Bygge- og Trafikpolitisk Udvalg
http://danskhandicapforbund.dk
Transportminister Benny Engelbrecht
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
E-mail:
–
E-mail:
Folketingets Transportudvalg
v. udvalgssekretær Lea Lykke Andersen
E-mail:
Taastrup, den 14. april 2021
At kunne tage toget ligeværdigt, spontant og selvstændigt
Kære Benny Engelbrecht
Det er af afgørende vigtighed, at vi som personer med handicap kan færdes og fungere på lige vilkår, hvorfor det
kollektive transportområde er af afgørende betydning for vores muligheder for at kunne deltage i alle aspekter af
det normale samfundsliv.
Som personer med handicap har vi samme behov for at kunne tage toget
spontant og uafhængigt
som personer
uden et handicap, og det er vores håb, at du som minister vil tage initiativ til
–
år for år efter budgetopfulgte handle-
planer
–
at sikre dén form for handicaptilgængelighed og serviceniveau, der vil kunne give passagerer med
handicap, herunder kørestolsbrugere, mulighed for at kunne tage toget spontant og uafhængigt af andres hjælp.
For mennesker med bevægelseshandicap er højdeforskellen mellem perron og tog en effektiv barriere mod målet
at kunne tage toget selvstændigt og spontant, hvorfor vi påskønner regeringens udspil til en infrastrukturplan 2035,
hvis altså
perronerne også indgår heri for tilpasning til niveaufri adgang til de tog, der betjener togstrækningerne.
Projekter
–
der kun har til formål at forbedre stationers tilgængelighed
–
vil fortsat efterlade fysiske barrierer for
kørestolsbrugere, medmindre det samtidig sikres, at togenes indstigningshøjde gøres højdekompatible med
stationernes perroner.
Indtil Danmark har opnået den af EU fastsatte og af Danmark valgte perronhøjde på 55 cm over skinner på hele
det danske jernbanenet
–
og alle nye tog og perroner dermed vil kunne opfylde behovet for reel trinfri og
uafhængig adgang fra perron til tog for kørestolsbrugere
–
er kørestolsbrugeres adgang til togrejser politisk
ureguleret i forhold til den enkelte togoperatørs valg af adgangsløsninger til togene og den tilbudte handicap-
assistance, og her er der er en række problemer, som fortsat fører til unødvendige fysiske barrierer, og som vi
gerne vil indgå i en dialog om.
Krav til spontan og uafhængig adgang til tog i udbudsmateriale og kontrakter
Efter henvendelser fra bl.a. Region Nordjylland om kørestols- og el-scooterbrugeres manglende mulighed for at
kunne anvende 13 splinternye Lint togsæt og om manglende handicapassistance til påstigning af tog på Thybanen
har Dansk Handicap Forbund afholdt en række positive møder med Transportministeriets Kontraktkontor, hvor det
blev klart for os, at det nuværende udbudsmateriale og kontrakter ikke generelt kan opfylde en strategi for spontan
og selvstændig togrejse for passagerer med bevægelseshandicap og dermed ikke opfylder Danmarks forpligtelse
til at efterleve handicapkonventionens intention og principper.
Blekinge Boulevard 2 DK-2630 Taastrup Telefon +45 39 29 35 55 E-mail
www.danskhandicapforbund.dk
CVR 55 26 98 15 Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435