Transportudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Wind Denmark
Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg
T: 3373 0330
11.05.2021
Marselisborg Havnevej 22
8000 Aarhus
T: 8611 2600
winddenmark.dk
Husk vindmølletransporter i infrastrukturplan
Danske virksomheder producerer i stort omfang vindmøllekomponenter til verdensmarke-
det, og mange danskere har oplevet de store og tonstunge særtransporter på de danske
veje. Den grønne omstilling vil betyde en betragtelig udbygning med vindmøller på land og
til vands, og især med den kommende udbygning med havmøller i Østersøen og Nordsøen
ruster branchen sig til den vækst i produktion, arbejdspladser og udskibning, som følger
med denne.
Vindmøller både til havet og på land er vokset meget i størrelse de seneste 15 år. Det har
betydet mere effektiv produktion og billigere elpriser, som har gjort vindmøller til en central
del af den grønne omstilling. Det har også betydet en kontinuerlig vækst i dimensionerne
for de komponenter, som skal transporteres på vejene.
Industriens udvikling gør, at infrastrukturen omkring produktionsfaciliteterne også skal
være tidssvarende den teknologi, som produceres i Danmark og eksporteres til verdensmar-
kedet. En konkurrencedygtig produktion af vindmøller i Danmark er afhængig af, at trans-
porter effektivt kan komme til og fra faciliteterne. Vigtigheden af en grøn dansk førerposi-
tion på vindmølleteknologi, skal derfor også indtænkes i infrastruktur- og transportplaner.
Flere produktionssteder bl.a. for vinger og møllehuse (naceller) er flyttet til en havn og kan
udskibes direkte, en tendens der forventes at fortsætte. Men flere fabrikker er historisk
placeret et stykke fra hovedtrafikårerne og skal have transporteret komponenterne; vinger,
vindmølletårne og naceller enten til en havn eller over grænsen til opstilling på land et sted
udenfor Danmark. Dette kræver, at der er gode adgangsveje til de udskibningshavnene,
hvor størstedelen af udskibningen sker fra men også med lastbil over landegrænsen.
I 2013 offentliggjorde branchen sammen med regioner og kommuner en rapport, som
kortlagde relevante transportkorridorer fra udvalgte produktionssteder til en række havne
–
dengang Esbjerg, Aabenraa, Aarhus og Grenaa. Rapporten kortlagde forslag til forbedrin-
ger på disse korridorer, samt et overslag over hvad udbedringerne ville koste.
Rapporten førte den gang til en række forbedringer. Men siden har dimensionerne på
transporterne begrænset adgangen til havnene yderligere og i dag er der kun 2 havne, der
køres til for at udskibe vinger, tårne og naceller, det er Aabenraa og Esbjerg. Produktions-
stederne ligger i dag bl.a. i Ringkøbing, Lem, Brande, Give og Røde Kro.
1/2