16 April 2021.
Til Transportudvalget,
Jeg skriver i forbindelse med regeringens trafikplan og et specifikt projekt vedrørende
udvidelse af rute 40 mellem Ålbæk og Skagen. Udbygning til en 2+1 vej er en 20 år gammel
plan og virker som en principsag for visse politikere, Frederikshavn Kommune og
Vejdirektoratet (VD). Fra deres side har jeg ikke set et eneste tegn på ønske om at tage
hensyn til sommerhusbeboerne. Tværtimod kunne man få det indtryk, at prioriteten alene
er at tilfredsstille særinteresser på Skagen Havn.
Som ejere af et sommerhus grænsende til rute 40 er vi direkte påvirkede af den del af
planen, som vedrører den sydlige del. Derfor tillader jeg mig at gøre opmærksom på et antal
forhold i forbindelse med den kommende beslutningsproces. Som det vil fremgå, er de
forskellige forhold indbyrdes relaterede.
Først vil jeg for forståelsens skyld give et overblik over projektet, som har 2 dele på hver ca.
6 kilometer:
- Sydlig del mellem Ålbæk og Hulsig - går gennem et sommerhusområde og passerer
offentlig strand og campingplads;
- Nordlig del gennem Skagen klitplantage, som er mere øde men meget naturskøn.
Nedenstående figur giver en oversigt over de to dele of projektet.