Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 340
Offentligt
2390867_0001.png
Ringsted Partiforening
Ringsted d. 8. maj 2021
Til ordførerne i Folketingets Transportudvalg
Socialdemokratiet i Ringsted ønsker en østlig jernbaneudfletning.
Socialdemokratiet i Ringsted støtter klart den østlige udfletning ved Ringsted og fremsender
i den forbindelse disse bemærkninger i forhold til
"Projektoversigten til infrastrukturplan 2035
- Region Sjælland", idet vi anser det for dybt bekymrende, at der indgår forslag om en kort
sydlig omfartsbane, som præsenteret i Banedanmarks forundersøgelse.
I Banedanmarks projekt ”Kapacitetsudvidelse ved Ringsted” undersøges de gammelkendte
niveaufri udfletninger henholdsvis øst og vest for Ringsted. Det tidligere
Columbusæg ”O+løsningen” er skrottet. Banedanmark har nu fundet ud af, at der ikke er
kapacitet nok i den løsning. Det var der mange, der sagde, allerede da den blev trukket frem
sidste gang, og nu få år senere kan Banedanmark også se det. Banedanmark har også set,
at den østlige udfletning er bedre end den vestlige, og det er fint.
Denne gang har Banedanmark også trukket nye og spændende løsninger frem. Det kan
undre, at Banedanmark kommer med nye løsninger hver gang de skal undersøge
kapaciteten ved Ringsted. Sidst var det 0+ løsningen, der blev taget med da Banedanmark
blev tvunget til at se på den østlige niveaufri udfletning og nu er det omfartsbaner, der dukker
frem som en trold af en æske.
Hvorfor har Banedanmark valgt at se på tre helt nye forslag til kapacitetsudvidelse ved
Ringsted? Det fremgår af materialet, at der er en yderligere kapacitetsgevinst i
omfartsbanerne sammenlignet med udfletningerne og at der er en tidsmæssig gevinst.
Til gengæld er de utroligt meget dyrere end den anførte udfletning.
Er omfartsbanerne fornuftige og nødvendige, kan man spørge sig selv. Socialdemokratiet i
Ringsted mener, at omfartsbanerne er en dyr, dårlig og unødvendig omvej til bedre
trafikafvikling ved Ringsted. Den østlige udfletning vil nemlig give fuldt tilstrækkelig kapacitet
på banerne ind og ud af Ringsted, så langt frem som vi med rimelighed kan se. Konklusionen
er derfor, at der simpelthen ikke er behov for en omfartsbane ved Ringsted i overskuelig
fremtid.
Den østlige udfletning vil medføre langt færre gener for togtrafikken i anlægsfasen, og den
vil give langt de bedste forudsætninger for en god og smidig trafikafvikling gennem Ringsted.
Den østlige udfletning er også at foretrække, fordi den fjerner stort set alle
krydsningskonflikter omkring Ringsted Station, og fordi den østlige udfletning giver mulighed
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Henvendelse af 8/5-21 vedrørende regeringens infrastrukturudspil og den østlige udfletning ved Ringsted, fra Svend-Erik Jakobsen, Socialdemokratiet i Ringsted
2390867_0002.png
Ringsted Partiforening
for at anvende shuntsporene som vigespor for godstog. Det betyder, at godstog kan
parkeres ved Ringsted uden væsentlige gener for persontrafikken.
Mange politikere, erhvervsdrivende og borgere ønsker stop for lyntog og de kommende
internationale tog i Ringsted. Hvis omfartsbanen besluttes uden en udfletning øst for
Ringsted, er det for sent at komme bagefter og ønske en bedre betjening af Ringsted. Det
vil være helt udelukket.
Meget tyder dog på, at det endelig lykkes at overbevise politikerne på Christiansborg om at,
den østlige jernbaneudfletning er den bedste, og at det er den, man skal vælge at sætte i
gang. Det er yderst ejendommeligt, at Banedanmark så har fundet anledning til at trække
omfartsbanerne ind i debatten. Det er kendt, at Banedanmark aldrig har været glad for den
østlige udfletning, og måske netop derfor søger de at forplumre hele debatten ved pludselig
- uden saglige argumenter - at inddrage omfartsbanerne i debatten. Lad os håbe, at det ikke
lykkes for Banedanmark at forplumre debatten.
Med venlig hilsen
Formand for Socialdemokratiet i Ringsted,
Svend-Erik Jakobsen
Anlægsvej 52,
4100 Ringsted.