af vandelsvurderingen, blive anmodet om dokumentation for, at virksomheder, der ansøger om
tilladelse til godskørsel for fremmed regning med lastbiler, jf. godskørselslovens § 1, stk. 1, og
ansøgere om tilladelser til erhvervsmæssig bustransport, jf. buskørselslovens § 1, stk. 1, blive
anmodet om dokumentation for overholdelse af krav om løn- og arbejdsvilkår. Der er ikke med det
foreslåede tiltænkt en materiel ændring, men alene en videreførelse af gældende ret.
Kravet til transportlederen i henholdsvis godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 4, og buskørselslovens §
13, nr. 4, foreslås opretholdt ved lovforslagets § 1, nr. 9, og § 2, nr. 6, således, at det fortsat fremgår,
at bestemmelserne skal fortolkes på samme måde som straffelovens bestemmelser. Dette vil bl.a.
indebære, at afslag på udstedelse eller fornyelse af en tilladelse på baggrund heraf efter begæring fra
ansøgeren skal indbringes for retten af anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 78, stk. 3.
Som følge af, at der ved ændringsforordningen tilføjes nye regler i minimumskravene til de
betingelser, der skal indgå i medlemsstaternes bestemmelser om vandelskravet, foreslås disse
tilsvarende indsat i henholdsvis godskørselslovens § 3, stk. 6, og buskørselslovens § 12, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7, og § 2, nr. 4.
20
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
2.5. Kontrolbesøg og tilsyn
2.5.1. Gældende ret
Der er ikke i dag hjemmel til, at Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse mod behørig
legitimation, har adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v. med
henblik på at føre kontrol med godskørselslovens § 3, stk. 1, og buskørselslovens § 12, stk. 1, jf.
artikel 3 i forordning (EF) nr. 1071/2009, af virksomheder, der er klassificeret i en højere risikoklasse.
2.5.2. Vejpakken
Det følger af artikel 12 i forordning (EF) nr. 1071/2009, at der skal føres tilsyn med, at de
virksomheder, som har fået udstedt en vejtransporttilladelse, fortsat opfylder kravene i forordningens
artikel 3 (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige
kvalifikationer). Med henblik herpå foretager medlemsstaterne kontrol af virksomheder, der er
klassificeret i en højere risikoklasse.
Ved ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ændres forordningens artikel 12, således, at der
foretages kontrolbesøg i den pågældende virksomheds lokaler, hvor det er relevant.
2.5.3. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at der kan foretages kontrolbesøg i en virksomheds lokaler som led i tilsynet med, at
virksomheden fortsat opfylder kravene i artikel 3 i forordning (EF) nr. 1071/2009, kræves hjemmel
hertil.
Da der ikke i dag findes en sådan hjemmel i vejtransportlovgivningen, finder Transportministeriet det
hensigtsmæssigt, at en sådan hjemmel indsættes i både godskørselsloven og buskørselsloven. Dette
vil sikre, at der kan gennemføres et effektivt tilsyn i overensstemmelse med forordningen.
På baggrund heraf foreslås det ved lovforslagets § 1, nr. 35, og § 2, nr. 10, indsat hjemmel til, at
Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til en
virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v. med henblik på at føre kontrol med
godskørselslovens § 3, stk. 1, og buskørselslovens § 12, stk. 1, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr.
1071/2009. Kontrollen foretages som risikobaseret kontrol af virksomheder, der er klassificeret i en
højere risikoklasse, jf. artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF.
Kontrolmyndigheden vil alene have adgang til virksomhedens lokaler for at føre tilsyn, hvis det
skønnes nødvendigt. Om det er nødvendigt at kontrollere virksomhedens forretningsbøger og papirer
m.v. i virksomhedens forretningslokaler, beror bl.a. på, om kontrolmyndigheden ikke vil kunne få et
tilstrækkeligt retvisende billede af virksomhedens opfyldelse af kravene, hvis der kun føres tilsyn
med de oplysninger, som virksomheden selv har oplyst kontrolmyndigheden, og som fremgår af
offentlige registre.
Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser administreres i overensstemmelse med reglerne i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, og forbuddet mod selvinkriminering. Dette vil
indebære, at kontrolbestemmelserne ikke kan anvendes til at få adgang til en virksomheds
forretningslokaler, hvis det vurderes, at virksomheden har begået noget strafbart. Da vil forholdet
være omfattet af de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven.
21
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at have implementeringsmæssige og økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget vil medføre økonomiske konsekvenser for Transportministeriet på området for adgangen
til udøvelse af vejtransporterhvervet (gods- og buskørsel), idet godskørselslovens anvendelsesområde
udvides til også at omfatte virksomheder, som udfører international godskørsel for fremmed regning
med dansk indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500
kg og kravene for at udøve vejtransporterhvervet skærpes som følge af ændring af forordning (EF)
nr. 1071/2009.
Endvidere vil forslaget medføre økonomiske konsekvenser for Transportministeriet på området for
udstationering af chauffører til Danmark, da der skal udvikles en offentlig brugerflade, der er
forbundet til informationssystemet for det indre marked (IMI).
Såfremt en operatør, der er etableret i Danmark, ikke via IMI efter udstationeringens ophør
fremsender dokumentation til en værtsmedlemsstat efter anmodning, er etableringsmedlemsstaten
forpligtet til at sikre, at dokumentation i forbindelse sendes til værtsmedlemsstaten indenfor 25 dage.
Der vil for Færdselsstyrelsen være omkostninger forbundet med at sikre, at dokumentationen
fremsendes til værtsmedlemsstaten.
Det vurderes, at Færdselsstyrelsens nye opgaver vil medføre merudgifter i størrelsesordenen 2,7 mio.
kr. i 2021, 24,7 mio. kr. i 2022, 21,3 mio. kr. i 2023, 20,8 mio. kr. i 2024 og 2025 og 21,2 mio. kr. i
2026. Størstedelen af omkostningen udgøres af lønmidler. Lønmidlerne udgør 19,9 mio. kr. i 2022,
16,5 mio. kr. i 2023, 2024 og 2025, samt 16,9 mio. kr. i 2026. Lønmidlerne skal blandt andet
anvendes til at kontrollere de øgede krav i eksisterende tilladelses- og ansøgningsordninger, samt
tilsynet som følge af ændringerne i reglerne for køre-hviletid og arbejdstidsbestemmelserne.
De resterende midler anvendes til udvikling af IT-systemer, hvor der både skal udvikles nye IT-
systemer, samt opdateres eksisterende systemer på baggrund af de foreslåede ændringer.
Færdselsstyrelsens fagsystem til køre-hviletidskontrol opfylder ikke længere kravene og skal derfor
udskiftes. I den forbindelse er der behov for at Vejpakkens ændrede regler integreres i det nye system,
hvilket forventes at udgøre en omkostning på 1,5 mio. kr. Herudover er der systemer som skal
udvikles som direkte konsekvens af Vejpakken, herunder Nationale elektroniske register, justeringer
i det eksisterende risikoklassificeringssystem, samt en offentlig brugerflade, der er forbundet til IMI.
IT-systemer:
Der skal tilføres ressourcer til tre IT-systemer, henholdsvis et system til det nationale elektroniske
register inklusive ERRU-funktionerne, justeringer i det eksisterende risikoklassificeringssystem,
samt en offentlig brugerflade, der er forbundet til IMI. Der vil både være knyttet etableringsudgifter
og årlige driftsomkostninger hertil.
Det vurderes hensigtsmæssigt at udvikle et nationalt elektronisk system, som blandt andet kan
anvendes til risikoklassificieringssystemet og til at udveksle oplysninger med de øvrige EU-/EØS-
lande gennem ERRU-funktionerne.
Systemet skal endvidere kunne trække oplysninger direkte fra Motorstyrelsens database ”DMR”, idet
Vejpakken medfører, at EU-landende skal kunne levere oplysninger om registreringsnumre på
køretøjer der anvendes til godskørsel for fremmed regning og til erhvervsmæssigpersonbefordring.
22
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Systemet skal kunne behandle oplysninger fra politiets administrative center (PAC), som på baggrund
af en høringsanmodning fra styrelsen udlevere kriminalregisterudskrifter og straffeattester samt
oplysninger fra politiet i form af politiindberetninger på baggrund af kontroller ved et vejsidesyn.
Systemet skal kunne håndtere restanceoplysninger fra Skatteforvaltningen, som styrelsen modtager
på baggrund af høringsanmodninger.
Systemet skal kunne håndtere oplysninger fra andre medlemsstater fx politiindberetninger,
oplysninger om sanktioner i udlandet, udenlandske risikoklassificeringssystemer, oplysninger om
virksomheder, tilladelser, registreringsnumre og oplysninger om transportledere som er godkendte i
andre medlemsstater.
Data i systemet vil blive indhentet fra Færdselsstyrelsen, andre nationale myndigheder og
udenlandske myndigheder.
Endvidere vil systemet blive et effektivt værktøj på vejsidekontrollerne, hvor Færdselsstyrelsens
inspektører og kontrolmyndighederne hurtigt vil kunne fremsøge data om køretøjerne,
virksomhederne og tilladelserne, hvorved kontrollerne vil blive mere effektive og mere målrettede
mod virksomheder i en højere risikoklasse, hvilket bør føre til en højere standard i branchen, samt
øget trafiksikkerhed for tunge køretøjer.
Det nye system vurderes ikke at medføre øget risici for snyd, idet systemets brugere udelukkende
bliver myndigheder og kun indeholder oplysninger fra myndighedsregistre. Endvidere er det kun
risikoklassificeringssystemet, der bliver nyt. ERRU-funktionerne og det nationale register skal blot
flyttes fra et system til et nyt system, hvor det endvidere skal udvides med de nye funktioner.
Transportministeriet vurderer, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget har administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Varebiler med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, men ikke overstiger 3.500 kg og
som udfører international godskørsel for fremmed regning, omfattes af godskørselsloven, hvilket
betyder, at virksomheder, der udfører international godskørsel for fremmed regning, skal have en
tilladelse, når de anvender varebiler. Udstedelse af fællesskabstilladelser til varebiler er ikke
gebyrpålagt, som tilfældet er på de nationale varebilstilladelser.
Hvor stor en andel af de danske varebilsvirksomheder, som udfører godskørsel for fremmed regning
i Danmark, tillige udfører international godskørsel inden for EU er uvist. DTL-Danske Vognmænd
har oplyst, at data for varebiler ikke er veludbygget. Det er dog DTL-Danske Vognmænds vurdering,
at danske virksomheder ikke udfører international godskørsel i varebiler i et væsentligt omfang.
Andelen af virksomheder, som alene udfører international godskørsel i varebiler vurderes på
nuværende tidspunkt forholdsvist lavt.
Herudover udvides personkredsen, som tages i betragtning ved vandelsvurderingen ved ansøgninger
om fælleskabstilladelser til gods- og buskørsel, til også at omfatte virksomheders administrerende
direktører. Dette indebærer, at der skal afholdes udgifter til indhentelse af domsudskrifter, såfremt
der på baggrund af den indledende vurdering af straffeattesten er behov for yderligere oplysninger til
brug for den endelige vandelsvurdering. Til brug for den endelige vandelsvurdering, skal det
endvidere vurderes, hvorvidt denne personkreds har været involveret i tidligere virksomheder og det
23
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
kan i den forbindelse være relevant at indhente yderligere oplysninger i form af redegørelse fra
tredjemand.
Samlet vurderes det, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet
forbundet med tilsyn og nyansøgninger både for virksomheder der er omfattet af eksisterende
tilladelser og for virksomheder som nu omfattes pga. det nye krav om tilladelse til international kørsel
med varebiler. Disse konsekvenser vurderes samlet set at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative
konsekvenser for erhvervslivet, jf. bl.a. § 1 nr. 35, og § 2, nr. 10. De administrative konsekvenser vil
blive vurderet i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelserne.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante for lovforslaget, da lovforslaget ikke
omhandler forretningsmodeller, innovation eller særlige teknologier.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer 4 ud af Vejpakkens 6 retsakter i henholdsvis lov om godskørsel
(godskørselsloven) og lov om buskørsel (buskørselsloven).
For det første foretages de relevante ændringer og præciseringer, som er nødvendige som følge af
Vejpakkens ændringer i kravene til virksomheders udøvelse af vejtransporterhvervet, som følger af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning
(EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til
udviklingen i vejtransportsektoren (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk
grundlag og krav til faglige kvalifikationer). På baggrund heraf ændres kravene til udstedelse af
tilladelser til godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500
kg (lastbiler) og erhvervsmæssig personbefordring i køretøjer indrettet til befordring af mere end 9
personer inklusive føreren (bus). Disse krav vil træde i kraft den 21. februar 2022. Som følge af
Vejpakken vil kravene ligeledes finde anvendelse for udstedelse af tilladelse til international
godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.500 kg, men
ikke overstiger 3.500 kg (varebiler). På baggrund heraf ændres godskørselsloven, så den ligeledes
finder anvendelse i denne type varebiler fra den 21. maj 2022.
For det andet implementerer lovforslaget Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af
15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv
2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv
2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 i
godskørselsloven og buskørselsloven for så vidt angår de sektorspecifikke regler om udstationering
af førere i vejtransportsektoren, som skal være implementeret senest den 2. februar 2022.
24
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Ændringsdirektiv 2020/1057 fastsætter særlige administrative krav og kontrolforanstaltninger i
forbindelse med udstationering af førere inden for vejtransportsektoren. Medlemsstaterne må kun
indføre de administrative krav og kontrolforanstaltninger med hensyn til udstationering af førere, som
følger af ændringsdirektivets artikel 1. Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra a), at
udenlandske virksomheder kun kan forpligtes til ved udstationeringens begyndelse at indsende en
udstationeringserklæring til de nationale kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren
er udstationeret ved hjælp af en flersproget standardformular i den offentlige brugerflade, der er
forbundet til informationssystemet for det indre marked (IMI). Desuden følger det af artikel 1, stk.
11, litra a), hvilke oplysninger udstationeringserklæringen kan indeholde.
Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra b), hvilke dokumentationskrav
medlemsstaterne kan stille til den udenlandske virksomhed under udstationeringen og artikel 1, stk.
11, litra c), fastsætter de dokumentationskrav, som medlemsstaterne kan stille efter udstationeringens
ophør. Med ændringsdirektivet fastsættes der desuden regler om det gensidige myndighedsarbejde.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 25. juni 2021 til den 18. august 2021 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F - Fælles Fagligt Forbund, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, AMU Transport
Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforening for indehavere af taxi-, OST-,
limousine- og sygetransport, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiverforeningen,
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, AutoBranchen Danmark, Automobilbranchens
Handels- & Industriforening i Danmark, Bilbranchen, Bilsynsbranchen, Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet
–
Transport,
Dansk Agroindustri, Dansk Arbejdsgiverforening , Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler
Union, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Forening for International
Motorkøretøjsforsikring, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal,
Dansk Mobilitet, Dansk PersonTransport, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske
Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Medier, Danske
Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, Datatilsynet, De Danske Bilimportører,
Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Dansk Industri, Dansk
Industri - Dansk Byggeri, Dansk Industri - Transport, Dommerfuldmægtigforeningen, DTL - Danske
Vognmænd,
DTL's
arbejdsgiverforening,
Dækbranchen
Danmark,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
Forenede Danske Motorejere,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af
Vognimportører i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie Danske
Lastbilvognmænd, Havarikommissionen for vejtrafikulykker, ITD - Brancheorganisation for den
danske vejgodstransport, ITSDanmark, Kommunernes Landsforening, Krifa, Kørelærerforeningen,
Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Ledernes Hovedorganisation,
Maskinleverandørerne, Midtsjællands Kørelærerforening, Motorcykel Forhandler Foreningen,
Motorcykel Importør Foreningen, Mover, NOAH-Trafik, Overenskomstnævnet, Politiforbundet,
PostNord AB, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Rådet for
Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Rådet for Sikker Trafik, Sikre Veje, SMVdanmark,
Specialforeningen for Logistik og Distribution, Sø- og Handelsretten, Teknologisk Institut,
Trafikselskaberne i Danmark, Transporterhvervets Uddannelser, Transportens Arbejdsgivere,
Aalborg Universitet - Sektionen for Veje, Trafik og Transport.
10. Sammenfattende skema
25
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
2422137_0026.png
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang/hvis nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser
Ingen
for det offentlige
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang hvis nej, anfør
”Ingen”)
Lovforslaget medfører negative
økonomiske konsekvenser for det
offentlige. Det vurderes, at
Færdselsstyrelsens nye opgaver vil
medføre
merudgifter
i
størrelsesordenen 2,7 mio. kr. i
2021, 24,7 mio. kr. i 2022, 21,3
mio. kr. i 2023, 20,8 mio. kr. i 2024
og 2025 og 21,2 mio. kr. i 2026.
Størstedelen af omkostningen
udgøres af lønmidler. Lønmidlerne
udgør 19,9 mio. kr. i 2022, 16,5
mio. kr. i 2023, 2024 og 2025,
samt 16,9 mio. kr.
i 2026.
Lønmidlerne skal blandt andet
anvendes til at kontrollere de øgede
krav i eksisterende tilladelses- og
ansøgningsordninger, samt tilsynet
som følge af ændringerne i reglerne
for
køre-hviletid
og
arbejdstidsbestemmelserne.
De resterende midler anvendes til
udvikling af IT-systemer, hvor der
både skal udvikles nye IT-
systemer,
samt
opdateres
eksisterende systemer på baggrund
af de foreslåede ændringer.
Implementerings-
konsekvenser for det
offentlige
Ingen
Lovforslaget har
implementeringskonsekvenser for
det offentlige i form af udvikling
af nye it-systemer.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
for erhvervslivet m.v.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen
Lovforslaget
medfører
administrative konsekvenser for
erhvervslivet forbundet med tilsyn
og nyansøgninger både for
virksomheder der er omfattet af
eksisterende tilladelser og for
26
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
2422137_0027.png
virksomheder som nu omfattes
pga. det nye krav om tilladelse til
international kørsel med varebiler.
Disse konsekvenser vurderes
samlet set at være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget foretager de nødvendige præciseringer og justeringer i
godskørselsloven og buskørselsloven som følge af
Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020
om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og
(EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i
vejtransportsektoren.
Lovforslaget implementerer endvidere Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af
særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv
2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om
ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår
håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012 i
godskørselsloven og buskørselsloven for så vidt angår de
sektorspecifikke regler om udstationering af førere i
vejtransportsektoren.
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X
)
JA
NEJ
X
27
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fodnoten til godskørselslovens titel angiver, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende
kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport
eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 38/85 samt Rådets
direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EF-Tidende 2003 nr. L 226,
side 4-17)
Det foreslås at affatte fodnoten til lovens titel på ny, således at det følger af fodnoten til lovens titel,
at loven indeholder bestemmelser, der også gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv
96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring
af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012,
EU-Tidende 2020 nr. L 249, side 49.
Forslaget om at affatte fodnoten på ny, til at også at omfatte ændringsdirektiv (EU) 2020/1057
skyldes, at det med lovforslaget foreslås, at dele af direktivet gennemføres ved bestemmelser i
godskørselsloven. Forslaget gennemfører dele af direktivets artikel 1 om særlige regler for
udstationering af førere samt artikel 5, om sanktioner for overtrædelse af artikel 1.
Til nr. 2
Der er ikke i dag krav om tilladelse til international godskørsel med varebiler.
Med vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ændres
anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1071/2009 således, at den tilsvarende finder anvendelse
for virksomheder, der udøver godskørselserhvervet med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt
totalvægt, der overstiger 2.500 kg, men ikke overstiger 3.500 kg (varebiler), og som udfører
internationale transporter, jf. artikel 1, stk. 4, litra a) og aa).
I forordningen indføres pr. 21. maj 2022 krav om tilladelse til at udføre international godskørsel for
fremmed regning med varebiler. Virksomheder, der udfører international godskørsel for fremmed
regning i varebiler skal herefter i vidt omfang leve op til de samme krav som virksomheder, der
udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer eller vogntog med en samlet tilladt
totalvægt, der overstiger 3.500 kg (lastbiler).
Der foreslås på den baggrund indsat et nyt stykke i godskørselslovens
§ 1, stk. 3,
hvorefter den, der
er etableret på dansk område og udfører international godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, skal have
tilladelse hertil. Tilladelse udstedes med gyldighed på indtil 10 år.
Det foreslåede stykke vil indebære, at godskørselslovens anvendelsesområde udvides til også at
omfatte international godskørsel for fremmed regning i varebiler eller vogntog med en samlet tilladt
totalvægt, der overstiger 2.500 kg. Ved en varebil forstås et køretøj med en totalvægt på ikke over
3.500 kg, som er indrettet til godsbefordring, jf. definitionen af varebil i bekendtgørelse nr. 1050 af
28
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
17. oktober 2019 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (024, Varebil, N1).
Godskørselsloven vil således tilsvarende gælde for dansk indregistrerede varebiler eller vogntog med
en tilladt totalvægt på mere end 2.500 kg og højst 3.500 kg, der udfører international godskørsel for
fremmed regning. Vægtgrænsen vil konkret medføre, at køretøjer med en samlet tilladt totalvægt på
op til 2.500 kg ikke er omfattet af krav om tilladelse, når der udføres international godskørsel for
fremmed regning.
En international transport er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 2, i forordning (EF) nr. 1072/2009. Herefter
forstås ved international transport:
1) kørsel med et læsset køretøj, som kører fra en medlemsstat til en anden, med eller uden transit
gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
2) kørsel med et læsset køretøj fra en medlemsstat til et tredjeland og omvendt, med eller uden
transit gennem en eller flere medlemsstater eller et eller flere tredjelande
3) kørsel med et læsset køretøj mellem tredjelande med transit gennem en eller flere
medlemsstaters område, eller
4) kørsel uden last i forbindelse med de former for transport, der er nævnt i litra a), b) og c)
Ved godskørsel for fremmed regning forstås kørsel med motorkøretøj eller vogntog, hvorved der mod
betaling af enhver art transporteres gods, der ikke tilhører eller er knyttet til køretøjets bruger på den
i stk. 5 nævnte måde, jf. godskørselslovens § 1, stk. 4. I § 1, stk. 5, er firmakørsel defineret.
Godskørsel for fremmed regning er således al kørsel med gods, der ikke er firmakørsel.
Det vil alene være dansk indregistrerede varebiler, der udfører international godskørsel for fremmed
regning, der er omfattet af kravet om tilladelse i den foreslåede § 1, stk. 3. National godskørsel for
fremmed regning i varebiler vil derimod ikke være omfattet af det nye krav om tilladelse i § 1, stk. 3,
men vil i stedet efter omstændighederne kunne være omfattet af den nationale tilladelsesordning i
godskørselslovens § 1, stk. 2.
Hvilke krav, der skal opfyldes for, at der kan udstedes en tilladelse til international godskørsel, følger
af godskørselslovens § 3 samt artikel 3 i forordning (EF) nr. 1071/2009. Det bemærkes, at kravene til
virksomhedens transportleder i godskørselslovens § 4 tilsvarende skal opfyldes.
Kravet om tilladelse til international godskørsel i varebiler vil i overensstemmelse med forordningen
træde i kraft den 21. maj 2022, jf. lovforslagets § 5, stk. 3.
Til nr. 3
Det følger af godskørselslovens § 1, stk. 4, at der ved godskørsel for fremmed regning forstås kørsel
med motorkøretøj eller vogntog, hvorved der mod betaling af enhver art transporteres gods, der ikke
tilhører eller er knyttet til køretøjets bruger på den i stk. 5 nævnte måde.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 1, stk. 4,
der bliver stk. 5, således, at »stk. 5« ændres til
»stk. 6«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
29
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Til nr. 4
De betingelser, som virksomheder skal opfylde for at få udstedt en tilladelse til godskørsel i henhold
til godskørselslovens § 1, stk. 1, følger af lovens § 3. En tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kræves for
den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistreret motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg.
Det følger således af godskørselslovens § 3, stk. 1, at tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles
en her i landet hjemmehørende virksomhed, der
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover og
3) kan sandsynliggøre, at den vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Det følger af kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, at den pågældende virksomhed ikke må være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det følger af kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, at den pågældende virksomhed ikke må have forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. og derover. Formålet med kravet er primært at sikre, at virksomheden
forhindres i at oparbejde yderligere restancer og derved belaste de offentlige budgetter. Det er ikke
afgørende, om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende tilladelse.
Anden gæld, der hidrører fra tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, medfører nægtelse, hvis
gælden er 50.000 kr. eller derover. Ved vurderingen kan både inddrages personlig og ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige. Personlig gæld kan bl.a. være manglende betaling af hustrubidrag og
SU-lån.
Det følger af kravet i § 3, stk. 1, nr. 3, at den pågældende virksomhed skal kunne sandsynliggøre, at
den vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden
for branchen. I godskørselslovens § 3, stk. 6, er det oplistet, hvilke oplysninger om medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med væsentlig interesse i selskabet, der kan
inddrages i vurderingen af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i §
3, stk. 1, nr. 3.
Foruden at opfylde kravene i godskørselslovens § 3, stk. 1, skal en virksomhed for at få udstedt en
tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, tilsvarende opfylde kravene i artikel 3 i forordning (EF) nr.
1071/2009 (etableringskravet, vandelskravet, kravet til det økonomiske grundlag og kravet om
faglige kvalifikationer), jf. godskørselslovens § 3, stk. 2.
Ved vedtagelse af ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ophæves artikel 3, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 1071/2009, hvilket medfører, at medlemsstaterne ikke længere kan stille yderligere krav, som
virksomhederne skal opfylde for at opnå tilladelse til at udøve godskørselserhvervet. Dette indebærer,
at der ikke kan fastsættes nationale særkrav, og alene kan stilles de krav, som fremgår af forordning
(EF) nr. 1071/2009 og nr. 1072/2009. Kravene i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, er eksempler
på nationale særkrav.
Ved ændringsforordningen indsættes desuden et nyt stykke 1 a i artikel 7 i forordning (EF) nr.
1071/2009, hvorefter medlemsstaterne kan kræve, at virksomheden, transportlederen eller anden
relevant person, som medlemsstaten kan bestemme, ikke har udestående ikkepersonlig gæld til
offentligretlige organer og ikke er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling.
30
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Endelig foretages der ved ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 mindre justeringer med hensyn til
vandelskravet, som virksomheden og transportlederen skal opfylde.
Det foreslås at nyaffatte godskørselslovens
§ 3, stk. 1,
således, at tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og
3, kan meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde de krav, der
følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009
om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets
direktiv 96/26 EF (forordning nr. 1071/2009),
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover
3) udviser god vandel, jf. stk. 6 og 7, og § 6, stk. 3 og 4.
Den foreslåede bestemmelse indeholder de krav, som en virksomhed skal opfylde for at få udstedt en
tilladelse til godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog
med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, jf. godskørselslovens § 1, stk. 1, eller en
tilladelse til international godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret varebil eller
vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf. godskørselslovens § 1, stk. 3.
Foruden kravene, der følger af artikel 3 i forordning (EF) nr. 1071/2009 (etableringskravet,
vandelskravet, kravet til det økonomiske grundlag og kravet om faglige kvalifikationer) vil det for
det første være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs, jf. godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Der er tale om en videreførelse af det gældende krav
i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 1, som dog nu udvides til også at omfatte international godskørsel
for fremmed regning i varebiler, jf. § 1, stk. 3. Den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 1, er fastsat med hjemmel
i artikel 7, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
For det andet vil det være et krav, at den pågældende virksomhed ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, jf. godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 2. Der er tale om
en ændring af gældende ret og en lempelse af kravet i forhold til i dag, idet det fremover alene er
ikkepersonlig gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, der medfører, at der ikke kan udstedes
en tilladelse til godskørsel for fremmed regning. Personlig gæld til det offentlige er således ikke en
hindring med hensyn til udstedelse af en tilladelse til godskørsel. Baggrunden for ændringen er
ophævelsen af artikel 3, stk. 2 i forordning (EF) nr. 1071/2009. Den foreslåede § 3, stk. 1, nr. 2, er i
øvrigt fastsat med hjemmel i artikel 7, stk. 1a i forordning (EF) nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
Godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 2 har hidtil været et nationalt særkrav i medfør af artikel 3, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 1071/2009, der ifølge ændringsforordningen ikke kan opretholdes, men fremover
kan kravet opretholdes i medfør af den nye artikel 7, stk. 1 a, i forordning (EF) nr. 1071/2009.
For det tredje vil det være et krav, at den pågældende virksomhed udviser god vandel. Der er tale om
en videreførelse af det gældende krav i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3, som dog nu udvides til
også at omfatte international godskørsel i varebiler, jf. § 1, stk. 3. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i
de almindelige bemærkninger herom.
Den foreslåede bestemmelse i godskørselslovens § 3, stk. 1, vil ikke længere indeholde kravene, som
en virksomhed vil skulle opfylde for at få udstedt en tilladelse til national godskørsel for fremmed
regning med dansk indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger
2.000 kg, jf. godskørselslovens § 1, stk. 2. Kravene hertil vil i stedet følge af godskørselslovens § 3,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
31
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Til nr. 5
De betingelser, som virksomheder skal opfylde for at få udstedt en tilladelse til national tilladelse til
godskørsel for fremmed regning i varebiler i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 2, følger af lovens
§ 3. Den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistreret varebil eller vogntog med en samlet totalvægt, der overstiger 2.000 kg, og som fragter
gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods, skal have tilladelse hertil i henhold til
godskørselslovens § 1, stk. 2.
Det følger således af godskørselslovens § 3, stk. 1, at tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles
en her i landet hjemmehørende virksomhed, der
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover og
3) kan sandsynliggøre, at den vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Det følger af kravet i § 3, stk. 1, nr. 1, at den pågældende virksomhed ikke må være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det følger af kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, at den pågældende virksomhed ikke må have forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. og derover. Formålet med kravet er primært at sikre, at virksomheden
forhindres i at oparbejde yderligere restancer og derved belaste de offentlige budgetter. Det er ikke
afgørende, om gælden vedrører virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende tilladelse.
Anden gæld, der hidrører fra tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, medfører nægtelse, hvis
gælden er 50.000 kr. og derover. Ved vurderingen kan både inddrages personlig og ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige. Personlig gæld kan bl.a. være manglende betaling af hustrubidrag og
SU-lån.
Det følger af kravet i § 3, stk. 1, nr. 3, at den pågældende virksomhed skal kunne sandsynliggøre, at
den vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden
for branchen. I godskørselslovens § 3, stk. 6, er oplistet, hvilke oplysninger om medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med væsentlig interesse i selskabet, der kan
inddrages i vurderingen af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i §
3, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at nyaffatte godskørselslovens
§ 3, stk. 2,
således, at tilladelser i henhold til § 1, stk. 2,
kan meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed, der
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover og
3) udviser god vandel, jf. stk. 6 og 7, og § 6, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse indeholder de krav, som en virksomhed vil skulle opfylde for at få
udstedt en tilladelse til national godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret varebil eller
vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, jf. godskørselslovens § 1, stk. 2.
For det første vil det være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, jf. godskørselslovens § 3, stk. 2, nr. 1. Der er tale om en
videreførelse af det gældende krav i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 1.
For det andet vil det være et krav, at den pågældende virksomhed ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, jf. godskørselslovens § 3, stk. 2, nr. 2. Der er tale om
32
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
en ændring af gældende ret og en lempelse af kravet i forhold til i dag, idet det fremover alene er
ikkepersonlig gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, der medfører, at der ikke kan udstedes
en tilladelse til godskørsel for fremmed regning. Personlig gæld til det offentlige er således ikke en
hindring i forhold til udstedelse af en tilladelse til godskørsel. Baggrunden for ændringen er, at der
ikke for så vidt angår national godskørsel bør gælde et strengere krav, end hvad tilfældet er for
international godskørsel, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
For det tredje vil det være et krav, at den pågældende virksomhed udviser god vandel. Der er tale om
en videreførelse af det gældende krav i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger herom.
Til nr. 6
I godskørselslovens § 3, stk. 6, er oplistet hvilke oplysninger om medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen eller andre personer med væsentlig interesse i selskabet, der kan inddrages i vurderingen
af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 3, stk. 6,
således, at efter »stk. 1, nr. 3,« indsættes »eller
stk. 2, nr. 3,«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse af
godskørselslovens § 3, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5. Godskørselslovens § 3, stk. 6, vil
som følge heraf finde anvendelse i forbindelse med tilladelse til godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistrerede motorkøretøjer med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, i
henhold til godskørselslovens § 1, stk. 1, national godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistrerede varebiler med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, i henhold til
godskørselslovens § 1, stk. 2, og international godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistrerede varebiler med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, i henhold til
godskørselslovens § 1, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 7
I godskørselslovens § 3, stk. 6, er det oplistet, hvilke oplysninger om medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen eller andre personer med væsentlig interesse i selskabet, der kan inddrages i vurderingen
af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.
Det følger af godskørselslovens § 3, stk. 6, nr. 2, litra b, at der i vurderingen kan inddrages oplysninger
om, at en person nævnt i § 3, stk. 6, inden for de seneste 5 år har været godkendt som transportleder
af eller har haft væsentlige interesser i en gods- eller buskørselsvirksomhed, der i forbindelse med
udførelse af godskørselsvirksomhed groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser nævnt i §
12, stk. 1, nr. 1, litra a-i.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 3, stk. 6, nr. 2, litra b,
således, at »litra a-i« ændres til »litra
a-q«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nye litra
j-q i godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 23. Som følge heraf vil der ved
vurderingen efter godskørselslovens § 3, stk. 6, kunne inddrages oplysninger om, at medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med væsentlige interesser i selskabet inden for de
33
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
seneste 5 år har været godkendt som transportleder af eller har haft væsentlige interesser i en gods-
eller buskørselsvirksomhed, der i forbindelse med udførelse af godskørselsvirksomhed groft eller
gentagne gange har overtrådt bestemmelser nævnt i § 12, stk. 1, nr. 1, litra a-q.
Til nr. 8
I godskørselslovens § 3, stk. 6, er det oplistet, hvilke oplysninger om medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen eller andre personer med væsentlig interesse i selskaber, der kan inddrages i vurderingen
af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.
Det følger af godskørselslovens § 3, stk. 6, nr. 1, at der i vurderingen kan inddrages oplysninger om,
at en person nævnt i § 3, stk. 6, inden for de seneste 5 år er blevet nægtet godkendelse som
transportleder eller har fået tilbagekaldt en godkendelse som transportleder.
Det følger af godskørselslovens § 3, stk. 6, nr. 2, at der i vurderingen tilsvarende kan inddrages
oplysninger om, at pågældende har været godkendt som transportleder eller har haft væsentlige
interesser i en gods- eller buskørselsvirksomhed, der a) er blevet nægtet udstedelse af eller har fået
tilbagekaldt en tilladelse, b) i forbindelse med udførelse af godskørselsvirksomhed groft eller
gentagne gange har overtrådt bestemmelser nævnt i § 12, stk. 1, nr. 1, litra a-i, eller c) har eller har
haft økonomiske vanskeligheder.
Godskørselslovens § 3, stk. 6, finder alene anvendelse ved vandelsvurderinger for virksomheder, der
drives i selskabsform, dvs. iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Bestemmelsen
finder derimod ikke anvendelse for enkeltmandsvirksomheder.
Der foreslås indsat et nyt stykke i godskørselslovens
§ 3, stk. 7,
hvorefter stk. 6 tilsvarende finder
anvendelse for enkeltmandsvirksomheder.
Forslaget vil indebære, at der ved vurdering af om en enkeltmandsvirksomhed opfylder vandelskravet
i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3, og § 3, stk. 2, nr. 3, tilsvarende kan inddrage oplysningerne
nævnt i § 3, stk. 6, i vurderingen.
Til nr. 11
Godskørselslovens § 4 indeholder de krav, der stilles til en transportleder i en virksomhed, der er
indehaver af en tilladelse efter godskørselslovens § 1, stk. 1 og 2. Begrebet transportleder svarer til
definitionen i forordning (EF) nr. 1071/2009, hvorved der forstås den person, der faktisk og
vedvarende leder virksomhedens transportarbejde.
Det følger således af godskørselslovens § 4, stk. 1, at en virksomhed, der har tilladelse i henhold til §
1, stk. 1 eller 2, skal have en godkendt transportleder, der
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover,
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen
til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
5) kan sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen.
34
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det følger af kravet i § 4, stk. 1, nr. 1, at den pågældende transportleder skal være myndig og ikke
være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens §
7.
Det følger af kravet i § 4, stk. 1, nr. 2, at den pågældende transportleder ikke må være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det følger af kravet i § 4, stk. 1, nr. 3, at den pågældende transportleder ikke må have forfalden gæld
til det offentlige på 50.000 kr. og derover. Formålet med kravet er primært at sikre, at virksomheden
forhindres i at oparbejde yderligere restancer og derved belaste de offentlige budgetter. Ved
vurderingen kan både inddrages personlig og ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige. Personlig
gæld kan bl.a. være manglende betaling af hustrubidrag og SU-lån.
Det følger af kravet i § 4, stk. 1, nr. 4, at den pågældende transportleder ikke må være dømt for
strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre
vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2. Henvisningen til straffelovens § 78, stk. 2,
indebærer, at bestemmelsen skal fortolkes på samme måde som straffelovens bestemmelser.
Det følger af kravet i § 4, stk. 1, nr. 5, at den pågældende transportleder skal kunne sandsynliggøre,
at vedkommende vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen.
Det følger desuden af godskørselslovens § 4, stk. 2, at en transportleder i en virksomhed, der har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, ud over kravene i stk. 1 skal opfylde de krav, der følger af artikel 4
i forordning (EF) nr. 1072/2009. Det bemærkes, at der skulle have været en henvisning i
bestemmelsen til forordning (EF) nr. 1071/2009 i stedet for 1072/2009. Der er således tale om
vandelskravet, kravet om faglige kvalifikationer, krav om at være faktisk og vedvarende leder af
virksomhedens transportarbejde, reel forbindelse til virksomheden og bopæl i Fællesskabet.
Ved vedtagelse af ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ophæves artikel 3, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 1071/2009, hvilket medfører, at medlemsstaterne ikke længere kan stille yderligere krav, som
virksomhederne skal opfylde for at opnå tilladelse til at udøve godskørselserhvervet. Dette indebærer,
at der ikke kan fastsættes nationale særkrav og alene kan stilles de krav, som følger af forordning
(EF) nr. 1071/2009 giver mulighed for. Kravene i godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, er
eksempler på nationale særkrav.
Ved ændringsforordningen indsættes desuden et nyt stykke 1 a i artikel 7 i forordning (EF) nr.
1071/2009, hvorefter medlemsstaterne kan kræve, at virksomheden, transportlederen eller anden
relevant person, som medlemsstaten kan bestemme, ikke har udestående ikkepersonlig gæld til
offentligretlige organer, og ikke er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling.
Endelig foretages der ved ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 mindre justeringer med hensyn til
vandelskravet, som transportlederen skal opfylde.
Det foreslås at nyaffatte godskørselslovens
§ 4, stk. 1,
således, at en virksomhed, der har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 1 og 3, skal have en godkendt transportleder, der foruden at opfylde de krav, der
følger af artikel 4 i forordning nr. 1071/2009,
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktion eller konkurs,
3) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover,
35
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen
til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
5) udviser god vandel, jf. § 3, stk. 6 og 7.
Den foreslåede bestemmelse indeholder de krav, som en transportleder i en virksomhed, der er
indehaver af en tilladelse efter godskørselslovens § 1, stk. 1 og 3, skal opfylde.
Foruden kravene, der følger af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1071/2009 (vandelskravet, kravet om
faglige kvalifikationer, krav om at være faktisk og vedvarende leder af virksomhedens
transportarbejde, reel forbindelse til virksomheden og bopæl i Fællesskabet) vil det for det første være
et krav, at den pågældende transportleder er myndig og ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Der er tale om en
videreførelse af det gældende krav i godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 1, som dog nu udvides til også
at omfatte international godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. § 1, stk. 3.
For det andet vil det være et krav, at den pågældende transportleder ikke er under rekonstruktion eller
konkurs, jf. godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 2. Der er tale om en videreførelse af det gældende krav
i godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 2, som dog nu udvides til også at omfatte international godskørsel
for fremmed regning i varebiler, jf. § 1, stk. 3. Den foreslåede § 4, stk. 1, nr. 2, er fastsat med hjemmel
i artikel 7, stk. 1a, i forordning (EF) nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
For det tredje vil det være et krav, at den pågældende transportleder ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, jf. godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Der er tale om
en ændring af gældende ret og en lempelse af kravet i forhold til i dag, idet det fremover alene er
ikkepersonlig gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, der medfører, at transportlederen ikke
kan godkendes. Personlig gæld til det offentlige er således ikke en hindring i forhold til en
godkendelse som transportleder. Baggrunden for ændringen er ophævelsen af artikel 3, stk. 2 i
forordning (EF) nr. 1071/2009. Den foreslåede § 4, stk. 1, nr. 3, er i øvrigt fastsat med hjemmel i
artikel 7, stk. 1a i forordning (EF) nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
Godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 3 har hidtil været et nationalt særkrav i medfør af artikel 3, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 1071/2009, der ifølge ændringsforordningen ikke kan opretholdes, men fremover
kan kravet i § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, opretholdes i medfør af den nye artikel 7, stk. 1 a, i forordning (EF)
nr. 1071/2009.
For det fjerde vil det være et krav, at den pågældende transportleder ikke er dømt for strafbare forhold,
der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf.
straffelovens § 78, stk. 2, jf. godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 4. Der er tale om en videreførelse af
det gældende krav i godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 4, som dog nu udvides til også at omfatte
international godskørsel i varebiler, jf. § 1, stk. 3. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i de almindelige
bemærkninger herom.
For det femte vil det være et krav, at den pågældende transportleder udviser god vandel. Der er tale
om en videreførelse af det gældende krav i godskørselslovens § 4, stk. 1, nr. 5, som dog nu udvides
til også at omfatte international godskørsel i varebiler, jf. § 1, stk. 3. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.
i de almindelige bemærkninger herom.
Det følger af godskørselslovens § 4, stk. 3, at en transportleder i en virksomhed, der har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 2, skal ud over kravene i stk. 1
1) faktisk og vedvarende lede virksomhedens transportarbejde,
36
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
2) være bosiddende i et EU-/EØS-land og
3) have de nødvendige faglige kvalifikationer.
Foruden kravet i § 4, stk. 1, jf. ovenfor, skal en transportleder i en virksomhed, der har tilladelse til
national godskørsel for fremmed regning i varebiler efter § 1, stk. 2, opfylde kravene i § 4, stk. 3.
Det er således et krav, at den pågældende transportleder faktisk og vedvarende leder virksomhedens
transportarbejde, er bosiddende i et EU-/EØS-land og har de nødvendige faglige kvalifikationer.
Det foreslås at nyaffatte godskørselslovens
§ 4, stk. 2,
således, at en virksomhed, der har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 2, skal have en godkendt transportleder, der
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktion eller konkurs,
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover,
4) er dømt for strafbare forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at
udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2,
5) udviser god vandel, jf. § 3, stk. 6 og 7,
6) faktisk og vedvarende kan lede virksomhedens transportarbejde,
7) er bosiddende i et EU-/EØS-land og
8) har de nødvendige faglige kvalifikationer.
Den foreslåede bestemmelse indeholder de krav, som en transportleder i en virksomhed, der er
indehaver af en tilladelse til national godskørsel i varebiler efter godskørselslovens § 1, stk. 2, skal
opfylde. For overskuelighedens skyld foreslås kravene hertil samlet i én bestemmelse.
For så vidt angår de foreslåede bestemmelser i godskørselslovens § 4, stk. 2, nr. 1-5, henvises til
ovenstående vedrørende de enslydende foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1, nr. 1-5. Det bemærkes
dog, at forordning (EF) nr. 1071/2009 ikke finder anvendelse for tilladelser til national godskørsel
for fremmed regning i varebiler, jf. § 1, stk. 2.
De krav, der følger af de foreslåede bestemmelser i godskørselslovens § 4, stk. 2, nr. 6-8, er en
videreførelse af kravene i godskørselslovens § 4, stk. 3, nr. 1-3. Der er således tale om en videreførelse
af gældende ret.
Det følger af godskørselslovens § 4, stk. 4, at drives en virksomhed, der har tilladelse i henhold til §
1, stk. 2, som en personligt ejet virksomhed, skal transportlederen være virksomhedsejer.
Det foreslås at nyaffatte godskørselslovens
§ 4, stk. 3,
således, at drives en virksomhed, der har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, som en personligt ejet virksomhed, skal transportlederen være
virksomhedsejer.
Transportlederen i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 2, vil således skulle være samme person
som virksomhedsejeren, når virksomheden drives som personligt ejet virksomhed. Der er tale om en
videreførelse af den gældende § 4, stk. 4, og der er ikke tilsigtet materielle ændringer af
bestemmelsen.
Til nr. 10
37
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det følger af godskørselslovens § 5, stk. 1, at ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1
og 2, skal indgives til transportministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren
stiller til rådighed.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 5, stk. 1,
således, at »§ 1, stk. 1 og 2« ændres til »§ 1, stk.
1-3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 5, stk. 1, vil som følge
heraf tilsvarende finde anvendelse for ansøgning om udstedelse af tilladelse til international
godskørsel for fremmed regning i dansk indregistrerede varebiler eller vogntog med en samlet tilladt
totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf. godskørselslovens § 1, stk. 3.
Til nr. 11
Det følger af godskørselslovens § 5, stk. 2, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
indholdet af ansøgninger efter § 1, stk. 1 og 2, herunder om, hvilke økonomiske eller faglige krav,
der skal være opfyldt, og den digitale løsning, jf. stk. 1.
Godskørselslovens § 5, stk. 2, indeholder hjemmel for transportministeren til at fastsætte nærmere
regler om indholdet af ansøgninger om tilladelse til godskørsel for fremmed regning og om
godkendelse som transportleder, herunder om, hvilke økonomiske eller faglige krav, der skal være
opfyldt i den forbindelse. Ligeledes er der hjemmel til at fastsætte nærmere regler om den digitale
løsning, som ansøgninger om tilladelse efter § 1, stk. 1 og 2, skal indgives ved.
Det følger af godskørselslovens § 5, stk. 3, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
frister for ansøgninger i forbindelse med behandling af ansøgninger efter § 1, stk. 2.
Godskørselslovens § 5, stk. 3, indebærer, at der i forbindelse med indførelsen af den nye
tilladelsesordning for national godskørsel for fremmed regning i varebiler i 2018 kunne indføres en
overgangsordning for de virksomheder, der ønskede at udføre godskørsel for fremmed regning i
varebiler. Ansøgningsfristen skulle sikre Transportministeriet den fornødne tid til at behandle
ansøgninger, så tilladelser kunne udstedes med virkning fra tilladelseskravets ikrafttræden.
Det foreslås at nyaffatte godskørselslovens
§ 5, stk. 2,
således, at transportministeren kan fastsætte
regler om indholdet af ansøgninger efter § 1, stk. 1 og 3, herunder oplysninger om faglige
kvalifikationer, egenkapital og tilladelsens udformning og nærmere regler om den digitale løsning,
jf. stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at transportministeren kan fastætte regler om indholdet af
ansøgninger til godskørsel for fremmed regning i motorkøretøjer med en samlet tilladt totalvægt, der
overstiger 3.500 kg, jf. § 1, stk. 1, og international godskørsel for fremmed regning i varebiler med
en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf. § 1, stk. 3, herunder oplysninger om faglige
kvalifikationer, egenkapital og tilladelsens udformning.
Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler om udformningen af den udstedte tilladelse, samt
krav til ansøgningens indhold. Det bemærkes, at der ikke med bemyndigelsen vil kunne fastsættes
nationale særkrav. Krav, som i forvejen følger direkte af forordning (EF) nr. 1071/2009 eller nr.
1072/2009, eller som forordningerne giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte, kan dog
fastsættes i medfør af bemyndigelsen.
38
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Desuden vil der være hjemmel til at fastsætte regler om den digitale løsning, som ansøgninger om
tilladelse efter § 1, stk. 1 og 3, skal indgives ved.
Det foreslås at nyaffatte godskørselslovens
§ 5, stk. 3,
således, at transportministeren kan fastsætte
regler om indholdet af ansøgninger og frister for ansøgninger efter § 1, stk. 2, herunder om, hvilke
økonomiske og faglige krav, der skal være opfyldt, og den digitale løsning, jf. stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af godskørselslovens § 5, stk. 2 og 3, for så vidt
angår tilladelse til national godskørsel for fremmed regning i varebiler i henhold til § 1, stk. 2. Der er
tale om en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 12
Det følger af godskørselslovens § 6, stk. 1, at tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, skal medbringes i
motorkøretøjet under kørslen, herunder i udlandet.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 6, stk. 1,
således, at efter »§ 1, stk. 1« indsættes »og 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 6, stk. 1, vil som følge
heraf tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk
indregistreret varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3.
Til nr. 13
Det følger af godskørselslovens § 6, stk. 4, at en ansøger eller en indehaver af en tilladelse efter § 1,
stk. 2, skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende
kollektive overenskomster.
Det indebærer, at indehaveren af en tilladelse til national godskørsel med varebiler skal følge de
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der måtte findes i kollektive overenskomster
for varebiler.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 6, stk. 4,
således, at efter »§ 1, stk. 2« indsættes » og 3«.
Det foreslåede vil indebære, at en ansøger eller en indehaver af en tilladelse efter godskørselslovens
§ 1, stk. 3, tilsvarende skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes
i de kollektive overenskomster for varebiler. Godskørselslovens § 1, stk. 3, vedrører tilladelser til
international godskørsel for fremmed regning i dansk indregistrerede varebiler eller vogntog med en
samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Den international varebilsordning vil således følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for
chauffører, der findes i kollektive overenskomster, hvilket tilsvarende er tilfældet for den nationale
varebilsordning.
Til nr. 14
Det følger af godskørselslovens § 6, stk. 9, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
vederlag for en transportleder i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 1 eller 2.
39
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det følger af artikel 4, stk. 1, litra b, i forordning (EF) nr. 1071/2009, at transportlederen skal have
reel forbindelse til virksomheden, såsom at være ansat, direktør, ejer eller aktionær, eller administrere
den, eller hvis virksomheden er en fysisk person, være denne person.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 6, stk. 9,
således, at efter »transportleder« indsættes
»ansat«, og »eller 2« ændres til », 2 eller 3«.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 6, stk. 9, vil som følge
heraf tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk
indregistrerede varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3.
Derudover præciseres, at transportlederen skal være ansat i virksomheden. Der er ikke tale om en
materiel ændring, men alene en præcisering af, at de regler om vederlag for transportledere, der kan
fastsættes i medfør af § 6, stk. 9, er afgrænset til at vedrøre transportledere, der opfylder forordningens
krav om at have reel forbindelse til virksomheden.
Til nr. 15
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at godskørsel for fremmed regning, der udføres med en
tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, kun må udføres af 1) indehaveren af eller en chauffør
ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller 2) en chauffør ansat hos en
tilladelsesindehaver, der efter stk. 3 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 6 a, stk. 1,
således, at »eller 2« ændres til », 2 eller 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 6 a, stk. 1, vil som følge
heraf tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk
indregistrerede varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3.
Til nr. 16
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 3, at det i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for
fremmed regning, jf. § 1, stk. 1, eller en tilladelse hertil udstedt inden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde kan godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører.
Godkendelsen omfatter tillige udlejning af chauffører til udførelse af erhvervsmæssig
personbefordring.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 6 a, stk. 3,
således, at efter »stk. 1« indsættes »eller 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 6 a, stk. 3, vil som følge
heraf tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk
indregistrerede varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3.
40
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Til nr. 17
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 7, at for godkendelse i henhold til stk. 3 og 4 finder
bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk. 1 eller
2, tilsvarende anvendelse.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 6 a, stk. 7,
således, at »eller 2« ændres til », 2 eller 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 6 a, stk. 7, vil som følge
heraf tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk
indregistrerede varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3.
Til nr. 18
§6d
Anvendelsesområdet for udstationeringslovens regler om udstationering af fragtførere følger af
udstationeringslovens § 1, stk. 5. Reglerne finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder udfører
cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg, buscabotagekørsel eller hele vejdelen af kombineret transport i Danmark.
Det følger af udstationeringslovens § 8 d, stk. 1, at udenlandske virksomheder, der udstationerer
chauffører til Danmark for at udføre cabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport skal
anmelde deres kørsel hos Erhvervsstyrelsen, senest samtidig med at den påbegyndes.
Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 250 af 23. februar 2021, at virksomheden eller en af
virksomheden hertil bemyndiget person skal anmelde følgende til Erhvervsstyrelsen via Register for
udenlandsk transportkørsel i Danmark samtidig med kørslens påbegyndelse:
-
-
-
-
-
-
Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
Oplysninger om transportform.
Registreringsnummer på det trækkende køretøj.
Dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel.
Identiteten af og kontaktoplysninger på de chauffører, der udfører den pågældende kørsel.
Hvilken type kørsel, der udføres.
Med vedtagelse af ændringsdirektiv 2020/1057 fastsættes der særlige regler med hensyn til direktiv
96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren. Det følger af
direktivets artikel 1, hvornår en fører anses for at være udstationeret i direktivets forstand.
Det følger af artikel 1, stk. 11, litra a), hvilke administrative krav medlemsstaterne kan stille til de
udenlandske virksomheders anmeldelse af udstationeringen. Udenlandske virksomheder kun kan
forpligtes til ved udstationeringens begyndelse at indsende en udstationeringserklæring til de
nationale kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren er udstationeret, ved hjælp af en
41
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
flersproget standardformular i den offentlige brugerflade, der er forbundet til informationssystemet
for det indre marked (IMI).
Med forslaget til godskørselslovens
§ 6 d, stk. 1,
forslås det, at en udenlandsk virksomhed der
udstationerer fører af gods inden for vejtransportsektoren i Danmark, skal, senest samtidig med, at
udstationeringen påbegyndes, anmelde deres kørsel ved at indsende en udstationeringserklæring via
den offentlige brugerflade der er forbundet Informationssystemet for det indre marked (IMI), så
reglerne om anmeldelsespligten er i overensstemmelse med ændringsdirektivet, samt at
anvendelsesområdet for reglerne følger direktivets definition af udstationerede førere.
Forslaget indebærer, at udenlandske virksomheder, der udstationerer førere i Danmark, forpligtes til
at anmelde udstationering via den offentlige brugerflade der er forbundet Informationssystemet for
det indre marked (IMI). Det vil være Færdselsstyrelsen, der vil være ansvarlig for driften af registret.
Anmeldelse skal senest foretages samtidig med udstationeringen, hvilket vil være tidspunktet hvor
kørslen påbegyndes.
Den foreslåede ændring indebærer desuden, at en fører er udstationeret og omfattet af reglerne herom,
hvis føreren udfører vejtransport, som præciseret i ændringsdirektivets artikel 1.
Ved fastlæggelse af, om føreren er udstationeret, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt der er
en tilstrækkelig forbindelse til værtsmedlemsstatens område. En sådan forbindelse etableres blandt
andet, ved udførelse af cabotagekørsel, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordninger
nr. 1072/2009 og nr. 1073/2009. Herudover anses en fører for udstationeret i forbindelse med
udførelse af kombineret transport, såfremt vejdelen af denne udføres udelukkende på en
værtsmedlemsstats område eller såfremt kørslen udføres som ikkebilateral international transport.
Endvidere anses en fører for udstationeret ved udførelsen af ikkebilateral international transport, der
ikke udføres i forbindelse med en kombineret transport.
Der vil være visse undtagelser til, hvornår en fører er udstationeret. En fører anses ikke for at være
udstationeret, når denne udfører bilaterale transporter med hensyn til gods uanset artikel 2, stk. 1 i
direktiv 96/71/EF. Ved denne type kørsler er det vurderet, at der er en for tæt tilknytning til
etableringsmedlemsstaten til, at der kan være tale om en udstationeringssituation. En fører anses
derfor heller ikke som udstationeret i forbindelse med udførelse af en kombineret transport, såfremt
vejstrækningen i sig selv består af bilaterale transporter.
Føreren er endvidere undtaget fra udstationeringsreglerne, når denne i forbindelse med en bilateral
transport, foretager en på- og/eller en aflæsningsaktivitet i de medlemsstater eller tredjelande som
føreren krydser. Undtagelsen er forudsat, at føreren er begrænset til enten én pålæsning eller én
aflæsning. En pålæsning eller en aflæsning må endvidere ikke foretages i den samme medlemsstat,
idet dette kategoriseres som cabotagekørsel. På- eller aflæsningsaktiviteten skal alene være et
supplement til den primære kørsel/transport. Undtagelsen er desuden forudsat, at føreren manuelt
registrerer oplysningerne om grænsepassage.
Når en transport påbegyndes i en etableringsmedlemssat og blev der ikke udført nogen supplerende
aktivitet på den udgående transport, må føreren foretage to supplerende aktiviteter, i forbindelse med
den bilaterale transport på den hjemmegående transport til etableringsmedlemsstaten. Undtagelsen
finder dog kun anvendelse indtil den dato, fra hvilken intelligente takografer som overholder kravet
om registrering af grænsepassager og supplerende aktiviteter, skal være påmonteret i køretøjer der er
registreret i en medlemsstat for første gang. Fra dette tidspunkt finder undtagelserne for supplerende
aktiviteter udelukkende anvendelse på førere af køretøjer, der er påmonteret intelligente takografer.
42
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
En udstationeringsperiode anses for at være afsluttet, når der ikke længere kan etableres en
tilstrækkelig forbindelse til værtsmedlemsstatens område. Det fremgår endvidere af direktivets artikel
1, stk. 8, at en udstationering anses for at være afsluttet, når føreren forlader værtsmedlemsstaten
under udførelsen af den internationale transport af gods eller passagerer, hvilket også omfatter
tomkørsel.
Med forslaget til
§ 6 d, stk. 2,
gives transportministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal anmeldes inden udstationeringen påbegyndes, hvordan anmeldelsen
af oplysningerne skal ske i Færdselsstyrelsens it-system og brugen af dette system.
Ændringsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a), opregner udtømmende, hvilke oplysninger der kan
kræves oplyst. Det forventes, der ved bekendtgørelse vil blive fastsat følgende oplysningskrav i
overensstemmelse med ændringsdirektivet:
-
-
Operatørens identitet, i det mindste i form af nummeret på fællesskabstilladelsen, hvis dette
nummer foreligger.
Kontaktoplysninger
på
transportlederen
eller
andre
kontaktpersoner
i
etableringsmedlemsstaten, som kan træde i kontakt med de kompetente myndigheder i den
værtsmedlemsstat, hvor tjenesterne ydes, og som kan fremsende og modtage dokumenter
eller meddelelser.
Førerens identitet og bopælsadresse og nummeret på dennes kørekort.
Startdatoen for førerens ansættelseskontrakt og den ret, der finder anvendelse på den.
Udstationeringens planlagte start- og slutdato.
Nummerpladerne på motorkøretøjerne.
Om de udførte transporttjenester er befordring af gods, international transport eller
cabotagekørsel.
-
-
-
-
-
Der vil ikke kunne fastsættes yderligere krav end, hvad der følger af ovenstående. Der vil kun kunne
fastsættes yderligere krav i tilfælde af, at EU-reglerne ændres.
Det følger af udstationeringslovens § 8 e, stk. 2, at en udenlandsk virksomhed skal give
Færdselsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige, for at Færdselsstyrelsen kan varetage deres
kontrol efter stk. 1, når styrelsen anmoder herom. Det følger af lovbemærkninger til bestemmelsen,
at kravet også omfatter chaufførerne i forbindelse med vejsidekontroller, jf. Folketingstidende 2019-
20, A, L 185 som fremsat, side 34. Det følger af § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 250 af 23. februar
2021, at virksomheden skal på forlangende forevise følgende dokumentation til politiet eller
Færdselsstyrelsen:
-
-
-
Anmeldelse i Register for udenlandsk transportkørsel i Danmark.
Ansættelseskontrakt for chaufføren.
Lønsedler eller anden dokumentation med tilsvarende oplysninger, hvor det er muligt at se
metoden for udregningen af løn for transporten, for de perioder, hvor chaufføren for den
pågældende virksomhed, inden for det seneste år har udført cabotagekørsel med gods,
buscabotagekørsel eller kombineret transport.
Arbejdstidsopgørelse for chaufføren eller anden tilsvarende dokumentation for samme
periode som dokumentationen for aflønning og bevis for lønudbetaling.
-
43
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
-
Fragtdokumenter, transportkontrakter eller kontroldokumenter for samme periode som
dokumentation for aflønning.
Med vedtagelse af ændringsdirektiv nr. 2020/1057 fastsættes særlige regler med hensyn til, hvilke
krav der kan stilles til dokumentation under udstationeringsperioden. Det følger af
ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra b), at førere kun kan forpligtes til at råde over og
tilgængeliggøre dokumentation, som følger af direktivet. Virksomhederne er forpligtede til at sikre,
at føreren råder over dokumentationen.
Med forslaget til godskørselslovens
§ 6 d, stk. 3,
forslås det, at transportministeren gives
bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilken dokumentation føreren skal være i besiddelse af i
udstationeringsperioden.
Ændringsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra b), opregner udtømmende, hvilker oplysninger der kan
kræves oplyst. Det forventes, der ved bekendtgørelse vil blive fastsat følgende oplysningskrav i
overensstemmelse med ændringsdirektivet, som føreren skal råde over på papir eller i elektronisk
form:
-
-
-
en kopi af udstationeringserklæringen
bevis på, at transporterne finder sted i Danmark
data fra takogaraf og nationalitetsmærket for de lande, hvor chaufføren opholdte sig, da
vedkommende udførte international vejtransporter eller cabotagekørsel
Der vil ikke kunne fastsættes yderligere krav end, hvad der følger af ovenstående. Der vil kun kunne
fastsættes yderligere krav i tilfælde af, at EU-reglerne ændres.
Med vedtagelse af ændringsdirektiv nr. 2020/1057 fastsættes særlige regler med hensyn til, hvilke
krav der skal stilles til dokumentation efter udstationeringsperiodens ophør. Det følger af
ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra c), at udenlandske virksomheder kun kan forpligtes til at
indsende de oplysninger, som følger af direktivets artikel 1, stk. 11, litra c) efter anmodning fra de
kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor udstationeringen fandt sted. Det følger bl.a. heraf,
at virksomheden kun kan forpligtes til at sende oplysninger om aflønningen efter udstationeringens
ophør. Det kan desuden kun kræves, at oplysningerne sendes via den offentlige brugerflade der er
forbundet Informationssystemet for det indre marked (IMI). Virksomheden skal sende oplysningerne
senest 8 uger efter anmodningen.
Med forslaget til godskørselslovens
§ 6 d, stk. 4,
foreslås det, at transportministeren gives
bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger den udenlandske virksomhed skal sende
efter anmodning fra Færdselsstyrelsen efter udstationeringens ophør samt om fristen for indsendelsen
af oplysningerne.
Forslaget vil indebære, transportministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden efter anmodning
fra Færdselsstyrelsen har pligt til at fremlægge dokumentation, der måtte være relevant for
Færdselsstyrelsens kontrol med virksomheden. Bestemmelsen har til formår at understøtte, at
Færdselsstyrelsen kan føre effektiv kontrol med, om det i lovgivningen fastsatte krav til aflønning
overholdes.
Ændringsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra c), opregner udtømmende, hvilke oplysninger der kan
kræves oplyst efter udstationeringens ophør via den offentlige brugerflade der er forbundet
Informationssystemet for det indre marked (IMI). Det forventes, der ved bekendtgørelse vil blive
fastsat følgende oplysningskrav efter § 6 d, stk. 4, i overensstemmelse med ændringsdirektivet:
44
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
-
-
-
-
-
-
bevis på, at transporterne finder sted i Danmark
data fra takogaraf og nationalitetsmærket for de lande, hvor chaufføren opholdte sig, da
vedkommende udførte international vejtransporter eller cabotagekørsel
dokumentation vedrørende aflønningen af føreren for så vidt angår udstationeringsperioden
ansættelseskontrakten eller tilsvarende dokument
arbejdssedler vedrørende førerens arbejde og
bevis for betaling
Der vil ikke kunne fastsættes yderligere krav end, hvad der følger af ovenstående. Der vil kun kunne
fastsættes yderligere krav i tilfælde af, at EU-reglerne ændres.
Det følger af ændringsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra c), at virksomheden skal sende oplysningerne
senest 8 uger efter anmodningen, hvorfor dette også vil følge at bekendtgørelsen. Fristen på otte uger
regnes fra dagen efter, at Færdselsstyrelsen sender anmodningen.
Det forslås i godskørselslovens
§ 6 d, stk. 5,
at Transportministeren kan fastsætte regler om
indhentning af oplysninger efter den forslåede stk. 4, fra myndighederne i virksomhedens
etableringsland eller andre landes myndigheder.
Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra c, at hvis virksomheden ikke indsender den
krævede dokumentation, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen
fadt sted, via IMI anmode de kompetence myndigheder i etableringsmedlemsstaten om bistand til at
få sendt oplysningerne.
Forslaget vil indebære, at transportministeren kan fastsætte regler om, Færdselsstyrelsen adgang til
at indhente oplysninger om den udenlandske transportvirksomhed via IMI fra etableringslandet eller
andre landes myndigheder.
Dette kan f.eks. ske med bistand fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) eller via
bilaterale samarbejdsaftaler med andre landes myndigheder.
§6e
Det følger af § 8 c, stk. 1, at en udenlandsk virksomhed, der udstationerer chauffører til Danmark for
at udføre cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg, buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport, skal betale
lønmodtageren en timeløn, der som minimum svarer til den timesats, som er fastsat af
transportministeren efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter i stk. 2. Timesatsen fastsættes på
baggrund af relevante lønbestemmelser i de landsdækkende overenskomster, der er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter, jf. godskørselslovens § 6, stk. 3, nr. 1. Minimumstimesatsen
reguleres årligt, jf. § 3, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 250 af den 23. februar 2021. Herved sikres fair
konkurrencevilkår mellem danske virksomheder og udenlandsk virksomheder, der udfører rent
national kørsel i Danmark.
Med forslaget til
§ 6 e, stk. 1,
foreslås det, at videreføre aflønningskravet efter udstationeringslovens
§ 8 c, stk. 1 for godskørsel, således at aflønningskravet gælder for udenlandske virksomheder, som
udstationerer førere, der udfører cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets
samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, eller vejdelen af kombineret transport i Danmark.
45
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Den foreslåede ændring vil indebære, at aflønningskravet efter udstationeringslovens § 8 c, stk. 1,
videreføres i sin helhed. Som konsekvens af, at reglerne overflyttes til henholdsvis godskørselsloven
og buskørselsloven vil godskørselsloven dog kun regulere de tilfælde, der omfatter kørsel af gods.
Buscabotagekørsel reguleres i buskørselsloven. Der henvises til de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 2, nr. 13.
Ved fastlæggelse af, om virksomheden er arbejdsgiver for den lønmodtager, der udfører transporten,
vil der skulle tages udgangspunkt i det almindelige arbejdsretlige lønmodtagerbegreb, som kendes fra
fx ferieloven. Ved en lønmodtager forstås en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold. Om en person, og i dette tilfælde føreren, befinder sig i en lønmodtagerrelation til
den udenlandske virksomhed beror på en konkret helhedsvurdering. En lønmodtager er karakteriseret
ved i kraft af en arbejdsaftale at have pligt til personligt at udføre erhvervsmæssigt arbejde efter
arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgiverens regning og risiko, under arbejdsgiverens tilsyn og
i arbejdsgiverens navn, og som har krav på en modydelse for arbejdet betalt af arbejdsgiveren. Der
vil som hovedregel være tale om et vederlag, som udmåles i forhold til den medgåede tid (timeløn,
14-dages løn eller månedsløn).
Aflønningskravet betyder, at lønmodtageren, der udfører den konkrete kørsel, hvor motorkøretøjets
eller vogntogets samlede tilladte totalvægt oversigter 3.500 kg, skal oppebære løn for de timer, som
den pågældende har arbejdet i Danmark i forbindelse med den pågældende kørsel, der som
minimum svarer til den timesats, som er fastsat ved bekendtgørelse i medfør af den foreslåede § 6 e,
stk. 2. Der er ikke tale om et krav, som den enkelte lønmodtager vil kunne støtte ret på, men et
offentligretligt vilkår forbundet med udenlandske virksomheders udførelse af nationale kørsler i
Danmark, hvor de er i direkte konkurrence med danske virksomheder.
Med forslaget til godskørselslovens
§ 6 e, stk. 2,
videreføres transportministerens bemyndigelse i
udstationeringslovens § 8 c, stk. 2, til efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter at fastsætte
nærmere regler om den timesats, som lønmodtageren som minimum skal oppebære efter stk. 1.
Timesatsen fastsættes på baggrund af relevante lønbestemmelser i de landsdækkende
overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, jf. godskørselslovens
§ 6, stk. 3, nr. 1.
Det vil ved fastsættelse af timesatsen skulle sikres, at udenlandske virksomheder, der udstationerer
chauffører til Danmark, ikke pålægges at betale mere i løn end en dansk arbejdsgiver betaler for
udførelsen af tilsvarende arbejde. Der kan derfor ikke fastsættes en timesats, der kan indebære, at en
udenlandsk tjenesteyder forskelsbehandles i forhold til, hvad en dansk arbejdsgiver i en
sammenlignelig situation er forpligtet til med hensyn til aflønning for at opnå og bevare en tilladelse
til den pågældende form for kørsel. Timesatsen må således ikke overstige det, som en dansk
arbejdsgiver i en sammenlignelig situation som minimum skal betale i overensstemmelse med
godskørselsloven. Der ses ikke at være noget til hinder for, at timesatsen med tiden stiger i takt med,
hvad der er fastsat i den overenskomst, der henvises til i godskørselsloven, idet dette vil være muligt
uden at diskriminere en udenlandsk tjenesteyder.
At timesatsen fastsættes som et absolut minimum ud fra, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til i
medfør af godskørselsloven, indebærer konkret, at forskellige overenskomstbestemmelser om tillæg,
der skal betales i visse situationer eller under visse omstændigheder, eksempelvis tillæg for aften-
eller natarbejde og anciennitetsbestemte tillæg, ikke vil skulle tages i betragtning ved fastsættelse af
timesatsen på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. De mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter, der har indgået de pågældende overenskomster, vil kunne bistå med at
46
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
fastlægge det overenskomstmæssige minimum, som skal udgøre grundlaget for den timesats, der er
angivet i bekendtgørelsen.
§6f
Det følger af udstationeringslovens § 8 e, stk. 1, at Færdselsstyrelsen varetager tilsynet med
overholdelsen af aflønningskravet efter § 8 c og anmeldelsespligten efter § 8 d.
Med forslaget til godskørselslovens
§ 6 f, stk. 1,
videreføres Færdselsstyrelsens tilsyn med
aflønningskravet og anmeldelsespligten. Desuden indføres en tilsynsforpligtelse med
dokumentationskravet, der fastsættes i medfør foreslåede § 6 d, stk. 3.
Videreførelsen vil betyde, at kontrollen fortsat vil blive understøttet af politiet i forbindelse med den
almindelige vejsidekontrol af tunge køretøjer. Når et køretøj standses i forbindelse med politiets
vejsidekontrol, vil politiet således kunne kontrollere, om transportvirksomheden har foretaget korrekt
anmeldelse af den pågældende kørsel. Denne kontrol vil navnlig have til formål at understøtte, at der
sættes ind over for virksomheder, der ikke - som krævet - foretager anmeldelse af en udstationering i
Danmark, eller som ikke overholder dokumentationskravet der fastsættes i forskrifter i medfør
foreslåede § 6 e, stk. 3.
Færdselsstyrelsens kontrol med, om virksomheden overholder det lovfastsatte krav til aflønning, vil
fortsat blive foretaget som administrativ stikprøvekontrol, herunder som risikobaseret kontrol bl.a.
baseret på myndighedens erfaringer med kontrol af ordningen. De motorkøretøjer, som er kontrolleret
af politiet, jf. ovenfor, vil indgå i den kontrolgruppe, hvorfra stikprøven tages, ligesom der vil ske en
kontrol af anmeldte kørsler i registret. Færdselsstyrelsens kontrol med aflønningskravet vil dog først
kunne foretages efter udstationeringens ophør, jf. den foreslåede § 6 d, stk. 4. Der henvises således
til bemærkningerne hertil.
Hvis den udenlandske virksomhed kan dokumentere, at førerens arbejde er omfattet af en dansk
landsdækkende overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og
som dermed kan lægges til grund i medfør af godskørselslovens § 6, stk. 3, vil Færdselsstyrelsen ikke
foretage kontrol af aflønningskravet, idet kontrollen med overholdelse af overenskomsten henhører
under det fagretlige system.
Godskørselslovens § 16 om tilbageholdelse af køretøjer finder desuden anvendelse ved politiets eller
Færdselsstyrelsens tilsyn efter den foreslåede § 6 f, således at politiet har hjemmel til at tilbageholde
et køretøj, hvis politiet eller Færdselsstyrelsen konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse efter
den foreslåede § 6 d, stk. 1 eller dokumentationskravet efter reglerne fastsat i medfør af den foreslåede
§ 6 d, stk. 3, ikke er overholdt.
Hvis der på baggrund af Færdselsstyrelsens undersøgelser konstateres en konkret mistanke om, at
virksomheden ikke overholder det lovfastsatte krav til aflønning, skal sagen overgives til politiet med
henblik på efterforskning og eventuel strafforfølgning. Færdselsstyrelsen indgiver i den forbindelse
en begrundet anmeldelse til politiet med oplysninger om baggrunden for, at myndigheden finder, at
det lovfastsatte krav til aflønning ikke er overholdt, og oversender i den forbindelse den relevante
dokumentation til politiet. Politiet og anklagemyndigheden vurderer herefter, om der er behov for
yderligere efterforskning, og om der er grundlag for at rejse tiltale i sagen.
§6g
47
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det følger af udstationeringslovens § 8 b, stk. 1, at kompetente myndigheder i Danmark på
forespørgsel fra kompetente myndigheder i de øvrige EU- og EØS-lande sender oplysninger gennem
informationssystemet for det indre marked til brug for håndhævelse af udstationeringsreglerne. Det
følger af lovbemærkningerne til § 8 b, stk. 1, at Arbejdstilsynet som udgangspunkt er kompetent
myndighed i forhold til besvarelse af anmodninger fra andre landes kompetente myndigheder efter
direktiv 2014/67/EU. Alt efter hvilke oplysninger, der anmodes om, kan også andre myndigheder
være kompetent myndighed. F.eks. vil SKAT være kompetent myndighed ved anmodninger om
skatteoplysninger,
og
Erhvervsstyrelsen
ved
anmodning
om
oplysninger
om
virksomhedsregistreringer, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 178 som fremsat, side 32.
Med vedtagelse af ændringsdirektiv nr. 2020/1057 fastsættes særlige regler med hensyn til, hvilke
krav der stilles til de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, hvis de kompetence
myndighed i en medlemsstat, hvor udstationeringen finder sted, ikke modtager oplysninger fra den
udenlandske virksomhed. Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra c), at de
kompetence myndigheder i etableringsmedlemsstaten skal sikrer, at de fremsender den
dokumentation, der er anmodet om, til de kompetence myndigheder i den medlemsstat, hvor
udstationeringen fandt sted, via IMI inden for 25 arbejdsdage efter datoen for anmodningen om
gensidig bistand.
Det forslås i godskørselslovens
§ 6 g, stk. 1,
at Færdselsstyrelsen på forespørgsel fra myndigheder i
de øvrige EU- og EØS-lande kan sende oplysninger om danske virksomheder til brug for
håndhævelse af udstationeringsreglerne. Færdselsstyrelsen sender oplysningerne senest 25
arbejdsdage efter anmodningen om gensidig bistand.
Forslaget vil indebære, at Færdselsstyrelsen får hjemmel til at besvare anmodninger fra kompetente
myndigheder i andre medlemslande om gensidig bistand, hvad angår udstationering af fører i
vejtransportsektoren. Herved sikres det gensidige myndighedssamarbejde, som følger af
ændringsdirektivet.
Det forslås i godskørselslovens
§ 6 g, stk. 2,
at Færdselsstyrelsen får hjemmel til at anmode en dansk
virksomhed, som udstationerer førere af gods inden for vejtransportsektoren i et andet EU- eller EØS-
land, om oplysninger der er nødvendig for, at Færdselsstyrelsen kan varetage deres opgave efter stk.
1.
Forslaget vil indebære, at danske virksomheder der udstationerer førere til andre medlemsstater
forpligtes til at indsende visse oplysninger, såfremt Færdselsstyrelsen anmoder herom. Herved sikres,
at Færdselsstyrelsen kan få adgang til alle relevante oplysninger, da ikke alle oplysninger, som en
kompetent myndighed i et andet land, kan anmode om, vil kunne indhentes fra offentlige registre.
Dette vil således kræve bistand fra den danske virksomhed.
Det forslås i godskørselslovens
§ 6 g, stk. 3,
at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan det administrative samarbejde efter stk. 1 udføres og regler om, hvilken dokumentation
virksomheden skal sende efter stk. 2.
Ændringsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra c), regulerer hvordan og hvornår de kompetente
myndigheder i de medlemsstater, hvor udstationeringen fandt sted, kan anmode om gensidig bistand.
Det forventes, at det ved bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat, at anmodning skal sendes via IMI efter
de 8 uger, som den udenlandske virksomhed har til at sende dokumentationen i overensstemmelse
med ændringsdirektivet. Desuden vil de oplysninger, som Færdselsstyrelsen vil kunne kræve af
danske virksomheder, der udstationerer fører være begrænset til de oplysninger, der følger af
ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra c):
48
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
-
-
-
-
-
-
bevis på, at transporterne finder sted i Danmark
data fra takogaraf og nationalitetsmærket for de lande, hvor chaufføren opholdte sig, da
vedkommende udførte international vejtransporter eller cabotagekørsel
dokumentation vedrørende aflønningen af føreren for så vidt angår udstationeringsperioden
ansættelseskontrakten eller tilsvarende dokument
arbejdssedler vedrørende førerens arbejde og
bevis for betaling
Til nr. 19
Det følger af godskørselslovens § 8, stk. 4, at transportministeren fastsætter nærmere vilkår for
internationale tilladelser, der udstedes efter § 1, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 8, stk. 4,
således, at »stk. 3, nr. 1« ændres til »stk. 4, nr.
1«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 20
Det følger af godskørselslovens § 11, stk. 1, at et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg, og en varebil, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, skal anmeldes til SKAT,
såfremt motorkøretøjet, vogntoget eller varebilen anvendes til firmakørsel, medmindre brugeren har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 eller 2. Firmakørsel er defineret i godskørselslovens § 1, stk. 5.
Firmakørsel kan udføres uden tilladelse efter denne lov. Hensigten med anmeldelsespligten efter
denne bestemmelse er, at det på en relativt enkel måde skal være muligt at kontrollere overholdelsen
af reglerne om den almindelige vognmandskørsel.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 11, stk. 1, 1. pkt.,
således, at »eller 2« ændres til », 2 eller
3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Der gælder som følge heraf ikke et krav om
anmeldelse af firmakørsel til SKAT, jf. godskørselslovens § 11, stk. 1, 1. pkt., hvis brugeren har
tilladelse til international godskørsel for fremmed regning i dansk indregistrerede varebiler eller
vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf. godskørselslovens § 1, stk. 3.
Til nr. 21
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 1, at en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kan foruden
i de i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1071/2009 nævnte tilfælde tilbagekaldes, hvis indehaveren 1)
må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, som følge af, at vedkommende i
forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i en
49
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
række oplistede love, eller 2) har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 12, stk. 1,
således, at efter »§ 1, stk. 1« indsættes »og 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 12, stk. 1, vil som følge
heraf tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk
indregistrerede varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3.
Til nr. 22
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra h og i, at en tilladelse udstedt i medfør af § 1,
stk. 1, kan foruden i de i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1071/2009 nævnte tilfælde tilbagekaldes,
hvis indehaveren må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, som følge af,
at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt
bestemmelser i lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport eller lovgivningen om
menneskesmugling eller menneskehandel.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra h
og
i,
således, at »eller« ændres til
»,«.
Den foreslåede ændring er en præcisering af, at der i § 12, stk. 1, nr. 1, er tale om en oplistning af
love, som en overtrædelse af bestemmelser i, kan begrunde en tilbagekaldelse af en tilladelse udstedt
i medfør af § 1, stk. 1. Der er således tale om en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 23
I godskørselslovens § 12, stk. 1, er oplistet, hvilke omstændigheder, der foruden de tilfælde, der er
nævnt i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1071/2009, kan føre til tilbagekaldelse af en tilladelse til
godskørsel udstedt i medfør af § 1, stk. 1.
Det følger således af § 12, stk. 1, nr. 1, at en tilladelse til godskørsel udstedt i medfør af § 1, stk. 1,
kan tilbagekaldes, hvis indehaveren må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr.
3, som følge af, at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange
har overtrådt bestemmelser i lovgivning, der er nævnt i litra a-i. Godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3,
indeholder betingelsen om, at virksomheden skal leve op til kravet om god skik.
Ved vedtagelse af ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ændres artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i
forordning (EF) nr. 1071/2009. Dette indebærer bl.a., at der tilføjes yderligere lovgivning, som skal
indgå i de betingelser, som en virksomhed og en transportleder skal opfylde for at leve op til
vandelskravet, herunder lovgivning om udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport,
lovvalgsregler for kontraktretlige forpligtelser og cabotagekørsel. Desuden følger i dag af artikel 6,
stk. 1, tredje afsnit, bl.a. lovgivning om adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
løn- og arbejdsvilkår inden for erhvervet, arbejdstid, syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, herunder
obligatorisk teknisk kontrol med motorkøretøjer, handelskravet, erhvervsansvar og
konkurslovgivningen.
På baggrund heraf foreslås i godskørselslovens
§ 12, stk. 1, nr. 1,
indsat følgende nye litra:
50
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
»j) adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
k) betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet,
l) lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder
udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport,
m) lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
n) lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser,
o) handelsret,
p) erhvervsansvar eller
q) konkurslovgivning eller«.
Den foreslåede indsættelse af litra j-q vil indebære, at en udstedt tilladelse kan tilbagekaldes ved
overtrædelse af bestemmelser om adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet, lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid
inden for vejtransporterhvervet, herunder udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport,
lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, lovgivning om lovvalgsregler
for kontraktlige forpligtelser, handelsret, erhvervsansvar og konkurslovgivning. Overtrædelse af de
nævnte lovgivninger vil skulle indgå i vurderingen af, om indehaveren af tilladelsen må antages ikke
længere at opfylde betingelserne i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 24
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 2, nr. 1, at en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3,
som følge af, at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange
har overtrådt bestemmelser i den i litra a-h nævnte lovgivning.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 12, stk. 2, nr. 1,
således, at »§ 3, stk. 1, nr. 3« ændres til »§
3, stk. 2, nr. 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse af
godskørselslovens § 3, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 25
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 3, 1, pkt., at en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kan
tilbagekaldes, hvis en fører eller en anden, der optræder i indehaverens interesse, i forbindelse med
udførelse af hvervet gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet af stk. 1, nr. 1, og det
som følge heraf må antages, at indehaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 12, stk. 3, 1. pkt.,
således, at efter »§ 1, stk. 1« indsættes
»og 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 12, stk. 3, 1. pkt., vil som
følge heraf tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk
51
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
indregistrerede varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3.
Til nr. 26
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., at en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan
tilsvarende tilbagekaldes, hvis en fører eller en anden, der optræder i indehaverens interesse, i
forbindelse med udførelse af hvervet gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet af
stk. 2, nr. 1, og det som følge heraf må antages, at indehaveren ikke længere opfylder betingelserne i
§ 3, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 12, stk. 3, 2. pkt.,
således, at »§ 3, stk. 1, nr. 3« ændres til
»§ 3, stk. 2, nr. 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse af
godskørselslovens § 3, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 27
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 5, at en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2, eller
en godkendelse som transportleder af en virksomhed i tilfælde, som ikke er omfattet af stk. 1-3, kan
tilbagekaldes, hvis betingelserne for udstedelse af en tilladelse eller en godkendelse ikke længere er
til stede.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 12, stk. 5,
således, at »eller 2« ændres til », 2 eller 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 12, stk. 5, vil som følge
heraf tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk
indregistrerede varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3.
Til nr. 28
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 6, at en tilladelse i medfør af § 1, stk. 3, nr. 1, kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for tilladelsen, eller
såfremt en fører eller en anden, der optræder i virksomhedens interesse, gentagne gange groft har
overtrådt vilkårene for tilladelsen.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 12, stk. 6,
således, at »stk. 3« ændres til »stk. 4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 29
Det følger af godskørselslovens § 12, stk. 7, at en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 3, nr. 1,
tilbagekaldes, hvis virksomhedens tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, tilbagekaldes efter stk. 1-
52
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
5 eller artikel 13 i forordning (EF) nr. 1071/2009 eller nægtes fornyet, på grund af at virksomheden
eller transportlederen ikke længere opfylder betingelserne i § 3 henholdsvis § 4.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 12, stk. 7,
således, at »stk. 3, nr. 1« ændres til »stk. 4, nr.
1«, og efter »stk. 1« indsættes »eller 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 12, stk. 7, vil som følge
heraf tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk
indregistrerede varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3.
Til nr. 30
Det følger af godskørselslovens § 12 a, at i forbindelse med behandlingen af sager om tilbagekaldelse
af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning kan myndighederne i nødvendigt omfang
videregive oplysninger om overtrædelse af bestemmelser omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk.
2, nr. 1, som en fører eller en anden, der optræder i indehaverens interesse, har begået i forbindelse
med udførelse af hvervet.
Bestemmelsen indebærer, at myndighederne i forbindelse med sager om tilbagekaldelse kan
videregive oplysninger om overtrædelser begået af en fører eller en anden, der optræder i
indehaverens interesse, har begået ved udførelse af hvervet, til tilladelsesindehaveren. Det er alene
oplysninger om overtrædelse af bestemmelser omfattet af godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, og §
12, stk. 2, nr. 1, der kan videregives.
Ved videregivelse af oplysninger i nødvendigt omfang forstås videregivelse med henblik på at
opfylde forvaltningslovens krav om partshøring og begrundelseskrav.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 12 a
således, at efter »fører« indsættes »administrerende
direktør«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at også oplysninger om overtrædelser begået af virksomhedens
administrerende direktør kan videregives til tilladelsesindehaveren, hvor dette ikke er samme person.
Der er tale om en præcisering af indholdet i godskørselslovens § 12 a, da en administrerende direktør
må formodes at være en anden, der optræder i indehaverens interesse. Der er således tale om en
videreførelse af gældende ret.
Til nr. 31
Det følger af godskørselslovens § 13, stk. 1, 3. pkt., at en afgørelse om tilbagekaldelse efter artikel
13 i forordning (EF) nr. 1071/2009 eller godskørselslovens § 12 kan forlanges indbragt for
domstolene. En afgørelse om tilbagekaldelse efter forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra
b, eller lovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra b-i, § 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h, § 12, stk. 3, eller § 12, stk. 4, jf.
stk. 1, nr. 1, litra b-i, og stk. 2, nr. 1, litra b-h, skal på begæring af indehaveren af tilladelsen eller
godkendelsen indbringes for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i
straffelovens § 78, stk. 3, og sagen behandles i disse tilfælde i strafferetsplejens former, jf.
godskørselslovens § 13, stk. 1, 3. pkt.
53
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Indehaveren af en tilladelse eller godkendelse kan således forlange en afgørelse om tilbagekaldelse
af tilladelsen eller godkendelsen indbragt for domstolene.
Hvis afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelsen eller godkendelsen træffes i medfør af en i
godskørselslovens § 13, stk. 1, 3. pkt. nævnt bestemmelse indbringes denne for domstolene af
anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, og sagen behandles i
strafferetsplejens former. Dette er tilfældet, da der i § 13, stk. 1, 3. pkt., er tale om tilbagekaldelse af
tilladelser eller godkendelsen på baggrund af overtrædelse af godskørselslovningen og anden
lovgivning i øvrigt.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 13, stk. 1, 3. pkt.,
således, at »litra b-i« ændres to steder til
»litra b-q«.
Det foreslåede vil indebære, at en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse eller godkendelse med
baggrund i de lovgivninger, der er nævnt i § 12, stk. 1, litra j-q, tilsvarende skal behandles efter
fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, og behandles i strafferetsplejens former, hvis afgørelsen
forlanges indbragt af indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen.
Til nr. 32
Det følger af godskørselslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., at bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse for afgørelse om, at en tilladelse ikke kan fornyes, på grund af at virksomheden
ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller transportlederen ikke længere
opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 3 eller 5.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 13, stk. 2, 1. pkt.,
således, at efter »eller 3,« indsættes »eller
§ 3, stk. 2, nr. 2 eller 3,«, og efter »eller 5« indsættes », eller § 4, stk. 2, nr. 3 eller 5«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse af
godskørselslovens § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, hvoraf betingelserne som en virksomhed og en
transportleder skal opfylde følger i forhold til en tilladelse til national varebilskørsel efter § 1, stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 9.
Til nr. 33
Det følger af godskørselslovens § 13, stk. 3, 1. pkt., at anmodning om sagsanlæg vedrørende
tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse ifølge forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra a,
c og d, og lovens § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 2, nr. 2, § 12, stk. 4, j. stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 1, § 13,
stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, ikke har opsættende virkning, men retten
kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at
udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 13, stk. 3, 1. pkt.,
således, at efter »§ 3, stk. 1, nr. 2,«
indsættes »og § 3, stk. 2, nr. 2,«, og efter »§ 4, stk. 1, nr. 3,« indsættes »§ 4, stk. 2, nr. 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse af
godskørselslovens § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, hvoraf betingelserne som en virksomhed og en
transportleder skal opfylde følger i forhold til en tilladelse til national varebilskørsel efter § 1, stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 9.
54
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Til nr. 34
Det følger af godskørselslovens § 13, stk. 4, 1. pkt., at anmodning om sagsanlæg vedrørende
tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse ifølge forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra b,
og lovens § 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, nr. 1, § 12, stk. 3, § 12, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr.
1, § 12, stk. 5, § 12, stk. 6, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4, stk. 1, nr. 5, har
opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens
behandling ikke må udøve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 13, stk. 4, 1. pkt.,
således, at efter »§ 3, stk. 1, nr. 3,«
indsættes »og § 3, stk. 2, nr. 3,«, og efter »nr. 5« indsættes », og § 4, stk. 2, nr. 5«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse af
godskørselslovens § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, hvoraf betingelserne som en virksomhed og en
transportleder skal opfylde følger i forhold til en tilladelse til national varebilskørsel efter § 1, stk. 2,
jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 9.
Til nr. 35
Der er ikke i dag hjemmel til, at Færdselsstyrelsen, til enhver tid uden retskendelse mod behørig
legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v. med
henblik på at føre kontrol med godskørselslovens § 3, stk. 1, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr.
1071/2009, af virksomheder, der er klassificeret i en højere risikoklasse.
Det følger af artikel 12 i forordning (EF) nr. 1071/2009, at der skal føres tilsyn med, at de
virksomheder, som har fået udstedt en vejtransporttilladelse, fortsat opfylder kravene i forordningens
artikel 3 (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige
kvalifikationer). Med henblik herpå foretager medlemsstaterne kontrol af virksomheder, der er
klassificeret i en højere risikoklasse.
Ved ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ændres artikel 12 i forordning (EF) nr. 1071/2009,
således, at hvor det er relevant, kan der foretages kontrolbesøg i virksomhedens lokaler, som led i de
kompetente myndigheders tilsyn med, at virksomheder, der har fået udstedt en tilladelse, fortsat
opfylder kravene i forordningens artikel 3 (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt
økonomisk grundlag og krav til faglige kvalifikationer).
Det foreslås med godskørselslovens
§ 14, stk. 1,
at Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse
mod behørig legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og
papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol
med denne lovs § 3, stk. 1, jf. artikel 3 i forordning nr. 1071/2009. Politiet yder om nødvendigt bistand
til kontrollens gennemførelse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, atFærdselsstyrelsen kan få adgang til en virksomheds
forretningslokaler med henblik på at føre tilsyn med at virksomheden fortsat opfylder kravene i
godskørselslovens § 3, stk. 1, og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1071/2009, som var en forudsætning
for, at virksomheden kunne få udstedt godskørselstilladelsen. I den forbindelse vil myndigheden også
kunne få adgang til virksomhedens forretningsbøger og papirer m.v., uanset om de findes i papirform
eller elektronisk form. Det vil således ikke være muligt for den, hos hvem tilsynet udføres, at afvise
at udlevere eller give adgang til materialet, fordi det alene findes i elektronisk form.
55
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Kontrollen foretages som risikobaseret kontrol af virksomheder, der er klassificeret i en højere
risikoklasse, jf. artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF.
Kontrolmyndigheden vil alene have adgang til virksomhedens lokaler for at føre tilsyn, hvis det
skønnes nødvendigt. Om det er nødvendigt at kontrollere virksomhedens forretningsbøger og papirer
m.v. i virksomhedens forretningslokaler, beror bl.a. på, om kontrolmyndigheden ikke vil kunne få et
tilstrækkeligt retvisende billede af virksomhedens opfyldelse af kravene, hvis der kun føres tilsyn
med de oplysninger, som virksomheden selv har oplyst kontrolmyndigheden og som fremgår af
offentlige registre.
Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser administreres i overensstemmelse med reglerne i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, og forbuddet mod selvinkriminering. Dette vil
indebære, at kontrolbestemmelserne ikke kan anvendes til at få adgang til en virksomheds
forretningslokaler, hvis det vurderes, at virksomheden har begået noget strafbart. Da vil forholdet
være omfattet af de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven.
Politiet vil om nødvendigt kunne yde bistand til kontrollens gennemførelse. Politiets bistand vil kunne
være aktuel i en situation, hvor kontrolmyndigheden nægtes adgang til en virksomheds
forretningslokaler ad frivillighedens vej. Der kan i sådanne særlige tilfælde være behov for, at politiet
anvender magt for at få adgang til lokalerne.
Det følger af udstationeringslovens § 8 g, stk. 1, at Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse
har adgang til papirer m.v. mod behørig legitimation for at tilvejebringe oplysninger, der er
nødvendige til brug for kontrol i henhold til aflønningskravet i § 8 c, herunder også til materiale, der
opbevares i elektronisk form. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Transportministeren kan
efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om Færdselsstyrelsens adgang til
papirer m.v.
Med vedtagelse af ændringsdirektiv 2020/1057, er der ikke hjemmel til, at føreren skal køre med
dokumentation om hans lønvilkår, jf. direktivets artikel 1, stk. 1, litra b). Udstationeringslovens § 8
g, stk. 1, vurderes derfor til at være i strid med direktivet.
Det foreslås med godskørselslovens
§ 14, stk. 2,
at videreføre udstationeringslovens § 8 g, stk. 1,
delvist, således at Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse har adgang til en udenlandsk
virksomheds køretøj, som udstationerer fører i Danmark, mod behørig legitimation til at tilvejebringe
oplysninger, der er nødvendige til brug for Færdselsstyrelsens tilsyn efter § 6 f, herunder også til
materiale, der opbevares i elektronisk form. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Herved har
Færdselsstyrelsen adgang til køretøjet, for at kunne tvinge sig adgang til de dokumenter der kan
kræves efter den foreslåede § 6 d, stk. 3, for at kontrollere at virksomheden har opfyldt deres
anmeldelsespligt efter den foreslåede § 6 d, stk. 1.
Færdselsstyrelsens adgang til køretøjet uden retskendelse vil være et tvangsindgreb foretaget af en
administrativ myndighed, som retssikkerhedsloven i sin helhed finder anvendelse på. Ifølge
retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, skal en part underrettes forud for gennemførelsen af en beslutning
om iværksættelse af et tvangsindgreb. Dette udgangspunkt kan fraviges helt eller delvist, navnlig hvis
øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle
gives.
56
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Hvis virksomheden med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan
§ 14, stk. 2, ikke anvendes med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som
mistanken omfatter, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.
Rimelig grund til en sådan mistanke indebærer, at mistanken skal være baseret på fornødne konkrete
og objektive oplysninger. Om dette er tilfældet, må bero på en samlet konkret vurdering i den enkelte
situation.
Er der tale om ren stikprøvekontrol, vil der ikke foreligge en mistanke i bestemmelsens forstand. Det
samme gælder, hvor en myndighed fx ønsker at undersøge forhold, som kun muligvis kan give
anledning til mistanke - fx på baggrund af generelle erfaringer med en bestemt virksomhed. En mere
almindelig, erfaringsbaseret fornemmelse hos den pågældende myndighed om, at der kan være noget
galt, indebærer således ikke, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.
Mistænkes en virksomhed med rimelig grund for at have begået et strafbart forhold, kan
tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de
forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om
strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. Det gælder, uanset om mistanken foreligger før
iværksættelsen af det pågældende tvangsindgreb, eller først opstår efterfølgende.
Er der konkret mistanke om, at en virksomhed har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,
gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i
forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens §
10, stk. 1.
Det foreslås desuden, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrollen, der er
nævnt i stk. 1.
Politiets bistand vil kunne være påkrævet, hvor Færdselsstyrelsen - i forbindelse med myndighedens
deltagelse i politiets vejsidekontrol med tunge køretøjer - nægtes adgang til dokumentation, der er
nødvendige til brug for kontrol i henhold til forslåede § 6 f, og hvor fx formålet med kontrollen
forspildes, hvis ikke adgang opnås.
Med forslaget til godskørselslovens
§ 14, stk. 3,
fastsættes, at transportministeren efter forhandling
med justitsministeren kan fastsætte regler om politiets bistand efter stk. 1 og 2.
Til nr. 36
Det følger af godskørselslovens § 15, at en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, der er tilbagekaldt,
jf. § 12, skal sammen med et i henhold til § 9 udleveret afmærkningsskilt straks afleveres til den
myndighed, der har udstedt tilladelsen.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 15,
således, at efter »§ 1, stk. 1« indsættes »eller 3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 15 vil som følge heraf
tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk indregistrerede
varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf. godskørselslovens
§ 1, stk. 3.
57
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Til nr. 37
Det følger af godskørselslovens § 16 b, stk. 1, at den registrerede ejer eller bruger af et motorkøretøj
med en totalvægt på 3.500 kg eller derover hæfter over for føreren af køretøjet og andre personer, der
er tilknyttet dennes virksomhed og efter dennes anmodning deltager i og medvirker til transportens
gennemførelse, for udgifter, der opstår under kørsel i udlandet, til behandling mv. i udlandet og
hjemtransport i forbindelse med sygdom.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 16 b, stk. 1,
således, at »totalvægt på 3.500 kg eller
derover« ændres til: »tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, eller en varebil eller vogntog med en
tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg«.
Den foreslåede ændring er dels en præcisering og dels en konsekvensændring som følge af den
foreslåede indsættelse af nyt stk. 3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Godskørselslovens § 16 b vil som følge heraf tilsvarende finde anvendelse for international
godskørsel for fremmed regning i dansk indregistrerede varebiler eller vogntog med en samlet tilladt
totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf. godskørselslovens § 1, stk. 3.
Til nr. 38
Det følger af godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1, stk. 1-3, § 6, stk. 1 og 2, § 6 a, stk. 1, § 11, §
15 eller § 16 b, stk. 4.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 17, stk. 1, nr. 1,
således, at »§ 1, stk. 1-3« ændres til »§ 1,
stk. 1-4«, og efter »§ 6 a, stk. 1,« indsættes »§ 6 d, stk. 1, § 6 e, stk. 1, § 6 g, stk. 1,«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nyt stk.
3 i godskørselslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Godskørselslovens § 17 vil som følge heraf
tilsvarende finde anvendelse for international godskørsel for fremmed regning i dansk indregistreret
varebiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.500 kg, jf. godskørselslovens
§ 1, stk. 3.
Det er hensigten, at de vejledende bødesatser for overtrædelser af godskørselslovgivningen, som
fremgår af bilag 2 til L 58 (folketingsåret 2013-14) om forslag til lov om ændring af lov om godskørsel
og lov om buskørsel, også vil gælde for varebilsområdet. Hvis den ulovlige kørsel fortsætter gennem
længere tid, vil dette have betydning for bødens størrelse, idet denne vil kunne fordobles eller
tredobles, hvor der foreligger skærpende omstændigheder.
Den foreslåede ændring er endvidere en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse
af § 6 d, stk. 1 og § 6 e, stk. 1, som forpligter de udenlandske virksomheder, der udstationere førere i
Danmark til at anmelde udstationeringen, samt stiller krav til aflønning. Godskørselslovens § 17 vil
som følge heraf tilsvarende finde anvendelse, hvis virksomheden undlader rettidigt at anmelde
oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 6 d, stk. 1 eller undlader at
betale lønmodtageren den timeløn, der er nævnt i § 6 e, stk. 1.
Det følger af ændringsdirektivets 2020/1057 artikel 5, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om
sanktioner over for afsendere, speditører, kontrahenter og underkontrahenter der medvirker til for
manglende overholdelse af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til reglerne om udstationering.
Aktørerne som medvirker til, at til den udenlandske virksomhed ikke overholder de foreslåede regler
om udstationering, vil således kunne straffes for medvirken efter straffelovens § 23. Det bemærkes,
58
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
at det følger af straffelovens § 23, stk. 3, at der kun kan straffen for medvirken ved lovovertrædelser
der ikke
traffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, når den medvirkende kun har villet yde
en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når dennes medvirken skyldes
uagtsomhed.
Til nr. 39
Det følger af godskørselslovens § 17, stk. 1, nr. 3, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelser, der er indeholdt i De Europæiske
Fællesskabers forordninger om godskørsel.
Det foreslås at ændre godskørselslovens
§ 17, stk. 1, nr. 3,
således, at »bestemmelser, der er indeholdt
i « udgår af bestemmelsen.
Baggrunden for ændringen er et ønske om at opdatere bestemmelsen og bemærkningerne hertil som
konsekvens af skærpelsen af cabotagereglerne i kapitel III i forordning (EF) nr. 1072/2009, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15. juli 2020 om ændring af forordning
(EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012 med henblik på at tilpasse dem til
udviklingen i vejtransportsektoren.
I dag anvendes bestemmelsen til overtrædelser af forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF)
nr. 1072/2009, som blandt andet indeholder regler vedrørende betingelser for udøvelse af
vejtransporterhvervet og om adgangen til markedet for international godskørsel, herunder
cabotagekørsel. Overtrædelser af disse forordninger videreføres i deres helhed med bestemmelsens
nye formulering.
Cabotagereglerne i forordning (EF) nr. 1072/2009 ændres. Det er derfor hensigten, at overtrædelser
af den fastsatte karensperiode på fire dage i artikel 8, stk. 2a, bør følge niveauet for de vejledende
bødesatser for overtrædelser af artikel 8, stk. 2 (mere end 3 ture/1 tur ved tomkørsel og mere end 7
dage/3 dage), i forordning (EF) 1072/2009 om godskørsel, som fremgår af bilag 2 til L 58
(folketingsåret 2013-14) om forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel.
Det er endvidere hensigten, at de vejledende bødesatser for overtrædelser af artikel 8, stk. 3
(manglende fragtbrev), videreføres med de foretagne ændringer til bestemmelsen vedrørende
dokumentation for kørsel udført i karensperioden.
Ovenstående betragtninger er endvidere fastsat under hensyntagen til kategoriseringen af alvorlige
overtrædelser i bilag I i Kommissionens forordning (EU) 2016/403 af 18. marts 2016 om udbygning
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 for så vidt angår klassificering af
alvorlige overtrædelser af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke
opfylder vandelskravet, og om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/22/EF med eventuelle senere ændringer.
Fastsættelsen af straffen beror dog fortsat på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf.
herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 40
59
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det følger af udstationeringslovens § 10 a, stk. 2, at det, ved straffens udmåling ved overtrædelse af
udstationeringslovens § 8 d, om anmeldelsespligten, betragtes som en skærpende omstændighed, hvis
overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller hvis
overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.
Med den foreslåede
§ 17, stk. 3,
videreføres udstationeringslovens § 10 a, stk. 2, således at det fremgår
klart, hvad der kan betragtes, som skærpende omstændigheder ved overtrædelse af den foreslåede §
6 d, stk. 1.
Formålet med anmeldelsespligten efter det forslåede § 6 d, stk. 1 er at give myndighederne bedre
muligheder for at føre kontrol med, hvilke udenlandske virksomheder der udstationerer førere i
Danmark, for at kunne kontrollere efter udstationeringens ophør, om de overholdet det lovfastsatte
krav til aflønning. Det er derfor afgørende for en effektiv kontrol, at udenlandske virksomheder
overholder anmeldelsespligten.
Det forudsættes, at bøden for manglende eller mangelfuld anmeldelse i registret som udgangspunkt
fastsættes til 10.000 kr. i normaltilfælde for hver kørsel, der ikke er anmeldt korrekt, hvilket svarer
til bødeniveauet for manglende eller mangelfuld registrering i dag efter udstationeringsloven, jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 185 som fremsat, side 36.
Det forudsættes, at mangelfuld anmeldelse i registret sanktioneres i tilfælde, hvor den mangelfulde
anmeldelse har betydning for myndighedskontrollen, fx hvis de anmeldte oplysninger er forbundet
med fejl, som ikke muliggør, at kontrolmyndighederne kan komme i kontakt med den udenlandske
virksomhed, eller hvis identiteten af og kontaktoplysninger på chaufføren ikke er korrekte.
Det foreslås desuden, at bøden for overtrædelse af manglende eller mangelfuld anmeldelse i registret
skal hæves med 100 pct. I normaltilfælde anden gang bestemmelsen overtrædes og ved hver
efterfølgende overtrædelse. Dette vil svare til bødeniveauet for gentagne overtrædelser for manglende
eller mangelfuld registrering i dag efter udstationeringsloven, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 185
som fremsat, side 37.
Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering af sagens
omstændigheder at fastsætte bøden i den enkelte sag, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i
op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Reglerne om indbyrdes gentagelsesvirkning følger de almindelige strafferetlige principper, således at
der ved vurderingen af, om forholdet skal have gentagelsesvirkning, skal ske en konkret vurdering af
såvel den foreliggende som den tidligere overtrædelse. Både tidligere domme og bødevedtagelser,
såvel udenretlige som administrative, tillægges gentagelsesvirkning i overensstemmelse med
straffelovens § 84, stk. 3, og retsplejelovens § 899, stk. 3, og § 832, stk. 4. Fristen regnes fra datoen
for den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Det er en betingelse for skærpelse af straffen i gentagelsestilfælde, at den nye strafbare handling er
begået inden udløbet af 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, jf. straffelovens § 84, stk. 1 og 3.
Dansk rets almindelige regler om kumulation af straf ved pådømmelse af flere forhold finder
anvendelse, dvs. princippet om modereret kumulation gælder. Det betyder, at straffen ikke vokser i
samme takt som antallet af overtrædelser, der dømmes for.
60
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Til nr. 41
Det følger af udstationeringslovens § 10 d, stk. 2, at transportministeren efter forhandling med
justitsministeren kan fastsætte regler om, at Færdselsstyrelsen kan udstede administrative bødeforlæg
i nærmere angivne sager om overtrædelser af udstationeringslovens kapitel 4 a og regler udstedt i
medfør heraf, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Det følger
af udstationeringslovens lovens § 10 d, stk. 3 og 4, at reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og
3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og reglerne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke
er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende finder anvendelse på bødeforelæg. Vedtages bødeforelægget,
bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.
Med den foreslåede
§ 17 b, stk. 1,
videreføres udstationeringslovens § 10, stk. 2, således at
transportministeren fortsat efter forhandling med justitsministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Færdselsstyrelsen kan udstede administrative bødeforlæg i nærmere angivne sager om overtrædelser
af de foreslåede § 6 d og § 6 e og regler udstedt i medfør heraf, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale
en bøde som angivet i bødeforelægget.
Med den foreslåede
§ 17 b, stk. 2,
videreføres udstationeringslovens § 10 d, stk. 3, således at reglerne
i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og reglerne
i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende finder anvendelse på
bødeforelæg. Med den foreslåede
§ 17 b, stk. 3,
videreføres udstationeringslovens § 10 d, stk. 3,
således at den videre forfølgning bortfaldes, hvis bødeforlægget vedtages. Vedtagelsen har samme
virkning som en dom.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at adgangen til at udstede administrative bødeforlæg
vil omfatte overtrædelser af anmeldelsespligten i § 6 d og aflønningskravet i § 6 e, og der vil kunne
udstedes bødeforlæg, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, og sagen ikke kan forventes at
medføre højere straf end bøde. Har sagen ikke den fornødne klare og ukomplicerede karakter til, at
sagen kan afgives ved administrativ bødeforlæg, indgiver Færdselsstyrelsen i stedet en
politianmeldelse. Færdselsstyrelsen indgiver endvidere politianmeldelse, hvis modtagerne ikke ved
sin vedtagelse accepterer at lade sagen afgøre ved administrativt bødeforlæg.
Til § 2
Til nr. 1
Fodnoten til buskørselslovens titel angiver, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende
kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport
eller personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 38/85 samt Rådets
direktiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF (EF-Tidende 2003 nr. L 226,
side 4-17)
Det foreslås at affatte fodnoten til lovens titel på ny, således at det følger af fodnoten til lovens titel,
at loven indeholder bestemmelser, der også gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
61
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv
96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring
af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012,
EU-Tidende 2020 nr. L 249, side 49.
Forslaget om at affatte fodnoten på ny, til at også at omfatte ændringsdirektiv (EU) 2020/1057
skyldes, at det med lovforslaget foreslås, at dele af direktivet gennemføres ved bestemmelser i
godskørselsloven. Forslaget gennemfører dele af direktivets artikel 1 om særlige regler for
udstationering af førere samt artikel 5, om sanktioner for overtrædelse af artikel 1.
Til nr. 2
Det følger af § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 2167 af 21. december 2020 om buskørsel, at ansøgning
om tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring i henhold til buskørselslovens § 1, stk. 1, tilladelse
til busudlejning, godkendelse som transportleder og godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomhed
indsendes til Færdselsstyrelsen.
Det foreslås med buskørselslovens
§ 1 d,
at ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1, og
§ 1 a, stk. 1, skal indgives til transportministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som
ministeren stiller til rådighed.
Den foreslåede § 1 d vil indebære, at ansøgninger om udstedelse af tilladelse til erhvervsmæssig
personbefordring med dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni
personer føreren medregnet (buskørsel), jf. buskørselslovens § 1, stk. 1, og udlejning og udlåning af
de i § 1, stk. 1, nævnte motorkøretøjer uden førere, jf. § 1 a, stk. 1, skal indgives til transportministeren
ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Det vil således være et krav, at ansøgninger indgives digitalt. Hvis en ansøgning ikke indgives ved
anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, vil den som udgangspunkt blive afvist af
transportministeren. Kravet vil dog kunne fraviges, hvis den digitale selvbetjeningsløsning er ude af
drift.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, vil ikke indebære, at alle bilag til ansøgningen skal
indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter, der kan
eller skal indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter, der eventuelt kan indgives på en anden måde,
eller som skal fremlægges i et særligt format m.v.
Sikkerheden ved den digitale selvbetjeningsløsning vil leve op til de krav, som følger af
persondataforordningen.
Til nr. 3
De betingelser, som virksomheder skal opfylde for at få udstedt en tilladelse til buskørsel i henhold
til buskørselslovens § 1, stk. 1, følger af lovens § 12. En tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kræves for
den, der er etableret på dansk område og udfører erhvervsmæssig personbefordring med dansk
indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni personer føreren medregnet.
Det følger således af buskørselslovens § 12, stk. 1, at tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles
en her i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 3 i
forordning nr. 1071/2009,
62
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover, og
3) gør det antageligt, at den vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Det følger af kravet i § 12, stk. 1, nr. 1, at den pågældende virksomhed ikke må være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det følger af kravet i § 12, stk. 1, nr. 2, at den pågældende virksomhed ikke må have betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.
Formålet med kravet er primært at sikre, at virksomheden forhindres i at oparbejde yderligere
restancer og derved belaste de offentlige budgetter. Det er ikke afgørende, om gælden vedrører
virksomheden i henhold til en tidligere eller en eksisterende tilladelse. Anden gæld, der hidrører fra
tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, medfører nægtelse, hvis gælden er 50.000 kr. eller
derover. Ved vurderingen kan både inddrages personlig og ikkepersonlig forfalden gæld til det
offentlige. Personlig gæld kan bl.a. være manglende betaling af hustrubidrag og SU-lån.
Det følger af kravet i § 12, stk. 1, nr. 3, at den pågældende virksomhed skal gøre det antageligt, at
den vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden
for branchen. I buskørselslovens § 12, stk. 4, er det oplistet, hvilke oplysninger om medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med væsentlig interesse i selskabet, der kan
inddrages i vurderingen af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i §
12, stk. 1, nr. 3.
Foruden at opfylde kravene i buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1-3, skal en virksomhed for at få
udstedt en tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, tilsvarende opfylde kravene i artikel 3 i forordning (EF)
nr. 1071/2009 (etableringskravet, vandelskravet, kravet til det økonomiske grundlag og kravet om
faglige kvalifikationer), jf. buskørselslovens § 12, stk. 1.
Ved vedtagelse af ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ophæves artikel 3, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 1071/2009, hvilket medfører, at medlemsstaterne ikke længere kan stille yderligere krav som
virksomhederne skal opfylde for at opnå tilladelse til at udøve buskørselserhvervet. Dette indebærer,
at der ikke kan fastsættes nationale særkrav, og alene kan stille de krav, som fremgår af forordning
(EF) nr. 1071/2009 og nr. 1073/2009 mulighed for. Kravene i buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1 og
2, er eksempler på nationale særkrav.
Ved ændringsforordningen indsættes desuden et nyt stykke 1 a i artikel 7 i forordning (EF) nr.
1071/2009, hvorefter medlemsstaterne kan kræve, at virksomheden, transportlederen eller anden
relevant person, som medlemsstaten kan bestemme, ikke har udestående ikkepersonlig gæld til
offentligretlige organer, og ikke er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling.
Endelig foretages der ved ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 mindre justeringer med hensyn til
vandelskravet, som virksomheden og transportlederen skal opfylde.
Det foreslås at nyaffatte buskørselslovens
§ 12, stk. 1,
således, at tilladelse i henhold til § 1, stk. 1,
kan meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde de krav, der følger
af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om
fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv
96/26 EF (forordning nr. 1071/2009),
63
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover
3) udviser god vandel, jf. stk. 4 og 5, og § 18, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse indeholder de krav, som en virksomhed skal opfylde for at få udstedt en
tilladelse til buskørsel med dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end ni
personer føreren medregnet, jf. buskørselslovens § 1, stk. 1.
Foruden kravene, der følger af artikel 3 i forordning (EF) nr. 1071/2009 (etableringskravet,
vandelskravet, kravet til det økonomiske grundlag og kravet om faglige kvalifikationer) vil det for
det første være et krav, at den pågældende virksomhed ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs, jf. buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Der er tale om en videreførelse af det gældende krav
i buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1. Den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 1, er fastsat med hjemmel i artikel
7, stk. 1a, i ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055, jf. ovenfor.
For det andet vil det være et krav, at den pågældende virksomhed ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, jf. buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 2. Der er tale om
en ændring af gældende ret og en lempelse af kravet i forhold til i dag, idet det fremover alene er
ikkepersonlig gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, der medfører, at der ikke kan udstedes
en tilladelse til buskørsel. Personlig gæld til det offentlige er således ikke en hindring med hensyn til
udstedelse af en tilladelse til buskørsel. Baggrunden for ændringen er ophævelsen af artikel 3, stk. 2
i forordning (EF) nr. 1071/2009. Den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 2, er i øvrigt fastsat med hjemmel i
artikel 7, stk. 1a i forordning (EF) nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
Buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 2 har hidtil været et nationalt særkrav i medfør af artikel 3, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 1071/2009, som ifølge ændringsforordningen ikke kan opretholdes, kan kravene
fremover opretholdes i medfør af den nye artikel 7, stk. 1 a, i forordning (EF) nr. 1071/2009.
For det tredje vil det være et krav, at den pågældende virksomhed udviser god vandel. Der er tale om
en videreførelse af det gældende krav i buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3. Der henvises i øvrigt til
pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger herom.
Til nr. 4
I buskørselslovens § 12, stk. 4, er oplistet, hvilke oplysninger om medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen eller andre personer med væsentlig interesse i selskabet, der kan inddrages i vurderingen
af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås at ændre buskørselslovens
§ 12, stk. 4, nr. 2, litra b,
således, at »litra a-h« ændres til
»litra a-p«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af nye litra
i-p i buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 8. Som følge heraf vil der ved
vurderingen efter buskørselslovens § 12, stk. 4, kunne inddrages oplysninger om, at medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen eller andre personer med væsentlige interesser i selskabet inden for de
seneste 5 år har været godkendt som transportleder af eller har haft væsentlige interesser i en gods-
eller buskørselsvirksomhed, der i forbindelse med udførelse af buskørselsvirksomhed groft eller
gentagne gange har overtrådt bestemmelser nævnt i § 14, stk. 1, nr. 1, litra a-p.
64
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Til nr. 5
I buskørselslovens § 12, stk. 4, er oplistet, hvilke oplysninger om medlemmer af bestyrelsen eller
direktionen eller andre personer med væsentlig interesse i selskabet, der kan inddrages i vurderingen
af, om en virksomhed, der drives i selskabsform, opfylder betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 3.
Det følger af buskørselslovens § 12, stk. 4, nr. 1, at der i vurderingen kan inddrages oplysninger om,
at en person nævnt i § 12, stk. 4, inden for de seneste 5 år er blevet nægtet godkendelse som
transportleder eller har fået tilbagekaldt en godkendelse som transportleder.
Det følger af buskørselslovens § 12, stk. 4, nr. 2, at der i vurderingen tilsvarende kan inddrages
oplysninger om, at pågældende har været godkendt som transportleder eller har haft væsentlige
interesser i en gods- eller buskørselsvirksomhed, der a) er blevet nægtet udstedelse af eller har fået
tilbagekaldt en tilladelse, b) i forbindelse med udførelse af godskørselsvirksomhed groft eller
gentagne gange har overtrådt bestemmelser nævnt i § 14, stk. 1, nr. 1, litra a-h, eller c) har eller har
haft økonomiske vanskeligheder.
Buskørselslovens § 12, stk. 4, finder alene anvendelse ved vandelsvurderinger for virksomheder, der
drives i selskabsform, dvs. iværksætterselskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Bestemmelsen
finder derimod ikke anvendelse for enkeltmandsvirksomheder.
Der foreslås indsat et nyt stykke i buskørselslovens
§ 12, stk. 5,
hvorefter stk. 4 tilsvarende finder
anvendelse for enkeltmandsvirksomheder.
Forslaget vil indebære, at der ved vurdering af om en enkeltmandsvirksomhed opfylder vandelskravet
i buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3, tilsvarende kan inddrage oplysningerne nævnt i § 12, stk. 4, i
vurderingen.
Til nr. 6
Buskørselslovens § 13 indeholder de krav, der stilles til en transportleder i en virksomhed, der er
indehaver af en tilladelse efter buskørselsloven. Begrebet transportleder svarer til definitionen i
forordning (EF) nr. 1071/2009, hvorved der forstås den person, der faktisk og vedvarende leder
virksomhedens transportarbejde.
Det følger således af buskørselslovens § 13, at virksomheden skal have en godkendt transportleder,
der foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 4 i forordning nr. 1071/2009,
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
3) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
50.000 kr. og derover,
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen
til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
5) gør det antageligt, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Det følger af kravet i § 13, nr. 1, at den pågældende transportleder skal være myndig og ikke være
under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.
65
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det følger af kravet i § 13, nr. 2, at den pågældende transportleder ikke må være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Det følger af kravet i § 13, nr. 3, at den pågældende transportleder ikke må have betydelig forfalden
gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover. Formålet med
kravet er primært at sikre, at virksomheden forhindres i at oparbejde yderligere restancer og derved
belaste de offentlige budgetter. Ved vurderingen kan både inddrages personlig og ikkepersonlig
forfalden gæld til det offentlige. Personlig gæld kan bl.a. være manglende betaling af hustrubidrag og
SU-lån.
Det følger af kravet i § 13, nr. 4, at den pågældende transportleder ikke må være dømt for strafbare
forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre
vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2. Henvisningen til straffelovens § 78, stk. 2,
indebærer, at bestemmelsen skal fortolkes på samme måde som straffelovens bestemmelser.
Det følger af kravet i § 13, nr. 5, at den pågældende transportleder skal gøre det antageligt, at
vedkommende vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen.
Transportlederen i virksomheden skal desuden opfylde de krav, der følger af artikel 4 i forordning
(EF) nr. 1071/2009 (vandelskravet, kravet om faglige kvalifikationer, krav om at være faktisk og
vedvarende leder af virksomhedens transportarbejde, reel forbindelse til virksomheden og bopæl i
Fællesskabet).
Ved vedtagelse af ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ophæves artikel 3, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 1071/2009, hvilket medfører, at medlemsstaterne ikke længere kan stille yderligere krav, som
virksomhederne skal opfylde for at opnå tilladelse til at udøve buskørselserhvervet. Dette indebærer,
at der ikke kan fastsættes nationale særkrav og alene kan stilles de krav, som følger af forordning
(EF) nr. 1071/2009 og 1072/2009 giver mulighed for. Kravene i buskørselslovens § 13, nr. 2 og 3, er
eksempler på nationale særkrav.
Ved ændringsforordningen indsættes desuden et nyt stykke 1 a i artikel 7 i forordning (EF) nr.
1071/2009, hvorefter medlemsstaterne kan kræve, at virksomheden, transportlederen eller anden
relevant person, som medlemsstaten kan bestemme, ikke har udestående ikkepersonlig gæld til
offentligretlige organer, og ikke er gået konkurs eller er under insolvens- eller likvidationsbehandling.
Endelig foretages der ved ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 mindre justeringer i forhold til
vandelskravet, som transportlederen skal opfylde.
Det foreslås at nyaffatte buskørselslovens
§ 13
således, at virksomheden skal have en godkendt
transportleder, der foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 4 i forordning nr. 1071/2009,
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktion eller konkurs,
3) ikke har ikkepersonlig forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover,
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen
til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
5) udviser god vandel, jf. § 12, stk. 3 og 4.
66
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Den foreslåede bestemmelse indeholder de krav, som en transportleder i en virksomhed, der er
indehaver af en tilladelse efter buskørselsloven skal opfylde.
Foruden kravene, der følger af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1071/2009 (vandelskravet, kravet om
faglige kvalifikationer, krav om at være faktisk og vedvarende leder af virksomhedens
transportarbejde, reel forbindelse til virksomheden og bopæl i Fællesskabet) vil det for det første være
et krav, at den pågældende transportleder er myndig og ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Der er tale om en
videreførelse af det gældende krav i buskørselslovens § 13, nr. 1.
For det andet vil det være et krav, at den pågældende transportleder ikke er under rekonstruktion eller
konkurs, jf. buskørselslovens § 13, nr. 2. Der er tale om en videreførelse af det gældende krav i
buskørselslovens § 13, nr. 2. Den foreslåede § 13, nr. 2, er fastsat med hjemmel i artikel 7, stk. 1a, i
forordning (EF) nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
For det tredje vil det være et krav, at den pågældende transportleder ikke har ikkepersonlig forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, jf. buskørselslovens § 13, nr. 3. Der er tale om en
ændring af gældende ret og en lempelse af kravet i forhold til i dag, idet det fremover alene er
ikkepersonlig gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, der medfører, at transportlederen ikke
kan godkendes. Personlig gæld til det offentlige er således ikke en hindring i forhold til en
godkendelse som transportleder. Baggrunden for ændringen er ophævelsen af artikel 3, stk. 2 i
forordning (EF) nr. 1071/2009. Den foreslåede § 13, nr. 3, er i øvrigt fastsat med hjemmel i artikel 7,
stk. 1a i forordning (EF) nr. 1071/2009, jf. ovenfor.
Buskørselslovens § 13, nr. 3, har hidtil været et nationalt særkrav i medfør af artikel 3, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 1071/2009, som ifølge ændringsforordningen ikke kan opretholdes, men fremover
kan kravet i § 13, nr. 3, opretholdes i medfør af den nye artikel 7, stk. 1 a, i forordning (EF) nr.
1071/2009.
For det fjerde vil det være et krav, at den pågældende transportleder ikke er dømt for strafbare forhold,
der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf.
straffelovens § 78, stk. 2, jf. buskørselslovens § 13, nr. 4. Der er tale om en videreførelse af det
gældende krav i buskørselslovens § 13, nr. 4. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i de almindelige
bemærkninger herom.
For det femte vil det være et krav, at den pågældende transportleder udviser god vandel. Der er tale
om en videreførelse af det gældende krav i buskørselslovens § 13, nr. 5. Der henvises i øvrigt til pkt.
2.4. i de almindelige bemærkninger herom.
Til nr. 7
Det følger af buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1, litra g og h, at en tilladelse udstedt i medfør af § 1,
stk. 1, kan foruden i de i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1071/2009 nævnte tilfælde tilbagekaldes,
hvis indehaveren må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 3, som følge af
at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt
bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivning eller lovgivningen om menneskesmugling eller
menneskehandel.
Det foreslås at ændre buskørselslovens
§ 14, stk. 1, nr. 1, litra g
og
h,
således, at »eller« ændres til
»,«.
67
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Den foreslåede ændring er en præcisering af, at der i § 14, stk. 1, nr. 1, er tale om en oplistning af
love, som en overtrædelse af bestemmelser i, kan begrunde en tilbagekaldelse af en tilladelse udstedt
i medfør af § 1, stk. 1. Der er således tale om en videreførelse af gældende ret.
Til nr. 8
I buskørselslovens § 14, stk. 1, er oplistet, hvilke omstændigheder, der foruden de tilfælde, der er
nævnt i artikel 13 i forordning (EF) nr. 1071/2009, kan føre til tilbagekaldelse af en tilladelse til
buskørsel udstedt i medfør af § 1, stk. 1.
Det følger således af § 14, stk. 1, nr. 1, at en tilladelse til buskørsel udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 12, stk. 1, nr. 3,
som følge af, at vedkommende i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange
har overtrådt bestemmelser i lovgivning, der er nævnt i litra a-h. Buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3,
indeholder betingelsen om, at virksomheden skal leve op til kravet om god skik.
Ved vedtagelse af ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ændres artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, i
forordning (EF) nr. 1071/2009. Dette indebærer bl.a., at der tilføjes yderligere lovgivning, som skal
indgå i de betingelser, som en virksomhed og en transportleder skal opfylde for at leve op til
vandelskravet, herunder lovgivning om udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport,
lovvalgsregler for kontraktretlige forpligtelser og cabotagekørsel. Desuden følger i dag af artikel 6,
stk. 1, tredje afsnit, bl.a. lovgivning om adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
løn- og arbejdsvilkår inden for erhvervet, arbejdstid, syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, herunder
obligatorisk teknisk kontrol med motorkøretøjer, handelskravet, erhvervsansvar og
konkurslovgivningen.
På baggrund heraf foreslås i buskørselslovens
§ 14, stk. 1, nr. 1,
indsat følgende nye litra:
»i) adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
j) betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet,
k) lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder
udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport,
l) lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
m) lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser,
n) handelsret,
o) erhvervsansvar eller
p) konkurslovgivning eller.«.
Den foreslåede indsættelse af litra i-p vil indebære, at en udstedt tilladelse kan tilbagekaldes ved
overtrædelse af bestemmelser om adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel,
betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet, lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid
inden for vejtransporterhvervet, herunder udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport,
lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, lovgivning om lovvalgsregler
for kontraktlige forpligtelser, handelsret, erhvervsansvar og konkurslovgivning. Overtrædelse af de
nævnte lovgivninger vil fortsat skulle indgå i vurderingen af om indehaveren af tilladelsen må antages
ikke længere at opfylde betingelserne i buskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 3.
68
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Til nr. 9
Det følger af buskørselslovens § 14 b, at i forbindelse med behandlingen af sager om tilbagekaldelse
af tilladelser til erhvervsmæssig personbefordring eller udlejning mv. kan af myndighederne i
nødvendigt omfang videregive oplysninger til tilladelsesindehaveren om overtrædelse af
bestemmelser omfattet af § 14, stk. 1, nr. 1, som en fører eller en anden, der optræder i indehaverens
interesse, har begået i forbindelse med udførelse af hvervet.
Bestemmelsen indebærer, at myndighederne i forbindelse med sager om tilbagekaldelse kan
videregive oplysninger om overtrædelser begået af en fører eller en anden, der optræder i
indehaverens interesse, har begået i ved udførelse af hvervet, til tilladelsesindehaveren. Det er alene
oplysninger om overtrædelse af bestemmelser omfattet af buskørselslovens § 14, stk. 1, nr. 1, der kan
videregives.
Ved videregivelse af oplysninger i nødvendigt omfang forstås videregivelse med henblik på at
opfylde forvaltningslovens krav om partshøring og begrundelseskrav.
Det foreslås at ændre buskørselslovens
§ 14 b
således, at efter »fører« indsættes »administrerende
direktør«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at også oplysninger om overtrædelser begået af virksomhedens
administrerende direktør kan videregives til tilladelsesindehaveren, hvor dette ikke er samme person.
Der er tale om en præcisering af indholdet i buskørselslovens § 14 b, da en administrerende direktør
må formodes at være en anden, der optræder i indehaverens interesse. Der er således tale om en
videreførelse af gældende ret.
Til nr. 10
Der er ikke i dag hjemmel til at Færdsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse mod behørig
legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v. med
henblik på at føre kontrol med buskørselslovens § 12, stk. 1, jf. artikel 3 i forordning (EF) nr.
1071/2009, af virksomheder, der er klassificeret i en højere risikoklasse.
Det følger af artikel 12 i forordning (EF) nr. 1071/2009, at der skal føres tilsyn med, at de
virksomheder, som har fået udstedt en vejtransporttilladelse, fortsat opfylder kravene i forordningens
artikel 3 (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt økonomisk grundlag og krav til faglige
kvalifikationer). Med henblik herpå foretager medlemsstaterne kontrol af virksomheder, der er
klassificeret i en højere risikoklasse.
Ved ændringsforordning (EU) nr. 2020/1055 ændres artikel 12 i forordning (EF) nr. 1071/2009,
således, at hvor det er relevant, kan der foretages kontrolbesøg i virksomhedens lokaler, som led i de
kompetente myndigheders tilsyn med, at virksomheder, der har fået udstedt en tilladelse, fortsat
opfylder kravene i forordningens artikel 3 (etableringskrav, vandelskrav, krav om tilstrækkeligt
økonomisk grundlag og krav til faglige kvalifikationer).
Det foreslås med buskørselslovens
§ 14 c, stk. 1,
at Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse
mod behørig legitimation har adgang til en virksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og
papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol
69
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
med denne lovs § 12, stk. 1, j. artikel 3 i forordning nr. 1071/2009. Politiet yder om nødvendigt
bistand til kontrollens gennemførelse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Færdselsstyrelsen kan få adgang til en virksomheds
forretningslokaler med henblik på at føre tilsyn med at virksomheden fortsat opfylder kravene i
buskørselslovens § 12, stk. 1, og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1071/2009, som var en forudsætning
for at virksomheden kunne få udstedt buskørselstilladelsen. I den forbindelse vil myndigheden også
kunne få adgang til virksomhedens forretningsbøger og papirer m.v., uanset om de findes i papirform
eller elektronisk form. Det vil således ikke være muligt for den, hos hvem tilsynet udføres, at afvise
at udlevere eller give adgang til materialet, fordi det alene findes i elektronisk form.
Kontrollen foretages som risikobaseret kontrol af virksomheder, der er klassificeret i en højere
risikoklasse, jf. artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF.
Kontrolmyndigheden vil alene have adgang til virksomhedens lokaler for at føre tilsyn, hvis det
skønnes nødvendigt. Om det er nødvendigt at kontrollere virksomhedens forretningsbøger og papirer
m.v. i virksomhedens forretningslokaler, beror bl.a. på, om kontrolmyndigheden ikke vil kunne få et
tilstrækkeligt retvisende billede af virksomhedens opfyldelse af kravene, hvis der kun føres tilsyn
med de oplysninger, som virksomheden selv har oplyst kontrolmyndigheden og som fremgår af
offentlige registre.
Det forudsættes, at de foreslåede bestemmelser administreres i overensstemmelse med reglerne i lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019, og forbuddet mod selvinkriminering. Dette vil
indebære, at kontrolbestemmelserne ikke kan anvendes til at få adgang til en virksomheds
forretningslokaler, hvis det vurderes, at virksomheden har begået noget strafbart. Da vil forholdet
være omfattet af de straffeprocessuelle regler i retsplejeloven.
Politiet vil om nødvendigt kunne yde bistand til kontrollens gennemførelse. Politiets bistand vil kunne
være aktuel i en situation, hvor kontrolmyndigheden nægtes adgang til en virksomheds
forretningslokaler ad frivillighedens vej. Der kan i sådanne særlige tilfælde være behov for, at politiet
anvender magt for at få adgang til lokalerne.
Det følger af udstationeringslovens § 8 g, stk. 1, at Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse
har adgang til papirer m.v. mod behørig legitimation for at tilvejebringe oplysninger, der er
nødvendige til brug for kontrol i henhold til aflønningskravet i § 8 c, herunder også til materiale, der
opbevares i elektronisk form. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Transportministeren kan
efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om Færdselsstyrelsens adgang til
papirer m.v.
Med vedtagelse af ændringsdirektiv 2020/1057, er der ikke hjemmel til, at føreren skal køre med
dokumentation om hans lønvilkår, jf. direktivets artikel 1, stk. 1, litra b). Udstationeringslovens § 8
g, stk. 1, vurderes derfor til at være i strid med direktivet.
Det forslås med buskørselslovens
§ 14 c, stk. 2,
at videreføre udstationeringslovens § 8 g, stk. 1,
delvist, således at Færdselsstyrelsen til enhver tid uden retskendelse har adgang til en udenlandsk
virksomheds køretøj, som udstationerer fører i Danmark, mod behørig legitimation til at tilvejebringe
oplysninger, der er nødvendige til brug for Færdselsstyrelsens tilsyn efter § 21 b, herunder også til
materiale, der opbevares i elektronisk form. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Herved har
Færdselsstyrelsen adgang til køretøjet, for at kunne tvinge sig adgang til de dokumenter der kan
70
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
kræves efter den foreslåede § 21, stk. 3, for at kontrollere at virksomheden har opfyldt deres
anmeldelsespligt efter den foreslåede § 21, stk. 1.
Færdselsstyrelsens adgang til køretøjet uden retskendelse vil være et tvangsindgreb foretaget af en
administrativ myndighed, som retssikkerhedsloven i sin helhed finder anvendelse på. Ifølge
retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, skal en part underrettes forud for gennemførelsen af en beslutning
om iværksættelse af et tvangsindgreb. Dette udgangspunkt kan fraviges helt eller delvist, navnlig hvis
øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående underretning skulle
gives.
Hvis virksomheden med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan
§ 14 c, stk. 2, ikke anvendes med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de forhold, som
mistanken omfatter, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.
Rimelig grund til en sådan mistanke indebærer, at mistanken skal være baseret på fornødne konkrete
og objektive oplysninger. Om dette er tilfældet, må bero på en samlet konkret vurdering i den enkelte
situation.
Er der tale om ren stikprøvekontrol, vil der ikke foreligge en mistanke i bestemmelsens forstand. Det
samme gælder, hvor en myndighed fx ønsker at undersøge forhold, som kun muligvis kan give
anledning til mistanke - fx på baggrund af generelle erfaringer med en bestemt virksomhed. En mere
almindelig, erfaringsbaseret fornemmelse hos den pågældende myndighed om, at der kan være noget
galt, indebærer således ikke, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.
Mistænkes en virksomhed med rimelig grund for at have begået et strafbart forhold, kan
tvangsindgreb over for den mistænkte med henblik på at tilvejebringe oplysninger om det eller de
forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om
strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1. Det gælder, uanset om mistanken foreligger før
iværksættelsen af det pågældende tvangsindgreb, eller først opstår efterfølgende.
Er der konkret mistanke om, at en virksomhed har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf,
gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i
forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. retssikkerhedslovens §
10, stk. 1.
Det foreslås desuden, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrollen, der er
nævnt i stk. 1.
Politiets bistand vil kunne være påkrævet, hvor Færdselsstyrelsen - i forbindelse med myndighedens
deltagelse i politiets vejsidekontrol med tunge køretøjer - nægtes adgang til dokumentation, der er
nødvendige til brug for kontrol i henhold til forslåede § 21, og hvor fx formålet med kontrollen
forspildes, hvis ikke adgang opnås.
Med forslaget til buskørselslovens
§ 14 c, stk. 3,
fastsættes, at transportministeren efter forhandling
med justitsministeren kan fastsætte regler om politiets bistand efter stk. 1 og 2.
Til nr. 11
71
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det følger af buskørselslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at en afgørelse om tilbagekaldelse efter artikel 13
i forordning nr. 1071/2009 efter buskørselslovens § 14 kan forlanges indbragt for domstolene. En
afgørelse om tilbagekaldelse efter forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra b, eller lovens §
14, stk. 1, nr. 1, litra b-h, § 14, stk. 2, § 14, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-h, § 14 a, stk. 1, nr. 1, eller §
14 a, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, skal på begæring af indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen
indbringes for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3,
og sagen behandles i disse tilfælde i strafferetsplejens former, jf. buskørselslovens § 15, stk. 1, 3. pkt.
Indehaveren af en tilladelse eller godkendelse kan således forlange en afgørelse om tilbagekaldelse
af tilladelsen eller godkendelse indbragt for domstolene.
Hvis afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelsen eller godkendelsen træffes i medfør af en i
buskørselslovens § 15, stk. 1, 3. pkt. nævnt bestemmelse indbringes denne for domstolene af
anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, og sagen behandles i
strafferetsplejens former. Dette er tilfældet, da der i § 15, stk. 1, 3. pkt., er tale om tilbagekaldelse af
tilladelser eller godkendelsen på baggrund af overtrædelse af buskørselslovningen og anden
lovgivning i øvrigt.
Det foreslås at ændre buskørselslovens
§ 15, stk. 1, 3. pkt.,
således, at »litra b-h« ændres to steder til
»litra b-p«.
Det foreslåede vil indebære, at en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse eller godkendelse med
baggrund i de lovgivninger, der er nævnt i § 14, stk. 1, litra i-p, tilsvarende skal behandles efter
fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, og behandles i strafferetsplejens former, hvis afgørelsen
forlanges indbragt af indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen.
Til nr. 12
Det følger af buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 3, at transportministeren kan fastsætte regler om
ansøgningers indhold samt om de økonomiske og faglige krav, en ansøger skal opfylde.
Buskørselslovens § 18, stk. 1, nr. 3, indeholder hjemmel for transportministeren til at fastsætte
nærmere regler om indholdet af ansøgninger om tilladelse til buskørsel og om godkendelse som
transportleder, herunder om, hvilke økonomiske eller faglige krav, der skal være opfyldt i den
forbindelse.
Det foreslås at nyaffatte buskørselslovens
§ 18, stk. 1, nr. 3,
således, at transportministeren kan
fastætte regler om indholdet af ansøgninger efter § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1, herunder oplysninger om
faglige kvalifikationer, egenkapital og tilladelsens udformning og nærmere regler om den digitale
løsning, jf. 1 d.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at transportministeren kan fastætte regler om indholdet af
ansøgninger til erhvervsmæssig personbefordring med dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til
befordring af flere end ni personer føreren medregnet, jf. § 1, stk. 1, og udlejning og udlåning af
motorkøretøjer, jf. § 1, stk. 1, uden fører, jf. § 1 a, stk. 1, herunder oplysninger om faglige
kvalifikationer, egenkapital og tilladelsens udformning.
Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler om udformningen af den udstedte tilladelse, samt
krav til ansøgningens indhold. Det bemærkes, at der ikke med bemyndigelsen vil kunne fastsættes
nationale særkrav, for så vidt angår tilladelse efter § 1, stk. 1. Krav, som i forvejen følger direkte af
72
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
forordning (EF) nr. 1071/2009 eller nr. 1072/2009, eller som forordningerne giver medlemsstaterne
mulighed for at fastsætte, kan dog fastsættes i medfør af bemyndigelsen.
Desuden vil der være hjemmel til at fastsætte regler om den digitale løsning, som ansøgninger om
tilladelse efter § 1, stk. 1, og § 1 a, stk. 1, skal indgives ved.
Til nr. 12
§ 21
Anvendelsesområdet for udstationeringslovens regler om udstationering af fragtførere følger af
udstationeringslovens § 1, stk. 5. Reglerne finder anvendelse i situationer, hvor virksomheder udfører
cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger
3.500 kg, buscabotagekørsel eller hele vejdelen af kombineret transport i Danmark.
Det følger af udstationeringslovens § 8 d, stk. 1, at udenlandske virksomheder, der udstationerer
chauffører til Danmark for at udføre cabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport skal
anmelde deres kørsel hos Erhvervsstyrelsen, senest samtidig med at den påbegyndes.
Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 250 af 23. februar 2021, at virksomheden eller en af
virksomheden hertil bemyndiget person skal anmelde følgende til Erhvervsstyrelsen via Register for
udenlandsk transportkørsel i Danmark samtidig med kørslens påbegyndelse:
-
-
-
-
-
-
Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.
Oplysninger om transportform.
Registreringsnummer på det trækkende køretøj.
Dato for påbegyndelse og afslutning af kørsel.
Identiteten af og kontaktoplysninger på de chauffører, der udfører den pågældende kørsel.
Hvilken type kørsel, der udføres.
Med vedtagelse af ændringsdirektiv 2020/1057 fastsættes der særlige regler med hensyn til direktiv
96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren. Det følger af
direktivets artikel 1, hvornår en fører anses for at være udstationeret i direktivets forstand.
Det følger af artikel 1, stk. 11, litra a), hvilke administrative krav medlemsstaterne kan stille til de
udenlandske virksomheders anmeldelse af udstationeringen. Udenlandske virksomheder kun kan
forpligtes til ved udstationeringens begyndelse at indsende en udstationeringserklæring til de
nationale kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren er udstationeret, ved hjælp af en
flersproget standardformular i den offentlige brugerflade, der er forbundet til informationssystemet
for det indre marked (IMI).
Med forslaget til buskørselslovens
§ 21, stk. 1,
forslås det, at en udenlandsk virksomhed, der
udstationerer førere af erhvervsmæssig personbefordring inden for vejtransportsektoren i Danmark,
skal senest samtidig med, at udstationeringen påbegyndes anmelde deres kørsel ved at indsende en
udstationeringserklæring via den offentlige brugerflade der er forbundet Informationssystemet for det
indre marked (IMI), så reglerne om anmeldelsespligten er i overensstemmelse med
ændringsdirektivet.
73
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Forslaget vil indebære, at udenlandske virksomheder, der udstationerer førere, forpligtes til at
anmelde udstationering via den offentlige brugerflade der er forbundet Informationssystemet for det
indre marked (IMI). Det vil være Færdselsstyrelsen, der vil være ansvarlig for driften af registret.
Anmeldelse skal senest foretages samtidig med udstationeringen, hvilket vil være tidspunktet hvor
kørslen påbegyndes.
Den foreslåede ændring indebærer desuden, at en fører er udstationeret og omfattet af reglerne herom,
hvis føreren udfører vejtransport, som præciseret i ændringsdirektivets artikel 1.
Ved fastlæggelse af, om arbejdstageren er udstationeret, skal der foretages en vurdering af, hvorvidt
der er en tilstrækkelig forbindelse til værtsmedlemsstatens område. Det følger af ændringsdirektivets
artikel 1, stk. 7, at en sådan forbindelse etableres blandt andet, ved udførelse af buscabotagekørsel,
som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordninger nr. 1072/2009 og nr. 1073/2009.
Herudover anses en fører for udstationeret i forbindelse med udførelse af kombineret transport,
såfremt vejdelen af denne udføres udelukkende på en værtsmedlemsstats område eller såfremt kørslen
udføres som ikkebilateral international transport. Endvidere anses en fører for udstationeret ved
udførelsen af ikkebilateral international transport, der ikke udføres i forbindelse med en kombineret
transport.
Der vil være visse undtagelser til, hvornår en fører er udstationeret. En fører anses ikke for at være
udstationeret, når denne udfører bilaterale transporter med hensyn til passagerer uanset artikel 2, stk.
1, i direktiv 96/71/EF. Ved denne type kørsler er det vurderet, at der er en for tæt tilknytning til
etableringsmedlemsstaten til, at der kan være tale om en udstationeringssituation. En fører anses
derfor heller ikke som udstationeret i forbindelse med udførelse af en kombineret transport, såfremt
vejstrækningen i sig selv består af bilaterale transporter. Bilateral transport med passagerer er
lejlighedsvis eller rutekørsel, som defineret i forordning nr. 1073/2009, hvor en fører udfører en eller
flere af følgende transporter:
1. optager passagerer i en etableringsmedlemsstat og sætter dem af i en anden medlemsstat eller
et tredjeland
2. optager passagerer i en medlemsstat eller et tredjeland og sætter dem af i
etableringsmedlemsstaten eller
3. optager og afsætter passagerer i etableringsmedlemsstaten med henblik på at udføre lokale
udflugter i en anden medlemsstat eller i et tredjeland
Føreren er endvidere undtaget fra udstationeringsreglerne, når denne i forbindelse med en bilateral
transport, optager passagerer en gang og/eller afsætter passagerer en gang i de medlemsstater eller
tredjelande, som føreren krydser, forudsat at føreren ikke tilbyder personbefordring mellem to steder
i den medlemsstat, der krydses. Det samme gælder for tilbagerejsen. Undtagelsen er desuden forudsat,
at føreren manuelt registrerer oplysningerne om grænsepassage. Undtagelsen finder dog kun
anvendelse indtil den dato, fra hvilken intelligente takografer som overholder kravet om registrering
af grænsepassager og supplerende aktiviteter, skal være påmonteret i køretøjer der er registreret i en
medlemsstat for første gang. Fra dette tidspunkt finder undtagelserne for supplerende aktiviteter
udelukkende anvendelse på førere af køretøjer, der er påmonteret intelligente takografer.
En udstationeringsperiode anses for at være afsluttet, når der ikke længere kan etableres en
tilstrækkelig forbindelse til værtsmedlemsstatens område. Det fremgår endvidere af direktivets art. 1,
stk. 8, at en udstationering anses for at være afsluttet, når føreren forlader værtsmedlemsstaten under
udførelsen af den internationale transport af passagerer, hvilket også omfatter tomkørsel.
74
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Med forslaget til
§ 21, stk. 2,
gives transportministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om, hvilke oplysninger der skal anmeldes, hvordan anmeldelsen af oplysningerne skal ske i
Færdselsstyrelsens it-system og brugen af dette system.
Ændringsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a), opregner udtømmende, hvilke oplysninger der kan
kræves oplyst. Det forventes, der ved bekendtgørelse vil blive fastsat følgende oplysningskrav i
overensstemmelse med ændringsdirektivet:
-
-
Operatørens identitet, i det mindste i form af nummeret på fællesskabstilladelsen, hvis dette
nummer foreligger.
Kontaktoplysninger
på
transportlederen
eller
andre
kontaktpersoner
i
etableringsmedlemsstaten, som kan træde i kontakt med de kompetente myndigheder i den
værtsmedlemsstat, hvor tjenesterne ydes, og som kan fremsende og modtage dokumenter
eller meddelelser.
Førerens identitet og bopælsadresse og nummeret på dennes kørekort.
Startdatoen for førerens ansættelseskontrakt og den ret, der finder anvendelse på den.
Udstationeringens planlagte start- og slutdato.
Nummerpladerne på motorkøretøjerne.
Om de udførte transporttjenester er international transport eller cabotagekørsel.
-
-
-
-
-
Der vil ikke kunne fastsættes yderligere krav end, hvad der følger af ovenstående. Der vil kun kunne
fastsættes yderligere krav i tilfælde af, at EU-reglerne ændres.
Det følger af udstationeringslovens § 8 e, stk. 2, at en udenlandsk virksomhed skal give
Færdselsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige, for at Færdselsstyrelsen kan varetage deres
kontrol efter stk. 1, når styrelsen anmoder herom. Det følger af bemærkninger til bestemmelsen, at
kravet også omfatter chaufførerne i forbindelse med vejsidekontroller, jf. jf. Folketingstidende 2019-
20, A, L 185 som fremsat, side 34. Det følger af § 4, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 250 af 23. februar
2021, at virksomheden skal på forlangende forevise følgende dokumentation til politiet eller
Færdselsstyrelsen:
-
-
-
Anmeldelse i Register for udenlandsk transportkørsel i Danmark.
Ansættelseskontrakt for chaufføren.
Lønsedler eller anden dokumentation med tilsvarende oplysninger, hvor det er muligt at se
metoden for udregningen af løn for transporten, for de perioder, hvor chaufføren for den
pågældende virksomhed, inden for det seneste år har udført cabotagekørsel med gods,
buscabotagekørsel eller kombineret transport.
Arbejdstidsopgørelse for chaufføren eller anden tilsvarende dokumentation for samme
periode som dokumentationen for aflønning og bevis for lønudbetaling.
Fragtdokumenter, transportkontrakter eller kontroldokumenter for samme periode som
dokumentation for aflønning.
-
-
Med vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiv nr. 2020/1057 fastsættes særlige
regler med hensyn til, hvilke krav der kan stilles til dokumentation under udstationeringsperioden.
Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra b, at chauffører kun kan forpligtes råde over
75
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
og tilgængeliggøre dokumentation, som følger af direktivet. Virksomhederne er forpligtede til at
sikre, at føreren råder over dokumentationen.
Med forslaget til
§ 21, stk. 3,
forslås det, at transportministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
regler om, hvilken dokumentation føreren skal være i besiddelse af i udstationeringsperioden.
Ændringsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra b), opregner udtømmende, hvilker oplysninger der kan
kræves oplyst. Det forventes, der ved bekendtgørelse vil blive fastsat følgende oplysningskrav i
overensstemmelse med ændringsdirektivet, som føreren skal råde over på papir eller i elektronisk
form:
-
-
-
en kopi af udstationeringserklæringen
bevis på, at transporterne finder sted i Danmark
data fra takogaraf og nationalitetsmærket for de lande, hvor chaufføren opholdte sig, da
vedkommende udførte international vejtransporter eller cabotagekørsel
Der vil ikke kunne fastsættes yderligere krav end, hvad der følger af ovenstående. Der vil kun kunne
fastsættes yderligere krav i tilfælde af, at EU-reglerne ændres.
Med vedtagelse af ændringsdirektiv nr. 2020/1057 fastsættes særlige regler med hensyn til, hvilke
krav der skal stilles til dokumentation efter udstationeringsperiodens ophør. Det følger af
ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra c), at udenlandske virksomheder kun kan forpligtes til at
indsende de oplysninger, som følger af direktivets artikel 1, stk. 11, litra c) efter anmodning fra de
kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor udstationeringen fandt sted. Det følger bl.a. heraf,
at virksomheden kun kan forpligtes til at sende oplysninger om aflønningen efter udstationeringens
ophør. Det kan desuden kun kræves, at oplysningerne sendes via den offentlige brugerflade der er
forbundet Informationssystemet for det indre marked (IMI). Virksomheden skal sende oplysningerne
senest 8 uger efter anmodningen.
Med forslaget til
§ 21, stk. 4,
foreslås det, at transportministeren gives bemyndigelse til at fastsætte
regler om, hvilke oplysninger den udenlandske virksomhed skal sende efter anmodning fra
Færdselsstyrelsen efter udstationeringens ophør samt om fristen for indsendelsen af oplysningerne.
Forslaget vil indebære, transportministeren kan fastsætte regler om, at virksomheden efter anmodning
fra Færdselsstyrelsen har pligt til at fremlægge dokumentation, der måtte være relevant for
Færdselsstyrelsens kontrol med virksomheden. Bestemmelsen har til formår at understøtte, at
Færdselsstyrelsen kan føre effektiv kontrol med, om det i lovgivningen fastsatte krav til aflønning
overholdes.
Ændringsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra c), opregner udtømmende, hvilke oplysninger der kan
kræves oplyst efter udstationeringens ophør via den offentlige brugerflade der er forbundet
Informationssystemet for det indre marked (IMI). Det forventes, der ved bekendtgørelse vil blive
fastsat følgende oplysningskrav efter § 21, stk. 4, i overensstemmelse med ændringsdirektivet:
-
-
-
-
bevis på, at transporterne finder sted i Danmark
data fra takogaraf og nationalitetsmærket for de lande, hvor chaufføren opholdte sig, da
vedkommende udførte international vejtransporter eller cabotagekørsel
dokumentation vedrørende aflønningen af føreren for så vidt angår udstationeringsperioden
ansættelseskontrakten eller tilsvarende dokument
76
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
-
-
arbejdssedler vedrørende førerens arbejde og
bevis for betaling
Der vil ikke kunne fastsættes yderligere krav end, hvad der følger af ovenstående. Der vil kun kunne
fastsættes yderligere krav i tilfælde af, at EU-reglerne ændres.
Det følger af ændringsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra c), at virksomheden skal sende oplysningerne
senest 8 uger efter anmodningen, hvorfor dette også vil følge at bekendtgørelsen. Fristen på otte uger
regnes fra dagen efter, at Færdselsstyrelsen sender anmodningen.
Det forslås i godskørselslovens
§ 21, stk. 5,
at transportministeren kan fastsætte regler om indhentning
af oplysninger efter den forslåede stk. 4, fra myndighederne i virksomhedens etableringsland eller
andre landes myndigheder.
Det følger af ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra c, at hvis virksomheden ikke indsender den
krævede dokumentation, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen
fadt sted, via IMI anmode de kompetence myndigheder i etableringsmedlemsstaten om bistand til at
få sendt oplysningerne.
Forslaget vil indebære, at transportministeren kan fastsætte regler om, Færdselsstyrelsen adgang til
at indhente oplysninger om den udenlandske transportvirksomhed via IMI fra etableringslandet eller
andre landes myndigheder.
Dette kan f.eks. ske med bistand fra Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA) eller via
bilaterale samarbejdsaftaler med andre landes myndigheder.
§ 21 a
Det følger af § 8 c, stk. 1, at en udenlandsk virksomhed, der udstationerer chauffører til Danmark for
at udføre cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg, buscabotagekørsel eller vejdelen af kombineret transport, skal betale
lønmodtageren en timeløn, der som minimum svarer til den timesats, som er fastsat af
transportministeren efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter i stk. 2. Timesatsen fastsættes på
baggrund af relevante lønbestemmelser i de landsdækkende overenskomster, der er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter, jf. buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1. Minimumstimesatsen
reguleres årligt, jf. § 3, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 250 af den 23. februar 2021. Herved sikres fair
konkurrencevilkår mellem danske virksomheder og udenlandsk virksomheder, der udfører rent
national kørsel i Danmark.
Med forslaget til
§ 21 a, stk. 1,
foreslås det at videreføre aflønningskravet efter udstationeringslovens
§ 8 c, stk. 1, for buskørsel, således at aflønningskravet gælder for udenlandske virksomheder, som
udstationerer fører der udfører buscabotagekørsel.
Den foreslåede ændring vil indebære, at aflønningskravet efter udstationeringslovens § 8 c
videreføres i sin helhed. Som konsekvens af, at reglerne overflyttes til henholdsvis godskørselsloven
og buskørselsloven vil buskørselsloven dog kun regulere de tilfælde, der omfatter kørsel med
erhvervsmæssig personbefordring. Godskørsel reguleres i godskørselsloven. Der henvises til de
specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 18.
Ved fastlæggelse af, om virksomheden er arbejdsgiver for den lønmodtager, der udfører transporten
skal tages udgangspunkt i det almindelige arbejdsretlige lønmodtagerbegreb, som kendes fra f.eks.
77
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
ferieloven. Ved en lønmodtager forstås en person, der modtager vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold. Om en person, og i dette tilfælde chaufføren, befinder sig i en lønmodtagerrelation
til den udenlandske virksomhed beror på en konkret helhedsvurdering. En lønmodtager er
karakteriseret ved i kraft af en arbejdsaftale at have pligt til personligt at udføre erhvervsmæssigt
arbejde efter arbejdsgiverens instruktioner, for arbejdsgiverens regning og risiko, under
arbejdsgiverens tilsyn og i arbejdsgiverens navn, og som har krav på en modydelse for arbejdet betalt
af arbejdsgiveren. Der vil som hovedregel være tale om et vederlag, som udmåles i forhold til den
medgåede tid (timeløn, 14-dages løn eller månedsløn).
Aflønningskravet betyder, at lønmodtageren, der udfører den konkrete buscabotagekørsel eller
kombinerede transport, skal oppebære løn for de timer, som den pågældende har arbejdet i Danmark
i forbindelse med den pågældende kørsel, der som minimum svarer til den timesats, som er fastsat
ved bekendtgørelse i medfør af stk. 2. Der er ikke tale om et krav, som den enkelte lønmodtager vil
kunne støtte ret på, men et offentligretligt vilkår forbundet med udenlandske virksomheders udførelse
af nationale kørsler i Danmark, hvor de er i direkte konkurrence med danske virksomheder
Med forslaget til
§ 21 a, stk. 2,
videreføres transportministerens bemyndigelse i udstationeringslovens
§ 8 c, stk. 2, til efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter at fastsætte nærmere regler om den
timesats, som lønmodtageren som minimum skal oppebære efter stk. 1. Timesatsen fastsættes på
baggrund af relevante lønbestemmelser i de landsdækkende overenskomster, der er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter, jf. buskørselslovens § 18, stk. 2, nr. 1.
Det vil ved fastsættelse af timesatsen skulle sikres, at udenlandske virksomheder, der udstationerer
chauffører til Danmark, ikke pålægges at betale mere i løn end en dansk arbejdsgiver betaler for
udførelsen af tilsvarende arbejde. Der kan derfor ikke fastsættes en timesats, der kan indebære, at en
udenlandsk tjenesteyder forskelsbehandles i forhold til, hvad en dansk arbejdsgiver i en
sammenlignelig situation er forpligtet til med hensyn til aflønning for at opnå og bevare en tilladelse
til den pågældende form for kørsel. Timesatsen må således ikke overstige det, som en dansk
arbejdsgiver i en sammenlignelig situation som minimum skal betale i overensstemmelse med
buskørselsloven, jf. også ”uden forskel” i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 10. Der ses ikke at
være noget til hinder for, at timesatsen med tiden stiger i takt med, hvad der er fastsat i den
overenskomst, der henvises til i buskørselsloven, idet dette vil være muligt uden at diskriminere en
udenlandsk tjenesteyder.
At timesatsen fastsættes som et absolut minimum ud fra, hvad danske arbejdsgivere er forpligtet til i
medfør af buskørselsloven, indebærer konkret, at forskellige overenskomstbestemmelser om tillæg,
der skal betales i visse situationer eller under visse omstændigheder, eksempelvis tillæg for aften-
eller natarbejde og anciennitetsbestemte tillæg, ikke vil skulle tages i betragtning ved fastsættelse af
timesatsen på baggrund af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. De mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter, der har indgået de pågældende overenskomster, vil kunne bistå med at
fastlægge det overenskomstmæssige minimum, som skal udgøre grundlaget for den i
bekendtgørelsesform angivne timesats.
§ 21 b
Det følger af udstationeringslovens § 8 e, stk. 1, at Færdselsstyrelsen varetager tilsynet med
overholdelsen af aflønningskravet efter 6 c og anmeldelsespligten efter § 8 d.
78
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Med forslaget til
§ 21 b,
videreføres Færdselsstyrelsens tilsyn med aflønningskravet og
anmeldelsespligten. Desuden indføres en tilsynsforpligtelse med dokumentationskravet, der
fastsættes i medfør foreslåede § 21, stk. 3.
Videreførelsen vil betyde, kontrollen fortsat vil blive understøttet af politiet i forbindelse med den
almindelige vejsidekontrol af tunge køretøjer. Når et køretøj standses i forbindelse med politiets
vejsidekontrol, vil politiet således kunne kontrollere, om transport-virksomheden har foretaget
korrekt anmeldelse af den pågældende kørsel. Denne kontrol vil navnlig have til formål at understøtte,
at der sættes ind over for virksomheder, der ikke - som krævet - foretager anmeldelse af en
udstationering i Danmark, eller som ikke overholder dokumentationskravet der fastsættes i forskrifter
i medfør foreslåede § 21, stk. 3.
Færdselsstyrelsens kontrol med, om virksomheden overholder det lovfastsatte krav til aflønning, vil
fortsat blive foretaget som administrativ stikprøvekontrol, herunder som risikobaseret kontrol bl.a.
baseret på myndighedens erfaringer med kontrol af ordningen. De motorkøretøjer, som er kontrolleret
af politiet, jf. ovenfor, vil indgå i den kontrolgruppe, hvorfra stikprøven tages, ligesom der vil ske en
kontrol af anmeldte kørsler i registret. Færdselsstyrelsens kontrol med aflønningskravet vil dog først
kunne foretages efter udstationeringens ophør, jf. den foreslåede § 21, stk. 4. Der henvises således til
bemærkningerne hertil.
Hvis den udenlandske virksomhed kan dokumentere, at chaufførens arbejde er omfattet af en dansk
landsdækkende overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, og
som dermed kan lægges til grund i medfør af buskørselslovens § 18, stk. 2, vil Færdselsstyrelsen ikke
foretage kontrol af aflønningskravet, idet kontrollen med overholdelse af overenskomsten henhører
under det fagretlige system.
Buskørselslovens § 17 a om tilbageholdelse af køretøjer finder desuden anvendelse ved politiets eller
færdselsstyrelsen tilsyn efter den foreslåede § 21 b, således at politiet har hjemmel til at tilbageholde
et køretøj, med hvis politiet eller Færdselsstyrelsen konstaterer, at der ikke er sket korrekt anmeldelse
efter den foreslåede § 21, stk. 1, eller dokumentationskravet efter reglerne fastsat i medfør af den
foreslåede § 21, stk. 3, ikke er overholdt.
Hvis der på baggrund af Færdselsstyrelsens undersøgelser konstateres en konkret mistanke om, at
virksomheden ikke overholder det lovfastsatte krav til aflønning, skal sagen overgives til politiet med
henblik på efterforskning og eventuel strafforfølgning. Færdselsstyrelsen indgiver i den forbindelse
en begrundet anmeldelse til politiet med oplysninger om baggrunden for, at myndigheden finder, at
det lovfastsatte krav til aflønning ikke er overholdt, og oversender i den forbindelse den relevante
dokumentation til politiet. Politiet og anklagemyndigheden vurderer herefter, om der er behov for
yderligere efterforskning, og om der er grundlag for at rejse tiltale i sagen.
§ 21 c
Det følger af udstationeringslovens § 8 b, stk. 1, at kompetente myndigheder i Danmark sender på
forespørgsel fra kompetente myndigheder i de øvrige EU- og EØS-lande oplysninger gennem
informationssystemet for det indre marked til brug for håndhævelse af udstationeringsreglerne. Det
følger af lovbemærkningerne til § 8 b, stk. 1, Arbejdstilsynet som udgangspunkt er kompetent
myndighed i forhold til besvarelse af anmodninger fra andre landes kompetente myndigheder efter
direktiv 2014/67/EU. Alt efter hvilke oplysninger, der anmodes om, kan også andre myndigheder
være kompetent myndighed. Fx vil SKAT være kompetent myndighed ved anmodninger om
79
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
skatteoplysninger,
og
Erhvervsstyrelsen
ved
anmodning
om
oplysninger
virksomhedsregistreringer, jf. jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 178 som fremsat, side 32.
om
Med vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiv nr. 2020/1057 fastsættes særlige
regler med hensyn til, hvilke krav der stilles til de kompetente myndigheder i
etableringsmedlemsstaten, hvis de kompetence myndighed i en medlemsstat, hvor udstationeringen
finder sted, ikke modtager oplysninger fra den udenlandske virksomhed. Det følger af
ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra c, at de kompetence myndigheder i
etableringsmedlemsstaten skal sikrer, at de fremsender den dokumentation, der er anmodet om, til de
kompetence myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen fandt sted, via IMI inden for 25
arbejdsdage efter datoen for anmodningen om gensidig bistand.
Det forslås i
§ 21 c, stk. 1,
at Færdselsstyrelsen på forespørgsel fra myndigheder i de øvrige EU- og
EØS-lande kan sende oplysninger om danske virksomheder til brug for håndhævelse af
udstationeringsreglerne. Færdselsstyrelsen sender oplysningerne senest 25 arbejdsdage efter
anmodningen om gensidig bistand.
Forslaget vil indebære, at Færdselsstyrelsen får hjemmel til at besvare anmodninger fra kompetente
myndigheder i andre medlemslande om gensidig bistand, hvad angår udstationering af fører i
vejtransportsektoren. Herved sikres det gensidige myndighedssamarbejde, som følger af
ændringsdirektivet.
Det forslås i buskørselslovens
§ 21 c, stk. 2,
at Færdselsstyrelsen får hjemmel til at anmode en dansk
virksomhed, som udstationerer førere af gods inden for vejtransportsektoren i et landet EU- eller
EØS-land, om oplysninger der er nødvendig for, at Færdselsstyrelsen kan varetage deres opgave efter
stk. 1.
Forslaget vil indebære, at danske virksomheder der udstationerer førere til andre medlemsstater
forpligtes til at indsende visse oplysninger, såfremt Færdselsstyrelsen anmoder herom. Herved sikres,
at Færdselsstyrelsen kan få adgang til alle relevante oplysninger, da ikke alle oplysninger, som en
kompetent myndighed i et andet land, kan anmode om, vil kunne indhentes fra offentlige registre.
Dette vil således kræve bistand fra den danske virksomhed.
Det forslås i buskørselslovens
§ 21 c, stk. 3,
at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan det administrative samarbejde efter stk. 1 udføres og regler om, hvilken dokumentation
virksomheden skal sende efter stk. 2.
Ændringsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra c, regulerer hvordan og hvornår de kompetente
myndigheder i de medlemsstater, hvor udstationeringen fandt sted, kan anmode om gensidig bistand.
Det forventes, at det ved bekendtgørelse bl.a. vil blive fastsat, at anmodning skal sendes via IMI efter
de 8 uger, som den udenlandske virksomhed har til at sende dokumentationen i overensstemmelse
med ændringsdirektivet. Desuden vil de oplysninger, som Færdselsstyrelsen vil kunne kræve af
danske virksomheder, der udstationerer fører være begrænset til de oplysninger, der følger af
ændringsdirektivets artikel 1, stk. 11, litra c:
-
-
-
-
bevis på, at transporterne finder sted i Danmark
data fra takograf og nationalitetsmærket for de lande, hvor chaufføren opholdte sig, da
vedkommende udførte international vejtransporter eller cabotagekørsel
dokumentation vedrørende aflønningen af føreren for så vidt angår udstationeringsperioden
ansættelseskontrakten eller tilsvarende dokument
80
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Til nr. 13
Det følger af buskørselslovens § 22, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1, stk. 1 og 2, § 1 a, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18,
stk. 6, eller § 20 a, stk. 4.
Det foreslås at nyaffatte buskørselslovens
§ 22, stk. 1, nr. 1,
således, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1, stk. 1 og 2, § 1 a, § 9,
stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 6, § 20 a, stk. 4, § 21, stk. 1, § 21 a, stk. 1, eller § 21 c, stk. 1.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede indsættelse af § 21,
stk. 1, og § 21 a, stk. 1, som forpligter udenlandske virksomheder, der udstationere førere i Danmark
til at anmelde kørslen, samt stiller krav til aflønning. Buskørselslovens § 22 vil som følge heraf
tilsvarende finde anvendelse, hvis virksomheden undlader rettidig at anmelde oplysninger eller
afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 21, stk. 1, eller undlader at betale
lønmodtageren den timeløn, der er nævnt i § 21 a, stk. 1.
Det følger af ændringsdirektivets 2020/1057 artikel 5, at medlemsstaterne skal fastsætte regler om
sanktioner over for afsendere, speditører, kontrahenter og underkontrahenter der medvirker til for
manglende overholdelse af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til reglerne om udstationering.
Aktørerne som medvirker til, at til den udenlandske virksomhed ikke overholder de foreslåede regler
om udstationering, vil således kunne straffes for medvirken efter straffelovens § 23. Det bemærkes,
at det følger af straffelovens § 23, stk. 3, at der kun kan straffen for medvirken ved lovovertrædelser
der ikke
traffes med højere straf end fængsel i 4 måneder, når den medvirkende kun har villet yde
en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når dennes medvirken skyldes
uagtsomhed.
Til nr. 14
Det følger af udstationeringslovens § 10 a, stk. 2, at det, ved straffens udmåling ved overtrædelse af
udstationeringslovens § 8 d, om anmeldelsespligten, betragtes det som en skærpende omstændighed,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen
er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller hvis
overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.
Med den foreslåede
§ 22, stk. 6,
videreføres udstationeringslovens § 10 a, stk. 2, således at det fremgår
klart, hvad der kan betragtes, som skærpende omstændigheder ved overtrædelse af den foreslåede §
21, stk. 1.
Formålet med anmeldelsespligten efter det forslåede § 21, stk. 1, er at give myndighederne bedre
muligheder for at føre kontrol med, hvilke udenlandske virksomheder der udstationerer førere i
Danmark, for at kunne kontrollere efter udstationeringens ophør, om de overholdet det lovfastsatte
krav til aflønning. Det er derfor afgørende for en effektiv kontrol, at udenlandske virksomheder
overholder anmeldelsespligten.
Det forudsættes, at bøden for manglende eller mangelfuld anmeldelse i registret som udgangspunkt
fastsættes til 10.000 kr. i normaltilfælde for hver kørsel, der ikke er anmeldt korrekt, hvilket svarer
til bødeniveauet for manglende eller mangelfuld registrering i dag efter udstationeringsloven, jf.
Folketingstidende 2019-20, A, L 185 som fremsat, side 36.
81
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det forudsættes, at mangelfuld anmeldelse i registret sanktioneres i tilfælde, hvor den mangelfulde
anmeldelse har betydning for myndighedskontrollen, fx hvis de anmeldte oplysninger er forbundet
med fejl, som ikke muliggør, at kontrolmyndighederne kan komme i kontakt med den udenlandske
virksomhed, eller hvis identiteten af og kontaktoplysninger på chaufføren ikke er korrekte.
Det foreslås desuden, at bøden for overtrædelse af manglende eller mangelfuld anmeldelse i registret
skal hæves med 100 pct. I normaltilfælde anden gang bestemmelsen overtrædes og ved hver
efterfølgende overtrædelse. Dette vil svare til bødeniveauet for gentagne overtrædelser for manglende
eller mangelfuld registrering i dag efter udstationeringsloven, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 185
som fremsat, side 37.
Det bemærkes, at det i øvrigt tilkommer domstolene ud fra en samlet vurdering af sagens
omstændigheder at fastsætte bøden i den enkelte sag, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i
op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende
omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Reglerne om indbyrdes gentagelsesvirkning følger de almindelige strafferetlige principper, således at
der ved vurderingen af, om forholdet skal have gentagelsesvirkning, skal ske en konkret vurdering af
såvel den foreliggende som den tidligere overtrædelse. Både tidligere domme og bødevedtagelser,
såvel udenretlige som administrative, tillægges gentagelsesvirkning i overensstemmelse med
straffelovens § 84, stk. 3, og retsplejelovens § 899, stk. 3, og § 832, stk. 4. Fristen regnes fra datoen
for den endelige dom eller bødens vedtagelse.
Det er en betingelse for skærpelse af straffen i gentagelsestilfælde, at den nye strafbare handling er
begået inden udløbet af 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, jf. straffelovens § 84, stk. 1 og 3.
Dansk rets almindelige regler om kumulation af straf ved pådømmelse af flere forhold finder
anvendelse, dvs. princippet om modereret kumulation gælder. Det betyder, at straffen ikke vokser i
samme takt som antallet af overtrædelser, der dømmes for.
Til nr. 15
Det følger af udstationeringslovens § 10 d, stk. 2, at transportministeren efter forhandling med
justitsministeren kan fastsætte regler om, at Færdselsstyrelsen kan udstede administrative bødeforlæg
i nærmere angivne sager om overtrædelser af udstationeringslovens kapitel 4 a og regler udstedt i
medfør heraf, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Det følger
af udstationeringslovens lovens § 10 d, stk. 3 og 4, at reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og
3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og reglerne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke
er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende finder anvendelse på bødeforelæg. Vedtages bødeforelægget,
bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.
Med den foreslåede
§ 22 b, stk. 1,
videreføres udstationeringslovens § 10, stk. 2, således at
transportministeren fortsat efter forhandling med justitsministeren vil kunne fastsætte regler om, at
Færdselsstyrelsen kan udstede administrative bødeforlæg i nærmere angivne sager om overtrædelser
af de foreslåede § 21 og § 21 a og regler udstedt i medfør heraf, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale
en bøde som angivet i bødeforelægget.
Med den foreslåede
§ 22 b, stk. 2,
videreføres udstationeringslovens § 10 d, stk. 3, således at reglerne
i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og reglerne
82
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende finder anvendelse på
bødeforelæg. Med den foreslåede
§ 22 b, stk. 3,
videreføres udstationeringslovens § 10 d, stk. 3,
således at den videre forfølgning bortfaldes, hvis bødeforlægget vedtages. Vedtagelsen har samme
virkning som en dom.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at adgangen til at udstede administrative bødeforlæg
vil omfatte overtrædelser af anmeldelsespligten i § 21 og aflønningskravet i § 21 a, og der vil kunne
udstedes bødeforlæg, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, og sagen ikke kan forventes at
medføre højere straf end bøde. Har sagen ikke den fornødne klare og ukomplicerede karatker til, at
sagen kan afgives ved administrativ bødeforlæg, indgiver Færdselsstyrelsen i stedet en
politianmeldelse. Færdselsstyrelsen indgiver endvidere politianmeldelse, hvis modtagerne ikke ved
sin vedtagelse accepterer at lade sagen afgøre ved administrativt bødeforlæg.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af udstationeringslovens § 1, stk. 5, at lovens kapitel 4 a finder anvendelse i situationer,
hvor virksomheder udfører cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets
samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, buscabotagekørsel eller hele vejdelen af kombineret
transport i Danmark.
Med vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiv 2020/1057 fastsættes der
særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere
i vejtransportsektoren. Der er herved blevet fastsat sektorspecifik regulering, som alene finder
anvendelse på Transportministeriets ressortområde. Der er derfor Transportministeriets vurdering,
at reglerne om udstationering af førere i vejtransportsektoren bør følge af Transportministeriets
lovgivning.
Det foreslås at udstationeringslovens § 1, stk. 5, ophæves, som konsekvens af at reglerne om
udstationering af førere i vejtransportsektoren følger af hhv. buskørselsloven og godskørselsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og § 2, nr. 13.
Udstationeringslovens § 5, stk. 6, bliver som konsekvens heraf til stk. 5.
Til nr. 2.
Det følger af udstationeringslovens § 7 b, stk. 2, at levering af en tjenesteydelse i form af
vejtransport af gods eller passagerer er ikke omfattet af anmeldelsespligten i § 7 a, stk. 1 og 2, og
regler fastsat i medfør af § 7 a, stk. 6.
Med vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiv 2020/1057 fastsættes der
særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere
i vejtransportsektoren. Der er herved blevet fastsat sektorspecifik regulering, som alene finder
anvendelse på Transportministeriets ressortområde. Der er derfor Transportministeriets vurdering,
at reglerne om udstationering af førere i vejtransportsektoren bør følge af Transportministeriets
lovgivning.
83
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det foreslås at udstationeringslovens § 7 b, stk. 2, ophæves, som konsekvens af, at reglerne om
udstationering af førere i vejtransportsektoren følger af hhv. buskørselsloven og godskørselsloven,
jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og § 2, nr. 13.
Udstationeringslovens § 7 b, stk. 3, bliver som konsekvens heraf til stk. 2.
Til nr. 3
Udstationeringslovens kapitel 4 a regulerer vilkår for udenlandske virksomheder, der udfører
cabotagekørsel med gods, hvor motorkøretøjets eller vogntogets samlede tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg, buscabotagekørsel eller hele vejdelen af kombineret transport i Danmark.
Med vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets ændringsdirektiv 2020/1057 fastsættes der
særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere
i vejtransportsektoren. Der er herved blevet fastsat sektorspecifik regulering, som alene finder
anvendelse på Transportministeriets ressortområde. Der er derfor Transportministeriets vurdering,
at reglerne om udstationering af førere i vejtransportsektoren bør følge af Transportministeriets
lovgivning.
Det foreslås at udstationeringslovens kapitel 4 a og bestemmelserne heri (§§ 8 c - 8 g), ophæves,
som konsekvens af at reglerne om udstationering af førere i vejtransportsektoren følger af hhv.
buskørselsloven og godskørselsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og § 2, nr. 13.
Til nr. 4
Efter § 10 a, stk. 1, i udstationeringsloven kan visse overtrædelser af udstationeringsloven straffes
med bøde. Det følger af § 10 a, stk. 2, nr. 4 og 5 at virksomheden kan straffes med bøde, når den
undlader at betale lønmodtageren den timeløn, der er nævnt i § 8 c, stk. 1 eller undlader rettidigt at
anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 8 d, stk. 1.
Det foreslås at § 10 a, stk. 1, nr. 4 og 5, ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af kapitel
4 a og herved §§ 8 c, stk. 1 og 8 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 5
Det følger af udstationeringslovens § 10 a, stk. 3, det ved straffens udmåling efter§ 10 a, stk. 1, nr. 1-
3 og 5 betragtes som en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved
grov uagtsomhed, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel
for den pågældende selv eller andre, eller hvis overtrædelsen i øvrigt er af grovere karakter.
Det foreslås at ændre
udstationeringslovens § 10 a, stk. 3,
således, at »stk. 1, nr. 1-3 og 5« ændres til
»§ stk. 1, nr. 1-3«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 10 a,
stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
Til nr. 6
84
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Det følger af udstationeringslovens § 10 a, stk. 4, at der straffens fastsættelse efter § 10 a, stk. 1, nr.
4, kan lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den
pågældende overtrædelse og overtrædelsens karakter i øvrigt.
Det foreslås, at § 10 a, stk. 4, ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af § 10 a,
stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 4.
Til nr. 7
Det følger af udstationeringslovens § 10 d, stk. 2, at transportministeren efter forhandling med
justitsministeren kan fastsætte regler om, at Færdselsstyrelsen i nærmere angivne sager om
overtrædelser af kapitel 4 a og regler udstedt i medfør heraf, der ikke skønnes at medføre højere
straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der
har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Det foreslås, at § 10 d, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af
udstationeringslovens kapitel 4 a, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Udstationeringslovens § 10 d, stk. 3 og 4, bliver som konsekvens heraf til stk. 2 og 3.
Til nr. 8
Det følger af udstationeringslovens § 10 e, stk. 1, at politiet kan tilbageholde et køretøj, med hvilket
der er foretaget kørsel i forbindelse med overtrædelse af §§ 8 c eller 8 d eller regler fastsat i medfør
af § 8 e, stk. 4.
Det foreslås, at § 10 e ophæves.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af den foreslåede ophævelse af kapitel
4 a og herved §§ 8 c, 8 d og 8 e, stk. 4, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Til § 4
[afklaring af ændring vedr. kontrol med arbejdstid udestår]
Til § 5
Ved lovforslagets
§ 5, stk. 1,
foreslås, at loven træder i kraft den 2. februar 2022, jf. dog stk. 2-4. Det
er de foreslåede udstationeringsregler i godskørselsloven og buskørselsloven samt den foreslåede
bestemmelse om indsendelse af ansøgning via digital løsning i buskørselsloven, som træder i kraft
den 2. februar 2022.
85
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
Ved lovforslagets
§ 5, stk. 2,
foreslås, at § 1, nr. 4-9, 11, 14, 22-24, 26, 30-34, 39 og § 2, nr. 3-9 og
11, træder i kraft den 21. februar 2022. Forslaget indebærer, at de ændringer af godskørselsloven og
buskørselsloven, som følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15.
juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012
med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren med undtagelse af de nye krav
om tilladelse til international godskørsel for fremmed regning i varebiler, som først træder i kraft
den 21. maj 2022, jf. § 5, stk. 3.
Ved lovforslagets
§ 5, stk. 3,
foreslås, at § 1, nr. 2, 3, 10, 12, 13, 15-17, 19-21-, 25, 27-29, 36 og 37,
træder i kraft den 21. maj 2022. Forslaget vil indebære, at de nye regler om krav om tilladelse til
international godskørsel i dansk indregistrerede varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt, der
overstiger 2.500 kg, men ikke overstiger 3.500 kg, først finder anvendelse fra den 21. maj 2022,
hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/1055 af 15.
juli 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1071/2009, (EF) nr. 1072/2009 og (EU) nr. 1024/2012
med henblik på at tilpasse dem til udviklingen i vejtransportsektoren.
Ved lovforslagets
§ 5, stk. 4,
foreslås, at transportministeren kan fastsætte regler om
overgangsordninger.
Forslaget vil indebære, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om overgangsordninger
for bl.a. ansøgninger om tilladelser til godskørsel, som allerede er indgivet til Færdselsstyrelsen og
allerede udstedte tilladelser. Ligeledes kan der fastsættes regler om overgangsordninger for de
virksomheder, der som følge af lovforslaget endvidere vil være omfattet af krav om tilladelse,
herunder virksomheder, der udfører international godskørsel i varebiler. .Der vil bl.a. kunne fastsættes
regler om afdragsaftaler med SKAT om indfrielse af restancer og fritagelse for krav om bl.a. faglige
kvalifikationer m.v.
Ændringsloven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da hverken godskørselsloven,
buskørselsloven, udstationeringsloven eller lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for
vejtransportsektoren gælder for Færøerne og Grønland.
86
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
2422137_0087.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
87
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
88