Generelt et flot udspil.
Og langt bedre og mere ambitiøst end tidligere set.
Den ros skal vores regering have.
Jeg savner dog en større ambition for at indhente det efterslæb der er på banen i
hele landet.
Særligt i forhold til elektrificering og flere spor på både hovedstrækningerne og de
enkeltsporede baner.
Om de unge fra provinsen som rejser til storbyerne for at uddanne sig, skal få
interesse for at flytte tilbage til fx Kalundborg, Korsør, Næstved, og andre terminaler
og mindre stationer, så skal der være en høj frekvens og betjening det meste af
døgnet (05-02).
Ellers bliver de veluddannede unge i storbyerne.
Undersøgelser fra Region Sjælland viser en tydelig sammenhæng mellem
forekomsten af højtuddannede og kollektiv trafik samt type, frekvens og
betjeningsperiode.
Om vi skal bremse urbaniseringen må vi gøre det attraktivt at bo i disse byer, og det
kræver at "porten til omverdenen" og særligt Kbh. eller andre nærmereliggende
storbyer står åben det meste af døgnet.
Hertil at forberedelsesarbejde og andre handlinger fremmes og dyrkes i i tiden i
toget.
Det vil sige bordplads, opladestik o.s.v. som DSB og pendlerne har arbejdet tæt
sammen om at udvikle i "Fremtidens tog".
Så vil de unge nyuddannede med tiden og i større omfang end i dag, søge tilbage til
hjemstavnen.
At "løbe fra" elektrificeringen undrer mig også gevaldigt.
Med batteritog skal enten regionernes trafikselskaber eller andre statslige operatører
til at finansiere yderligere en type tog, værksted, reservedele, uddannelse,
sikkerhedsgodkendelser o.s.v.
DSB's
planer er en ensartet togpark med 1 type tog, hvor interiør eller meget få
tekniske indgreb kan gøre typen brugbar som både regional- og IC-tog.
De planer ryger om
DSB
skal til at have anlæg til batteritog.
Jeg mener det er ganske ineffektivt at foreslå vores regioner at finansiere en særlig
togtype, istedet for at elektrificere strækningerne, så DSB kan genovertage dem og
udnytte stordriftsfordelene med Fremtidens tog.
Hertil sammenhængen mellem trafikken, rejsegaranti, muligheden for erstatningstog
og meget andet som er til gene for passagererne, når der er tale om flere operatører
og/eller forskellige togtyper.
Danny Pedersen
Styregruppemedlem
Roskilde Pendlerklub