Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 408
Offentligt
2416829_0001.png
NOTAT
2019-467
17. juni 2021
Notat om lov om Metroselskabet i relation til
godkendelse af forlængelse af tilbagebeta-
lingstid
I forbindelse med at Metroselskabet i efteråret 2020 lukkede an-
lægsregnskabet for Cityringen, blev der foretaget en gennemgang
af selskabets samlede økonomi. På den baggrund er en række for-
udsætninger i Metroselskabet langtidsbudget ændret. Disse juste-
ringer omfatter tilpasning af passagerprognose, driftsøkonomi, re-
server og renteforudsætning samt ophævelse af dobbeltfaktormo-
dellen, hvormed selskabets tilbagebetalingstidspunkt ændres fra
2065 til 2061.
Ejerne af Metroselskabet er enige om justeringerne af Metroselska-
bets langtidsbudget, herunder ophævelsen af dobbeltfaktormodel-
len, som er gennemført ved Bekendtgørelse om deling af billetind-
tægter i hovedstadsområdet (BEK nr. 804 af 4. maj 2021).
I forhold til Cityringen fremgår det af de særlige bemærkninger til
§ 5 i forslag til lov om Metroselskabet og Arealudviklingsselskabet
I/S af 21. februar 2007, at Folketingets Finansudvalg samt de kom-
munale ejeres politiske organer skal godkende forlængelser af den
budgetterede tilbagebetalingstid med mere end to år.
I lyset af at anlægget af Cityringen er afsluttet, er ovennævnte god-
kendelsesproces beskrevet i de særlige bemærkninger ikke længere
aktuel. Efter anlæggets afslutning vil ændringer i tilbagebetalings-
tiden i det væsentlige være en konsekvens af ændringer i renten el-
ler i passagertallet, hvor en godkendelsesproces ikke giver mening.
Der er ingen bestemmelser, der skal ændres i loven som konse-
kvens heraf, idet ovennævnte godkendelsesproces alene fremgår af
de særlige bemærkninger til forslag til lov om Metroselskabet I/S
og Arealudviklingsselskabet I/S af 21. februar 2007.
Transportudvalget orienteres hermed om, at Folketingets Finans-
udvalg samt de kommunale ejeres politiske organer fremover ikke
vil skulle godkende forlængelser af den budgetterede tilbagebeta-
lingstid med mere end to år.