Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 267
Offentligt
2369845_0001.png
9. april 2021
Mere gods på banen i Danmark - Udfordringer og
løsninger
Hvad skal der til for at få mere gods på banen i Danmark?
IDA Rail, NJS og Dansk Banegods i samarbejde inviterede i efteråret 2020
aktører fra jernbanegods
branchen
til en workshop med det formål nærmere at diskutere, hvordan man kunne forbedre
rammevilkårene for jernbanegods transporten. Diskussionen tog udgangspunkt i en række oplevede
udfordringer og barrierer, som blev diskuteret og prioriteret, og der blev opstillet en række
løsningsmuligheder.
Resultaterne er gengivet i det følgende.
Effektive terminaler tæt på godsstrømmene
Udfordring:
Der mangler effektive terminaler og flere terminaler, der ligger tæt nok på godstrømmene.
Løsninger:
•
For at gøre det billigere og nemmere at etablere terminaler bør der etableres særlige
normer for spor på terminaler, der afstemmes efter reel hastighed og risikoprofil. Det giver
ikke mening at anvende normer til 180 km/h for spor på en godsterminal, hvor
hastigheden er max. 40 km/h.
•
Terminaler og sporinfrastruktur bør kunne bygges af private virksomheder, kommuner og
havne
–
men staten (infrastrukturforvalteren) bør facilitere (og finansiere)
tilslutningsanlæg til hovedspor og sikre forbindelse til de vigtige hovedgodslinjer, TEN-T,
ScanMed mv.
•
Provenuet fra salg af tidligere sporarealer på stationer og langs banestrækningerne, der
ejes af DSB og Banedanmark skal gå til etablering af nye terminaler for banegods.
•
Der bør stilles krav til kommunerne om, at der skal være sporadgang ved udlægning af nye
arealer til erhvervsudvikling.
•
Terminalerne skal indrettes og udformes efter kunder/operatørers krav, og bør ikke
begrænses af pladsmangel mv., som gør dem vanskelige at anvende.
•
Det skal sikres at Landsplandirektiver indeholder mulige placeringer af terminaler og
læssespor.
•
Der skal være en tilgængelig oversigt over sagsbehandlingstid for ansøgninger for bygning
og ibrugtagelse af terminaler mv. Dette er væsentlig for at kunne udarbejde business case
på nye godstransporter og vælge den rette løsning.
Lige og fair adgang til de danske kombiterminaler Padborg, Taulov og Høje
Taastrup
Udfordring:
Der er i dag ikke en lige og fair adgang til de danske kombiterminaler Padborg, Taulov og Høje
Taastrup. Problemet er bl.a. høje løftepriser, samt en ny Servicefacilitetsforordning, der stiller
krav til åbenhed og transparens og er konkurrenceforvridende i forhold til vejgods.
Løsninger:
•
Kombiterminalerne bør udbydes og drives kommercielt af professionelle terminaloperatører
og uafhængigt af jernbanegodsoperatører for at sikre fair adgang.
•
Servicefacilitetsforordningen bør revideres, så lige konkurrence med vejtransport sikres.
1
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 267: Henvendelse af 9/4-21 vedrørende udfordringer og løsninger med mere godstransport på jernbane, fra Dansk Banegods, IDA Rail og NJS
Lukning af strækninger under banearbejder
Udfordring:
Lukning af strækninger under banearbejder. Lukning i længere perioder er særligt
problematisk for jernbanegods, for der er oftest ikke omkøringsmuligheder. Godset
transporteres så på vejen og vender oftest ikke tilbage til jernbanen. Det er i direkte modstrid
med ønsket om at få mere af godset over på banen.
Løsninger:
•
Der skal ved sporspærringer så vidt muligt lukkes
på ”langs”,
således at der på
dobbeltsporede strækninger altid er et spor ledigt til afvikling af trafikken (med reduceret
kapacitet) i stedet for på ”tværs” af
alle spor (totalspærring).
•
Ved spærringer skal der tages hensyn til samfundsøkonomien ved godskørslen og de
afledte tab for kunder og operatører.
•
Der skal tages ved lære af hvordan man f.eks. gør i Norge og Schweiz, hvor opretholdelse
af størst mulig togtrafik prioriteres under sporarbejder.
•
Den langsigtede planlægning af infrastrukturarbejder skal styrkes, med tidlig inddragelse af
operatører og kunder. Ofte kan 24-48 timers totalspærring accepteres, hvis tidspunktet
kendes i god tid.
Manglende kapacitet og kanaler i infrastrukturen
Udfordring:
Godstog få ofte både planlagte og uplanlagte stop undervejs på grund af manglende sporplads.
Manglende kapacitet på infrastrukturen bevirker ventetider for transporter og dermed øgede
omkostninger.
Løsninger:
•
Godstog skal have ”grønt lys”
dvs. prioriteres, når de kører. For hvert ikke planlagt stop for
et godstog, indebærer dette øgede produktionsomkostninger, men også en forringet
kapacitet af banen, da godstogene er lang tid om at komme op i fart.
•
For meget ventetid kan løses ved en udbygning af kapaciteten af infrastrukturen, herunder
flere dobbeltspor og/eller krydsnings- og overhalingsspor samt shunt forbindelser, så
vendinger spares.
Infrastrukturafgifter og annuleringsgebyr
Udfordring:
Infrastrukturafgifter der medfører høje transportpriser og forringet konkurrence til vejtrafikken
samt annuleringsgebyret på 50-100 procent på Storebælt forbindelsen.
Løsninger:
•
En reduktion af infrastrukturafgifterne. Det vil gavne mulighederne for yderligere
jernbanegods og gøre den mere konkurrencedygtig i forhold til vejtrafik.
•
Annulleringsgebyr for kanaler over Storebæltsforbindelsen bør sløjfes, da dette er
konkurrenceforvridende i forhold til vejtransporten. En lastbiltransport der aflyses, bliver jo
ikke bedt om at betale brobilletten alligevel.
•
Differentierede
infrastrukturafgifter a’ la orange billetter, hvor der er
tilstrækkeligt med
kapacitet, kan være fordelagtig for kunder og operatører, der ikke har tidskritisk gods at
transportere.
First and last mile service er alt for dyr
Udfordring:
First and last mile service er alt for dyr. First and last mile transport er vejtransporten fra
afsenderen til læssestedet til jernbanen og tilsvarende fra nærmeste aflæsningssted fra
jernbanen hen til modtageren. Transporten er fordyrende, da der som oftest er langt til
nærmeste sted for læsning og aflæsning
–
f.eks. terminaler.
2
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 267: Henvendelse af 9/4-21 vedrørende udfordringer og løsninger med mere godstransport på jernbane, fra Dansk Banegods, IDA Rail og NJS
Løsninger:
•
Kan afhjælpes ved flere læssesteder og enklere omlæsningsmuligheder, inkl. nye typer
vognmateriel, hvor det f.eks. er nemt at køre trailere og containere af og på.
•
First and last mile omkostninger kan reduceres ved flere firmanære læssespor/mini-
terminaler og private sidespor.
•
Efter elektrificering en løsning med el-lok med mindre dieselmotor, som kan rangere på
stationer, eller simple rangertraktorer (såkaldte Crabs) på sidespor. Der findes flere
tekniske løsninger.
Begrænset elektrificering i Danmark
Udfordring:
Begrænset elektrificering i Danmark. Elektrificering af hovedstrækningerne udnytter
godsoperatørerne med elektriske lokomotiver, og på grund af manglende elektrificering ud i
landet skal operatørerne også opretholde en fordyrende flåde af diesellokomotiver til
yderstrækningerne.
Løsninger:
•
Få gennemført elektrificering, som er sat i standby
–
dvs. strækningerne Vejle-Struer og
nord for Aalborg (TEN-T) samt Holbæk-Kalundborg.
•
Elektrificering af det øvrige danske jernbanenet afklares, således branchen at kan tilpasse
sine ydelser.
Manglende ERTMS-udrustning på lokomotiver
Udfordring:
Manglende ERTMS-udrustning på lokomotiver. I takt med udrulning af Signalprogrammet
lukkes nogle strækninger reelt for banegods indtil operatørerne kan udruste lokomotiverne
med ombordudstyr til det nye signalsystem. Der mangler en rammeaftale om indbygning af
ERTMS udstyr i godsoperatørernes lokomotiver.
Løsninger:
•
Udlån af lokomotiver med ombordudstyr i overgangsperioden.
•
Der skal snarest muligt etableres en rammeaftale om ERTMS-udstyr for gods operatørernes
lokomotiver.
•
Facilitere processen for indbygning af ombordudstyr i lokomotiver.
•
Case
med udrustning af et MZ lokomotiv i Norge kan måske anvendes som "first of class”.
Utilstrækkelig konsolidering
Udfordring:
Utilstrækkelig konsolidering af varer og ydelser.
Løsninger:
•
Informere potentielle kunder, så de gennem samarbejde og risikofordeling kan lykkes at få
effektive banegodsforbindelser.
•
Lave publikation ”Banegods for begyndere”, målrettet til såvel speditøruddannelser som
transportkøbende kunder, der ikke kender jernbanen.
3