Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 272
Offentligt
2372796_0001.png
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
7. april 2021
Jonas Wamsler
[email protected]
+45 7244 3369
21/01352-7
1/3
Opfølgningsnotat for høring om unge og
cyklisme
Den 18. marts 2021 afholdt transportministeren en høring om unge og cyklisme.
Som opfølgning på høringen har Vejdirektoratet udarbejdet dette notat, der gennemgår de forslag og input
fra høringen, som vurderes at have relevans for det videre arbejde på cykelområdet. De initiativer, som er
udvalgt, er baseret på de unges udsagn fra høringen, som på baggrund af eksisterende viden på området er
vurderet til at kunne have betydning for unges til- og fravalg af cyklen.
Flere undersøgelser peger på en række forskellige forklaringer på, hvorfor danskerne generelt cykler mindre.
På baggrund af de unges udsagn under høringen er der herunder fremhævet 4 pointer fra høringen, som
Vejdirektoratet vurderer, har en høj relevans i forhold til unges til- og fravalg af cyklen.
Under de forskellige pointer, er der medtaget en eller to kommentarer fra de fire unge, der deltog i høringen.
Byplanlægning og trafiksikkerhed
Det er vigtigt at huske cyklen i forbindelse med byplanlægning, sådan at ny byudvikling og ny infrastruktur
indtænker cyklen både i forhold tryghed, sikkerhed og afstande.
”Det
hænger også sammen med, at der ikke er mange cykelstier ude på landet, og folk kører rigtig stærkt på
landevejene, så det er ikke specielt sikkert at cykle. Jeg kender også flere, der bruger traktor eller knallert i
stedet for.”
(Emilia, Landbrug Ungdom)
”Jeg
tror også, at grunden til, at unge har fravalgt cyklen mere og mere de seneste 10 år er, at der er langt
flere ting, der er rykket væk fra bykernerne. Mine egen arbejdsplads McDonalds ligger ikke inde i Brande by.
Den ligger ude ved motorafkørslen. Det ser vi tit. Samme problematik i Ikast, Vordingborg og Korsør. Alle de
nye ting bliver placeret omkring motorvejene.”
(Daniel, 3F Ungdom)
Problemstillingen, som her fremhæves, er kendt fra andre undersøgelser. Når arbejdspladser, butikker eller
faciliteter placeres langt fra bykerner eller placeres uden en sikker og oplagt cykelvej, så skaber det en ople-
velse af, at det ikke er meningen, at man skal tage cyklen. Der er de seneste år opstået flere byplanlæg-
ningskoncepter, der fokuserer på den tætte by. Et fokus på at uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser
skal placeres indenfor oplagt cykelafstand af bykerne og/eller station, er et initiativ, der vil kunne få flere
unge til at vælge cyklen.
Muligheder for at kombinere cykel og kollektiv transport
Kombinationen af cykler og kollektiv transport bringer cyklen i spil på afstande, der ellers er for store. Derfor
er det vigtigt, at der er fokus på kvaliteten af den kollektive transport.
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V.
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 272: Materiale fra Transportministeriets, Cyklistforbundets og Vejdirektoratets høringen d. 18/3-21 om unge og cyklisme, fra transportministeren
2372796_0002.png
”Da
jeg blev 18 år, tog jeg bilen i skole, og det er primært, fordi der er 45 km til skole for mig. Med offentlig
transport tager det halvanden time og i bil tager det 45 min. Det er altså en halvering af tid. Tager man det
over en hel dag, så får jeg ca. 3 timer ekstra”
(Ida, Holstebro Gymnasium)
”Jeg
havde taget toget mere end 175 gange i 2018 og havde også cyklet hen til toget, men hvad var det, der
gjorde, at jeg begyndte at tage bilen, udover at jeg havde fået kørekort? Jo men det var, at jeg kunne se, at
det blev meget mere besværligt for mig at komme tilbage til Brande, når jeg var udenbys. Så droppede jeg
helt at cykle til stationen, og tog bilen. Jeg fik en time mindre i transport.”
(Daniel, 3F Ungdom)
Når de unge dropper den kollektive transport, så forsvinder der ofte også en cykeltur. Bilejerskaber stiger
generelt i Danmark og flere familier får også to eller tre biler. Det betyder, at flere unge har adgang til en bil,
og derfor skal den kollektive transport ikke være meget besværlig, før den unge finder sig en bilmulighed. Et
fokus på tilgængelig og hyppig kollektiv transport kan derfor have betydning i forhold til at skabe de kombina-
tionsrejser, som cyklen kan være en del af.
Under høringen blev der også efterlyst bedre muligheder for at medtage cyklen i bus og tog.
Manglende sikkerhed i forhold til cykeltyverier
Flere af de unge gav udtryk for, at lysten til at eje og bruge en cykel påvirkes af frygten for at miste den.
”Det
er et stort problem herinde i byen, at man ikke har sikkerhed for, at når man stiller sin cykel, så bliver
den ikke stjålet. Det er sådan, det er, og det kan være grunden til at nogen fravælger cyklen, det kan blive for
stor en økonomisk udgift.”
(Oscar, Sygklister)
Andre af de unge nævnte,
at de havde en billig ”skodcykel” stående på stationen, så det ikke gjorde så me-
get, hvis den skulle blive stjålet, men at de egentlig hellere ville cykle på deres dyre mountainbike.
Frygten for cykeltyverier betyder, at cyklen fravælges, hvis den ikke kan parkeres et sikkert sted. En pro-
blemstilling, der også kendes fra elcyklister, der ikke cykler til stationerne, fordi de ikke føler, at der er sikkert
at parkere.
Mere oplyst, overvåget eller aflåst cykelparkering kan derfor have en positiv effekt. For når man får stjålet en
cykel, så kan det være den oplevelse, der betyder, at man ikke kommer tilbage på cyklen, men vælger en
anden form for transport.
Cyklen som del af en bæredygtighedsdagsorden
De fleste unge er optagede af bæredygtighed og klima. Selvom de færreste cyklister nævner miljøet som
begrundelsen for deres konkrete transportvalg, så er det den grønne dagsorden, der får de unge til at synes,
at det er en god idé at promovere cyklen.
”Hvis man skal gøre noget, så skal man promovere cyklen som en C02-neutralt
transportmiddel, fordi vores
generations kamp er global opvarmning og miljøkrisen. Det
er det, man skal promovere det på.”
(Ida, Holste-
bro Gymnasium)
”Jeg tror, at man skal forsøge at få eleverne på erhvervsskolerne til at vide, at klimakampen også er deres
fremtid.”
(Daniel, 3F Ungdom)
2
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 272: Materiale fra Transportministeriets, Cyklistforbundets og Vejdirektoratets høringen d. 18/3-21 om unge og cyklisme, fra transportministeren
2372796_0003.png
”Jeg tror, at det handler om at komme ud på de
sociale medier med det. Få lavet catchy videoer, der ikke
bliver cringe(pinligt/påtaget). Det skal man være lidt forsigtig med. Så man skal promovere det på de sociale
medier og henvende sig til klimarådene på de enkelte gymnasier og sige: Hey tag det med til fællessamling.
Så får man det med ind til gymnasieeleverne.”
(Ida, Holstebro Gymnasium)
Den grønne dagsorden skaber et oplagt rum for cyklisme som bæredygtig transport. Derfor er det oplagt at
bruge klimaarbejdet på ungdomsuddannelserne til at få udarbejdet en cykelpolitk eller cykelstrategi for det
enkelte uddannelsessted.
I en grøn kontekst ser de unge positivt på kampagner, der har til formål at få flere op på cyklen, hvorimod en
sundhedsvinkel lettere kan få karakter af en løftet pegefinger.
3