Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 298
Offentligt
2379103_0001.png
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
12. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 18. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
lene er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans
Christian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 239:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen den 18. marts 2021 af
samrådsspørgsmål H redegøre for, hvorfor Transportministeriet
ikke efterspurgte baggrundsanalyser fra de to undersøgelser af
henholdsvis af McKinsey og Deloitte, og om det er normal praksis
ved bestilling af eksterne undersøgelser?
Svar:
De to undersøgelser er iværksat på baggrund af drøftelser i postfor-
ligskredsen.
Modellen for Deloitte undersøgelsen blev beskrevet i et kommisso-
rium dateret 10 januar 2020, som den 17. januar 2020 blev sendt
til postforligskredsen og Transportudvalget.
I henhold til kommissoriet skulle Deloitte gennemføre en uvildig
ekstern undersøgelse med det formål at be- eller afkræfte påstande
i et anonymt brev, som jeg fik overrakt på et møde i postordfører-
kredsen i december 2019. Undersøgelsen skulle munde ud i en
sammenfatning, som herefter skulle tilgå postordførerne.
Deloittes sammenfatning af undersøgelsen blev fremsendt den 11.
marts 2020 til postordførerkredsen (S, SF, RV, V, KF og DF).
Resultatet af undersøgelsen blev desuden mundtligt præsenteret
for ministeriet af Deloitte på et møde den 21. februar 2020. Efter-
følgende præsenterede Deloitte resultatet for postordførerkredsen
på et møde den 11. marts 2020.
I den anden undersøgelse, som blev gennemført af McKinsey, blev
afholdt en række møder med postordførerkredsen, hvor McKinsey
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Kopi til orientering af transportministerens svar på Finansudvalgets alm. del - spm. 238-240 om Post Danmarks regnskabspraksis
2379103_0002.png
Side 2/2
præsenterede delanalyser af de emner, som postordførerkredsen
ønskede belyst i henhold til den politiske aftale af 19. december
2019. Den endelige rapport blev således gradvist bygget op i en
proces, hvor ministeriet og postordførerkredsen løbende blev ori-
enteret om resultatet af de enkelte analyser. Afslutningsvist blev
samtlige delanalyser samlet i en rapport, som blev fremsendt til
postordførerkredsen den 10. juni 2020.
Formålet med de to eksterne analyser var således at give postordfø-
rerkredsen svar på en række spørgsmål. Det var ikke hensigten, at
ministeriet selv skulle gå ind og deltage i gennemførelsen af under-
søgelserne endsige forholde sig særskilt til dele af undersøgelserne,
uden om postordførerkredsen.
I forhold til McKinsey undersøgelsen, som var bredere i sit sigte
end Deloitte undersøgelsen, var der naturligvis under vejs i proces-
sen drøftelser mellem ministeriet og konsulenterne. Men den ende-
lige udgave af rapporten var McKinsey ene og alene ansvarlig for.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht