Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 267
Offentligt
2369844_0001.png
9. april 2021
Til Folketingets Transportudvalg
I adskillige år og særligt siden den politiske aftale om ”En grøn transportpolitik” i 2009 har det
været en politisk målsætning, at jernbanen skulle tage en større del af godstransporten. Det
vil imødekomme ønsket om at gøre transporten mere klimavenlig og mindske
trængselsproblemerne på vejene. Imidlertid har både trafikken med transitgods på jernbane
gennem Danmark og den langt mindre indenlandske jernbane godstrafik været stagnerende.
Branchen peger på, at der er ganske mange barrierer, der forhindrer eller vanskeliggør
godstransport med bane.
For nærmere at belyse sådanne barrierer inviterede IDA Rail, NJS og Dansk Banegods i
samarbejde branchefolk til en workshop i efteråret 2020, hvor de oplevede barrierer blev
diskuteret og prioriteret, og der blev opstillet løsningsmuligheder.
En del af barriererne og løsningerne adresserer sig til de øvrige spillere i branchen ikke mindst
Banedanmark, men ganske mange forudsætter politisk medvirken for at blive realiserede.
Dansk Banegods, IDA Rail og NJS sender derfor resultaterne af workshoppen til Folketingets
Transportudvalg med henblik på at det vil blive inddraget i den kommende tids
infrastrukturforhandlinger.
Med venlig hilsen
Dansk Banegods
IDA Rail
NJS
IDA Rail
er det jernbanefaglige
netværk i IDA
Ingeniørforeningen i Danmark
http://ida.dk/rail
NJS
er den danske afdeling af
Nordisk Jernbane Forum, som samler
fagfolk fra jernbanebranchen i
Norden.
http://www.njsforum.com/danmark
Dansk Banegods
er en interesse
organisation for virksomheder med
interesse i at fremme vilkårene for
transport af gods på jernbane.
www.danskbanegods.dk