Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 286
Offentligt
2375602_0001.png
TR AFIKCHARTER
Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en
velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal
bidrage til at styrke mobilitet og skabe bæredygtig
vækst og velfærd samt bidrage til den grønne omstilling.
Charteret er oplæg til en dialog med de statslige
myndigheder på begge sider af Øresund.
Vedtaget 12. oktober 2016
Opdateret 26. februar 2020
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0002.png
02
ET FÆLLES
TRAFIK-
CHARTER
Greater Copenhagen har meget at byde på. Der bor 4,3 mio.
mennesker i regionen, og vi har høj livskvalitet og højtuddan­
nede borgere. Vores erhvervsliv og vidensinstitutioner har
mange styrker, som skal bringes i spil. Vi vil nedbryde
grænserne mellem kommuner, regioner og lande og skabe
et samarbejde, hvor vi trækker i samme retning, så der
skabes bæredygtig vækst og flere job.
Visionen er, at Greater Copenhagen bliver centrum for
bæredygtig vækst og livskvalitet, fordi vi tilbyder agile,
samarbejdsorienterede og tilgængelige forhold, hvor men­
nesker kan udfolde deres potentiale. Parterne i Greater
Copenhagen arbejder derfor tæt sammen om fire strate­
giske indsatser: Sammenhængende arbejdsmarked, digital
udvikling, Greater Copenhagen Green samt mobilitet og
infrastruktur. For hvert område udarbejdes et politisk
charter. Dette er Greater Copenhagens Trafikcharter.
Når vi står sammen og har en mere sammenhængende
region med kortere rejsetid, udvider vi den kritiske masse,
der giver regionen international gennemslags­ og konkur­
rencekraft. Men den internationale konkurrence er benhård!
Derfor er en målrettet indsats nødvendig for at forbedre
rammevilkår og vækstbetingelser. Velfungerende og robust
transportinfrastruktur gør det lettere for borgere og virk­
somheder at komme til, fra og rundt i Greater Copenhagen.
Mange virksomheder har brug for kvalificerede med­
arbejdere og internationalt højtuddannet arbejdskraft. Det
skal derfor være nemt og attraktivt for virksomheder at
GREATER COPENHAGEN
er et samarbejde
mellem Region Sjælland,
Region Hovedstaden,
Region Skåne, Region
Halland og de 85
kommuner i regionerne,
der under det fælles
brand arbejder for at
skabe bæredygtig vækst
og beskæftigelse i
metropolen.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0003.png
03
etablere sig, og for medarbejderne at finde job og et godt
sted at bo. Samtidig har de valg der træffes for infrastruktur,
transport og mobilitet stor betydning for at opnå markante
reduktioner af CO
2
­udledning og sikre en grøn omstilling.
SVENSK OG DANSK INFRASTRUKTURPLANLÆGNING
I Sverige arbejder lokale og regionale myndigheder sammen
med den svenske stat om at realisere en samlet planlæg­
ning og udbygning af infrastrukturen.
Infrastrukturplanlægningen i Danmark sker gennem kon­
krete anlægsprojekter og landspolitiske aftaler. Den lang­
sigtede planlægning og koordinering mellem det lokale og
statslige niveau er derfor en udfordring.
Der er i dag ikke en fælles planlægning af infrastrukturen
på tværs af begge lande. Skal Greater Copenhagen sikre
god mobilitet og kortere rejsetider er der behov for at tænke
tværnationalt, hvis infrastrukturen ikke skal blive en barriere
for den økonomiske vækst og udvikling – også nationalt.
”DER ER I DAG
IKKE EN FÆLLES
PLANLÆGNING AF
INFRASTRUKTUREN
PÅ TVÆRS AF
BEGGE LANDE”
GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0004.png
04
INTERNATIONAL TILGÆNGELIGHED OG
REGIONALT SAMSPIL
Københavns Lufthavn er Skandinaviens største lufthavn
med mere end 180 internationale destinationer. Lufthavnens
fortsatte udvikling afhænger af en udbygget hub­funktion
og forbedret tilgængelighed lokalt, regionalt og inter­
nationalt. Mere end 60 % af alle lufthavnens passagerer
bruger kollektiv trafik til og fra lufthavnen fra begge sider
af Øresund.
Med sin geografiske placering er Greater Copenhagen en
gateway for person­ og varetransport mellem Skandinavien
og Europa. Transittrafikken skaber en række positive
effekter i form af øget udbud og frekvens i fly­ og færge­
forbindelser og muligheder for havne, terminaler og
logistik virksomheder. Den omfattende og stigende transit­
trafik presser dog også miljøet og kapaciteten på veje og
baner herunder jernbanen over Øresund.
Femern Bælt­forbindelsen er under forberedelse og
etablering, de sidste beslutninger tages i den kommende
tid. Færgerne over Østersøen vil fortsat spille en betydelig
rolle i fremtidens både person­ og godstransport.
Tilgængeligheden til de nærmeste storbyregioner, som
Hamburg, Århus, Göteborg, Stockholm og Oslo, skal for­
bedres for at øge samspillet til det fælles bedste. Dette vil
medvirke til, at potentialerne i både Greater Copenhagen
og den øvrige del af Sverige og Danmark udnyttes bedst
muligt.
indrettes til at tage højde for både nye, grønne drivmidler,
kollektiv trafik og øget digitalisering, herunder selvkørende
køretøjer. Der er også behov for at afhjælpe kapacitets­
problemer i jernbanesystemet, samt samlet set at styrke
den kollektive trafiks konkurrencekraft. Det er nødvendigt
at udbygge:
• Et sammenhængende kollektivt trafiksystem, som
fremmer øget mobilitet på tværs af transportformer.
• Satsninger på kollektiv trafik på motorvejsforbindelser
mellem Malmø, Lund og Helsingborg.
• Motorvejsforbindelserne København­Frederikssund og
København­Hillerød.
• Motorvejsforbindelserne København­Kalundborg og den
Sjællandske Tværforbindelse mellem Sydmotorvejen,
Næstved, Slagelse og Kalundborg.
GRØN MOBILITET
Infrastruktur og mobilitet har stor betydning for at opnå
markante reduktioner af CO
2
­udledning, gennemføre den
grønne omstilling og skabe bæredygtig vækst og udvikling.
Befolkningsudviklingen og ønsket om en god tilgænge­
lighed mellem by og opland betyder at behovet for trans­
port forventes at stige. Det er nødvendigt, at udviklingen
af en fortsat høj mobilitet sker på en bæredygtig måde,
gennem fx overflytning til mere miljøvenlige transport­
former og at flere vælger kollektiv transport.
Det kræver indsatser på flere fronter. Endnu mere attraktive
tilbud for kollektiv, sammenhængende transport. Fremme
af multimodale rejser, fx ved øget brug af Parkér & Rejs
eller aktiv transport, særligt cykling. Øget samkørsel.
Fossilfrie drivmidler som det nye, normale valg. Bedre
udnyttelse af jernbane og søfart til godstransport. Imple­
mentering af ny teknologi og forbedrede digitale løsninger
for at skabe et let og overskueligt transportsystem.
Greater Copenhagen har stærke kompetencer inden for
grønne mobilitetsløsninger. Disse skal udnyttes til at skabe
nye innovative løsninger til gavn for både erhvervsliv,
borgere og grøn omstilling i Greater Copenhagen.
INTERN MOBILITET
Tilgængeligheden internt i Greater Copenhagen er en
væsentlig konkurrencefordel. Metropolen består af et
netværk af byer med Malmø og København som de største.
I dag er der stor interaktion på tværs af metropolen og
dens forskellige byer og områder. Bæredygtig vækst og
udvikling er afhængig af et stærkere samspil i dette net­
værk og forudsætter et velfungerende, sammenhængende
og robust transportsystem for personer og gods.
Flere steder i Greater Copenhagen er der behov for udbyg­
ning af motorvejsnettet for at mindske trængslen og sårbar­
heden og øge tilgængeligheden. Motorvejsnettet skal
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0005.png
”DET ER NØDVENDIGT,
AT UDVIKLINGEN AF
EN FORTSAT HØJ
MOBILITET SKER PÅ EN
BÆREDYGTIG MÅDE”
GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0006.png
06
INDSATSER
Greater Copenhagen foreslår en række indsatser, som
stiller krav om lokale, regionale og nationale prioriteringer
og investeringer i både Danmark og Sverige.
• Tilgængeligheden til lufthavnen skal øges og i særlig
grad med den kollektive trafik fra hele Greater
Copenhagen, Jylland og Fyn, Sverige og Nordtyskland.
KØBENHAVNS LUFTHAVN
Københavns Lufthavn er et fælles trafikalt knudepunkt for
Danmark og Sydsverige.
Internationale forbindelser er afgørende for at skabe en
attraktiv metropolregion. Lufthavnen har årligt mere end 30
mio. passagerer. Udviklingen i antallet af flyrejsende stiller
krav om løbende tilpasning af kapaciteten. Udfordringer
med klima og miljø stiller krav om fokus på grøn omstilling
af lufthavnen og luftfarten.
Effektiv kollektiv transport til og fra lufthavnen er afgørende
både for at øge det geografiske opland og for at bidrage til
grøn omstilling.
Mål
• Københavns Lufthavns masterplan og klimastrategi skal
realiseres.
• Københavns Lufthavn skal være emissionsfri i 2030,
hvilket inkluderer landtrafikken til og fra lufthavnen.
CO
2
­udledning fra luftfarten skal reduceres med mindst
30 procent senest i 2030, og luftfarten skal være CO
2
­
neutral senest i 2050.
FEMERN BÆLT-FORBINDELSEN
Femern Bælt­forbindelsen er det væsentligste nye infra­
strukturprojekt for Greater Copenhagen i den nærmeste
fremtid for både person og godstransport. Femern Bælt
spiller også en stor rolle for Sveriges og Danmarks handel
med de kontinentale markeder.
Med forbindelsen bliver Greater Copenhagen koblet op på
det europæiske højhastighedsnet i Hamborg. Jernbane­
anlæggene på Sjælland og en ny Storstrømsbro er vigtige
forudsætninger både for Femern Bælt­forbindelsen og for
de interne forbindelser mod København og Malmø.
Mål
• Femern Bælt­forbindelsen skal etableres så hurtigt som
muligt.
• Målet er, at det maksimalt må tage 2�½ time at komme
fra København til Hamborg med de hurtigste
togforbindelser.
• Arbejdet med at fastlægge den fremtidige banebetjening
over Femern Bælt skal påbegyndes i et samarbejde
mellem alle parter.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0007.png
07
FORBINDELSER OVER ØRESUND
Samarbejdet om Øresundsbroen fremstår i Europa som et
eksempel på et vellykket grænseregionalt samarbejde. Men
på sigt forventes der kapacitetsproblemer på Øresunds­
broen. Der er også behov for en øget integration mellem
Skåne, Halland og Sjælland for at sikre bæredygtig vækst
og udvikling. En fast forbindelse mellem Helsingør og
Helsingborg er en mulighed for at sprede integrationen til
et større område, og en Øresundmetro mellem København
og Malmø er en mulighed for at styrke integrationen
mellem de to storbyer.
På længere sigt skal der på statslig niveau træffes beslut­
ning om, hvordan forbindelserne skal udbygges. Der er i
Greater Copenhagen enighed om, at en fast forbindelse
mellem Helsingør og Helsingborg skal bygges først og
påbegyndes så hurtigt som muligt, samt at Øresunds­
metroen er koblet til udbygningen af Københavns metro,
og kan bygges uafhængigt af om en HH­forbindelse er
besluttet.
Mål
• Flaskehalsproblemer ved Øresundsbroen skal afhjælpes
fx ved stationerne ved lufthavnen og Ørestad samt for
kapaciteten på Øresundsbanen på begge sider af
Øresund.
• På sigt er der behov for yderligere én eller flere faste
forbindelser over Øresund.
• En svensk­dansk national udredning af en fast forbind­
else mellem Helsingør og Helsingborg er påbegyndt.
Der skal herefter udarbejdes et egentligt beslutnings­
grundlag hurtigst muligt.
• En svensk­dansk national udredning af en Øresunds­
metro skal påbegyndes så hurtigt som muligt.
BANER MED HØJ HASTIGHED
Nettet af jernbaner med høj hastighed skal udbygges i alle
retninger. Tilgængeligheden til Århus, Hamburg, Oslo,
Göteborg og Stockholm skal forbedres gennem etablering
af højhastighedstog og tog med høj hastighed. Nettet er
vigtigt i sig selv, men er samtidigt også vigtigt i forhold til
Københavns Lufthavn.
En kommende højhastighedsbane fra Stockholm til Malmø
skal via Øresundsbroen sørge for direkte opkobling til
Københavns Lufthavn. Femern Bælt­forbindelsen skal med
tilhørende baneopgraderinger sørge for koblingen til
Europa. Der er også behov for at knytte Greater Copen­
hagen bedre sammen med Göteborg­Oslo området og det
vestlige Danmark med hurtigere togforbindelser.
En fast Kattegatforbindelse mellem Kalundborg og Århus
med højhastighedstog fra København kan yderligere styrke
forbindelserne til Jylland.
Højhastighedsbanen i Sverige skal besluttes i de
kommende år.
Mål
• Der skal bygges en højhastighedsbane mellem Malmø
og Stockholm med en rejsetid på maksimalt 2�½ time
inden 2035.
• Bygningen af højhastighedsbanen Malmø og Stockholm
i Skåne skal påbegyndes senest i 2028.
• Eksisterende jernbaneforbindelser til Fyn og Jylland skal
opgraderes til højere hastigheder.
• Vestkystbanen udbygges til dobbeltspor på hele stræk­
ningen for at få hurtigere rejser til Gøteborg og Oslo, og
Skånebanen skal have konkurrencedygtige rejsetider for
at opnå en hurtig opkobling til højhastighedsbanen mod
Stockholm.
• Forbindelserne skal have god tilgængelighed til
Københavns Lufthavn.
”DER ER I GREATER
COPENHAGEN
ENIGHED OM, AT EN
FAST FORBINDELSE
MELLEM HELSINGØR
OG HELSINGBORG
SKAL BYGGES FØRST
OG PÅBEGYNDES
SÅ HURTIGT SOM
MULIGT”
RETTIGHEDER: SKANE.COM © STUDIO E
GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0008.png
08
”ET SAMMENHÆNGENDE
OG GRØNT KOLLEKTIVT
TRANSPORTSYSTEM ER
ET MÅL FOR HELE
GREATER COPENHAGEN
PÅ TVÆRS AF ØRESUND”
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0009.png
09
ET SAMMENHÆNGENDE OG GRØNT KOLLEKTIVT
TRANSPORTSYSTEM
En konkurrencedygtig og attraktiv, grøn metropol er kende­
tegnet ved en velfungerende kollektiv trafik.
Det er vigtigt for virksomhederne, at de kan tiltrække den
nødvendige arbejdskraft med de rigtige kompetencer.
Medarbejderne skal på en smidig måde kunne nå deres
arbejdsplads inden for en rimelig tid. Greater Copenhagen
skal være ét sammenhængende arbejdsmarked –
ét pendlingsområde.
Den kollektive trafik skal fremstå som et sammenhængende
hele for at være attraktiv. Harmonisering af takster og billet­
ter, implementering af nye teknologier og digitale løsninger,
fremme af multimodale rejser, herunder udbygning af
Parkér & Rejs­faciliteter og fokus på cykling og aktiv trans­
port, samt en organisering, der understøtter sammen­
hængen er vigtige elementer i dette. Et sammenhængende
kollektivt transportsystem er et mål for hele Greater
Copenhagen på tværs af Øresund.
Mål
• En sammenhængende kollektiv trafik i Greater Copen­
hagen skal fremmes.
• Det må maksimalt tage én time fra alle dele af Greater
Copenhagen at komme til enten København eller Malmø
med toget som det primære transportmiddel.
GRØN MOBILITET OG FOSSILFRI TRANSPORT
Transportsektoren har traditionelt et højt energiforbrug
med markante udledninger af forurenende eller uønskede
stoffer, blandt andet CO
2
. Med ambitionen om at sikre høj
mobilitet og tilgængelighed er det nødvendigt at udvikle
effektive transportløsninger, som reducerer CO
2
­udled­
ninger fra transportsektoren og minimerer anvendelsen af
fossile drivmidler.
Trods store investeringer i infrastruktur på baneområdet
de kommende år i Skåne og på Sjælland vil vejtransport
på lang sigt for både person­ og godstransport være den
primære transportform i Greater Copenhagen. Derfor er
det nødvendigt med flere initiativer, som kan omstille
energiforbruget i vejtransporten til fossilfrie drivmidler.
Mål
• Overflytning af gods­ og persontransport fra vejtransport
til mindre miljøbelastende transportformer.
• Adgangsveje fra det overordnede vejnet til eksisterende
og fremtidige intermodale jernbaneterminaler og
erhvervshavne skal forbedres.
• Nye og mere miljøvenlige transportteknologier og
drivmidler skal aktivt efterstræbes.
• Forsyningsanlæg til påfyldning af miljøvenlige drivmidler
og el­ladestationer skal etableres langs det overordnede
vejnet.
GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0010.png
10
OSLO
STOCKHOLM
GÖTEBORG
ÅRHUS
MALMØ
KØBENHAVN
HAMBORG
GREATER COPENHAGEN er et samarbejde
mellem Region Sjælland, Region Hovedstaden,
Region Skåne, Region Halland og de 85 kommuner
i regionerne, der under det fælles brand arbejder
for at skabe bæredygtig vækst og beskæftigelsen
i metropolen.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0011.png
11
6
5
3
7
1
4
2
1
2
3
4
5
6
7
KØBENHAVNS LUFTHAVN
FAST FEMERN BÆLT-FORBINDELSE
FAST FORBINDELSE MELLEM HELSINGØR OG HELSINGBORG
ØRESUNDSMETRO
HØJHASTIGHEDSBANE MELLEM MALMØ OG STOCKHOLM
VESTKYSTBANEN
FAST KATTEGATFORBINDELSE
(LINJEFØRING IKKE FASTLAGT)
GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 286: Materiale til brug for Greater Copenhagens og Region Hovedstadens foretræde for udvalget 4/5-21 om infrastrukturforhandlingerne
2375602_0012.png