Økonomi
Jeg er imod en motorvej vest om Aalborg af mange grunde. En af dem er økonomien i projektet. 7,3 milliarder
kr. koster den, hvoraf Aalborgs borgere via deres skat betaler 600 millioner. Det er uhørt, at der i forbindelse
med så stor en samfundsinvestering slet ikke er undersøgt alternativer i VVM-redegørelsen for at undgå et stort
pengespild. Det er lige så uhørt, at Aalborgs borgere skal være medfinansierende på et statsligt vejanlæg. Den
samfundsmæssige gevinst af linjeføringen er dårlig med en intern rente på kun 3,3 - 3,5 procent. Deri indgår
endda ikke de sundhedsmæssige konsekvenser af støj i forhold til nye boligområder. Der indgår heller ikke
tabet af store, bynære, rekreative områder med dårligere sundhed for befolkningen til følge.I
VVM’en burde
indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse af E45 med et ekstra rør, med
mulighed for at vende kørselsretningen. Inklusiv en effektiv støjafskærmning af E45, helst en overdækning,
gennem boligområder.