Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 264
Offentligt
2369602_0001.png
Torsdag d. 8. april 2021
Opfordring til at bevare hastigheden på Djurslandsmotorvejen på 110 km/time
Vi skal hermed bede om at foretræde for Folketingets Transportpolitiske Udvalg for at fremlægge en
opfordring til at stoppe planerne om øget hastighed på Djurslandsmotorvejen.
Vi har i december 2020 opfordret Vejdirektoratet og Transportministeriet til at stoppe planerne om
at øge hastigheden på Djurslandsmotorvejen mellem Lisbjerg og Løgten. En øget hastighed til 130
km/time vil øge de allerede eksisterende støjgener i Lystrup, Hjortshøj og i de nye bebyggelser i bl.a.
Lisbjerg, Skejby og Nye, hvor der i alt er opført og planlagt omkring 15.000 boliger mindre end 1 km
fra motorvejen. Desuden vil den højere hastighed øge CO
2
-udledningerne og dermed
klimabelastningen med omkring 3000 tons CO
2
/år samt øge NOx og partikelforureningen. Endvidere
vil den øgede hastighed give højere fart på de omkringliggende veje og dermed mere utryghed.
Tidsbesparelsen på den 12 km lange strækning er af Vejdirektoratet kun vurderet til at være 20
sekunder for gennemsnitsbilisten og i begge ender af motorvejen skal hastigheden reduceret til
under 100 km/timer eller mindre.
Vejdirektoratet mener ikke at kunne ændre beslutningen, som er besluttet i 2016. Derfor vil vi nu
anmode jer om at ændre den uheldige beslutning om en højere hastighed.
Vi og verden bør ikke belastes med den ekstra klimabelastning, støj og forurening blot for at
bilisterne kan komme maksimalt i gennemsnit 20 sekunder hurtigere frem mellem Lisbjerg til Løgten.
Det kan ikke være rigtigt at vi i 2021 øger klimabelastningen fra en motorvej, hvor gevinsten er så
minimal, samtidig med at et stort flertal i Folketinget har vedtaget at vi skal reducere
drivhusgasudledningerne væsentligt.
Med venlig hilsen,
Kurt Søe, Danmarks Naturfredningsforening Aarhus
Gunnar Boye Olesen, Hjortshøj, på vegne af 200 borgere
Thomas Medom Hansen og Liv Gro Jensen, SF Aarhus
Else Mikel Jensen, Enhedslisten Aarhus Øst
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 264: Henvendelse af 8/4-21 vedrørende modstand mod hastighedsforøgelse på Djurslandsmotorvejen, fra Gunnar Boye Olesen, Hjortshøj m.fl.
2369602_0002.png
Baggrund
Beslutningen om de høje hastigheder blev taget i 2016 af den tidligere regering, baseret på et oplæg
fra Vejdirektoratet. Mens Vejdirektoratet har beregnet den gennemsnitlige tidsbesparelser til 20 sek.
for en bilist på Djurslandsmotorvejen, er der ikke i beslutningsgrundlaget medtaget den øgede
klimabelastning, forurening og støj, idet Vejdirektoratet har besluttet at udelade disse af
vurderingerne.
Da mange allerede i dag generes af støjen fra motorvejen og flere vil blive generet i fremtiden, virker
det som en fejl fra Vejdirektoratets side ikke at vurdere støjgener for nuværende og kommende
beboere. Motorvejen går gennem et byudbygningsområde i det nordlige Aarhus omkring de nye
letbanestationer mellem Skejby og Lystrup og der er på den måde 15.000 nuværende og kommende
boliger mindre end 1000 m fra motorvejen som vil blive generet af støjen. Motorvejen støjer ofte
også længere borte end 1000 m.
I betragtning af Danmarks øgede klimamål må det være en forkert beslutning at gennemføre tiltag til
at øge klimabelastningen før klimamålene er sikret. Vi vurderer at den øgede hastighed vil øge
udledningerne med 3000 tons CO
2
/år, baseret på Vejdirektoratets skøn om at hastigheden øges 6
km/time for gennemsnitsbilisten
1
. Frem for i dag aktivt at øge klimabelastningen bør vi i Danmark
først sikre klimamålene og såfremt der skulle ske en overopfyldelse af klimamålene, kunne man
politisk herefter overveje tiltag til at øge klimabelastningen.
Endvidere indgår ekstra forurening med bl.a. mikroplast fra slid på bildækkene heller ikke
Vejdirektoratets vurderinger. Dækslid er den største kilde til mikroplast ifølge Rådet for Grøn
Omstilling m.fl. Og dæk, og dermed mikroplast, indeholder en lang række tilsætningsstoffer, bl.a. p-
phe yle dia i ’e 6PPD, so forskere fra U iversity
of Washington m.fl. har konstateret, giver
fiskedød i form af døde laks i vandløb omkring Seattle, USA (artikel i Science, 8/1 2021).
I forbindelse med ændringer af motorveje skal der laves en VVM analyse (Vurderinger af Virkninger
på Miljø)
2
. Det blev der også lavet da Djurslandsmotorvejen i sin tid blev anlagt. Her var et af
svarene til kritikere at hastigheden kun skulle være 110 km/time, hvilket ville begrænse generne. Når
1
Vejdirektoratet har i sin vurdering forudsat at gennemsnitsbilisten i dag allerede kører over 113 km/time, og
dermed overskrider hastighedsgrænsen mens den samme gennemsnitsbilist, efter hastigheden er sat op,
”ku ” vil køre
k /ti e. Med e øget ge e s itshastighed fra
til ca. 120 km/time, hvoraf en del vil
køre 130 km/timer, kan man forvente at både klimabelastning og brændstofforbrug øges 12% svarende til
3000 tons CO2/år for den samlede motorvejsstrækning på 12 km. Bag denne vurdering er følgende:
Brændstofforbrug og klimabelastning stiger med 40% fra 110 til 130 km/time ifølge svar fra Trafikministeren af
25. april 2001 på spørgsmål fra Trafikudvalget (Alm. del - bilag 704), se
http://webarkiv.ft.dk/?/samling/20001/udvbilag/tru/almdel_bilag704.htm.
Der antages at brændstofforbruget ved gennemsnitshastigheden på 113 km/time giver en rækkevidde på 15
km/ltr (i ovennævnte svar fra ministeren err angivet 14,1 km/ltr ved 110 km/t of 12,1 km/ltr ved 120 km/t,
men biler er blevet mere effektive siden). 15 km/ltr svarer til en udledning på 165 g/km (gennemsnit af benzin
og diesel), hvortil kommer udledningerne fra produktionen af brændsel, som er omkring 19%, ialt 196 g/km,
svarende til 2,4 kg/bil for hele strækningen.
Når genemsnitshastigheden ifølge Vejdirektoratet stiger 6km/time svarer det til at 30% af bilisterne sætter
farten op til 130 km/time og genenmsnitsbilisten øger derfor brændstofforbrug og klimabelastning med 30% af
de 40% = 12%. De 12% stigning svarer til 280 g CO2 per bil, der passerer motorvejen, hvilket for hele
vejstrækningen med 10,5 millioner biler per år giver 3000 tons CO2/år.
2
Både ved anlæg og ændringer af motorvej skal der laves VVM analyse ifølge EFdomstolens dom i C-227/01, se
90, https://naturstyrelsen.dk/media/nst/9948968/vvm_vejledning2.pdf
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 264: Henvendelse af 8/4-21 vedrørende modstand mod hastighedsforøgelse på Djurslandsmotorvejen, fra Gunnar Boye Olesen, Hjortshøj m.fl.
nu hastigheden skal øges til 130 km/time har Vejdirektoratet valgt ikke at lave en ny VVM-analyse,
selvom forudsætningerne er ændrede.
De 200 borgere imod den højere hastighed har underskrevet
https://www.skrivunder.net/nej_til_mere_larm_co2_og_forurening_fra_djurslandsmotorvejen