Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 298
Offentligt
2379098_0001.png
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
13. april 2021
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af 18. marts 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (FIU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Niels
Flemming Hansen (KF).
Spørgsmål nr. 238:
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen den 18. marts 2021 af
samrådsspørgsmål H redegøre for de pengestrømme, der er mel-
lem de danske og svenske dele af Post Nord, og herunder vurdere
hvilken risiko, der er for krydssubsidiering i de pengestrømme?
Svar:
Jeg vil først og fremmest henvise til den endelige afrapportering fra
McKinsey, jf. vedlagte bilag 1, som tager afsæt i en række spørgs-
mål fra den politiske aftale af 19. december 2019. Rapporten blev
fremsendt til postordførerkredsen d. 10. juni 2020.
På side 6 i McKinseys rapport fremgår en ekstern analyse af penge-
strømmene i PostNord-koncernen. Her er vist en oversigt over ka-
pitalbevægelser i koncernen, kapitalindskud fra den danske og
svenske stat samt støtte til Post Danmark og udbytter fra PostNord
til den danske stat i perioden 2009-2020.
Jeg vedlægger endvidere udvalgte slides fra en præsentation i post-
forhandlingerne i 2020, som bl.a. viser støtten til Post Danmark
samt udbytter fra Post Danmark/PostNord til den danske stat i pe-
rioden 1996-2019, jf. bilag 2.
Det bemærkes, at Deloitte har afgivet erklæringer vedrørende den
omtalte statsstøtte på i alt 1,124 mia. kr. (1,533 mia. SEK) til Post
Danmark A/S. Deloitte har således for 2017 og 2018 afgivet
”blanke erklæringer”
- dvs. erklæringer, der bekræfter, at beløbet
bliver anvendt til formålet, som er delvis dækning af udgifterne ved
afskedigelse
af et større antal ansatte på ’særlige vilkår’ (tidligere
tjenestemænd) i Post Danmark A/S. Endvidere bemærkes det, at
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Kopi til orientering af transportministerens svar på Finansudvalgets alm. del - spm. 238-240 om Post Danmarks regnskabspraksis
2379098_0002.png
Side 2/3
Deloitte også efterprøver Post Danmarks beregninger af nettoom-
kostningerne ved befordringspligten på vegne af Transportministe-
riet.
Vedrørende den del af spørgsmålet, der handler om risikoen for
krydssubsidiering, vil jeg henvise til mit brev af 11. februar 2021 til
statsrevisorerne om beretning nr. 10/2020 om tilsynet med Post
Danmarks regnskabspraksis, som ligeledes vedlægges.
Af mit brev fremgår det bl.a., at revisorerklæringer i forbindelse med
Post Danmarks overholdelse af regnskabsreglementet for virksom-
heden er væsentlige for Trafikstyrelsens tilsyn. Denne revisions-
mæssige efterprøvning af regnskabet tjener til at tilvejebringe det
nødvendige og faglige grundlag for Trafikstyrelsens tilsyn med Post
Danmarks regnskabspraksis. Ved at offentliggøre erklæringerne på
Post Danmark hjemmeside gives der offentligheden mulighed for at
følge med i, at det af Folketinget fastlagte regelsæt overholdes.
Regnskabsreglementet for Post Danmark (af 26. juni 2014), som de-
finerer den regulatoriske ramme for, hvordan udgifter og indtægter
ved befordringspligten opgøres m.v., blev i øvrigt tilsendt postord-
førerkredsen den 28. januar 2020 til brug for et møde den 30. januar
2020.
Formålet med regelsættet er netop at forhindre krydssubsidiering. I
de nævnte erklæringer forholder revisor sig til, om regelsættet er
overholdt eller ej. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at Rigs-
revisionen i gennemgangen af revisorerklæringerne ikke har fundet
anmærkninger i forhold til det undersøgte i regnskabsårene 2010-
2018.
Endelig vil jeg nævne, at spørgsmålet om krydssubsidiering også har
været genstand for drøftelser i postordførerkredsen, herunder i for-
bindelse med de ovennævnte eksterne undersøgelser udført af hen-
holdsvis McKinsey og Deloitte. Konklusionerne af undersøgelserne
har været præsenteret for postordførerkredsen. Nedenfor fremgår
hovedbudskaberne fra undersøgelserne i punktform:
McKinsey har forholdt sig til kapitalbevægelserne mellem
Post Danmark A/S og PostNord Group AB over en 10-årig
periode (2009-2019). Den første del af perioden har været
kendetegnet ved udbyttebetalinger (pengestrømme) fra
Post Danmark A/S til moderselskabet (3.300 mio. DKK),
mens der i de senere år er sket kapitaltilførsler fra moder-
selskabet til Post Danmark A/S (3.339 mio. DKK).
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 298: Kopi til orientering af transportministerens svar på Finansudvalgets alm. del - spm. 238-240 om Post Danmarks regnskabspraksis
2379098_0003.png
Side 3/3
McKinsey’s analyse
viste, at der er blevet tilført kapital til
PostNord Logistics A/S
1
fra det svenske moderselskab,
PostNord Group AB. Årsagen er, at PostNord Logistics A/S
har været i økonomiske vanskeligheder. Der har ikke været
kapitalbevægelser mellem Post Danmark A/S og PostNord
Logistics A/S.
Den uvildige undersøgelse udført af Deloitte vedr. kryds-
subsidiering mellem PostNord Logistics A/S og Post Dan-
mark A/S viste, at samtlige påstande i et anonymt brev af
18. december 2019 kunne afkræftes. I den forbindelse kon-
kluderer Deloitte bl.a., at der i PostNord Logitics A/S bliver
faktureret og betalt korrekt for centrale koncernfunktioner,
herunder kundeservice, ledere og IT-udstyr. Dette er bl.a.
sikret ved en gennemgang af relevant "transfer pricing"-do-
kumentation for regnskabsåret 2019, der beskriver de
transaktioner, som PostNord Logistics A/S har haft med
Post Danmark A/S og andre relaterede parter i regnskabs-
året.
Transportministeriet har med udgangspunkt i ovenstående ikke
nogen indikationer på, at der foregår ulovlig krydssubsidiering
mellem den danske og svenske del af PostNord eller mellem Post
Danmark A/S og PostNord Logistics A/S.
Dertil kommer, at Post Danmark A/S årligt udformer en regn-
skabsmæssig opgørelse (det regulatoriske regnskab) i henhold til
regnskabsreglementet, og det efterprøves af en ekstern revisor, om
reglerne overholdes. Resultatet af revisors efterprøvning offentlig-
gøres i form af en erklæring, der lægges på virksomhedens hjem-
meside sammen med det regulatoriske regnskab.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht
1
PostNord Logistics er et 100 pct. ejet datterselskab af PostNord Group AB,
der ejes af PostNord AB