Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 255
Offentligt
2367710_0001.png
Kommissionen for grøn omstilling af personbiler
Veje til en grøn
bilbeskatning
September 2020
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0002.png
Opgave
Hovedopgave
”
Analyse af infrastrukturen, herunder ladeinfrastrukturen og energiforsyningen, med
henblik på at fjerne eventuelle barrierer for udbredelse af lav- og
nulemissionsbiler”
Kommissionens 1. delrapport (7. september 2020)
Anbefalinger til en grøn omlægning af bilafgifterne
Kommissionens 2. delrapport (12. februar 2021)
Anbefalinger til ladeinfrastruktur, markedet for opladning, energiforsyningen og trængsel
2
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0003.png
Introduktion
På bagkant af kommissionens 1. delrapport
Ambitiøs politisk aftale om at sikre 775.000 nul- og lavemissionsbiler i 2030
Nul- og lavemissionsbilerne forventes at være eldrevne
Stiller store krav til udrulningen af ladeinfrastruktur til disse biler
De langsigtede rammer for afgifterne giver et godt grundlag for privates investeringer i ladeinfrastruktur
Danmark har gode betingelser for at sikre en dækkende infrastruktur
Høj grad af adgang til hjemmeladning (ca. 75 pct. af bilister)
Relativt korte afstande (ca. 98 pct. af kørte ture er <100 km)
Høj grad af grøn strøm og et veludbygget elnet
Fokus på særligt udfordrede områder
Opladning på lange ture
→
ladere langs statsvejnettet (hurtig- og lynladere)
Bilister uden adgang til hjemmelader
→
kommunerne laver udbud af arealer til bl.a. kantstensopladning
Områder uden markedsmæssig interesse
→
udbud med mulighed for tilskud
3
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0004.png
Ny model for opstilling af ladefaciliteter i det offentlige rum
Udbud som nøglen til udrulning
Gælder både langs statsvejnettet og i kommunerne
Sikrer transparens og fairness
Øget konkurrence
Udbud indrettes fleksibelt
Areal tildeles den der betaler mest/kræver mindst tilskud
Krav til operatørerne (roaming, oppetid, dataadgang, transparens om priser mv.)
Ny model for afskrivning
I dag afskrives hele anlægget over få år (aftaleperiodens varighed)
I ny model kan anlæg afskrives over jorden som hidtil (5-15 år)
Anlæg under jorden kan afskrives over den forventede levetid (ca. 50 år)
Nationalt videnscenter oprettes
4
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0005.png
Opladningsmuligheder ved statsvejene vigtige for de lange ture
Statsvejene centrale for at dække ladebehov
Udgør 5 pct. af vejnettet, men 45 pct. af trafikken afvikles her
Særligt de lange rejser på tværs af landet foregår på statsvejene
Skitse til placering af lynladere
–
i et scenarie med 1 mio. elbiler i 2030
Markedsbaseret udrulning
Stor trafikmængde gør statsvejnettet kommercielt interessant
Der kan være områder, hvor grundlaget for rentabel drift af
ladestandere ikke er til stede endnu
Der kan stilles en række servicekrav til udbyderne i forbindelse med
udbud
Usikkerhed om behovet for ladestandere
Behovet for ladestandere afhænger både af antallet af opladelige biler
og af servicekravene til udbyderne
–
kort ventetid kræver flere
ladestandere
5
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0006.png
Kommunerne får en central rolle i udrulningen
Laver plan for udbud i byrummet
Bredere beføjelser til kommunerne
Mulighed for udbud på offentlig grund
Mulighed for bedre planlægning efter ladeinfrastruktur
Kan give tilskud, om nødvendigt
Parkering
Ensretning af parkeringsgebyrer uanset drivmiddel
Ladepladser bør anvendes til opladning
–
ikke parkering
Mulighed for udbud af opladning til medarbejdere
6
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0007.png
Lav afgift på el til opladning
Almindelig elafgift
90 øre/kWh faldende til 78,9 øre/kWh i 2025
Fra ”
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten”
0,4 øre/kWh ved opladning gennem erhvervsmæssig tjeneste (processats) forlænges frem til 2030
Kommissionen anbefaler derudover:
Hjemmeopladning, der ikke er gennem erhvervsmæssig tjeneste, sænkes til 0,8 øre/kWh, svarende til
elvarmeafgiften
Implementeres gennem bimålere eller skematisk løsning
Sikrer lav elafgift på el til opladning ude og hjemme
Uanset boligform og tilhørsforhold til operatør
7
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0008.png
Elnettet og elektrificeringen
Elbilers rolle
Begrænset som andel af den samlede
elektrificering i 2030
TWh
90
80
70
Øget elektrificering frem mod 2030 og 2040
–
et scenarie med 850.000 elbiler i 2030
TWh
90
80
70
60
50
40
30
20
Regulering bør ses i sammenhæng
Mange komponenter i elektrificeringen
frem mod 2030 og 2040
60
50
40
30
20
10
0
2020
Klassisk elforbrug
Elkedler
2030
Individuelle varmepumper
Transport
2040
Store varmepumper
Store datacentre
10
0
Kilde: Energistyrelsens Analyseforudsætninger 2020
8
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0009.png
Fleksibilitet og intelligent opladning
Fleksibilitet
Fleksibilitet i elforbruget
–
fx opladning af elbiler om natten
–
kan sænke behovet for udbygning af elnettet
Gevinsterne ved fleksibilitet afvejes mod omkostningerne ved at skabe fleksibiliteten
Mekanismer til fleksibilitet
Dynamiske tariffer kan sikre, at elforbrugerne i højere grad møder omkostningerne for samfundet ved deres elforbrug
Intelligente hjemmeladere - Mere omkostningsægte tariffer øger incitamentet til at vælge intelligente ladere, der kan
muliggøre fleksibel og intelligent opladning
Illustrativt eksempel - Ufleksibelt forbrug over døgnets timer
Illustrativt eksempel - Fleksibelt forbrug over døgnets timer
1
3
5
7
9
11
13
15
17
19
21
23
Elbiler
1
3
5
7
9
11
13
15
17
19
21
23
Elbiler
Almindeligt elforbrug
Individuelle varmepumper
9
Almindeligt elforbrug
Individuelle varmepumper
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0010.png
Trængsel
Trængsel har væsentlige samfundsøkonomiske omkostninger
Kommissionen har analyseret effekterne af en trængselsafgift i den
eksisterende miljøzone i København og på Frederiksberg
Kommissionen har undersøgt en selvdeklareringsmodel med
nummerpladeaflæsning og betaling pr. dag eller pr. minut i miljøzonen
Mulighed for registrering via en app
Analyserne viser, at der kan være samfundsøkonomiske gevinster, hvis
en kørselsafgift i hovedstadsområdet baseres på minuttakst med særlig
fokus på trængsel
Behov for yderligere arbejde
Afklaringer ift. administration, kontrol, jura mv.
10
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0011.png
Trængsel
–
samfundsøkonomiske effekter
Tabel 2
Periodebaseret trængselsafgift i miljøzoner - samfundsøkonomisk resultat 2025 og 2030
Takster
0,2 kr. pr. min. - 0,45 kr. pr. min. i myldretiden
2030
Mio. kr. 2020-priser
Minutsats
Dagssats med myldretidtakst
2025
2030
2025
Samfundsøkonomiske effekter
Bilisterne oplever øgede omkostninger
Det offentlige får et stort øget provenu
Betydelige reduktioner i eksterne omkostninger
-900
-930
110
-80
750
810
-60
Effekter for brugerne
Vejafgift
Andre omkostninger ved kørsel
Ændret turvalg*
Effekter for staten
Afgifter**
Administration***
Eksternaliteter
Drift, vej
Trængsel****
Uheld
Støj
Luftforurening
Klima (CO2)
Arbejdsudbud
Arbejdsudbudsforvridning
Arbejdsudbudsgevinst
-630
-670
60
-30
590
650
-50
240
-10
160
40
50
10
10
30
60
-30
-630
-670
60
-20
600
650
-50
250
-10
160
40
50
10
10
30
60
-30
-910
-930
100
-80
750
800
-60
140
-10
40
50
30
10
10
20
70
-50
Behov for yderligere arbejde
150
-10
50
50
40
10
10
20
70
-50
11
Effekter i alt
240
250
0
10
Anm.: *Trafikanter som enten foretager en an en tur en før, skifter transportmi el eller foretager færre/flere ture
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0012.png
Trængsel - fordelingseffekter
De største effekter findes i miljøzonen og umiddelbart udenfor
Tidsgevinster i næsten alle zoner
Provenuet?
12
 TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Præsentationer fra udvalgets høring 6/4-21 om Kommissionens for grøn omstilling af personbilers anden delrapport "Veje til en veludbygget ladeinfrastruktur"
2367710_0013.png
Sammenfatning
Model for udrulning af ladestandere i det offentlige rum
Prisen for opladning
Intelligent opladning
Trængsel
13