Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 322
Offentligt
2385762_0001.png
Ringsted den 3. maj 2021
Notat om køretiden København - Odense efter en kapacitetsudvidelse ved Ringsted
Regeringens infrastrukturplan 2035 foreslår to alternative løsninger for kapacitetsudvidelse ved Ringsted,
en
østlig udfletning
og en
kort sydlig omfartsbane.
Dette notat belyser de to alternativers evne til at ned-
bringe køretiden, muliggøre Timemodellen samt forbedre betjeningen af Ringsted med flere stop.
Sammenfatning
En østlig udfletning er bedst egnet til at minimere køretiden og opfylde Timemodellen samt åbne mulighed
for bedre togbetjening på Ringsted station. Udfletningen løser trængselsproblemerne gennem Ringsted og
betyder både en hurtigere køreplan og højere rettidighed end en kort sydlig omfartsbane.
Køretidstillægget er afgørende
I dag er der op til 10 minutters ”luft” i køreplanen (også kaldet køretidstillæg) mellem København og
Odense. Derved kan toget indhente forsinkelser pga. sporarbejde eller når det må holde tilbage for andre
tog ved trængsel, fx i Ringsted. Uden tillægget ville passagererne jævnligt opleve forsinkelser. Hvis trængs-
len reduceres, minimeres behovet for køretidstillæg, køreplanen bliver hurtigere og rettidigheden højere.
På skrivebordet køreplanlægger man i dag trafikken gennem Ringsted, så der er ca. 7 minutters afstand
mellem fx et regionaltog Næstved – Roskilde og et lyntog Køge Nord – Sorø. I det virkelige liv er det ene tog
måske forsinket 5 minutter, så begge tog kommer samtidig, men skal gennem de samme sporskifter på
Ringsted Station. Derved opstår afledte forsinkelser, der som regel indhentes igen med køretidstillægget.
Den østlige udfletning
leder ingen tog uden om stationen, men tillader tog til og fra forskellige strækninger
at passere hinanden på broer. Lyntog fra København benytter fx de nordligste spor fra udfletningen og op-
når fri rute gennem stationen mod Odense. Således elimineres trængslen og risikoen for forsinkelser, og
behovet for køretidstillæg reduceres. Der opnås den hurtigste køreplan med den bedste rettidighed.
En kort sydlige omfartsbane
afhjælper en del af trængslen ved at omlægge 20 %
1
af trafikken. De reste-
rende tog skal som i dag gennem Ringsted Station med høj risiko for, at tog må vente på hinanden i spor-
skifterne, da en udfletning ikke er indeholdt i løsningen. Lyntoget til Jylland skal fx gennem de samme spor-
skifter som alle tog mod Roskilde og alle tog til/fra Næstved. Forsinkelser spredes mere med en øget trafik-
mængde. Et stort køretidstillæg er derfor påkrævet for at indhente forsinkelser og holde køreplanen.
Hastigheden gennem Ringsted
er for begge løsninger 200 km/t mod 120 km/t i dag. En sådan forøgelse af
hastigheden på ca. 65 % vil forøge støjen i Ringsted by betydeligt. Denne gene kan elimineres, hvis også de
hurtige tog standser i Ringsted. En østlig udfletning giver bedre køretid og samtidig plads til flere stop.
1
Af 18 tog gennem Ringsted. Via omfartsbanen forudser Banedanmark 2 persontog og Femern 1�½ godstog i timen.
På vegne af: Borgergruppen for en østlig jernbaneudfletning ved Ringsted
Bjarne Nielsen
Skovgården 202, 4100 Ringsted
Thomas Albøg Olsen
Eriksvej 83, 4100 Ringsted