Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 327
Offentligt
2387130_0001.png
København den 5. maj 2021.
Til Folketingets Transportudvalg
Vedrørende en evt. ekstra motorvej ved Aalborg i Egholmlinjen.
Ved læsning af det omfattende materiale er der et spørgsmål, der trænger sig på. Det er:
Hvad er problemet, der skal berettige til brug af op til 5,8 mia. kroner?
Det virker som om baggrunden primært drejer sig om uheld forårsaget af telefonsnak, indstilling af GPS
eller radio, spisning, drikning, opsamling af ting fra gulv eller handskerum, snak med medpassagerer og
andre såkaldte hændelser, såsom tabt gods og manglende brændstof, der kan resultere i uheld og
kortvarige hastighedsreduktioner. Sådanne hændelser skyldes normalt uopmærksomhed, for høj hastighed
og generelt manglende omtanke. Man må lære at surre sit gods og effekter ordentlig fast på køretøjet og
huske benzin/diesel i tanken og strøm på batteriet.
”Kør bil, når du kører bil”,
som et slogan fra Rådet for Sikker Trafik lyder. Se mere:
https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/koer-bil-naar-du-koerer-bilhal
Det kan ikke være meningen, at samfundet skal bruge så mange penge på at bygge 20 km. motorvej, som
samtidig vil ødelægge natur, forøge CO2-udslippet og luftforureningen og påføre nye områder store
støjbelastninger, blot fordi folk ikke optræder ansvarligt som førere af motorkøretøjer.
Trafikmængder før COVID-19
Vejdirektoratet har venligst
på opfordring
sendt oplysninger om trafik time for time i Limfjordstunnelen i
en typisk uge i 2019.
Eftersom det er afgørende oplysninger for at vurdere, hvad der er af problemer, burde det have fremgået
af det omfattende høringsmateriale.
Eftersom kapaciteten på en 6 sporet motorvej er op til 6.900 biler pr. time i hver retning kan man se at der
ikke på noget tidspunkt er trafik nær dette niveau.
Det er også værd at huske, at trafikken i ”spidstimen” primært består af pendlerbiler med i gennemsnit
1,05 person pr. bil. Denne centrale oplysning findes heller ikke i høringsmaterialet, men er indhentet hos
Transportvaneundersøgelsen.
Det er en ekstrem dårlig udnyttelse af den dyre infrastruktur vi her er vidne til.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 327: Henvendelse af 5/5-21 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2387130_0002.png
Alle tal for en hel uge kan ses her:
https://noah.dk/sites/default/files/inline-files/Limfjordstunellen%20uge
%2037%202019.pdf
Nedsat hastighed forekommer stort set kun mellem 7.30 og 8.00 om morgenen i sydgående retning og det
er kun på en mindre del af strækningen nord for Limfjordstunnelen. I nordgående retning glider det med
rigelig høj hastighed.
Dataene viser de hastighedsniveauer, som trafikanterne oplever i den halve time
med tættest trafik morgen og eftermiddag.
Kilde:
https://www.vejdirektoratet.dk/vvm/limfjorden/trafik/hastigheder-rejsetid-og-forsinkelser-i-myldretiderne
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 327: Henvendelse af 5/5-21 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2387130_0003.png
Hastighedsgrænsen på motorveje i byområder bør af hensyn til støj, luftforurening og kapacitet ikke være
over 80 km/t. Som det kan ses på kortene ovenfor, er hastigheden højere end 80 km/t de fleste steder -
selv i ”spidshalvtimen”.
Mindre kø i Limfjordstunnelen, et nu-og-her løsningsforslag til 5-10 mio. kr.
http://www.landcad.dk/Nu-og-her-Mindre-k%C3%B8-i-Limfjordstunnel.pdf
”Med meget simple forslag vil de aktuelle køproblemer i myldretiden i Limfjordstunnelen kunne
reduceres væsentligt, med større sikkerhed, fremkommelighed og stabilitet til følge. Pris: 5-10 mio. Kr.
Fra Frederikshavn og Hirtshals mod Aarhus: I sommeren 2014 vedtog Folketinget at etablere et 3.
sydgående spor ved Limfjordstunnelen for at mindske kø og uheldsrisiko, og for at forbedre kapaciteten
på E45 omkring Limfjordstunnelen i sydgående retning.
Denne forbedring til en pris af ca. 35 mio. kr. blev færdig i efteråret 2015, og siden har der ikke været
køproblemer i tunnelen i sydlig retning. Længere mod nord, ved sammenfletningen imellem E39 og E45
ca. 2 km nord for tunnelen, hvor 4 baner bliver til 3, er der dog ofte kø om morgenen. Denne kø strækker
sig helt frem til slutningen af tunnelen”
Der er som bekendt 10 vejbaner til rådighed til biltrafikken ved Aalborg. Dertil komme jernbanen over
Limfjorden, som desværre kun har et spor. Miljømæssigt helt grotesk i betragtning af, at en dobbeltsporet
jernbane har en kapacitet svarende til 32 vejbaner. Hvis der bygges en ny motorvej, vil der være 14
vejbaner over Limfjorden ved Aalborg, men fortsat kun en enkeltsporet jernbane. Ved en sådan ekstrem
vejinvestering i form af en Egholm-motorvej til 5,8 mia. kr. regner Vejdirektoratet f.eks. alligevel kun
med, at bilister i
myldretiden i gennemsnit sparer op til 6 minutter på en tur mellem Svenstrup og dele af
Vendsyssel. Det er nul og niks og kun i den korte myldretid med næsten tomme biler. Her ses de meget kortvarige
”spidser” i trafikken før COVID19 tiden.
Selvom Limfjordsbroens vejbaner har mindre kapacitet end vejbaner på en motorvej har de 2
vejforbindelser tilsammen en spidstimekapacitet på omkring 18.000 biler (tilsammen begge retninger).
Det er et meget stort tal for et relativt tyndt befolket område.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 327: Henvendelse af 5/5-21 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2387130_0004.png
Siden VVM-undersøgelsen blev lavet i 2011 har et flertal i Folketinget som bekendt besluttet at udslippet
af klimagasser skal reduceres med 70 % sammenlignet med 1990. Det er selvindlysende, at hvis man vil
opnå et mål skal man ikke foretage initiativer, der gør det mere vanskeligt at nå målet.
Hvis man kigger på aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten: ”Retfærdig
retning for Danmark” hedder det:
”Vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Danmark skal markant hæve ambitionerne for klima, miljø
og natur og påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling. Folketinget kan blive det
grønneste parlament i verden, der ikke kun gør noget, men som gør det, der skal til for at leve op til
Paris-aftalen”.
På transportområdet har Transportminister Benny Engelbrecht (S) udtalt denne ambition:
”Det
markante
grønne mandat har jeg taget med mig ind i Transportministeriet, hvor jeg har gjort det til min klare
ambition at skabe et grønt ministerium”.
Kilde:
https://www.trm.dk/transportministeren/taler-og-artikler/2019/jeg-arbejder-med-et-groent-mandat-i-ryggen/
Videre forlyder det fra Benny Engelbrecht ”Min hovedmission er at gøre transportministeriet til et grønt
ministerium”
Kilde:
https://www.licitationen.dk/article/view/671192/ny_minister_min_hovedmission_er_at_gore_transportministeriet_til_et_gront_ministerium
På den baggrund er det endnu vigtigere, at der ikke vedtages projekter der både i anlægsfasen og
brugsfasen udleder store mængder klimagasser. Og samtidig stimulerer til ekstra kørsel med høje
hastigheder. Derfor bør der ikke anlægges en ekstra motorvej ved Aalborg.
Danmark har i forvejen fremragende fremkommelighed på et af verdens absolut mest veludbyggede
vejsystemer. Danmark har 4 gange så mange kilometer motorvej pr. 1 million indbyggere end UK. Dertil
kommer vores fine parallelt løbende hovedvejs system.
Det er evident - ud fra al erfaring og forskning - at en sådan massiv udbygning af motorvejssystemerne,
som der lægges op - både med en Egholm motorvej og andre vejprojekter - vil betyde et kraftigt
”trafikspring”, undergrave brugen af mere miljøvenlige transportmidler og medføre en massiv forøgelse
af CO2-udslippet både fra anlæg, vedligeholdelse og brug.
E45 Nordjyske Motorvej ved Aalborg har en øvre hastighedsbegrænsning på 110 km/t, men en betydelig
del af vejen har variabel hastighedsgrænse, som nedsættes ved tæt trafik. I Limfjordstunnelen er den øvre
hastighedsgrænse 90 km/t.
Hvis hastigheden sænkes til 80 km/t. på E45 i Aalborg-byområde vil kapaciteten på motorvejen
tilmed være højere end ved højere hastigheder. Tillige vil CO2-udslippet og luftforureningen med
partikler m.m. reduceres
Se denne graf fra Vejdirektoratet, der viser, at kapaciteten er højest ved ca. 80 km/t ved begge udgaver af
Landstrafikmodellen.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 327: Henvendelse af 5/5-21 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2387130_0005.png
Kilde: Vejdirektoratet. https://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2020-01/Samfunds%C3%B8konomi%20-%20Ny%20Midtjysk
%20motorvej.pdf
En hastighedsgrænse på 80 km/t på E 45 i Aalborg byområde vil også reducere støjbelastningen
Sammenhængen mellem hastighed og
partikelforurening
Sammnehængen mellem hastighed og udslip af
kulmonooxid
Kilde vedr. kapacitet, energiforbrug og luftforurening ved
forskellige hastigheder:
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/tru/spm/775/svar/1702899/2265826.pdf
Det foregående om trafiktal og hastighed har taget udgangspunkt i tiden før COVID-19
Vejdirektoratet har lavet en tankevækkende analyse af situationen efter COVID-19
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 327: Henvendelse af 5/5-21 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2387130_0006.png
Coronastudie: Blot en lille reduktion af trafikken giver store forbedringer på vejene
”Blot en beskeden reduktion af trafikken på de mest belastede motorveje vil føre til markante forbedrin-
ger af både fremkommeligheden og trafiksikkerheden.
Helt konkret viser Vejdirektoratets studier, at en reduktion i trafikken på de travleste motorveje med 5-10
procent vil reducere forsinkelserne med op til 50-90 procent afhængig af den konkrete lokalitet.
”
Kilde: https://www.vejdirektoratet.dk/pressemeddelelse/coronastudie-blot-en-lille-reduktion-af-trafikken-giver-store-forbedringer-paa
En VVM-undersøgelse skal indeholde alternativer til et vejforslag
Et sådant alternativ K+alternativ – med udbygning af den kollektive trafik - blev undersøgt i VVM-undersøgelsen
fra 2011
Effekterne ved at udbygge den kollektive trafik er opsummeret sådan i VVM-redegørelsen:
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke særlige konsekvenser for landskab og
jordbund.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke særlige konsekvenser for kulturmiljøet.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke særlige konsekvenser for friluftslivet,
bortset fra, at det kan blive nemmere at komme rundt i byen og til de forskellige rekreative udbud.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke særlige konsekvenser for grundvand.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke konsekvenser mht. støj under anlæg.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke konsekvenser for vibrationer.
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke konsekvenser mht. lys
Et alternativ, hvor den kollektive trafik udbygges, har ikke konsekvenser for råstoffer og affald.
Efter sådanne positive vurderinger burde der ikke være så meget at betænke sig på. Man skal vælge at
udbygge den kollektive trafik i stedet for store motorvejsanlæg. Vejdirektoratet konkluderer desværre ikke
sådan. Man ville have en motorvej over Egholm.
Kilde. Høringssvar fra NOAH-Trafik og RBT fra 26. august 2011
https://noah.dk/sites/default/files/2017-01/H%C3%B8ringssvar%20vedr%C3%B8rende%203.%20Limfjordsforbindelse%2C%20VVM%20redeg
%C3%B8relse%20-%20situationen%20nu%20og%20alternativer%20til%20en%20ny%20motorvejsforbindelse.pdf
Problemløsning. Hvis man opdager et problem på transportområdet skal man ikke
straks vælge den dyreste og mest miljøbelastende løsning. Det har man gjort i denne
sag, hvor der foreslås en motorvej over Egholm.
Her beskrivelse af det svenske Fyrstegsprincipet, der er udtryk for almindelig sund fornuft. Det burde
man også bruge i Danmark.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 327: Henvendelse af 5/5-21 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2387130_0007.png
Fyrstegsprincipen tillämpas för att säkerställa en god resurshushållning och för att åtgärder ska bidra till
en hållbar samhällsutveckling. Den är vägledande i Trafikverkets arbete för att säkerställa effektiva och
hållbara lösningar. Fyrstegsprincipen är Trafikverkets arbetsstrategi och den tillämpas för att säkerställa
en god resurshushållning och för att åtgärder ska bidra till en hållbar samhällsutveckling.
Varje enskilt steg i fyrstegsprincipen täcker in olika aspekter och skeden i utvecklingen av transporter och
av vår infrastruktur.
Fyrstegsprincipen
1. Tänk om
Det första steget handlar om att först och främst överväga åtgärder som kan påverka behovet av
transporter och resor samt valet av transportsätt. Exempel på åtgärder: Lokaliseringar, markanvändning,
skatter, avgifter, parkeringsavgifter, subventioner, samverkan, resfria möten, hastighetsgräns, samordnad
distribution, information, marknadsföring, resplaner och program och så vidare.
2. Optimera
Det andra steget innebär att genomföra åtgärder som medför ett mer effektivt utnyttjande av den
befintliga infrastrukturen.Exempel på åtgärder: omfördelning av ytor, busskörfält, signalprioritering, ITS-
lösningar, särskild drift, samordnad tågplan, ökad turtäthet, logistiklösningar, reseplanerare och så vidare.
3. Bygg om
Vid behov genomförs det tredje steget som innebär begränsade ombyggnationer. Exempel på åtgärder:
förstärkningar, trimningsåtgärder, bärighetsåtgärder, breddning, plattformsförlängning, förbigångsspår,
stigningsfält, muddring i farleder, ITS-lösningar, planskilda korsningar, uppställningsspår med mera.
4. Bygg nytt
Det fjärde steget genomförs om behovet inte kan tillgodoses i de tre tidigare stegen. Det betyder
nyinvesteringar och/eller större ombyggnadsåtgärder. Exempel på åtgärder: nya järnvägar, dubbelspår,
förbifart, ny motorväg, farledsinvestering, centrala kombiterminaler, cirkulationsplats, nya stationslägen,
BRT-lösningar, elmotorvägar, förbindelser till flygplatser, busskörfält, nya mötesspår med mera
.
Kilde:
https://www.trafikverket.se/for-dig-i-branschen/Planera-och-utreda/Planerings--och-
analysmetoder/fyrstegsprincipen/
Vi indsendte som nævnt den 26. august 2011 høringsvar vedrørende ”3. Limfjordsforbindelse, VVM
redegørelse”
Den ligger her:
https://noah.dk/sites/default/files/2017-01/H%C3%B8ringssvar%20vedr%C3%B8rende%203.%20Limfjordsforbindelse%2C%20VVM%20redeg%C3%B8relse%20-%20situationen
%20nu%20og%20alternativer%20til%20en%20ny%20motorvejsforbindelse.pdf
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 327: Henvendelse af 5/5-21 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2387130_0008.png
Den grundlæggende kritik af en ekstra motorvejsforbindelse ved Aalborg er stadig den samme. Vi vil
derfor henvise til nævnte høringssvar.
Vi synes derfor fortsat at man nøje skal undersøge alternativer til et dyrt og miljøbelastende anlæg, som
bygning af en ny motorvejsforbindelse er.
STØJ
Vejdirektoratet erkender voldsomme støjbelastninger hvis der bygges en motorvej over Egholm:
”Støj Etablering af Egholmlinjen vil medføre støjpåvirkning af omgivelserne, og vil kunne være til gene
for naboer og anvendelse af rekreative områder mv. Støjpåvirkningen i områderne langs med den nye
motorvej vil ændre sig i forhold til i dag, og især for boliger i nærheden af motorvejen. Dette skyldes især,
at Egholmlinjen forløber gennem åbent land langs den vestlige del af Aalborg, hvor der i dag er meget
begrænset vejstøj. Undervejs passerer motorvejen i varierende afstande flere boligområder (bl.a. ved Dall,
Dall Villaby, Drastrup, Sofiendal Enge, Hasseris Enge og Nørholmsvej). En motorvej vil ændre
lydmiljøet i større eller mindre grad alt efter, hvor tæt på motorvejen man befinder sig. Man må forvente,
at motorvejen vil kunne høres i flere kilometers afstand.”
”Samtidigt med at antallet af støjbelastede boliger vil stige ved etablering af Egholmlinjen, vil mange
boliger, blandt andet beliggende i Sofiendal Enge og Hasseris Enge, blive udsat for en forøget
støjpåvirkning, men stadig ligge under den vejledende grænseværdi på 58 dB. Selvom boligerne i disse
områder ikke er belastet med 58 dB, betyder det dog ikke, at beboerne langs Egholmlinjen ikke kan
opleve at blive generet af støjen fra en ny motorvej. Det indgår ikke i støjberegningerne, hvordan den
enkelte beboer vil opleve en støjpåvirkning fra en ny motorvej, i et område hvor der ikke er støj i
forvejen, og dette er svært at beskrive. En motorvej vil ændre lydmiljøet i større eller mindre grad alt
efter, hvor tæt på motorvejen man befinder sig. Man må forvente, at motorvejen vil kunne høres i flere
kilometers afstand”
”Vejdirektoratet er opmærksom på, at støj har negative helbredsmæssige konsekvenser. WHO har i sin
rapport ”Environmental Noise Guidelines for the European Region” (2018) en anbefaling om, at støj fra
vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB, fordi højere støjniveauer kan være forbundet med negative
helbredsmæssige konsekvenser. Vejdirektoratet henholder sig dog til Miljøstyrelsens anbefalinger, da det
er Miljøstyrelsen, der i Danmark fastlægger retningslinjer til støjbeskyttelsesniveauet. Miljøstyrelsen har
på nuværende tidspunkt ikke fundet det nødvendigt at revidere de vejledende støjgrænseværdier på
baggrund af WHO-rapporten”.
Fritidskørsel udgør hovedparten af bilkørslen
I forbindelse med vurdering af vejudbygning må man huske, at den langt overvejende del af det såkaldte
”persontransportarbejde” i bil er kørsel uden forbindelse med arbejde eller erhverv.
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 327: Henvendelse af 5/5-21 vedrørende 3. Limfjordsforbindelse, fra NOAH-Trafik og Rådet for Bæredygtig Trafik
2387130_0009.png
70 % af bilturene er således ærinde og fritidskørsel. Kun 17 % af bilturene er arbejdspendling. At bruge nogle
minutter ekstra burde man nok kunne overleve når effekten går i retning af efterlevelse af vore klimamål og sikre at
færre skal lide under støj og trafikulykker.
Kilde: Transportvaneundersøgelsen.
Med venlig hilsen
I
Rådet for Bæredygtig Trafik
Poul Kattler
Kjeld A. Larsen
NOAH-Trafik
Ivan Lund Pedersen