TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Henvendelse af 24/3-21 vedrørende Banedanmarks Analyse af muligheder og perspektiver for insourcing af kritiske jernbanefaglige kompetencer i Banedanmark, fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del Bilag 241
Offentligt

Att.: Transportminister Benny Engelbrecht

Transportministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København

Cc:

Folketingets Transportudvalg

Peter Jonasson, Viceadministrerende direktør, Banedanmark

24. marts 2021

DOKNR-9-746

E-mail: [email protected]

Side 1 af 5

Svar på Banedanmarks insourcinganalyse

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI har med stor interesse læst Ba-

nedanmarks ”Insourcinganalyse – Perspektiver og muligheder”. FRI kan kon-

statere, at Banedanmark adresserer en række af de grundlæggende udfordrin-

ger, som Danmark står overfor ift. at styrke jernbanen og dermed den økono-

miske aktivitet gennem høj mobilitet af passagerer og gods samt indfrielse af

jernbanens klimapotentiale ift. CO2-reduktion.

Det er FRI’s vurdering, at flere af de foreslåede tiltag vil have en god effekt.

Men det er også FRI’s vurdering, at bl.a. Banedanmarks planer om øget brug

af insourcing af kritiske ressourcer vil risikere at få den omvendte effekt. I ne-

denstående uddybes FRI’s vurdering og kommentarer.

Flaskehalse på sikrings-/valideringsområdet primær årsag til

manglende modernisering af jernbanen

De danske jernbaner er afgørende for at øge den økonomiske aktivitet i sam-

fundet gennem høj mobilitet for såvel passagerer som gods. Herudover rum-

mer jernbanen et væsentligt potentiale, når det kommer til at indfri CO2-re-

duktioner og sikre den grønne omstilling.

Indfrielsen af jernbanens potentiale er flere gange blevet forsinket af flere

komplekse problemer. Det primære problem har været flaskehalse på sikrings-

/valideringsområdet, og dette har pågået siden 2016. Det har forsinket og ud-

skudt samfundskritiske baneprojekter, og som konsekvens heraf har jernba-

nen ikke gennemgået den nødvendige og ønskede modernisering og dermed

ikke formået at øge passagertallene.

På sikrings-/valideringsområdet har FRI tidligere forslået en række tiltag for

at forbedre situationen, herunder:



Virksomhedsordning



Mål om fordobling af valideringskapacitet



Moderniseret normgrundlag



Styrkelse af kvalitetssikring før validering



Brug af IT-system til automatisering af identifikation af sikringsfejl og -

mangler

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

TRU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 241: Henvendelse af 24/3-21 vedrørende Banedanmarks Analyse af muligheder og perspektiver for insourcing af kritiske jernbanefaglige kompetencer i Banedanmark, fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

DOKNR-9-746

Side 2 af 5



Samlet proces for projektering og validering herunder tidlig afklaring

af grundlag

Gennemsigtighed omkring ressourcebehov

Senest har Banedanmark igangsat en uddannelsesindsats for at øge antallet af

validatorer, hvilket FRI hilser velkomment.

I FRI mener vi, at markedet vil kunne geare sig til at løfte fremtidens banepro-

jekter gennem en konstruktiv og handlingsorienteret dialog om behov og for-

ventninger.

Insourcing reducerer samlet kapacitet og risikerer at skabe

modsatte effekt

I Banedanmarks ”Insourcinganalyse – Perspektiver og muligheder” peges der

på, at manglende in-house kapacitet på en række kritiske funktioner, som det

private marked i dag varetager og har gjort siden udskillelsen af Banestyrel-

sens rådgivningsdivision tilbage i 2001, har været med til at forsinke moderni-

seringen af jernbanen.

Banedanmark sammenligner sin egen organisation med Vejdirektoratets og

henviser til, at sidstnævnte har haft større succes med rettidighed i deres pro-

jekter. Det er med udgangspunkt i denne sammenligning, at Banedanmark ar-

gumenterer for, at man ved at insource en række kritiske ressourcer fra det

private marked, kan gennemføre sine opgaver billigere og bedre samtidig med,

at man fastholder et aktivitetsniveau i det private rådgivermarked, da man sta-

digvæk vil trække på specialistressourcer. I den henseende er det FRI’s vurde-

ring, at jernbaneprojekter ofte har flere grænseflader som f.eks. kørestrøm,

immunisering, sikring og ikke mindst CSM (Common Safety Methods), hvilket

ofte øger kompleksiteten sammenlignet med mange af Vejdirektoratets projek-

ter. Der er dermed behov for flere specialistkompetencer til et stort jernbane-

projekt sammenlignet med et stort vejprojekt, hvorfor det er vigtigt at rådgi-

vermarkedet stadig er en del af de fremtidige jernbaneprojekter indenfor flere

fagområder.

Det er FRI’s vurdering, at Banedanmark planlagte insourcing kan svække de

private rådgivere i en sådan grad, at konsekvensen vil være en reduktion og

kan føre til lukning af jernbanemiljøer hos de private rådgivere i Danmark.

Den overordnede kapacitet på baneområdet vil blive reduceret, og det vil ikke

være muligt at fastholde og udvikle jernbanefaglige specialistmiljøer, som Ba-

nedanmark giver udtryk for, at man stadigvæk vil trække på.

Som konsekvens af en reduceret efterspørgsel vil det private rådgivermarked

sandsynligvis reducere uddannelsesaktiviteten af egne medarbejdere i denne

retning og i stedet prioritere ressourcer mod andre markeder. Dette kan be-

tyde, at Banedanmark vil få sværere ved at rekruttere efterspurgte specialist-

kompetencer, da udbuddet af private specialister vil være begrænset, og de re-

sterende medarbejdere, der vil udgøre kapaciteten, typisk er tilknyttet andre

DOKNR-9-746

Side 3 af 5

baneprojekter hos andre baneaktører i såvel Danmark som udlandet, og derfor

ikke nødvendigvis vil stå til rådighed for Banedanmark. En svækkelse af rådgi-

verbasen vil betyde, at rådgivermarkedet ikke hurtigt nok kan ”skrue” op for

kapaciteten i tilfælde at en ny 10-årig infrastrukturplan, med styrkede ambiti-

oner for baneområdet, skulle blive besluttet.

Derudover vil de private rådgivere i Danmark, som følge af insourcingen, ind-

stille eller nedtone rekrutteringen af udenlandske specialister internt i deres

internationale organisationer og eksternt i det internationale arbejdsmarkeds-

marked, da man ikke længere vil kunne tilbyde tilstrækkelige opgaver til denne

type kompetencer. Dermed går Banedanmark glip af specialistressourcer med

udenlandsk viden og erfaring fra lignende, relevante projekter i udlandet, da

Banedanmark ikke på samme måde som de private rådgivere, har mulighed

for, på samme fleksible vis, at inddrage udenlandske eksperter.

I insourcinganalysen slår Banedanmark på risikoen for tab af stordriftsfordele,

og denne risiko er FRI enig i. FRI anslår, at muligheden for stordriftsfordele

reduceres markant, hvis kompetencerne flyttes til Banedanmark. Konsekven-

sen vil være udskydelse/forsinkelse af andre samfundskritiske infrastruktur-

projekter, da andre jernbaneinfrastrukturejere ikke kan trække på hverken in-

sourcede specialistressourcer i Banedanmark, eller opnå tilstrækkeligt med

ressourcer fra et reduceret udbud af specialistressourcer i det private rådgiver-

marked. I dag er det private rådgivermarked med til at flytte og dele viden

blandt de danske infrastrukturejere, men det kræver et vist marked for at

kunne fastholde kapaciteten.

I insourcinganalysen fremhæves også lønnen som et parameter, hvor Ba-

nedanmark argumenterer for, at det giver mening at insource de samme res-

sourcer. En del af argumentet bygges op omkring løn, og en del af argumentet

omkring timepriserne/raterne for private rådgivere.

Ift. raterne, så gælder det, at specialistressourcerne på Signalprogrammet, som

er datagrundlag i insourcinganalysen, har været højere end på andre nationale

projekter. Det skyldes et stort behov for tiltrækning og flytning af internatio-

nale eksperter til Danmark – en opgave som netop kan løftes af de private råd-

givere, til gavn for Banedanmark.

Ift. Lønniveauet, så henvises der i insourcinganalysen specifikt til, at gennem-

snitslønnen for en privat rådgiver, med de rette kompetencer, er ca. 65.000

kr./mdr. sammenlignet med 52.800 kr./mdr. for ingeniører i Banedanmark.

FRI kan ikke genkende gennemsnitslønniveauet. PwC udarbejder hvert år en

lønstatistik for de tolv største medlemsvirksomheder i FRI, og sammenlignes

lønniveauerne fra Banedanmarks analyse for en privat rådgiver med FRI’s løn-

statistik er der en difference på ca. 4.000 kr./mdr. Gennemsnitslønnen for in-

geniører i en FRI-virksomhed er på ca. 61.000 kr./mdr. Forskellen mellem

gennemsnitslønnen for ingeniører ansat i Banedanmark og ingeniører fra en

privat rådgivervirksomhed kan yderligere forklares med, at ansatte i

DOKNR-9-746

Side 4 af 5

Banedanmark har betalt frokost som en del af arbejdstiden (svarer til ca. 7%

højere løn) hertil kommer, at en ansættelse i det offentlige oftest anses som en

større jobsikkerhed, og en ansættelse med mere attraktive arbejdstider, sam-

menlignet med det private arbejdsmarked.

I insourcinganalysen fokuseres hertil alene på lønnen og ikke på den nødven-

dige overhead. Erhvervsministeriet skønner, at der som minimum skal tillæg-

ges 25% af lønnen til overhead.

Herved lander løn + overhead for ingeniører i

Banedanmark i gennemsnit på 66.000 kr. Her er ikke taget højde for, at det vil

være Lønramme 37-stillinger. I FRI er vi derfor reelt bekymret for, at Ba-

nedanmark gennem insourcing vil presse lønniveauet i hele branchen, hvilket

kan føre til en forkert, opadgående lønspiral.

Hertil kommer, at overhead indeholder ikke de afledte produktionsomkostnin-

ger, i form af supportpersonel m.v. der er en følge af, at der ansættes flere in-

geniører. Banedanmark arbejder selv med begrebet Indirekte Produktionsom-

kostninger (IPO)

, men de fremgår ikke af notatet. På en kortere tidshorisont

vil Banedanmark givetvis opnå en besparelse, da IPO’en frigiver økonomi til

finansiering af Banedanmarks interne udgifter. Men, flere interne projekte-

ringsmedarbejdere vil medføre mere intern administration, hvilket over en

længere tidshorisont vil føre til en øget administration og deraf øgede afledte

omkostninger.

Den økonomiske difference for den danske stat, ved at anvende ingeniører an-

sat i Banedanmark til projektering, frem for at købe projekteringsopgaver fra

ingeniører ansat i det private rådgivermarked, ender dermed let som en mer-

omkostning, men uden fleksibiliteten eller den international ekspertise, som

der er adgang til i dag.

FRI’s anbefalinger

FRI vurderer, at der er brug for en stærk banebranche, hvis man skal indfri øn-

sket om at modernisere jernbanen i den ønskede takt. En stærk banebranche

består af Banedanmark som infrastrukturejer og bestiller, samt rådgivere og

entreprenører som leverandører. Svigter et af disse tre led, så forsinkes eller

stoppes moderniseringen af jernbanen.

FRI mener, at Banedanmark bør arbejde for en stærk banebranche med sig

selv i spidsen, som ejer og bestiller. FRI mener samtidig, at Banedanmark bør

gå i dialog med resten af banebranchen om at finde effektive løsninger på de

problemer, som Banedanmark oplever og skitserer i insourcinganalysen.

Erhvervsministeriet, Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger, 2015:

https://em.dk/media/10118/vejledning-om-erhvervsoekonomiske-konsekvensvurderinger.pdf

Banedanmark har, med Finansudvalgets tiltrædelse af akt. 77 af 29. november 2005, fra 2004

og frem fået adgang til at afløfte indirekte produktionsomkostninger (IPO) til infrastrukturpro-

jekter. IPO’en beregnes på baggrund af faktiske omkostninger fra foregående finansår.

DOKNR-9-746

Side 5 af 5

FRI støtter fuldt op om, at Banedanmark ønsker en mere vidende bygherreor-

ganisation, der kan skabe ensartede projekter hos Banedanmark. FRI mener

dog, at det er muligt gennem dialog med markedet og uden at insource projek-

teringsopgaver.

FRI vil meget gerne indgå i dialog med ministeren og med Folketinget Trans-

portudvalg, om, hvorfor insourcing ikke er den mest effektive og samfunds-

gavnlige løsning.

Med venlig hilsen

Henrik Garver

Adm. direktør