Fra:
Sendt:
20-04-2021 00:01
Til:
Emne:
ATT: TRU - Staten bør ikke betale Aalborgs motor-ring til lokaltrafik, og senere også en ny
Limfjordstunnel ved E45
Kære folketingsmedlem og kære medlemmer af Trafikudvalget
Det er her i Aalborg klart, at Egholmslinjen er en bytrafik motor-ring, der kun mangler lidt asfalt i
nord og syd, for at være komplet.
Vi Nordjyder ved udmærket, at en motorvejskrydsning af Limfjorden er eneste måde at få staten til
at betale løsningen af vores lokaltrafik-problem.
Det har vi talt om heroppe i årtier, men det er jo ikke rimeligt ift. andre egnes behov.
Aalborgs Kommunes byplanlægning understøtter i udpræget grad en yderligere belastning af E45
–
østforbindelsen, og den understøtter slet ikke en belastning af en ny vest-forbindelse.
Siden Folketinget i 2011 valgte en vestlig forbindelse over Egholm, er byen rykket klart mest mod
øst.
Aalborg Kommune bygger fx nu en helt ny bydel ”Stigsborg” på nordsiden af fjorden lige øst for
Limfjordstunnelen, hvor mange tusinde vil komme til at bo.
Supersygehuset på sydsiden er snart klar i øst-Aalborg ved Universitetet, og i øst-regionen bygges
der virkelig meget beboelse, og her ligger også alle de store arbejdspladser.
Egholmslinjen aflaster ikke Limfjordstunnelen tilstrækkeligt efter ganske få år, og et 3. tunnelrør vil
snart igen blive et højlydt krav fra os Nordjyder.
Desuden mangler Egholmslinjen helt forbindelse til E45
–
Frederikshavnsmotorvejen, og
Vejdirektoratet fortalte i borgerhøringen, at den må komme senere.
Denne af Vejdirektoratet kendte mangel (direkte udtalt af projektlederen på borgermødet i marts)
har gjort vest-forbindelsen kunstigt billig fra starten, men udgiften kommer jo senere. Salami-
metode, hedder det.
Samtidig får vi med Egholmslinjen alle gentaget sagen om ”de unødvendige nordjyske motorveje”
som lokalpolitikere fik prioriteret på bekostning af andres projekter. Vestforbindelsen vil kun blive
let belastet.
Da Vejdirektoratet i 2011 foreslog den voldsomt dyre 12-sporede løsning ved Limfjordstunnelen,
lagde de op til en løsning, som alle kunne se var over-kill.