Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 291
Offentligt
2376456_0001.png
Den danske science-fiktion forfatter Niels E. Nielsen skrev i en fremtidsroman, hvor jorden er tilplastret
med motorveje og klimaet gået grassat: ” Hvorfor gjorde de det ” ?
Trafik
Jeg er imod en motorvej i Egholmlinjen af mange grunde. En af dem er, at den ikke aflaster eksisterende
forbindelser særligt meget. Den aflaster kun den nuværende østlige linjeføring med 24%, og ikke mange år
efter åbningen af vestforbindelsen, vil belastningen i tunnelen være, som den er nu. Den forventes heller ikke at
aflaste midtbyen særligt meget, kun 9 %. Det er en dyr løsning uden at være en særlig langtidsholdbar løsning.
Alle de store arbejdspladser i Aalborg ligger i den østlige del af byområdet. Universitetet, Aalborg Portland,
Aalborg Havn, Fibertex, Siemens Windpower, Bladt Industries, det kommende supersygehus. Mange pendler
til de steder, så det virker i den grad ulogisk at lave en ny forbindelse vest om byen, når det er mod øst beh ovet
primært er. I VVM’en burde indgå en sammenligning med det væsentligt billigere alternativ med en udvidelse
af E45 med et ekstra rør, med mulighed for at vende kørselsretningen. Trængslen på E45 er i godt en time i en
periode om morgenen fra nord mod syd. Og omvendt i en periode om eftermiddagen. Det kunne et ekstra rør
håndtere bedre og billigere og uden de store omkostninger, der er ved en vestforbindelse, i forhold til
støjpåvirkning af boligområder og ødelæggelse af rekreative, bynære områder.