Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 241
Offentligt
2361295_0001.png
Att.: Transportminister Benny Engelbrecht
Transportministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København
Cc:
Folketingets Transportudvalg
Peter Jonasson, Viceadministrerende direktør, Banedanmark
24. marts 2021
DOKNR-9-746
E-mail: [email protected]
Side 1 af 5
Svar på Banedanmarks insourcinganalyse
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI har med stor interesse læst Ba-
nedanmarks ”Insourcinganalyse – Perspektiver og muligheder”. FRI kan kon-
statere, at Banedanmark adresserer en række af de grundlæggende udfordrin-
ger, som Danmark står overfor ift. at styrke jernbanen og dermed den økono-
miske aktivitet gennem høj mobilitet af passagerer og gods samt indfrielse af
jernbanens klimapotentiale ift. CO2-reduktion.
Det er FRI’s vurdering, at flere af de foreslåede tiltag vil have en god effekt.
Men det er også FRI’s vurdering, at bl.a. Banedanmarks planer om øget brug
af insourcing af kritiske ressourcer vil risikere at få den omvendte effekt. I ne-
denstående uddybes FRI’s vurdering og kommentarer.
Flaskehalse på sikrings-/valideringsområdet primær årsag til
manglende modernisering af jernbanen
De danske jernbaner er afgørende for at øge den økonomiske aktivitet i sam-
fundet gennem høj mobilitet for såvel passagerer som gods. Herudover rum-
mer jernbanen et væsentligt potentiale, når det kommer til at indfri CO2-re-
duktioner og sikre den grønne omstilling.
Indfrielsen af jernbanens potentiale er flere gange blevet forsinket af flere
komplekse problemer. Det primære problem har været flaskehalse på sikrings-
/valideringsområdet, og dette har pågået siden 2016. Det har forsinket og ud-
skudt samfundskritiske baneprojekter, og som konsekvens heraf har jernba-
nen ikke gennemgået den nødvendige og ønskede modernisering og dermed
ikke formået at øge passagertallene.
På sikrings-/valideringsområdet har FRI tidligere forslået en række tiltag for
at forbedre situationen, herunder:
Virksomhedsordning
Mål om fordobling af valideringskapacitet
Moderniseret normgrundlag
Styrkelse af kvalitetssikring før validering
Brug af IT-system til automatisering af identifikation af sikringsfejl og -
mangler
FRI er medlem af
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
Vesterbrogade 1E, 3. sal
1620 København V
+45 35 25 37 37
www.frinet.dk
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Henvendelse af 24/3-21 vedrørende Banedanmarks Analyse af muligheder og perspektiver for insourcing af kritiske jernbanefaglige kompetencer i Banedanmark, fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
2361295_0002.png
DOKNR-9-746
Side 2 af 5
Samlet proces for projektering og validering herunder tidlig afklaring
af grundlag
Gennemsigtighed omkring ressourcebehov
Senest har Banedanmark igangsat en uddannelsesindsats for at øge antallet af
validatorer, hvilket FRI hilser velkomment.
I FRI mener vi, at markedet vil kunne geare sig til at løfte fremtidens banepro-
jekter gennem en konstruktiv og handlingsorienteret dialog om behov og for-
ventninger.
Insourcing reducerer samlet kapacitet og risikerer at skabe
modsatte effekt
I Banedanmarks ”Insourcinganalyse – Perspektiver og muligheder” peges der
på, at manglende in-house kapacitet på en række kritiske funktioner, som det
private marked i dag varetager og har gjort siden udskillelsen af Banestyrel-
sens rådgivningsdivision tilbage i 2001, har været med til at forsinke moderni-
seringen af jernbanen.
Banedanmark sammenligner sin egen organisation med Vejdirektoratets og
henviser til, at sidstnævnte har haft større succes med rettidighed i deres pro-
jekter. Det er med udgangspunkt i denne sammenligning, at Banedanmark ar-
gumenterer for, at man ved at insource en række kritiske ressourcer fra det
private marked, kan gennemføre sine opgaver billigere og bedre samtidig med,
at man fastholder et aktivitetsniveau i det private rådgivermarked, da man sta-
digvæk vil trække på specialistressourcer. I den henseende er det FRI’s vurde-
ring, at jernbaneprojekter ofte har flere grænseflader som f.eks. kørestrøm,
immunisering, sikring og ikke mindst CSM (Common Safety Methods), hvilket
ofte øger kompleksiteten sammenlignet med mange af Vejdirektoratets projek-
ter. Der er dermed behov for flere specialistkompetencer til et stort jernbane-
projekt sammenlignet med et stort vejprojekt, hvorfor det er vigtigt at rådgi-
vermarkedet stadig er en del af de fremtidige jernbaneprojekter indenfor flere
fagområder.
Det er FRI’s vurdering, at Banedanmark planlagte insourcing kan svække de
private rådgivere i en sådan grad, at konsekvensen vil være en reduktion og
kan føre til lukning af jernbanemiljøer hos de private rådgivere i Danmark.
Den overordnede kapacitet på baneområdet vil blive reduceret, og det vil ikke
være muligt at fastholde og udvikle jernbanefaglige specialistmiljøer, som Ba-
nedanmark giver udtryk for, at man stadigvæk vil trække på.
Som konsekvens af en reduceret efterspørgsel vil det private rådgivermarked
sandsynligvis reducere uddannelsesaktiviteten af egne medarbejdere i denne
retning og i stedet prioritere ressourcer mod andre markeder. Dette kan be-
tyde, at Banedanmark vil få sværere ved at rekruttere efterspurgte specialist-
kompetencer, da udbuddet af private specialister vil være begrænset, og de re-
sterende medarbejdere, der vil udgøre kapaciteten, typisk er tilknyttet andre
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Henvendelse af 24/3-21 vedrørende Banedanmarks Analyse af muligheder og perspektiver for insourcing af kritiske jernbanefaglige kompetencer i Banedanmark, fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
2361295_0003.png
DOKNR-9-746
Side 3 af 5
baneprojekter hos andre baneaktører i såvel Danmark som udlandet, og derfor
ikke nødvendigvis vil stå til rådighed for Banedanmark. En svækkelse af rådgi-
verbasen vil betyde, at rådgivermarkedet ikke hurtigt nok kan ”skrue” op for
kapaciteten i tilfælde at en ny 10-årig infrastrukturplan, med styrkede ambiti-
oner for baneområdet, skulle blive besluttet.
Derudover vil de private rådgivere i Danmark, som følge af insourcingen, ind-
stille eller nedtone rekrutteringen af udenlandske specialister internt i deres
internationale organisationer og eksternt i det internationale arbejdsmarkeds-
marked, da man ikke længere vil kunne tilbyde tilstrækkelige opgaver til denne
type kompetencer. Dermed går Banedanmark glip af specialistressourcer med
udenlandsk viden og erfaring fra lignende, relevante projekter i udlandet, da
Banedanmark ikke på samme måde som de private rådgivere, har mulighed
for, på samme fleksible vis, at inddrage udenlandske eksperter.
I insourcinganalysen slår Banedanmark på risikoen for tab af stordriftsfordele,
og denne risiko er FRI enig i. FRI anslår, at muligheden for stordriftsfordele
reduceres markant, hvis kompetencerne flyttes til Banedanmark. Konsekven-
sen vil være udskydelse/forsinkelse af andre samfundskritiske infrastruktur-
projekter, da andre jernbaneinfrastrukturejere ikke kan trække på hverken in-
sourcede specialistressourcer i Banedanmark, eller opnå tilstrækkeligt med
ressourcer fra et reduceret udbud af specialistressourcer i det private rådgiver-
marked. I dag er det private rådgivermarked med til at flytte og dele viden
blandt de danske infrastrukturejere, men det kræver et vist marked for at
kunne fastholde kapaciteten.
I insourcinganalysen fremhæves også lønnen som et parameter, hvor Ba-
nedanmark argumenterer for, at det giver mening at insource de samme res-
sourcer. En del af argumentet bygges op omkring løn, og en del af argumentet
omkring timepriserne/raterne for private rådgivere.
Ift. raterne, så gælder det, at specialistressourcerne på Signalprogrammet, som
er datagrundlag i insourcinganalysen, har været højere end på andre nationale
projekter. Det skyldes et stort behov for tiltrækning og flytning af internatio-
nale eksperter til Danmark – en opgave som netop kan løftes af de private råd-
givere, til gavn for Banedanmark.
Ift. Lønniveauet, så henvises der i insourcinganalysen specifikt til, at gennem-
snitslønnen for en privat rådgiver, med de rette kompetencer, er ca. 65.000
kr./mdr. sammenlignet med 52.800 kr./mdr. for ingeniører i Banedanmark.
FRI kan ikke genkende gennemsnitslønniveauet. PwC udarbejder hvert år en
lønstatistik for de tolv største medlemsvirksomheder i FRI, og sammenlignes
lønniveauerne fra Banedanmarks analyse for en privat rådgiver med FRI’s løn-
statistik er der en difference på ca. 4.000 kr./mdr. Gennemsnitslønnen for in-
geniører i en FRI-virksomhed er på ca. 61.000 kr./mdr. Forskellen mellem
gennemsnitslønnen for ingeniører ansat i Banedanmark og ingeniører fra en
privat rådgivervirksomhed kan yderligere forklares med, at ansatte i
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Henvendelse af 24/3-21 vedrørende Banedanmarks Analyse af muligheder og perspektiver for insourcing af kritiske jernbanefaglige kompetencer i Banedanmark, fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
2361295_0004.png
DOKNR-9-746
Side 4 af 5
Banedanmark har betalt frokost som en del af arbejdstiden (svarer til ca. 7%
højere løn) hertil kommer, at en ansættelse i det offentlige oftest anses som en
større jobsikkerhed, og en ansættelse med mere attraktive arbejdstider, sam-
menlignet med det private arbejdsmarked.
I insourcinganalysen fokuseres hertil alene på lønnen og ikke på den nødven-
dige overhead. Erhvervsministeriet skønner, at der som minimum skal tillæg-
ges 25% af lønnen til overhead.
1
Herved lander løn + overhead for ingeniører i
Banedanmark i gennemsnit på 66.000 kr. Her er ikke taget højde for, at det vil
være Lønramme 37-stillinger. I FRI er vi derfor reelt bekymret for, at Ba-
nedanmark gennem insourcing vil presse lønniveauet i hele branchen, hvilket
kan føre til en forkert, opadgående lønspiral.
Hertil kommer, at overhead indeholder ikke de afledte produktionsomkostnin-
ger, i form af supportpersonel m.v. der er en følge af, at der ansættes flere in-
geniører. Banedanmark arbejder selv med begrebet Indirekte Produktionsom-
kostninger (IPO)
2
, men de fremgår ikke af notatet. På en kortere tidshorisont
vil Banedanmark givetvis opnå en besparelse, da IPO’en frigiver økonomi til
finansiering af Banedanmarks interne udgifter. Men, flere interne projekte-
ringsmedarbejdere vil medføre mere intern administration, hvilket over en
længere tidshorisont vil føre til en øget administration og deraf øgede afledte
omkostninger.
Den økonomiske difference for den danske stat, ved at anvende ingeniører an-
sat i Banedanmark til projektering, frem for at købe projekteringsopgaver fra
ingeniører ansat i det private rådgivermarked, ender dermed let som en mer-
omkostning, men uden fleksibiliteten eller den international ekspertise, som
der er adgang til i dag.
FRI’s anbefalinger
FRI vurderer, at der er brug for en stærk banebranche, hvis man skal indfri øn-
sket om at modernisere jernbanen i den ønskede takt. En stærk banebranche
består af Banedanmark som infrastrukturejer og bestiller, samt rådgivere og
entreprenører som leverandører. Svigter et af disse tre led, så forsinkes eller
stoppes moderniseringen af jernbanen.
FRI mener, at Banedanmark bør arbejde for en stærk banebranche med sig
selv i spidsen, som ejer og bestiller. FRI mener samtidig, at Banedanmark bør
gå i dialog med resten af banebranchen om at finde effektive løsninger på de
problemer, som Banedanmark oplever og skitserer i insourcinganalysen.
1
2
Erhvervsministeriet, Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, 2015:
https://em.dk/media/10118/vejledning-om-erhvervsoekonomiske-konsekvensvurderinger.pdf
Banedanmark har, med Finansudvalgets tiltrædelse af akt. 77 af 29. november 2005, fra 2004
og frem fået adgang til at afløfte indirekte produktionsomkostninger (IPO) til infrastrukturpro-
jekter. IPO’en beregnes på baggrund af faktiske omkostninger fra foregående finansår.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Henvendelse af 24/3-21 vedrørende Banedanmarks Analyse af muligheder og perspektiver for insourcing af kritiske jernbanefaglige kompetencer i Banedanmark, fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
2361295_0005.png
DOKNR-9-746
Side 5 af 5
FRI støtter fuldt op om, at Banedanmark ønsker en mere vidende bygherreor-
ganisation, der kan skabe ensartede projekter hos Banedanmark. FRI mener
dog, at det er muligt gennem dialog med markedet og uden at insource projek-
teringsopgaver.
FRI vil meget gerne indgå i dialog med ministeren og med Folketinget Trans-
portudvalg, om, hvorfor insourcing ikke er den mest effektive og samfunds-
gavnlige løsning.
Med venlig hilsen
Henrik Garver
Adm. direktør