Transportministeren
Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
31. maj 2021
2020-7409
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
I 2020 gennemførte Vejdirektoratet en forsøgsordning med fjern-
styring af Kronprins Frederiks Bro. Der er blevet foretaget en eva-
luering af forsøgsordning ud fra kriterier om sikkerhed, vej- og sø-
trafik, økonomi, lokalsamfund, processer og kommunikation.
Hermed modtager udvalget til orientering evalueringen af forsøgs-
ordningen fra KMD samt analyse og notat fra Vejdirektoratet.
Evalueringen har vist, at forsøgsordningen har fungeret tilfredsstil-
lende, at sikkerheden ved fjernstyring er på minimum samme ni-
veau som ved lokal styring, og at brovagterne har været trygge ved
fjernstyringen. Samtidig pegede evalueringen på, at det er sikker-
hedsmæssigt og teknisk forsvarligt at gå videre med implemente-
ringen af fjernstyring af Vejdirektoratets andre bevægelige broer.
Vejdirektoratet anbefalede at fortsætte med at implementere fjern-
styring af klapbroer, og at broerne, herunder Kronprins Frederiks
Bro, Aggersundbroen, Vildsundbroen og Hadsundbroen, fremad-
rettet skal fjernstyres fra Vejdirektoratets Vintervagtcentral i Aal-
borg. Ved at placere fjernstyringscentralen i Aalborg kan der opnås
synergieffekter med direktoratets varetagelse af vintertjenesten.
Kontrakten med det eksterne firma, der i dag leverer brovagtstje-
nesten til Vejdirektoratet ophører med virkning fra årsskiftet
2021/2022. Herefter varetages opgaven af direktoratet. Direktora-
tet vil som led i overgangen til den nye organisering række ud til
brovagterne ansat i det private firma med henblik på at tilbyde bro-
vagterne ansættelse i Vejdirektoratet. Der forventes afholdt orien-
teringsmøder herom primo juni.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht