Aalborg, den 21. april 2021
Den 3. Limfjordsforbindelse
Kære medlemmer af Folketingets Trafikudvalg
Den 3. Limfjordsforbindelse fylder meget i debaten her i Nordjylland. Borgmestrene her i området
står sammen om Egholm forbindelsen, men der er en absolut ikke uvæsentlig modstand blandt
vælgerne mod denne løsning. Politisk har man dog ikke
ønsket
at få omfanget af denne uenighed
belyst via en reel meningsmåling.
Den sidste VVM undersøgelse, alene af Egholm forbindelsen, viser som bekendt, at denne er det
dyreste projekt i den fremlagte infrastrukturplan. Samtidig opnår det den dårligste forrentning, altså
det laveste afkast til os alle.
Siden man i 2014 politisk besluttede linjeføringen via Egholm, er der sket en væsentlig
erhvervsmæssig udvikling i Aalborg
Ø.
Således er vindmølleproduktionen i området
øget
væsentligt, det nye Regionsygehus er tæt på
færdiggørelse, der er oprettet en ny godsbaneterminal ved
Østhavnen,
og senest har et lokalt
Energiselskab beslutttet at placerere deres domicil med ca 700 medarbejdere i samme område. Alt i
alt er det således sket en ganske væsentlig udvidelse af antal medarbejdere i Aalborg
Ø
siden den
første VVM, hvor man fravalgte et ekstra tunnelrør mod
øst.
Det kunne være interessant at se, om en ny VVM på en
østforbindelse,
fortsat vil vise sig at være det
dårligste projekt på alle parametre, eller måske viser sig at være en samfunds- og miljømæssig
bedre løsning.
Jeg kender absolut intet til forretningsgangen i Jeres udvalg, men har dog en tiltro til, at denne
levner plads til tvivl.
I mit arbejdsliv har jeg naturligvis oplevet, at et alternativt projekt kan dukke op i sidste
øjeblik.
Her
har vi så valgt at lave en rammebevilling der dækker projekt nr. 1, og få lavet de nødvendige
beregninger på det nye alternativ. Her vil nok blive indvendt, at dette vil betyde yderligere
forsinkelse af projektet. Da det i forvejen tager ca. 10 år at gennemføre projektet fra bevilling, burde
3 - 6 måneder ikke give de store problemer.
Viser projekt nr. 1 fortsat at være det mest rentable, er dette således allerede bevilget, og arbejdet
vil umiddelbart kunne påbegyndes.
Med denne løsning vil man tage hensyn til/indregne den udvikling der allerede er sket her i området
gennem de sidste 10 år, og samtidig vise os vælgere, at man ikke forbliver låst af en beslutning fra
2014.
Samtidig må tilgængeligheden alt andet lige være bedst i en
østløsning.
Skulle der ske en ulykke i ét
eller to af rørene, vil der stadig være et rør farbart. Vælges vestløsningen vil man ved en tilsvarende
situation, skulle omdirigere et meget stort antal biler på tværs af enten Aalborg eller Nørresundby -
det virker som en fuldstændig uoverskuelig opgave, og en ikke specielt god løsning.
Sluttelig vil jeg nævne, at jeg personligt er modstander af såvel en vest- som en
østløsning,
men da
det nok er utopi at forestille sig, der ikke kommer yderligere en motorvej, er mit
ønske,
at dette sker
på et så oplyst grundlag som muligt.
Jeg ville have foretrukket, at man istedet for yderligere asfalt undersøger, hvordan fremtidens
arbejdsmarked ser ud, og hvordan man reducerer privatbilismen via god offentlig transport. Her ville
et beløb på godt 7 milliarder gøre god gavn.