Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 422
Offentligt
2422136_0001.png
Transportministeren
Folketingets Transportudvalg
25. juni 2021
2021-3059
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ekstern høring af udkast til forslag til lov om
ændring af lov om godskørsel, lov om buskør-
sel, lov om udstationering af lønmodtagere
m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmod-
tagere inden for vejtransportsektoren (Æn-
drede betingelser for udøvelse af vejtranspor-
terhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffø-
rer, udstationering af førere i vej-transporten
m.v.).
Til Transportudvalgets orientering sendes vedlagte udkast til lov
forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel,
lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid
for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede
betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejds-
vilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten
m.v.). Lovforslaget er samtidig sendt i ekstern høring. Høringsfri-
sten udløber onsdag den 18. august 2021.
Lovforslaget indebærer, at dele
af EU’s Vejpakke implementeres.
I godskørselsloven og buskørselsloven foreslås ændringer og præci-
seringer, som er nødvendige som følge af Vejpakkens ændringer i
kravene til virksomheders udøvelse af vejtransporterhvervet.
Som følge af Vejpakken foreslås godskørselslovens anvendelsesom-
råde udvidet til også at omfatte international godskørsel varebiler,
der vejer mere end 2.500 kg og højst 3.500 kg. Dette vil indebære,
at der fra den 21. maj 2022 tilsvarende vil gælde et krav om tilla-
delse til international godskørsel i varebiler.
Reglerne om udstationering af førere i vejtransportsektoren, som
er vedtaget ved Vejpakken, indsættes i godskørselsloven og buskør-
selsloven, og reglerne herom i udstationeringsloven ophæves. Reg-
lerne i udstationeringsloven vil i videst muligt omfang blive videre-
ført og ændres således kun til at være i overensstemmelse med di-
rektivet, som er vedtaget ved Vejpakken.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 422: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om udstationering af lønmodtagere m.v. og lov om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren (Ændrede betingelser for udøvelse af vej-transporterhvervet, løn- og arbejdsvilkår for chauffører, udstationering af førere i vej-transporten m.v.), fra transportministeren
2422136_0002.png
Side 2/2
Endelig foreslås en række mindre justeringer og præciseringer af
godskørselslovens tilladelsesordning for national godskørsel for
fremmed regning i motorkøretøjer, der vejer mere end 2.000 kg og
højst 3.500 kg (varebiler).
Der skal som følge af Vejpakken foretages ændringer af lov om ar-
bejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren,
da der skal indføres kontrol med reglerne om arbejdstid. Ændrin-
gerne er under udarbejdelse, og der vil blive foretaget en supple-
rede høring af det samlede lovforslag inklusiv ændringerne af lov
om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsek-
toren ultimo august.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht