Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 381
Offentligt
2405979_0001.png
Analyse af fjernstyring
Sammenfatning
25. Marts 2021
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Orientering om evaluering af forsøgsordning med fjernstyring af klapbroer, fra transportministeren
2405979_0002.png
Baggrund
Baggrund
Transport- og Bygningsministeriets hjemmeside, 25. nov. 2016
2
•
I 2016 blev det besluttet at etablere fjernstyring af 4 bemandede broer,
Aggersundbroen, Vilsundbroen, Hadsundbroen og Kronprins Frederiks
Bro. Efter den forventede succesfulde implementering og etablering af en
fjernstyrecentral var det tanken, at flere andre broer kunne indgå, fx
Næstved Svingbro og Limfjordsbroen.
•
•
Rationalet var en samlet årlig driftsbesparelse anslået til 5,2 mio. kr. på
de 4 broer. Den ekstra investering blev i 2016 anslået til 10,0 mio. kr.,
hvilket gav en tilbagebetalingstid på ca. 2 år.
Projektet løb imidlertid ind i en betydelig modstand fra mange sider og
blev derfor standset . I stedet blev der fra 2020 etableret en
forsøgsordning på Kronprins Frederiks Bro, så ”man
kan blive klogere
på, om det faktisk virker” –
som det hedder på transportministeriets
hjemmeside -,
inden man beslutter, om man vil gå videre med planerne.
Fjernstyring af Kronprins Frederiks Bro er nu etableret og systemet
fungerer tilfredsstillende. Det skal besluttes, om fjernstyringen skal
udvides og overvejes om fjernstyringen skal placeres i Ålborg jf.
Transportministerens beslutning den 25. november 2016.
Vejdirektoratets planer om fjernstyring af klapbroer har udløst lokal debat
og bekymring bl.a. for sikkerheden. Transport- og bygningsminister Hans
Christian Schmidt har derfor bedt Vejdirektoratet om at starte med en
forsøgsordning med fjernstyring. Vejdirektoratet laver en forsøgsordning på
Kronprins Frederiks bro fra 2020, så man kan blive klogere på, om det
faktisk virker, inden man beslutter, om man vil gå videre med planerne.
I den 1-årige prøveperiode vil der blive etableret service- og
akutberedskabsaftaler til erstatning for det arbejde, som den nuværende
brovagtordning udfører ud over at betjene broklappen. Disse service- og
akutberedskabsaftaler vil kræve lokal forankring, da responstiden ved
utilsigtede hændelser fastsættes til ca. 15 minutter.
Forsøgsordningen vil blive evalueret ved udgangen af 2020, inden der
træffes beslutning om eventuelt at inddrage andre personbetjente broer i
ordningen.
Hvis det til den tid besluttes at gå videre med en fjernstyring af
Aggersundbroen, Vildsundbroen og Hadsund Bro vil det blive overvejet, om
fjernstyringen af broerne kan placeres i Aalborg – enten sammen med
Vejdirektoratets vintervagtcentral, eller sammen med styringscentralen for
Limfjordstunnelen.
•
•
•
•
•
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Orientering om evaluering af forsøgsordning med fjernstyring af klapbroer, fra transportministeren
2405979_0003.png
Introduktion til rapporten
Med baggrund i resultaterne fra forsøgsordningen på Kronprins Frederiks Broen forventer Vejdirektoratet at fortsætte med fjernstyring af
Kronprins Frederiks Bro og med udbygning og implementering af fjernstyring af de øvrige klapbroer (Vilsund, Hadsund, Aggersund).
Målet er at realisere forventede økonomiske besparelser på driften som de indledende analyser peger på. Vejdirektoratet vil dog ikke
afholde væsentlige udgifter til implementering, før der er taget politisk stilling til placering og implementering – politisk stilling forventes
senest maj 2021.
Vejdirektoratet har primo 2021 gennemført en analyse, som har vurderet og belyst potentialet ved den fremtidige placering af
fjernstyrecentralen. Analysen tager udgangspunkt i 4 udvalgte scenarier:
A.
A
B.
B
C.
C
3
Delt fjernstyrecentral ved Trafikcentret i København & Vintervagtcentralen Aalborg
Fjernstyrecentral fra Aalborg ved Limfjordstunnelens kontrolrum
Fjernstyrecentral fra Aalborg sammen med Vintervagtcentralen
Alternativ placering af fjernstyrecentral, fx ved Aggersund
D
D.
Denne rapport er udgangspunkt for det beslutningsgrundlag, som fremsendes til departementet med henblik på en endelig beslutning af
fjernstyrecentralens fremtidige placering. Herefter iværksættes fuld implementering. Det forventes, at Aggersundbroen, Vilsundbroen og
Hadsundbroen, sammen med Kronprins Frederiks Bro, er fjernbetjent inden udgangen af 2021.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Orientering om evaluering af forsøgsordning med fjernstyring af klapbroer, fra transportministeren
2405979_0004.png
Sammenfatning
Stort økonomisk potentiale:
I alle fire scenarier er der et stort effektiviserings-/økonomisk potentiale ved at
fjernstyre flere klapbroer. Det er primært driftsomkostninger på bemanding som
reduceres med ca. 50% (4-6 MIO af nuværende 11,8 MIO).
Scenarie C er det økonomisk mest fordelagtige, primært grundet synergi med
4
Økonomisk potentiale – akkumuleret potentiale (efter fordeling)*
Scenarie
Initial
OMK
8,4
8,6
8,4
9,4
Årlig
BESPA
5,1
4,7
6,0
4,4
2022
2023
2024
2025
2026
A) Trafikcent. & Vintervagt
B) Limfjordstunnellen
C) Vintervagt i Aalborg
D) Alternativ placering
-3,3
-3,9
-2,3
-5,1
1,8
0,8
3,7
-0,7
6,9
5,4
9,8
3,6
12,0
10,2
15,8
8,0
17,1
14,8
21,8
12,3
Vintervagtcentralen. Der er inddraget øvrige kriterier i den endelige vurdering.
Fordele ved fjernstyring:
Store fordele ved at forsætte med at digitalisere og effektivisere driften, herunder:
•
Reducere omkostninger (mere vej for pengene)
•
Modernisere arbejdspladser (mere sikkerhed for brovagter/personale)
•
Øge serviceniveauet for brugere og fremtidig mulighed for 24/7 (bilister/sejlende)
•
Understøtte Vejdirektoratets digitaliseringsstrategi og rolle som veldrevet forvalter
af infrastruktur
*Business case inkl. fællesomkostninger; fordelingsnøgle: Intern (+70%), ekstern (+5%)
Øvrige væsentlige kriterier:
En række kriterier er inddraget i den samlede vurdering af de 4 scenarier:
•
Robusthed (IT sikkerhed og driftsstabilitet)
•
Ledelse (ledelsesrum og kompetence)
•
Skalerbarhed (mulighed for at udvide med flere opgaver)
Anbefaling
Vejdirektoratet
anbefaler at fortsætte med at implementere fjernstyring af
klapbroer. Vejdirektoratet anbefaler at implementere scenarie C
(Vintervagtcentralen i Aalborg).
Scenariet implementeres via scenarie A (delt fjernstyrecentral i København og
Aalborg) idet Kronprins Frederiks Bro overføres til Vintervagtcentralen når driften
af de øvrige broer er implementeret.
• Trafikcentret i København: Kronprins Frederiks Bro
• Vintervagt i Aalborg: Vilsund, Hadsund og Aggersund
Gradvis implementering:
Afgørende for succes er at forberede & støtte gradvis implementering af fjernstyring:
•
Sikkerhed (høj sikkerhed for personale og brugere)
•
Stabil drift (IT sikkerhed og processer)
•
Service (mulighed for at øge serviceniveauet)
•
Gradvis implementering (gradvis realisering af økonomisk potentiale)
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Orientering om evaluering af forsøgsordning med fjernstyring af klapbroer, fra transportministeren
2405979_0005.png
Konklusion og anbefaling
Fjernstyring eller ej?
•
5
Anbefaling
Vejdirektoratet anbefaler at fortsætte med at implementere fjernstyring
af klapbroer. Vejdirektoratet anbefaler at implementere scenarie C
(Vintervagtcentralen i Aalborg).
Scenariet implementeres via scenarie A (delt fjernstyrecentral i
København og Aalborg) idet Kronprins Frederiks Bro overføres til
Vintervagtcentralen når driften af de øvrige broer er implementeret.
•
•
Forsøgsordningen med Kronprins Frederiks Bro dokumenterer, at det er
sikkerhedsmæssigt og teknisk fuldt forsvarligt at gå videre med at
implementere fjernstyring af Vejdirektoratets andre bevægelige broer.
Forsøgsordningens konklusioner underbygges af erfaringerne med
Næstved Svingbro, som har været fjernstyret fra Karrebæksminde siden
2012 samt erfaringer fra udlandet (primært Belgien).
Vejdirektoratet har analyseret 4 scenarier med henblik på at fastlægge
den optimale løsning.
Analysen viser, at der i alle 4 scenarier er et stort økonomisk potentiale i
at fjernstyre broerne, ca. 50%-60% reduktion af de nuværende
driftsomkostninger.
Analysen bekræfter fordele ved at forsætte med at digitalisere og
effektivisere driften, herunder:
•
•
•
•
Trafikcentret i København: Kronprins Frederiks Bro
Vintervagt i Aalborg: Vilsund, Hadsund og Aggersund
•
•
Reducerer omkostninger (mere vej for pengene)
Moderniserer arbejdspladser (mere sikkerhed for
brovagter/personale)
Øger serviceniveauet for brugere (bilister/sejlende)
Understøtter Vejdirektoratets digitaliseringsstrategi og rolle
som veldrevet forvalter af infrastruktur
Vejdirektoratet vurderer at implementering af scenarie C via scenarie A vil
tilgodese en robust implementering og give optimal fleksibilitet i forhold til
en eventuel udbygning med andre klapbroer:
•
udnytter egnede og eksisterende lokaliteter i Vejdirektoratet.
•
den mest robuste og sikre løsning
•
giver tid til og mulighed for læring på tværs af centraler
•
fleksibilitet i forhold til at skalere op i øst og vest
•
understøtter landsdækkende samarbejde
•
•
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Orientering om evaluering af forsøgsordning med fjernstyring af klapbroer, fra transportministeren
2405979_0006.png
Økonomisk potentiale
Økonomisk potentiale – akkumuleret (
med fordelingsomkostninger
*)
Scenarie
A) Trafikcent. & Vintervagt
B) Limfjordstunnellen
C) Vintervagt i Aalborg
D) Alternativ placering
Initial
OMK
8,4
8,6
8,4
9,4
Årlig
BESPA
5,1
4,7
6,0
4,4
2022
-3,3
-3,9
-2,3
-5,1
2023
1,8
0,8
3,7
-0,7
2024
6,9
5,4
9,8
3,6
2025
12,0
10,2
15,8
8,0
2026
17,1
14,8
21,8
12,3
0,00
*Business case inkl. fællesomkostninger; fordelingsnøgle: Intern (+70%), ekstern (+5%)
Scenarie A
Scenarie B
Scenarie C
Scenarie D
6
Initial omkostningers tilbagebetalingstid (år)
2,50
2,00
1,50
1,00
0,50
Økonomisk potentiale – akkumuleret (
uden fordelingsomkostninger**)
Scenarie
Initial
OMK
8,1
8,4
8,2
9,2
Årlig
BESPA
6,1
4,9
7,0
4,6
2022
2023
2024
2025
2026
Kommentarer
•
Initial omkostninger er til etablering af fjernstyring af 3 broer (Vilsund, Hadsund,
Aggersund)
•
Årlig besparelse udgør ca. 50% af de nuværende driftsomkostninger på 11,8
MIO
•
Årlig besparelse indeholder alle investeringer i 2021 (eks. træning m.v.)
•
Tilbagebetaling af initiale omkostninger er mellem ca. 1,5 og 2 år
•
Scenarie C er det økonomisk mest fordelagtige scenarie (fuld synergi med
vintervagtcentralen)
•
Scenarie D er det økonomisk mindst mindst fordelagtige (ny lokation)
A) Trafikcent. & Vintervagt
B) Limfjordstunnellen
C) Vintervagt i Aalborg
D) Alternativ placering
-2,0
-3,5
-1,1
-4,6
4,1
1,4
5,9
0,01
10,3
6,3
12,9
4,5
16,4
11,2
20
9,1
22,5
16,1
27
13,7
**Business case ekskl. uden fordeling af fælles omkostninger
OMK = omkostninger, BES = Besparelse
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Orientering om evaluering af forsøgsordning med fjernstyring af klapbroer, fra transportministeren
2405979_0007.png
Bemandingsoversigt (årsværk)
Opsummering:
Som et resultat af de estimerede besparelser på driften, vil der ske en
reduktion af bemandingen som resultat af fjernstyringen af de 4 broer.
•
•
•
•
7
Oversigt:
Bemanding
A
Trafik og
vintervagt
Nuværende bemanding
Brovagt
Facility (lokalt)
16
6
1
1
B
Limfjords-
tunnel
16
7,5
1
1
1
C
Vinter-
vagt
16
4
1
1
D
Alternativ
placering
16
7,5
1
1
1
Brovagten til fjernstyring af 4 broer er estimeret til 7,5 årsværk
Facility (smøring & eftersyn) er estimeret til 1 årsværk
Styring og samarbejde er estimeret til 1 årsværk
Styring af driftskontrakt er estimeret til 1 årsværk
Samlet giver det ca. 10,5 årsværk. I dag styres broerne af 16 brovagter (4
brovagter per per bro) og en generel reduktion af bemanding på 5,5 årsværk.
Styring & samarbejde VD (BYG/ IT
Styring af driftskontrakt
Konsekvens per scenarie:
•
Scenarie A: Stor synergi med Vintervagtcentralen; 3,5 årsværk besparelse
via standby kapacitet i Vintervagtcentralen* – her tillægges 2 årsværk til
styring af klapbroer fra Trafikcentret.
Scenarie C: Fuld synergi med Vintervagtcentralen; 3,5 årsværk besparelse
via standby kapacitet i Vintervagten*.
Bemanding ved fuld
implementering
8
10,5
6
10,5
Reduktion af bemanding
8
5,5
10
5,5
•
•
Scenarie B og D: Alle brovagter er outsourcet. Det kræver ressourcer til
entreprisestyring af driftskontrakt.
Den estimerede bemanding er baseret på den økonomiske analyse og er
indikativ.
*I dag er der 12 ressourcer i Vintervagtcentralen, som indgår i 24/7 vagtordningen 5 måneder
om året, hvilket giver gode muligheder for udnyttelse af standby tiden.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Orientering om evaluering af forsøgsordning med fjernstyring af klapbroer, fra transportministeren
2405979_0008.png
Erfaringer fra udlandet
Stor erfaring med fjernstyring i udlandet
Danmark kan hente inspiration fra lande som har flere ås erfaring
fjernstyring af broer og lignende. Det er især europæiske lande med mange
kanaler og vandveje såsom Belgien, Tyskland, Fankrig og Holland*
•
8
Hvad kan vi lære af udlandet
Hvorfor er det en god ide:
Erfaringer fra udlandet viser, at der er en række fordele som går igen i de
forskellige lande ved at implementere fjernstyring :
•
•
Belgien; stor erfaring med 24/7 fjernstyring af ”sluse” og stor erfaring
med at håndtere et stort antal operationer (mere end 50.000 per år). Det
forventes, at fjernstyring er standard i 2029.
Tyskland; stor erfaring med fjernstyring og ca. 50% af ”sluserne” er
fjernstyret. Det forventes, at fjernstyring er standard i 2029.
Frankrig; stor erfaring med fjernstyring af erhvervstrafikken. Næsten
100% af de største trafikpunkter er automatiseret eller fjernstyret.
Holland; stor erfaring med fjernstyring i ‘Rijkswaterstaat’ som betjener et
stort antal ”sluser” og broer.
Derudover er flere andre lande startet på at fjern styre broer,
dæmninger og andet for at reducere medarbejderomkostninger og øge
medarbejdernes sikkerhed:’
•
•
•
Reducere medarbejderomkostninger
Øge sikkerheden for medarbejderne
•
Erfaringer fra udlandet viser også, at der er en række forhold som der skal
tages højde for i implementeringen:
•
•
•
Nye krav til kompetencer
Balance i arbejdsmængden (70-80% effektiv arbejdstid)
•
Særlige forhold:
Erfaringer fra udlandet viser, at standardisering er vigtig for at optimere
fjernstyring (eks. processer, hardware og software).
Derudover er der inspiration at hente til at indrette kontrolrum så
fjernbetjeningen fungerer optimalt:
•
•
•
Ergonomisk (indendørs klima, lys, akustik, flytbare områder)
Kognitivt (hvordan, hvornår og hvor information præsenteres
og deles)
England; begrænset erfaring, da det primært er fritidssejlende
USA; eksempler på fjernstyring og vil fortsætte implementering for at
reducere omkostninger
Canada; startet i 2003 og vil fortsætte med at implementere
fjernstyring
* PIANC rapport, 2019
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Orientering om evaluering af forsøgsordning med fjernstyring af klapbroer, fra transportministeren
2405979_0009.png
Robusthed, ledelse og skalerbarhed
Robusthed, ledelse og skalerbarhed
Robusthed:
I dette kriterie lægges der vægt på, i hvor høj grad scenariet understøtter
IT driftsstabilitet og IT sikkerhed, herunder
•
Redundant forbindelse (alternativ indføring, stabil server)
•
Ensartede processer (instrukser, vejledning, samme sprog)
•
Standardiserede styreprocesser (brugergrænseflade)
9
Scenarier:
Scenarie A:
• Robusthed ved at køre 2 centraler og samarbejde på tværs
• Erfaring med 24/7 og overvågning fra Trafikcentret og Kronprins Frederik Bro
• Mulighed for uden de store meromkostninger at skalere op
Scenarie B:
Ledelse:
I dette kriterie lægges der vægt på erfaringsgrundlaget med at styre
overvågning, brovagter og lignende. Ledelse handler blandt andet om
erfaring og kompetencer indenfor overvågningsopgaver 24/7,
driftsmæssig set-up, IT support, bemandingsmodeller
(insourcing/outsourcing) og styring af underleverandører.
• Godt fundament med processer og aftaler – tager tid før fuld implementering
• Ny leder skal rekrutteres - tager tid før fuld implementering
• Begrænsede muligheder for at udvide med flere opgaver
Scenarie C:
• Godt fundament med processer og aftaler - tager tid før fuld implementering
• Erfaring med 24/7 overvågning og drift
• Mulighed for uden de store meromkostninger at skalere op
Skalerbarhed:
I dette kriterie lægges der vægt på, om scenariet på den korte bane har
mulighed for at skalere op med flere opgaver. Flere opgaver er især at
udvide med andre klapbroer både i øst og vest Danmark. At skalere op
med flere opgaver vil kræve ekstra plads til pulte og indretning af
kontrolrum.
Scenarie D:
• Godt fundament med processer og aftaler - tager tid før fuld implementering
• Ny leder skal rekrutteres - tager tid før fuld implementering
• Mulighed for uden de store meromkostninger at skalere op (kræver beslutning
før aftale om ny beliggenhed)
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 381: Orientering om evaluering af forsøgsordning med fjernstyring af klapbroer, fra transportministeren
2405979_0010.png
Principper for implementering
Principper
Sikkerhed:
Afgørende at sikkerheden på
broen er høj for personale, bløde trafikanter,
billister og sejlende. Vejdirektoratet vil afsætte
flere midler til at sikre tilsyn, vedligehold, akut
fejlretning og kontinuerlig uddannelse.
Stabil drift:
Den lokale fysiske styringsenhed
opretholdes og vedligeholdes.
Vejdirektoratet vil afsætte flere ressourcer til at
forbedre IT sikkerheden og forbedre
driftsstabilitet ved blandt andet at ensarte
processer og styringssystemer.
Service:
Vejdirektoratet vil som minimum sikre
nuværende serviceniveau og have som
ambition at udbygge serviceniveau (eks. 24/7
fjernstyring)
Gradvis implementering:
Vejdirektoratet vil -
minimum de første 2 år – afsætte ressourcer og
kompetencer til at træning, støtte til
implementering og drift.
10
Vejdirektoratets anbefaling til initiativer
(uafhængig af scenarie)*
•
•
•
•
Facility:
Kontrakt med virksomhed som foretager ugentlig rundering på alle broer (smøring, rengøring og tilsyn)
Vedligehold:
Kontrakt med lokale smede og elektrikere som foretager vedligehold af alle broer
Akut tilkald:
Kontrakt med virksomhed som har ansvar for akuttilkald og sikre fejlretning
Uddannelse:
Afsat midler til at uddanne brovagter og vedligehold kompetencer og til at vedligeholde
kompetencer hos tilkaldevagter
Den fysiske lokale styringsenhed på broen, der muliggør styring fra den enkelte bro, vil ikke blive nedlagt
og vil blive vedligeholdt. Derfor vil det altid være muligt, med meget kort varsel, at bemande broen lokalt,
hvis der opstår behov herfor. Det vil kunne ske i både kortere eller længere perioder. Herved opnås også
en driftssikkerhed ved overgang til fjernstyring.
•
•
•
•
•
•
Processer:
vil udarbejde ensartede processer, instrukser og vejledning for at åbne og lukke broerne
Styringssystemer:
vil sikre ensartet brugergrænseflade så brovagter nemt og enkelt kan styre broerne
IT sikkerhed:
IT ressource som understøtter drift og fejlretning af IT
Serviceniveau:
Samme frekvens af åbninger for sejlende
Ny service:
24/7 styring af broen, bedre skiltning og sammentænke trafikal styring
Dialog:
Vejdirektoratet vil indgå i tæt dialog med berørte kommuner og aktører for at sikre afstemning og
afklaring af forventninger til serviceniveau, infrastruktur og andet som bekymrer vedrørende fjernstyring
Ressourcer:
Vejdirektoratet vil afsætte ressourcer til arbejde med processer, træning og IT sikkerhed
Gevinster:
Gevinster skal realiseres gradvist over flere år:
1.
2.
3.
•
•
robust implementering
fin-tuning af processer
realisering af gevinster
* De anbefalede initiativer vil imødekomme identificerede risici ved at implementere fjernstyring til øvrige klapbroer.