Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2273740_0001.png
Kopi:
d. 14.02.2012
MNK/TBB
Dok. nr.
Den rekreative værdi af skove og anden natur
Dette notat indeholder en oversigt over danske undersøgelser, som bely-
ser værdien af rekreation i skove eller anden natur. Notatet er udarbej-
det i tilknytning til kapitlet om biodiversitet i Økonomi og Miljø, 2012.
Formålet med notatet er at få et overblik over den samlede rekreative
værdi af naturen med henblik på at sammenligne de rekreative værdier
med studier, som har fokus på eksistensværdier ved beskyttelse af bio-
diversitet. Selve sammenligningen bliver dog foretaget i kapitlet om
biodiversitet, dvs. ikke i dette notat.
1. Indledning
Der er i Danmark lavet en række undersøgelser, som belyser værdien af rekreation i
skove eller andre naturområder. Der er både lavet undersøgelser baseret på rejseom-
kostningsmetoden, som kun medtager brugsværdier ved rekreative besøg, og undersø-
gelser baseret på hypotetiske værdisætningsmetoder, som ud over brugsværdier også
kan medtage eksistensværdier afhængig af udformningen af spørgsmålene i undersøgel-
sen. Studierne medtaget i dette notat vurderes dog at lægge vægt på brugsværdier i for-
hold til rekreation.
Der er desuden udført en række danske hedoniske værdisætningsundersøgelser, som
viser, at der er en væsentlig værdi af at bo i nærheden af for eksempel en skov, parker
eller en sø. Dette er blandt andet tilfældet i Anthon og Thorsen (2002), De Økonomiske
Råd (2010) og Hasler mfl. (2002). Værdien af at bo tæt på natur afspejler formentlig
både rekreative muligheder og flot udsigt mv. Undersøgelser af gevinsten ved at bo tæt
på naturområder er dog ikke beskrevet yderligere i dette notat.
n:\rapport\m12\kapitler\www\diskussionsoplæg\den rekreative værdi af natur_22122011.doc
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Henvendelse af 2/11-20 vedrørende Vejdirektoratets nyeste høringsnotat om Hærvejsmotorvejen, fra HærvejsmotovejNEJTAK
2273740_0002.png
2. Oversigt over undersøgelser
En oversigt over undersøgelser, som fokuserer på værdien af rekreation i naturen er
gengivet i tabel 1. Tabellen indeholder undersøgelser om de rekreative gevinster opdelt i
tre underkategorier, som har vægt på følgende:
1
•
•
•
Den samlede værdi af at besøge skove eller udvalgte naturområder
Ændring i den rekreative værdi ved ændret skovdrift, f.eks. mere naturnær skov-
drift
Ændring i den rekreative værdi ved ændrede adgangsforhold, f.eks ændringer i
infrastrukturen (flere stier i skovene) eller begrænsninger på at færdes i naturen
Den første gruppe af undersøgelser, som lægger vægt på den samlede værdi af at besøge
skove eller udvalgte naturområder, består af fem undersøgelser baseret på hypotetiske
værdisætningsundersøgelser og et enkelt studie baseret på observeret adfærd (rejseom-
kostningsmetoden). Der findes generelt værdier svarende til 300 til 600 kr. pr. familie
pr. år, bortset fra en enkelt ældre undersøgelse, som finder noget lavere værdier.
Samlet set er der således nogenlunde overensstemmelse mellem de værdier, der findes i
de forskellige studier.
2
Det ses, at værdien af adgang til skove baseret på observeret ad-
færd tilsyneladende har en lidt højere værdi end undersøgelser baseret på hypotetiske
værdisætningsmetoder. Dette er en smule overraskende, dels fordi studier baseret på
hypotetiske værdisætningsmetoder ofte anses for at give for store værdier på grund af
hypotetisk bias og dels fordi studier baseret på hypotetiske værdisætningsmetoder ud
over brugsværdier også potentielt kan medtage eksistensværdier, mens metoder baseret
på observeret adfærd kun medregner brugsværdier. Forskellen i værdier er dog relativt
beskeden, og samlet set er det betrykkende, at studier baseret på observeret adfærd og
hypotetiske værdisætningsmetoder giver betalingsvilligheder i samme størrelsesorden.
Opgørelsen af værdien af at besøge skove i Danmark ud fra rejseomkostningsmetoden
er beregnet ud fra en gennemsnitlig marginal værdi på 33 kr. pr. besøg i bil (2010 pri-
ser) fra Termansen mfl. (2008a), som er baseret på data fra 1994 og 1997.
Nogle undersøgelser har beregnet værdier for flere underkategorier af værdier. Derfor kan den samme
undersøgelse indgå flere gange i tabellen.
2
Nogle af undersøgelser vedrører den rekreative værdi af alle skove, mens andre kun ser på værdien af en
enkelt skov eller naturområder for de lokale beboere. I princippet bør studier af værdien af alle skove give
højere værdier end undersøgelser som kun fokuserer på en enkelt skov. Hvis det meste rekreation foregår
i den lokale skov er der dog ikke nødvendigvis så stor forskel i værdien af den lokale skov og alle skove.
1
-2-
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Henvendelse af 2/11-20 vedrørende Vejdirektoratets nyeste høringsnotat om Hærvejsmotorvejen, fra HærvejsmotovejNEJTAK
2273740_0003.png
Tabel 1 Studier af værdien af rekreation og bedre adgang til naturen
Forfattere
Metode Beskrivelse
Kr. pr.
familie pr. år
Samlet værdi af eksisterende naturområder
Bjørner mfl. (2000)
Dubgaard (1996)
CV
CV
TC
CV
CV
CE
Tokkekøb Hegn (adgang for lokale beboere)
Mols Bjerge (kun brugere)
(kun bilbesøg)
Alle danske skove
Vestskoven (lokale beboere)
Fra ingen adgang/ingen stier til fri adgang m.
stier i fiktiv ådal
Rekreativ værdi af alle danske skove
- Besøg i bil
c)
- Alle besøg
d)
(beregnet ud fra estimeret værdi på 33 kr. pr.
besøg i bil fra Termansen mfl. (2008a)
290-330
100-160
a)
130-220
a)
290
a)
410-550
355
Dubgaard (1998)
Dubgaard (2000)
b)
Thorsen og Hansen
(2007)
Termansen mfl.
(2008a)
og egne beregninger
TC
260
530
Ændret skovdrift mv.
Nielsen mfl. (2007) og CE
Olsen og Lundhede
(2005)
Omlægning af skov:
•
Fra 100 pct. nål til 100 pct. løv eller
blandet
870-1.100
970
130
Ikke signifikant
60-170
Flere bedre end
færre
5
f)
•
Fra renafdrift til plukhugst
e)
Dødt ved i skovbunden:
•
•
Aakerlund (2000)
CR
5 døde træer pr. ha. (frem for 0)
10 døde træer pr. ha
5 – 15 pct. forøgelse af bøg i de næste 40 års
kulturer på bekostning af rødgran.
Antal arter (to løv + to nål).
Øge løvtræsandelen m. 5 pct. i danske skove:
Kun bilbesøg:
(Baseret på oprindelig værdi på 0,06 euro pr.
bilbesøg i 1997)
Termansen mfl.
(2008a)
og egne beregninger
TC
Termansen mfl.
(2008b)
Thorsen og Hansen
(2007)
TC
Øge andel træer over 60 år m. 5 pct. i alle
skove i Nordsjælland
Fra dyrkede marker i en fiktiv dansk ådal til
eng, eng m. vådområde/krat eller brak
130
a)
CE
150-280
-3-
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Henvendelse af 2/11-20 vedrørende Vejdirektoratets nyeste høringsnotat om Hærvejsmotorvejen, fra HærvejsmotovejNEJTAK
2273740_0004.png
Ændringer i adgangsforhold
Lundhede mfl. (2005)
CE
Ekstra veje og stier i St. Åmose
•
•
Jacobsen mfl. (2008)
CE
Hele befolkningen
Dem der bor nærmest
-225
a)
750
a)
110
Fra begrænset adgang (kun på stier) til adgang
alle steder på heden
Negativ betalingsvilje for begrænsning:
•
•
Fra fri adgang til ingen adgang i ¼ af
alle skove, marker mv.
en del
af året.
Fra fri adgang til ingen adgang i ¼ af
alle skove, marker mv.
hele
året
Jacobsen mfl. (2010)
CE
290
500
Jacobsen og Thorsen
(2010)
Kataria mfl. (2011)
CE
Ekstra veje og stier i 1 ud af 7 foreslåede
nationalparker
Mere adgang til Odense Å via flere stier
(beboere i regionen)
90
CE
220
Anm.: Omregnet til 2010-priser og afrundet til nærmeste hele ti. CV angiver contingent valuation metoden. CE angiver Choice
Experiment (valgeksperimentmetoden). CR er en forkortelse for Contingent Ranking som er en afart af CE-metoden. TC angiver
Travel Cost (rejseomkostningsmetoden).
a): Estimaterne er omregnet fra kr. pr. individ til kr. pr. familie.
b): Refereret i Det Økonomiske Råd (2000).
c): Værdi pr. familie pr. år beregnet ud fra en værdi på 3,3 euro/bilbesøg i 1997 svarende til 33 kroner i 2010. I 1997 var det gns.
antal besøg i skoven 19 pr. person og heraf var 49 pct. af besøgene i bil, jf. Jensen og Koch (2004) og Jensen (2003a). De 19 besøg
pr. person svarer også til 19 besøg pr. familie i gennemsnit. I gennemsnit var der 2,6 personer i hver bil ved skovbesøg, jf. Jensen
(2003b) og en gennemsnitlig familie bestod af 2,2 personer i 1997. Den samlede værdi af bilbesøg er dermed beregnet som: 33 kr.
pr. besøg * (2,2/2,6) * 0,49 = 261.
d): Antaget at alle typer af besøg i skoven er af samme værdi som den estimerede værdi for besøg i bil.
e): Ved renafdrift fældes alle træer i en bevoksning på en gang og nye plantes. Ved plukhugst fældes træer i mindre områder eller
endda enkelte træer. Herved skabes lysbrønde som giver mulighed for nye træer at komme frem.
f): Baseret på en ekstra værdi pr. bilbesøg på 0,06 euro i 1997 ~ 0,6 kroner i 2010 og egne beregninger jf. note c).
Ovennævnte værdier af skovbesøg baseret på rejseomkostningsmetoden har karakter af
underkantsskøn af den samlede rekreative værdi af besøg i danske skove, fordi de er
beregnet ud fra den marginale værdi af skovbesøg. Hvis der er færre muligheder for
skovbesøg må det forventes at den marginale værdi for skovbesøg bliver højere end de
33 kr. pr. besøg.
De opgjorte beløb i tabel 1 baseret på Termansen mfl. (2008a) er kun for besøg i skoven
(i gennemsnit 19 skovbesøg om året i 1994). Det gennemsnitlige antal besøg i naturen
-4-
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Henvendelse af 2/11-20 vedrørende Vejdirektoratets nyeste høringsnotat om Hærvejsmotorvejen, fra HærvejsmotovejNEJTAK
2273740_0005.png
generelt (inkl. skov) pr. familie er 28 om året.
3
Hvis det antages, at værdien pr. besøg til
alle naturtyper er den samme som for skov giver dette en værdi på 780 kr. pr. familie og
år. Dette er et groft estimat af den samlede rekreative værdi af naturen, bl.a. fordi dan-
ske og udenlandske undersøgelser tyder på en højere rekreativ værdi i skovområder
sammenlignet med andre naturtyper, jf. Jacobsen mfl. (2010) og Bateman mfl. (2011).
4
Mens den første kategori af studier i tabel 1 beskrev den samlede rekreative værdi af
besøg i skove eller naturområder, omhandler de næste to grupper af undersøgelser de
rekreative værdier relateret til
ændringer
i skovenes udseende eller ændringer i adgan-
gen til skovene.
Der er et ret stort spænd i værdierne i disse undersøgelser, som går fra 5 kr. pr. familie
pr. år for en 5 pct. stigning i antallet af løvtræer til godt 1.000 kr. pr. familie pr. år for en
omlægning i skovdriften som påvirker skovenes udseende (plukhugst). Det store spænd
i værdierne kan bl.a. afspejle, at der ses på meget forskellige ændringer i de forskellige
studier. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der i nogle tilfælde fås værdier af ændringer
i skovenes udseende eller adgangsforhold til skoven, som er højere end den samlede
rekreative værdi af skovene eller naturområderne (givet deres udseende og adgangsfor-
holdene). Som udgangspunkt må man regne med, at ændrede driftsformer eller adgangs-
forhold er en mindre ændring og dermed har mindre rekreativ værdi end den samlede
rekreative værdi af en eller alle skove. Derfor bør de rekreative værdier i forhold til æn-
dringer i skovenes drift eller adgangsforhold tolkes med stor varsomhed. I det følgende
lægges derfor primært vægt på de kvalitative budskaber fra disse undersøgelser.
Overordnet set peger undersøgelserne på, at der er en rekreativ gevinst ved mere natur-
nær skovdrift og ved at øge andelen af løvtræer på bekostning af nåletræer. Naturnær
skovdrift vil blandt andet medføre mere dødt ved i skovbunden, langsomt en større an-
del af løvtræer på bekostning af nåletræer og endelig en ændret hugstform. Ved decide-
ret urørt skov, hvor der ikke foregår nogen erhvervsmæssig drift af skoven, vil andelen
af dødt ved være endnu større, og der vil være flere gamle træer og forskellige træarter.
3
28 besøg pr. person i 1994 for personer mellem 15-76 år, jf. personlig meddelelse fra Frank Søndergaard
Jensen, Skov & Landskab, pr. mail 6. oktober 2011.
4
I en sammenligning med rekreative værdier i Storbritannien, ligeledes baseret på besøgstal, fremgår det,
at der er en lavere rekreativ værdi i Danmark sammenlignet med Storbritannien. Forskellen synes primært
at skyldes et angiveligt højere årligt antal rekreative ture pr. familie i Storbritannien sammenlignet med
Danmark.
-5-
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Henvendelse af 2/11-20 vedrørende Vejdirektoratets nyeste høringsnotat om Hærvejsmotorvejen, fra HærvejsmotovejNEJTAK
Flere studier har set på betalingsviljen for at ændre træartssammensætningen blandt
andet fra nål til løv og fra en til flere arter. Generelt er der en positiv betalingsvilje for
flere forskellige træarter sammenlignet med en eller få arter, jf. Aakerlund (2000),
Olsen og Lundhede (2005) og Termansen mfl. (2008a), og det ser også ud til, at der er
en positiv betalingsvilje for at gå fra nåleskov til løvskov. Sidstnævnte undersøgelse
viste dog også, at et delsample af personer i Nordsjælland foretrækker nåletræer. Dette
resultat forklares med en relativt høj andel af løvtræer i Nordsjælland og resultatet anta-
ges at afspejle en præference for at have flere forskellige slags træer i skoven.
Et par undersøgelser tyder på rekreative gevinster ved naturnær skovdrift. Disse studier
finder overvejende positive effekter af den rekreative værdi af mere naturnær skovdrift.
Der er ingen af studierne som direkte ser på rekreative gevinster ved decideret urørt
skov, men der indikationer af, at der kan være lavere rekreative værdier ved urørt skov,
specielt hvis urørt skov medfører, at der ikke er gode adgangsforhold i form af stier mv.
Som eksempel finder Nielsen mfl. (2007) en positiv betalingsvillighed for mere natur-
nær form for hugst og for et vist antal døde træer i skovbunden, mens der ikke er nogen
signifikant betalingsvilje for en større stigning i antallet af døde træer. I en delanalyse
vises det, at personer, der er klar over relationen mellem biodiversitet og dødt ved, har
en højere betalingsvilje for både enkelte og flere døde træer i skoven, mens den for øv-
rige personer var insignifikant for enkelte døde træer og negativ for flere døde træer.
Dette tolker Olsen og Lundhede (2005) som værende udtryk for en positiv betalingsvilje
for biodiversitet, og at dødt ved har en negativ rekreativ værdi. Desuden er der tegn på
en øget besøgstilbøjelig til skove med mange gamle træer, jf. Termansen mfl. (2008b).
Sammenlignes værdien af adgang til skove eller bestemte naturområder (dvs. den første
gruppe af studier i tabel 1) med rekreative værdier af at beskytte arter eller levesteder
fra tabel 1 fås værdier i nogenlunde samme størrelsesorden. Mange af studierne i den
sidste kategori i tabel 1, som fokuserer på ændringer i adgangsforholdene til naturen er
baseret på undersøgelser, hvor der også samtidig er foretaget en værdisætning af for-
skellige mål for biodiversitet. For disse studier er det muligt ret direkte at sammenligne
den vægt respondenterne (i samme undersøgelse) har givet til rekreation i forhold til
biodiversitet, jf. kapitlet om biodiversitet i Økonomi og Miljø, 2012. En sådan sammen-
ligning viser, at den rekreative værdi typisk er på niveau med eller lidt under estimater-
ne for beskyttelse af biodiversitet i de pågældende studier.
-6-
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Henvendelse af 2/11-20 vedrørende Vejdirektoratets nyeste høringsnotat om Hærvejsmotorvejen, fra HærvejsmotovejNEJTAK
3. Sammenfatning
Alt i alt ser det ud til, at de estimerede værdier for rekreative værdier af naturen er af
nogenlunde samme størrelsesorden som estimerede værdier af at beskytte arter eller
biodiversitet målt på anden måde, belyst i andre danske undersøgelser. Begge dele er
således noget, der har værdi for danskerne og bør tages med i en helhedsbetragtning af
forskellige tiltag. Det er dog værd at bemærke at flere af studierne af rekreative værdier
har søgt at måle den samlede værdi af rekreation i alle skove eller bestemte naturområ-
der, mens studierne af beskyttelsen af arter typisk beskriver værdien af at beskytte få af
alle de mange arter der findes i naturen. Det er derfor vanskeligt at lave en alt for kon-
kret sammenligning af værdien af at beskytte arter/biodiversitet og værdien af rekreati-
on.
En række danske undersøgelser belyser, om der er rekreative gevinster forbundet med
ændret skovdrift, herunder mere naturnær skovdrift. Disse undersøgelser peger i retning
af afledte positive rekreative effekter af naturnær skovdrift, dvs. at de besøgende tillæg-
ger det større værdi at færdes i en mere naturnær skov sammenlignet med en konventio-
nel drevet skov. Der er dog variation i de estimerede værdier og forskel på hvilke aspek-
ter af naturnær skovdrift, der undersøges. Det gør det vanskeligt at give et konkret bud
på gevinsten ved et omlægge til mere naturnær skovdrift.
Ingen af undersøgelserne ser på om der er rekreative gevinster ved decideret urørt skov,
men der er indikationer af, at der kan være lavere rekreative værdier ved urørt skovdrift.
Alt i alt er det derfor uklart om der også er rekreative gevinster ved urørt skovdrift.
-7-
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Henvendelse af 2/11-20 vedrørende Vejdirektoratets nyeste høringsnotat om Hærvejsmotorvejen, fra HærvejsmotovejNEJTAK
Litteratur
Aakerlund, N.F. (2000):
Contingent Ranking studie af danskernes præferencer for
skovkarakteristika.,
SØM publikation nr. 36. AKF Forlaget.
Anthon, S. og B.J. Thorsen (2002):
Værdisætning af statslig skovrejsning. En
husprisanalyse,
Arbejdsrapport nr. 35. Skov & Landskab.
Bateman, I., D. Abson, N. Beaumont, A. Darnell, C. Fezzi, N. Hanley, A. Kontaleon, D.
Maddison, P. Morling, J. Morris, S. Mourato, U. Pascual, G. Perion, A. Sen, A. Tinch,
K. Turner og G. Valatin (2011): Economic Values from Ecosystems. I: UK National
Ecosystem Assessment UNEP-WCMC (The
UK National Ecosystem Assessment
Technical Report.
Bjørner, T.B., C.S. Russel, C. Damgaard, A. Dubgaard og L.M. Andersen (2000):
Public and private preferences for environmental quality in Denmark.,
Søm publikation
nr. 39. AKF forlaget.
De Økonomiske Råd (2010):
Økonomi og Miljø, 2010.
Det Økonomiske Råd (2000):
Dansk Økonomi, Efterår 2000.
Dubgaard, A. (1996):
Economic Valuation of Recreation in Mols Bjerge,
SØM
publikation nr. 11. AKF forlaget, København.
Dubgaard, A. (1998): Economic Valuation of Recreational Benefits from Danish
Forests. I:
The Economics of Landscape and Wildlife Conservation.
CAB International.
Dubgaard, A. (2000): Willingness to pay for recreational use for a new urban forest -
The West Forest Survey.
Hasler, B., C.K. Damgard, E.H. Erichsen, J.J. Jørgensen og H.E. Kristoffersen (2002):
De rekreative værdier af skov, sø og naturgenopretning - værdisætning af naturgoder
med husprismetoden.
AKF forlaget.
Jacobsen, J.B., J.H. Boiesen, B.J. Thorsen og N. Strange (2008): What's in a name? The
use of quantitative measures versus "Iconised" species when valuing biodiversity.
Environmental and Resource Economics,
39 , s. 247-263.
Jacobsen, J.B., T.H. Lundhede og B.J. Thorsen (2010): Are economists valuing
biodiversity at gunpoint? Investigating the difference between valuing species
populations vs. survivial. Paper presented at the 4th World Conference of ERE,
Montreal, June 28-July 2, 2010.
Jacobsen, J.B. og B.J. Thorsen (2010): Preferences for site and environmental functions
when selecting forthcoming national parks.
Ecological Economics,
69 (7), s. 1532-1544.
-8-
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 36: Henvendelse af 2/11-20 vedrørende Vejdirektoratets nyeste høringsnotat om Hærvejsmotorvejen, fra HærvejsmotovejNEJTAK
Jensen, F.S.n. og N.E. Koch (2004): Twenty-five Years of Forest Recreation Research
in Denmark and its Influence on Forest Policy.
Scandinavian Journal of Forest
Research,
19 (sup004), s. 93-102.
Jensen, F.S. (2003a): Flere besøg i de danske skove end tidligere antaget. Planlægning
af By & Land Videnblade Bladnr. 6.1-10. Skov & Landskab.
Jensen, F.S. (2003b):
Friluftsliv i 592 skove og andre naturområder,
Skovbrugsserien
nr. 32. Skov & Landskab.
Kataria, M., I. Bateman, T. Christensen, A. Dubgaard, B. Hasler,
Ladenburg, G. Levin, L. Martinsen og C.J. Nissen (2011): Scenario
Welfare Estimates in Choice Experiments - A Non-Market Valuation
European Water Framework Directive.
Journal of Environmental
Forthcoming .
S. Hime, J.
Realism and
Study on the
Management,
Lundhede, T., B. Hasler og T. Bille (2005):
Værdisætning af naturgenopretning og
bevarelse af fortidsminder i Store Åmose i Vestsjælland.
Skov- og Naturstyrelsen.
Nielsen, A.B., S.B. Olsen og T. Lundhede (2007): An economic valuation of the
recreational benefits associated with nature-based forest management practices.
Landscape and Urban Planning,
80 (1-2), s. 63-71.
Olsen, S.B. og T. Lundhede (2005): Rekreative værdier ved konvertering til naturnær
skovdrift - En værdisætningsundersøgelse af skovkarakteristika udført vha. metoden
Discrete Choice Experiment. Specialrapport. AKF forlaget.
Termansen, M., C.J. McClean og R. Scarpa (2008a): Evaluation of the recreational
services from Danish Forests combining discrete choice models and GIS. Det
Miljøøkonomiske Råds årlige konference 1.-2. september 2008.
Termansen, M., M. Zandersen og C.J. McClean (2008b): Spatial substitution patterns in
forest recreation.
Regional Science and Urban Economics,
38 (1), s. 81-97.
Thorsen, B.J. og M. Hansen (2007): Værdien af naturgenopretning af danske ådale
Skovbrug Vidensblade. Bladnr. 9.6-6. Skov og Landskab.
-9-